Læsetid: 6 min.

Tunneler fyldt med frygt og frihed

Tunnelerne spiller en central rolle i den aktuelle konflikt i Gaza og har historisk set været et effektivt våben i krig – fordi de spreder frygt og rædsel, samtidig med at de med deres lys for enden er symbolet på de svages higen efter frihed
2. august 2014

Soldatens skuldre rører de cementbeklædte kanter, imens han bevæger sig mod lyskeglen længere fremme. Han har uniform på, og hans hjelm er få centimeter fra toppen af tunnelen. Et håndvåben skimtes i hans bælte, men det har han ikke brug for nu.

I sikkerhed på landjorden bag afspærringer trykker han på en detonator og klemmer sine øjne sammen. Et brag lyder og lysglimt anes i horisonten. Tunnelen, som han lige er kommet op af, er sprængt itu, og endnu en trussel fra Gaza er undveget.

New York Times har den 22. juli 2014 fanget det hele på film efter at være blevet inviteret med ned i tunnelen af det israelske militær. Tunnelen var angiveligt bygget af Hamas og strakte sig fra Gaza og et par kilometer ind i Israel. Den er en af flere tunneler, som det israelske militær har ledt efter og afsløret de seneste år. Brugt af fjenden er tunnelerne en af de største trusler mod Israels civile befolkning, og de skaber stor frygt. Med god grund. I 2006 blev en kun 19-årig soldat taget til fange af Hamas gennem en tunnel. Det tog fem års forhandlinger og krævede frigivelsen af over 1.000 palæstinensiske fanger at få den israelske dreng tilbage til Israel. Nu hvor konflikten mellem Hamas og Israel igen er spidset til, er det svært at lade sine små børn løbe rundt og lege i haven, når man ikke ved, om jorden pludselig åbner sig under dem og suger dem til sig.

Død fra neden

»Vi har ikke færdiggjort operationen, før vi har neutraliseret tunnelerne, hvis eneste formål er at smadre vores civilbefolkning og dræbe vores børn,« sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu i en tale på tv i mandags.

Fem israelske soldater mistede livet den dag under et angreb gennem en tunnel fra Gaza. Den angribende mand i tunnelen døde også.

»Borgere af staten Israel vil ikke leve med dødelige trusler fra missiler og med infiltrationer gennem tunneler – det er død fra oven og død fra neden,« sluttede Netanyahu sin tale, og arbejdet med at finde tunnelerne blev beordret til at skulle fortsætte.

Unikke for Gazastriben

Historisk set er tunneler blevet brugt som en del af militære strategier. Under Vietnamkrigen spillede de en stor rolle, da den nordvietnamesiske regerings guerillakrigere Hosimin brugte dem til at komme uset rundt. De skjulte sig for de amerikanske soldater, angreb fra tunnelerne og levede i længere perioder under jorden.

I nyere tid er nordkoreanerne blevet kendt for deres flere kilometer lange tunneler, som er hakket ind i sten. Flere af de tunneler, som sydkoreanerne har afsløret, er løbet hele vejen ind mod Seoul, hvor de er blevet vurderet til at være egnet til angreb fra store mængder af soldater på én gang.

De usynlige gange under jorden skaber frygt blandt israelere. Med tunnelerne som Hamas’ våben er selv beskyttelsesrummene potentielt farlige at opholde sig i. Der er dog ingen grund til at frygte, at Hamas sender invasionsstyrker ind gennem tunnelerne til Israel, som man frygtede i Seoul. Det vurderer Peter Kim Laustsen, som er specialkonsulent hos Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

»Det ville jo være direkte usandsynligt at føre en egentligt invasionsstyrke fra Gaza ind i Israel gennem tunnelerne. Israelerne er jo i overtal, så styrken ville blive nedkæmpet i løbet af kort tid,« siger Peter Kim Laustsen og forklarer, at det er en langt mere oplagt »modus operandi« for Hamas at placere bomber eller sende selvmordsbombere op gennem tunnelerne.

Så længe det israelske militær ikke ved præcis, hvad der gemmer sig under fødderne på dem, er det også usandsynligt, at de selv vil kunne benytte sig af de tunneler, de afslører.

»Man er mere interesseret i at ødelægge tunnelerne end at bruge dem. Du ved jo ikke, hvor du ender, hvis du går ind i fjendens tunnel. Du risikerer at ende midt i en pro-Hamas lejr omringet af en gruppe bevæbnede folk,« siger Peter Kim Laustsen.

Tvetydige

Fordi det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad der befinder sig i tunnelerne, er de et særligt skræmmende våben. At de ikke kan ses, er ifølge Arno Victor Nielsen grunden til, at de er så magtfulde i en krig.

»Hvis nu de var oplyste, og der var kameraer inden i dem, kunne man jo sagtens tillade en tunnel til at transportere fødevarer, men da de altså er hemmelige og usynlige, så transporteres der ikke bare fødevarer, men nok også våben. Desuden kan man ikke vide, hvor de er,« siger filosoffen Arno Victor Nielsen og tager en afstikker i samtalen, hvor han taler lidt om muldvarper. De betragtes som skadedyr af både haveejere og politiske modstandere.

»Tunneler indikerer, at folk gør noget, som ikke tåler dagens lys. Og som ikke kan kontrolleres af magthaverne. Derfor er det selvfølgelig suspekt og dybt dæmonisk. Vi kan alle forestille os rædslen,« siger Arno Victor Nielsen.

Tunnelen er en paradoksal størrelse. Grundene til det har Birgitte Stougaard Pedersen, som er lektor og ph.d. i æstetik og kultur på Aarhus Universitet, lagt nogle tanker i.

»En tunnel kan bruges subversivt til i skjul at gå op imod en gældende magt og et herredømme. Det usynlige system af tunneler giver Palæstinenserne mulighed for at gøre modstand,« siger Birgitte Stougaard Pedersen.

Samtidig er det naturligt, at et angreb gennem netop tunneler rammer israelerne særlig hårdt, mener Birgitte Stougaard Pedersen.

»Det er jo angstprovokerende, at noget pludseligt angriber en på egen grund. En usynlig fjende, som rent geografisk kommer indefra,« siger hun.

For enden af tunnelen

I kulturhistorien har tunnelerne også været hyppigt brugt som en vej til frihed. I filmen En verden udenfor graver en fængselsfange en tunnel for at opnå frihed, og i Jules Vernes’ roman Rejsen til jordens indre går rejsen gennem nygravede tunneler for at opdage nyt territorium. Lige sådan har det også været tilfældet i den virkelige verden, hvor fanger i Anden Verdenskrig gravede sig ud af fangelejre gennem tunneler, og hvor jøder i Danmark blev smuglet ud af landet af læger og sygeplejersker under Bispebjerg Hospitals net af underjordiske tunneler.

Tunnelen kan imidlertid både være et negativt og positivt symbol, alt efter hvem der befinder sig i den, fortæller Arno Victor Nielsen.

»På den ene side er det de onde, der benytter sig af tunneler – dem, der gør noget, som ikke tåler dagens lys. På den anden side er det de allersvageste, som nogle gange benytter sig af tunnelen til at undslippe de allerstærkeste,« forklarer han.

Under Korsgade på Nørrebro, blev der i 1983 gravet en tunnel fra det besatte hus, Allotria. Da politiet en januardag gjorde klar til at rydde huset, frygtede BZ’erne for deres liv og flygtede gennem deres hjemmegravede tunnel over på den anden side af vejen. Her brød de op gennem linoleumsgulvet i et blikkenslagerværksted og forlod stille og roligt stedet. Politiet stod i fuld kampuniform pludselig uden modstandere, og hvis man spørger Arno Victor Nielsen har historien nærmest opnået mytiske dimensioner.

Men selv, når det er et menneske, der blot søger friheden og ikke ønsker at skade andre, skræmmer tunnelerne os, mener han.

»Når vi taler om lys for enden af tunnelen, er det jo fordi, der ikke er nogen, som har lyst til at være i en tunnel. Der er kun ét mål med at være i en tunnel, og det er at komme ud i det fri. Så længe vi er i tunnelen, er vi næsten endnu mere magtesløse, end før vi gik derned for at undslippe overmagten. På den måde er tunneler næsten kun forbundet med skræk. De er et skræksymbol. Der er ikke noget positivt ved tunneler, og derfor er det netop for enden af tunnelen, at der er håb. Aldrig i tunnelen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu