Læsetid: 9 min.

Det var det rene Narnia

Danmark har ført krig i Afghanistan uden at have en sammenhængende plan for, hvad de danske soldater skulle foretage sig, mener kaptajn Mads Silberg, der har mistet fem kolleger og efterlyser en samlet evaluering af den danske krigsindsats
Evaluering. Mads Silberg mener fortsat, at Danmark skal bruge Forsvaret som udenrigspolitisk redskab. Men politikerne skal vide, hvad de gør. Der skal være en plan, og de skal kende krigens konsekvenser, lyder det fra den professionelle soldat, der selv har mistet tilliden til de militære chefer og er på udkig efter et civilt job.

Jakob Dall

2. august 2014

Mads Silberg stiller sig selv et spørgsmål:

»Vi var spidsen af den aktivistiske udenrigspolitik, men hvad var det egentlig, vi foretog os i Helmand?«

Den 41-årige kaptajn kom hjem fra Afghanistan for fire år siden. Seks måneders kampe i området omkring Armadillo-basen kostede fem af hans kammerater livet. Andre 74 blev såret og 12 sendt hjem, fordi de ikke kunne klare presset.

»Der var simpelt hen ingen plan for, hvad vi skulle foretage os,« siger han. »Vi begyndte forfra hele tiden. Og efterretningsmæssigt var der heller ikke styr på tingene. Vi gik patruljer for patruljernes skyld. Hvad var strategien? Det var kort sagt noget miskmask.«

Mads Silberg er stadig ansat i Forsvaret, hvor han skal være klar til igen at være en del af den udenrigspolitiske spydspids, som politikerne stadig ønsker, at det danske forsvar skal være. Men han har mistet troen på, at forsvarsledelsen og de danske politikere ved, hvad de laver.

Det er især manglen på sammenhæng i det, de i alt 17 danske hold foretog sig i Helmand, som falder den erfarne kaptajn for brystet.

»Der var ingen sammenhæng mellem det, hold 8 gjorde, og det, vi på hold 9 blev sat til. Og det samme gjaldt holdet efter. Hver gang der kom en ny styrkechef (hver 6. måned, red.), fik vi en ny plan og en ny opgave. Mit hold startede f.eks. fuldstændig forfra i området omkring Armadillo, og jeg oplevede igen og igen, at jeg gik rundt og spurgte de lokale afghanere om nøjagtig det samme, som mine forgængere havde gjort flere hold tidligere. Det kan man jo grine af, men jeg fik hurtigt mistanke om, at der ikke var nogen overordnet plan.«

Det var især på det efterretningsmæssige plan, at Silberg oplevede den manglende sammenhæng.

»Det var først på vores hold, at vi havde en efterretningsmand i kompagniet. Indtil da befandt efterretningsfolkene sig inde i Price-lejren, og de anede groft sagt ikke, hvem der var hvem, og hvad der reelt foregik ude i vores område. Vi sendte vores efterretninger ind til hovedkvarteret, men fik aldrig rigtig noget den anden vej.«

Som eksempel fortæller Silberg om en dag, hvor Charlie-kompagniet fik ordre fra ledelsen i Price til at gå patrulje ind i et område, der var kendt som en veritabel Taleban-rede.

»Kompagnichefen måtte ringe ind til Price og fortælle dem, at hvis de virkelig mente, vi skulle gå patrulje dér, kunne de godt hoste op med ekstra flystøtte. Det viste sig, at der ikke havde været den store analyse bag, hvilke områder der skulle patruljeres. ’Jamen, så find I bare et andet sted at gå patrulje,’ lød svaret. Vi kunne være gået lige i en dødsfælde, og de vidste det ikke.«

I det hele taget mener Silberg, at chefernes opfattelse af situationen var meget langt fra virkeligheden.

»På aftenbriefingerne, blev et helt område for eksempel farvet grønt på kortet (Taleban-frit, red.), selv om vi kun havde patruljeret i en 30.-del af området. Det var det rene Narnia,« siger han med henvisning til C.S. Lewis’ eventyrromaner, hvor fire børn går gennem et garderobeskab og ender i fantasilandet Narnia.

»Når rapporteringen kan blive så misvisende fra kompagni til kampgruppeniveau, tør jeg slet ikke tænke på, hvad Forsvarets øverste ledelse og de ansvarlige politikere har fået at vide.«

Svigtede de lokale

Noget af det værste var ifølge Mads Silberg manglen på en samlet plan, der betød, at de danske soldater lod afghanerne i stikken.

»Vores opgave var at holde Taleban ude af området omkring Armadillo. Og så skulle vi forsøge at genvinde befolkningens tillid til ISAF og den afghanske regering. Men det var en håbløs opgave. Det var helt umuligt. Afghanerne havde fuldstændig mistet tilliden til ISAF. De stolede ikke på os længere,« fortæller han.

»Da vi oprettede Armadillo-basen i begyndelsen af 2008, lovede vi de lokale, at vi ville beskytte dem mod Taleban, men så forlod vi området i juli 2009 i forbindelse med Operation Panterens Klør, der foregik længere mod syd og overlod dem til Taleban. Vi svigtede dem, og nu vidste de, at de ikke kunne regne med os. Derfor havde de fleste, jeg talte med, med stor sandsynlighed en fod i hver lejr.«

Som CIMIC-officer havde Mads Silberg en pulje penge til mindre, lokale projekter. Men de danske soldater kunne ikke bidrage med noget af nytte.

»Vi kaldte det CIMIC-patruljer, men det var mere af navn end af gavn. Vi havde reelt ikke noget at tilbyde lokalbefolkningen. De turde ikke indlade sig på et samarbejde omkring f.eks. bygningen af en brønd eller komme på besøg i lejren for at få erstatning for eventuelle kampskader på deres ejendom. Vi kunne godt gå en patrulje på to timer, men derefter var det Taleban, der bestemte igen.«

Et andet problem var, at de danske soldater næsten altid kom i kamp, når de forlod Armadillo. Derfor endte mange af forsøgene på at vinde de lokale afghaneres tillid med skyderi og artilleribombardementer.

»Ideen var, at vi skulle ud og tale med de lokale, men de løb ofte den anden vej. De vidste, hvad der ville ske, når vi kom,« siger han.

»Vi ville vinde folks tillid, men endte ofte med at kalde artilleri ind i stedet for. Det giver jo ingen mening, og det førte heller ikke til nogen fremskridt. Dér, hvor jeg var, så jeg i hvert fald ikke nogen positiv udvikling, kun tilbageskridt, frustration og magtesløshed.«

For meget fokus på kamp

Ifølge Mads Silberg havde danskerne i det hele taget for meget fokus på kampen med Taleban. Det er en kritik, som også den britiske efterretningsofficer Mike Martin har luftet i Information.

»Vi var så fascinerede af at være i krig,« siger Mads Silberg. »Fra yngste konstabel til øverste chef handlede det bare om at komme i ildkamp. Vi skulle bare ud og have føling (kamp, red.). Vi skulle for enhver pris i ildkamp. Jeg kan godt forstå, at konstablerne havde det sådan, men det var hele vejen op igennem systemet. Alle skulle bevise deres værd som krigere – også cheferne, der skulle hjem og have deres forfremmelser.«

»Officielt var vi ikke i Afghanistan for at dræbe talebanere, men det var dér fokus lå. 95 procent af den danske indsats i Helmand var jo militær. Det kan måske ikke overraske, når man sender soldater af sted. Vi er trænet til at slå modstandere ihjel, ikke til at lave genopbygning. Det er en opgave for hjælpeorganisationer og civile myndigheder.«

Set i bakspejlet mener Mads Silberg, at meget af det, Danmark har foretaget sig i Helmand, har været frugtesløst.

»Det har været noget rod, men der er ikke mange, der tør sige, at det gik ad helvede til. Jeg har talt med rigtig mange soldater, og der er mange af os, som er dybt frustrerede. Jeg har faktisk ikke mødt en eneste, der ikke har været enig med mig i, at Helmand var noget rod.«

Trods kritikken kan Mads Silberg ikke sige, at de 43 danskere, der har mistet livet i Afghanistan, er døde forgæves.

»Som soldat giver det mening. For os handler det om næste dags overlevelse. Jeg havde en slags tunnelsyn og ikke det store billede, da jeg var der. For mig handler det kun om min buddy. Det handler om at komme hjem til konen og børnene. Hvis vores sweeper (ham, der går forrest med minesøgeren, red.) går på en mine, har hans død så været forgæves? Ikke lige i det nu, han har jo reddet mig og de andre, som så i al fald ikke gik på den IED. Det samme gælder, hvis en samarit bliver ramt, fordi han forsøger at redde en af sine kammeraters liv. Men i det store perspektiv var det tæt på at være svineri med menneskeliv.«

Danskerne ført bag lyset

Mads Silberg synes også, at politikerne og forsvarsledelsen har ført befolkningen bag lyset med hensyn til karakteren af indsatsen i Helmand.

»Herhjemme fik vi at vide, at vi skulle ned og forsvare Danmark og hjælpe afghanerne med at skabe demokrati. Det troede vi måske på i begyndelsen, men det er der ingen, der tror på mere,« siger han.

»I dag kan jeg sagtens gennemskue, at det ikke var derfor, vi var i Afghanistan. Vi var der, fordi vores alliancepartner var der. Hvorfor ikke være ærlig og sige, at vi sender soldater til Helmand, fordi vi som et lille land gerne vil have indflydelse hos USA og vores andre alliancepartnere,« spørger han.

»I dag er det desuden gået op for mig, hvorfor politikere og den militære ledelse er så ligeglade med resultaterne i Helmand. Det er fordi, det i virkeligheden er lige meget, om vi vinder eller taber. Det er fuldstændig ligesom i folkeskolens idrætstimer, hvor vi fik at vide, at det ikke handler om at vinde, det gælder bare om at være med.«

Mads Silberg er særlig frustreret over, at de ansvarlige politikere og højtstående militærfolk tilsyneladende ikke ønsker at lære noget af krigsindsatsen i Afghanistan.

»Ingen vil sige, hvad vi har lært, hverken politikerne eller Forsvarets ledelse vil snakke om det,« siger han og efterlyser en samlet evaluering af den danske krigsindsats.

»Forsvarschef Peter Bartram har sagt, at der ikke er begået nævneværdige fejl i Afghanistan, og at en samlet evaluering af krigsindsatsen ikke giver mening. Det er helt sort og meget frustrerende, at han kan påstå det. Det stemmer i hvert fald ikke med det, jeg har oplevet.«

Mads Silberg understreger, at formålet med en evaluering bør være at skabe større respekt for konsekvenserne af at gå i krig.

»Jeg er alvorligt bange for, at vi heller ikke næste gang, politikerne får lyst til at sende Forsvaret af sted, har tilstrækkelig respekt for krigens væsen. Jeg vil gerne have, at politikerne forstår, hvor alvorligt det er at sende unge soldater i krig, og at de tager ved lære af det. Der er så mange af mine kolleger, der har fået fysiske og psykiske mén af det, de har været med til, men det virker som om politikerne ikke fatter konsekvenserne.«

Aldrig igen

Men synes Mads Silberg overhovedet ikke, at der er kommet noget positivt ud af krigen i Helmand?

»På det håndværksmæssige plan var vi gode til at slås mod folk i sandaler og dish dash, men Taleban var trods alt en teknologisk underlegen modstander, så spørgsmålet er, om det også holder, hvis vi står over for en mere konventionel fjende,« siger han.

Selv er Mads Silberg ikke klar til at tage af sted igen på en mission som den i Afghanistan.

»Jeg kan ikke tage af sted igen. Jeg tror ikke, jeg kan klare at være i krig igen. Jeg vil være for bange. Jeg tror, jeg har fået nok, og jeg ved, at min familie har fået nok,« siger den 41-årige kaptajn.

»Det er et stort dilemma for mig, for jeg er professionel soldat og skal som sådan altid være klar til at tage af sted.«

Af samme grund har Mads Silberg besluttet at forlade Forsvaret, så snart han har fundet sig et civilt job.

»Det er ikke nogen let beslutning, for jeg elsker Forsvaret. Jeg elsker mit arbejde, selv om jeg bliver sendt i øst og vest. Lige nu arbejder jeg f.eks. i Haderslev og har min familie i Solrød,« siger han.

»Det største problem er dog, at jeg har tabt tilliden til de militære chefer. De er blevet så politiske og usynlige. De tør ikke udtale sig om noget og da slet ikke Afghanistan. Jeg har tabt tilliden til dem og til de politikere, som med stor ivrighed sender Forsvaret i krig. De er tilsyneladende mere fokuseret på at udvise handlekraft end på at gøre det rigtige.«

Serie

Seneste artikler

  • Strømkaos truer det sydlige Afghanistan

    19. august 2014
    USA og NATO har tilsyneladende ingen plan for, hvordan det sydlige Afghanistan skal få strøm, når de internationale styrker forlader Helmand og Kandahar efter 2014. Det kan fuldstændig underminere de resultater, som Danmark og allierede har opnået
  • ’Taleban kommer i hvert fald ikke til magten igen’

    7. august 2014
    Danmark har al mulig grund til at være stolt af sin indsats i Helmand, mener tidligere styrkechef og brigadegeneral Hans-Christian Mathiesen, som afviser de seneste dages skarpe kritik af den danske indsats
  • ’Vi har skabt masser af fremskridt i Helmand’

    5. august 2014
    Den danske krigsindsats i Helmand har langt fra været forgæves. Tværtimod, mener den tidligere danske soldat og udviklingsrådgiver Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun opfordrer til en uhildet undersøgelse af både succeser og fiaskoer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Bo Johansen
  • Jonathan Smith
  • Holger Madsen
  • Bjørn Pedersen
  • Nic Pedersen
  • Karsten Kølliker
  • Toke Andersen
  • Henrik Brøndum
  • Rasmus Kongshøj
  • Rune Petersen
  • Torben Nielsen
  • Torben Kjeldsen
  • Christian Harder
  • Jette M. Abildgaard
  • Anker Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Carsten Mortensen
  • peter fonnesbech
  • Martin Schou
  • Lasse Damgaard
  • Rasmus Knus
  • Bjarne Andersen
  • Peter Wulff
  • Per Jongberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Marianne Rasmussen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Lars B. Jensen
  • lars ødegaard petersen
Niels Mosbak, Martin Karlsson Pedersen, Bo Johansen, Jonathan Smith, Holger Madsen, Bjørn Pedersen, Nic Pedersen, Karsten Kølliker, Toke Andersen, Henrik Brøndum, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Torben Nielsen, Torben Kjeldsen, Christian Harder, Jette M. Abildgaard, Anker Nielsen, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, peter fonnesbech, Martin Schou, Lasse Damgaard, Rasmus Knus, Bjarne Andersen, Peter Wulff, Per Jongberg, Lise Lotte Rahbek, Marianne Rasmussen, Niels-Simon Larsen, Torsten Jacobsen, Lars B. Jensen og lars ødegaard petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Spørgsmålet bliver, hvad det internationale samfund, FN, gør når en stat, Afghanistan, accepterer at en terrororganisation, Al-Qaeda, opererer indenfor statens jurisdiktion.

Talebanledelsen nægtede at udlevere Osama bin Laden til retsforfølgelse tilbage i 2001.

Hvad gør man så, når 3.000 mennesker er blevet myrdet d. 11. september?

Vi kan hurtigt blive enige om, at invasionen af Afghanistan ikke var det rigtige svar.

Det er straks sværere at anvise det rigtige alternativ.

Viktor Knudsen, Morten Lind, Joen Elmbak og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Du må være helt klar over at i opfyldte en meget vigtig funktion Mads Silberg. I sikrede at Mærsk kunne blive ved med at tjene milliarder ved at servicere pentagon. Da Mærsk er den største sponsor af danske partier er det meget vigtigt.

Uffe Bundesen, Lykke Johansen, Morten Lind, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Rune Petersen, Carsten Mortensen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lad denne artikel danne skole, så vi får mere at vide om, hvad der virkelig skete:
"Jamen, så find I bare et andet sted at gå patrulje".
Hm! Man må ikke sige, ha, da det er menneskeliv, der er på spil.

Det er en frygtelig god artikel.

Niels Mosbak, Lykke Johansen, Per Jongberg, Morten Lind, Nic Pedersen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Rune Wingård, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Christian Harder, Bjarne Andersen, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Rystende læsning.

Om end ikke forbavsende. Et foretagene der på forhånd var dømt til at mislykkes. Enhver kunne sige sig selv, at man skulle holde nallerne væk, idet der var rig historisk bitter erfaring med det område. Og Helman var det værste område i Afghanistan.

Danske politikere har 43 danske liv på samvittigheden, plus et ukendt antal lokale, til ingen verdens nytte. Jo, man har dog fået de lokale til at blive endnu mere pas på Vesten, end de var i forvejen.

Viktor Knudsen, Morten Lind, Nic Pedersen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Dybt beskaemmende ... jeg spoerger stadig migselv, hvornaar mon en skamstoette over de danske politikere, der er aar efter aar stemte for intetsigende "Beslutningsgrundlag" vedroerende krigen i Afghanistan, bliver rejst ?

Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Torben Nielsen, Rune Petersen, Jette M. Abildgaard og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Jeg synes artiklen ikke får det allervigtigste med fra Charlotte Aagaards interview med den engelske ekspert i Helmand i anledning af den nye bog han har skrevet.

http://www.information.dk/505097

Hvorfor er denne artikel fra en af de foregående dage ikke med i "relaterede artikler" kolofonen som ledsager alle artikler? Den er da meget vigtigere for at forstå tingene end den danske kaptajns udtalelser.

Her er den virkeligt ødelæggende kommentar som jeg ikke kan se i de artikler fra 1. og 2. august hvor danske officerer og "eksperter" udtaler sig. De ignorerer det simpelthen!!

"Trods otte år i Helmand troede de danske styrker til det sidste, at deres opgave var at slå talebanerne ihjel. Men det var overhovedet ikke det, der var brug for. Meget langt hen ad vejen var de væbnede grupper, danskerne opfattede som en del af Taleban, nemlig ikke andet end fattige fodsoldater, lokale vagtværn og utilfredse ledere, der følte sig sat uden for indflydelse.

Denne barske udlægning af den danske (og britisk-amerikanske) indsats i Helmand kommer fra den britiske hærs Helmand-specialist nummer ét, kaptajn Mike Martin.

»Vi førte krig mod de samme mennesker, som vi var i Helmand for at beskytte,« siger den tidligere rådgiver for fire britiske generaler i Helmand – der bl.a. havde kommandoen over de danske styrker."

Altså det var slet ikke Taleban vi bekæmpede i Hjelmand.

Hvorfor bliver eksperterne ikke konfronteret med denne forbavsende udtalelse?

Uffe Bundesen, Tore Holst, Lykke Johansen, Janus Agerbo, Per Jongberg, Morten Lind, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Niels-Simon Larsen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, peter fonnesbech, Lasse Damgaard og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Samtlige de politikere der har sagt ja til denne krig og andre bør straffes.

Lykke Johansen, Per Jongberg, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Rune Petersen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Det er vel egenligt ret enkelt.
Læren fra krigene i Irak og Afghanistan er:
Lad være med at spilde dit liv i Forsvaret for at danske politikere kan få opfyldt deres personlige karriereambitioner.

Niels Mosbak, Viktor Knudsen, Jette M. Abildgaard, Lykke Johansen, Janus Agerbo, Per Jongberg, Morten Lind, Nic Pedersen, Rune Petersen, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Thomas Borghus, Niels Duus Nielsen, Uret Nilsson, Jorgen Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Igen en fin artikel der adressere nogle af de fortielser der har været omkring DK's aktive krigsdeltagelse side 2001.

Den lægger op til at der skal forgå en meget dyb og kritisk evaluering af dansk aktivistisk udenrigspolitik.
- Skal DK vedblive med at være en del af det villige voldsredskab i tvivlsomme og asymmetriske konflikter ?

Var det ikke på tide befolkningen så sig selv i øjnene og forholdte sig til de meget tvivlsomme succeser især Irak og Afghanistan har været.
Vi bliver spundet ind i alle mulige succeshistorie fra det etablerede politiske establishment, og en presse der villigt og ukritisk understøtter historierne om den danske helte fart til helvedes porte, hvor det at gøre en forskel bliver at nakke en vred opiumsbonde der potentielt kunne blive en selvmordsbomber i et højhus.

Nu har vi chancen inden vi gentager de samme uduelige handlinger når det kommer til konfliktløsning og voldshandlinger. Nu er det tid til at få politikkerne til at holde pause i bombetogterne og forsøge at et andet koncept for freds og konfliktløsning.
- Her bliver vores forhold til USA et af nøgle emnerne.

Skal DK stadig lægger sig solidt i USA's slimspor og ukritisk heile med på alt hvad der kommer fra Washington ?

Jette M. Abildgaard, Janus Agerbo, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Ib Christensen, Niels-Simon Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Når jeg læser denne artikel , kan jeg ikke lade være med at tænke på at den satiriske julekalender H*A*S*H lavet af DR2 indtil de tog serien af programmet, for den var åbenbart ikke sjov nok. Faktisk ramte serien med sin satire mere plet end godt var for ledensen.
Men se selv. Her er et par indslag som stadig findes på you tube.

https://www.youtube.com/watch?v=4hzp9RxVjGA

https://www.youtube.com/watch?v=x7_lsMbccfY

Jette M. Abildgaard, Rune Petersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvadhedder den sygdom, der har angrebet os, når politisk debat holdes væk fra vigtige områder?

Hver dag kommer man på sporet af mørklægningssager. Nu her om vores engagement i Afghanistan, så tys-tys om indkøb af nye jagerfly, så aflyttes der på livet løs (dog ikke ulovligt, som det siges), så holder medierne kæft om klimaødelæggelserne og deres virkelige årsag, TTIP m.m. har vi ikke godt af at høre om osv. osv.

Hvis demokrati er samtale, er det, vi har nu, mørklægningsdemokrati.

Uffe Bundesen, Jette M. Abildgaard, Morten Lind, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, peter fonnesbech, Dan Johannesson, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Niels Duus Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jorgen Hansen

Tusinde tak for denne ærlige og pragtfulde artikel, og ikke mindst tak til en modig mand som tør frem og sige sandheden.
Jeg ved personligt at forsvarets ledelse er nogle indkompetente kvajhoveder, men at en af de som har været med hvor det sker og kender til virkeligheden tør sige sandheden, det har jeg stor respekt for. Al ære til dig.

Jette M. Abildgaard, Niels Mosbak, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Enrico Smith, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Sørgeligt der ingen politisk revision og erkendelse af vores fejlagtige deltagelse i disse krige i såvel Irak og Afghanistan er.

Alle hænderne ved håndvasken fra næsten alle politiske partier findes, og de faste flokler om vores indsats flotter de sig med samtidig, uden den mindste skam i livet.

Bedraget i Afghanistan om en krigsindsats der kun skulle vare ca. 3 uger og derefter den humanitære indsats som de primære, rettet mod demokratiets sikring og udbygning, frihed, kvinders rettighed til lærdom.

Dette parret med det politiske bedrag overfor soldaterne i marken, der dagligt med livet som indsats for disse besungne mål, som politikerne kunne besnære befolkningerne med, og hylde hinanden indbyrdes med offentlig, ved stablerne af dræbte Talebanere, som et vinder symbol.

Det politiske bedrag blev fuldendt med købet af falsk loyalitet i de politiske midte i Afghanistan, og med bevidstheden om korruptionen i den poliske midte, som ikke ligefrem kan kaldes et demokratisk mål, og er stik imod det soldaterne befandt sig på og kæmpede for på fronten.

En politisk bedragerisk og ulige kamp for soldatere i felten og deres liv, men helt i forening med den Amerikanske ideologi om, at "alt kan købes for penge", og hvor der er krig er der altid penge at tjene på såvel korruption og falsk loyalitet.

Politikerne lagde således grundlaget for såvel den demokratiske som militære fiasko i Afghanistan, - og døden og lemlæstelsen af mange soldater der trofast udførte deres arbejde loyalt overfor deres politikere.

I Irak er historien hverken anderledes eller bedre, her er billedet helt det samme, - politikerne svigtede deres soldater i marken med politisk korruption i centralregeringen!

Jette M. Abildgaard, Per Jongberg, Morten Lind, Rune Petersen, Toke Andersen og Enrico Smith anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Flot og modigt at stille sig til rådighed med en analyse der kommer 'fra bunden' af systemet og som nok kommer meget tæt på en dækkende beskrivelse. Beviset på et ordentligt demokrati er så bare at kritikken tages alvorligt. Samtlige politikere der har været med til beslutte vores deltagelse i Afghanistan og forsvarschefer der har haft ansvar for den militære indsats burde åbenlyst anerkende analysen. (så slap vi for en pseudokommission). Kort og godt det ville blot kræve lidt mod og almindelig ordenlighed af de ansvarlige....det har de så nok ikke n.... til.
I virkeligheden burde hans oplysningsarbejde give grundlag for en at han blev forfremmet og belønnet for en sådan analyse. Jeg tør så godt æde min gamle baret på, at der næppe sker nogen åben anerkendelse eller forfremmelse. Demokrati eller?

Jette M. Abildgaard, Morten Lind, Toke Andersen, Enrico Smith og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Dagmar Christiandottir

Frygtelige afsløringer, en efter anden på stribe i det seneste et par uger tid.

Afganistan: denne artikel plus http://www.information.dk/comment/898554#comment-898554

Libyen: http://www.information.dk/504932

Irak med løgneriske årsager for at angribe landet taler jeg slet ikke om.

Desuden bliver folk tortureret i demokratiets vuggestuen. http://www.information.dk/telegram/505197

ER DET IKKE NOK?????? For at åbne øjnene og gøre noget konstruktivt istedet af at sidde og sluge nye portioner løgn, bl.a. om Ruslands aggresivitet?

Skal det blive til tusinder af dræbte og skal det gå 15-20 år igen for at Vesten kommer til at sige: "Ups, vi lavede fejl den gang..." ?

Jette M. Abildgaard, Janus Agerbo, Morten Lind, Nic Pedersen, Toke Andersen, Dan Johannesson og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Tillad mig at dele en klar besked fra Dalai Lama:

"Of course, war and the large military establishments are the greatest sources of violence in the world. Whether their purpose is defensive or offensive, these vast powerful organizations exist solely to kill human beings. We should think carefully about the reality of war. Most of us have been conditioned to regard military combat as exciting and glamorous - an opportunity for men to prove their competence and courage. Since armies are legal, we feel that war is acceptable; in general, nobody feels that war is criminal or that accepting it is criminal attitude. In fact, we have been brainwashed. War is neither glamorous nor attractive. It is monstrous. Its very nature is one of tragedy and suffering."

Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, Morten Lind, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Dagmar Christiandottir

Den rene sandhed.
Krigene opstår ikke fra den blå luft. Ingen normale menneske ønsker at slå en anden ned.
Det er aggressive politikere med sine skjulte interesser som står for arrangementet.

Karsten Kølliker, Jette M. Abildgaard, Janus Agerbo, Morten Lind og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg saa for nylig en statistik (husker desvaerre ikke hvor) over hvor mange medlemmer af den amerikanske kongress der faktisk havde soenner der maatte drage i krig som foelge af deres beslutninger.

Antallet havde vaeret stoet faldende i de sidste 100 aar og laa nu og svingede omkring 0 til 1.

Det ville maaske klaede danske parlamentarikere der ikke kan ofre deres eget blod, at afholde sig fra at stemme naar beslutningen skal traeffes?

Kim Houmøller, Jette M. Abildgaard, Morten Lind, Rune Petersen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Denne artikel er endnu en af mange, der er nået til punkt 6 i det prisvindende Medieforsker David Altheide kalder "Wap Programming" som vi i vesten KONSTANT falder for.

”War Programming” som beskriver Altheide som ”en ordnet sekvens af aktiviteter”, omhandler mediernes brug af symboler, sprogbrug, og erfaringer kendt fra og associeret med tidligere krige. Herunder en nærmest rituel dæmonisering af fjenden, beskrivelsen af dyderne og nødvendighederne ved at iværksætte krigen, og af de politiske og sociale fordele ved at gøre det for hele samfundet. (Det være sig det nationale samfund, eller den vestlige verden forstået som et fællesskab af allierede samfund / nationer.)

Den ”ordnede sekvens af aktiviteter” / War Programming som vi oplever i den danske / vestlige dækning af kommende / igangværende krige er HVER GANG som følger:

1. Reportager og visuelle indslag fra de senest afholdte krige.
2. Forventning, planlægning, og forberedelse af publikum i forhold til den nye / kommende krig inkl. dæmonisering af visse individuelle ledere / repræsentanter for fjenden.(F.eks. Saddam Hussein, Bin Laden, "Islamister" med AK 47 rifler, Noriega mv.)
3. Dækning af delelementer fra krigen. Her benyttes de bedst tilgængelige billeder af grundlæggende scener fra krigen, så som frontlinier, scener hjemmefra familien, billeder af pressen i arbejde, den internationale reaktion, samt forventningerne om udfaldet af krigen.
4. EFTER krigen vises journalisternes reaktion og refleksion over forskellige begrænsninger og forslag omkring statens måde at håndtere krigen på. (Disse implementeres sjældent)
5. Journalister og akademikeres dagbøger, biografier, kritikker og studier omkring krigen og mediernes dækning af samme fremkommer.
6. Medierne rapporterer om disse studier der ofte er negative i sine konklusioner og der nås typisk frem til at krigen måske alligevel ikke var nødvendig, at alternative løsnings modeller var til rådighed og at prisen var for høj.
7. Ved næste krig, vend tilbage til punkt 1.

Jette M. Abildgaard, Janus Agerbo og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

En stor, stor tak til Mads Silberg for at vise modet til at stå frem og indvie os andre i hans erfaringer. Det er vel nærmest kun kritik fra den kant, der kan bringe politikerne og den ukritiske del af befolkningen til at indse hvilke rystende fejlgreb, der blev foretaget.

Den uhyggelige mangel på respekt for soldaternes liv såvel som civilbefolkningen får mig til at tænke på Kubrick’s Paths Of Glory, som er baseret på et virkeligt hændelsesforløb under Første Verdenskrig. Dog her lidt mere om Dalai Lama’s holdning til krig:

At the end of the talk someone from the audience asked the Dalai Lama, "Why didn't you fight back against the Chinese?"

The Dalai Lama looked down, swung his feet just a bit, then looked back up at us and said with a gentle smile, "Well, war is obsolete, you know."

Then, after a few moments, his face grave, he said, "Of course the mind can rationalize fighting back... but the heart, the heart would never understand. Then you would be divided in yourself, the heart and the mind, and the war would be inside you."

Jette M. Abildgaard, Dagmar Christiandottir, Morten Lind, Rune Petersen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Viktor Knudsen

Nej, der var ingen samlet plan for hvad de danske styrker skulle i Afghanistan. Det var en "tilstedeværelsesmission" der skulle vise at vi, ligesom i Irak, stod last og brast med amerikanerne. Og hvorfor det? Alene af sikkerhedspolitiske årsager! Med andre ord, vi hjælper jer nu, og så hjælper I os når "russen" får arktiske eller centraleuropæiske ambitioner. Fuldstændig ligesom det kommende køb af F-35. Derfor var det heller ikke nok at afse styrker til det nordlige Afghanistan.... Nej, vi skulle være med hvor det gjorde rigtigt ondt (Helmand), for at for alvor at høste de mange points som vi stadig har i banken (Helles selfie med David og Barak i Sydafrika for kort tid siden, er bare en lille afleder heraf).

En uvildig undersøgelse af den samlede insats i Afghanistan, giver ingen mening, hvis den ikke tager ovenstående med i det samlede slutresultet, nemlig at den danske indsats er en slags forsikring, og vi først den dag vi evt. får brug for den ved om det var ofrene værd i Afghanistan og Irak.