Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Cilia Bork Lassen (1933-2014)

Hos Cilia Bork Lassen måtte man alt det, man ikke måtte hos andres forældre. Her røg mor pibe, der var fri leg med batik og en høvlebænk i stuen
Kreativitet. Cilia Bork Lassen i færd med at grydebrænde keramik sammen med manden og medlegebarnet Anton foran deres buehus på Orø. Privatfoto

Kreativitet. Cilia Bork Lassen i færd med at grydebrænde keramik sammen med manden og medlegebarnet Anton foran deres buehus på Orø. Privatfoto

30. august 2014

Kroejeren på Orø ved med det samme, hvem der er tale om, da jeg leder efter pårørende til afdøde Cilia Bork Lassen. »Buehus«, »indianerbrænding« og »80 levede år« er stikord fra mindeordene, som har sat min nysgerrighed i gang.

»Kom herover og kig. Historien om Cilia er større, end du kan forestille dig,« siger kroejeren, der havde Cilia Bork Lassen boende i en periode, da hun som en ældre dame ved et uheldigt møde mellem et askebæger og en papirkurv kom til at brænde sin stue af.

Og kroejeren får ret. Selv om Cilia i sine sidste år blev en smule glemsom, har hun sat sine spor mange steder på den lille ø i Holbæk Kommune. De særlige buehuse står stadig på engen, hvor hun og manden byggede dem, og øens beboere har minder om Cilia fra både skolenævnet, koret og hendes keramikkurser.

Egentligt voksede Cilia Bork Lassen op på en ø i en helt anden del af landet. Det var på Als, hendes barndom og ungdom blev levet, og det var ved Broager Keramik, hun fik sit første job efter skolen. Nydrejede potter blev sat på en dese – et langt bræt, og som malerdame var det Cilias opgave at male dem. En dag tabte hun hele brættet på gulvet.

»For fanden, Frøken Bork!« blev der sagt. Episoden var så flov for hende, at hun aldrig glemte den.

Gennem sin søster Thyra mødte hun arkitekten Anton. Han var en sjov sjællænder, som lærte hende at ryge pibe. Da de giftede sig, fortsatte morskaben helt indtil Antons død. Deres søn byggede i en sløjdtime et bordfodboldbord. Det spillede Cilia og Anton, når sønnen og de to døtre var blevet lagt i seng. De levede sig ind i spillet, og hylede og skreg. Nogle gange så meget, at børnene blev vækket.

Picnic i andre folks haver

Anton stammede fra Roskilde og fik Cilia lokket med til Sjælland. De slog sig ned på Orø, hvor de købte en stor strandgrund med en eng, og her byggede de flere buehuse. Det første, der blev bygget, var garagen, og der boede familien på fem, indtil hovedhuset stod færdigt. De specielle huse med højt til loftet vakte opsigt på Orø. Folk stoppede oppe på vejen og kiggede. Nogen spurgte om lov til at komme ned og se – det sagde Cilia og Anton altid ja til.

Cilia gik hjemme, indtil alle børnene var flyttet hjemmefra. Når hun en sjælden gang havde taget et tørklæde på med knude i panden, skulle man lade være med at tale til hende. Det var nemlig signalet om, at hun skulle gøre rent – og det hadede Cilia. Heldigvis var hun god til at få pligterne overstået muntert. Således kunne spindelvæv snildt blive skudt ned med elastikker.

Cilia holdt af at bruge sine hænder. Udover keramikken brugte hun tid på sit træskærerarbejde. I stuen stod en høvlebænk, som hun brugte mange nattetimer ved. Hun dækkede morgenbord til børnene og manden, inden hun gik i seng, for de var for længst taget af sted, når hun stod op ved 12-tiden. Hun var et udpræget B-menneske. Og det var hun fint tilfreds med. Det var kun problematisk at stå sent op, når hun skulle nå færgen over på fastlandet. Så blev hun nødt til at tage morgenmaden med sig i bilen. En enkelt gang skete det, at Cilia stillede sin tallerken på taget af bilen. Den røg i svinget på vej mod færgen, men blev samlet op på tilbagevejen.

Børnene legede meget med ler og batik. De havde ofte venner på besøg, for batikken svinede for meget til, at man måtte lege med det hos deres forældre. Hos Cilia var det helt naturligt. En dag besluttede hun sig for at tage børnene med ud at se på gravhøje. Hun smurte madpakker, og da de blev sultne, lavede hun picnic i fremmede folks haver. Børnene syntes, at det var utrolig pinligt, men det kunne Cilia simpelthen ikke tage sig af.

I et af buehusene fik Cilia et keramikværksted. Her havde hun også udstilling af sine varer, og folk kunne bestille, hvad de ønskede. Hun hadede dog at få bestillinger, for så skulle tingene være færdige til et bestemt tidspunkt. Og kopperne skulle være ens! Det var meget bedre at gå og hygge sig med det.

Masser af spor tilbage

Da børnene var flyttet hjemmefra tog Cilia et voksenpædagogisk grundkursus, så hun kunne undervise i keramik. Hun holdt kurser i rakubrænding og indianerbrænding, hvor figurer og fløjter blev brændt i store bål på engen. Ved bålene blev mange højskolesangbøger slidt op. De kom altid frem ud på de sene timer, og så blev der sunget. Cilia kunne slet ikke stoppe igen, og hun sang meget smukt.

Cilia er her ikke længere, men på Orø kan man stadig finde buehusene og se på engen, hvor bålene blev holdt. Og måske det ikke er det eneste spor, der er efter Cilia. Hun troede nemlig på reinkarnation og mente, at det var det eneste retfærdige.

Cilia Bork Lassen

Født 15. juni 1933 i Stevning på Als.

Død 21. juli 2014 på Orø.

Var gift med arkitekt Anton Lassen, med hvem hun fik to døtre og en søn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu