Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Neutraliseringens politik

Samtale. Er det EU’s ånd, der er indfanget på dette billede?

Samtale. Er det EU’s ånd, der er indfanget på dette billede?

Georges Boulougouris

13. september 2014

På dette billede af EU-Kommissionens forestilling om politisk kommunikation »diskuterer« Margrethe Vestager angiveligt med sin nye chef, Jean-Claude Juncker. Billedet er strukturelt magen til 26 andre fotos af de kommende kommissærer. Ingen af dem har turdet åbne en af de flasker vand, der også er placeret meget langt væk; vinduet til den lige så trøstesløse bygning på den anden side af vejen står lige halvåbent på samtlige billeder: Nok til at høre taxiernes tomgang, ikke nok til at flygte.

Juncker har udnævnt en konservativ kommission. Den franske budgettosse Moscovici er sat under bevogtning af den finske austerity-høg Katainen; de øvrige medlemmer er borgerlige budgetstrammere. Man kan tilskrive det pressens talentløshed, at mange længe tippede socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt som favorit i dette borgerlige styre; men forvirringen kunne også skyldes den særlige belgiskgrå, apolitiske kommunikation fra og om Bruxelles.

Af uforklarlige grunde er EU’s kultur, at politiske udmeldinger skal afsendes fra en konsensusposition i neutralt sprog og forstås som en nødvendighed. En blå kommode på dette grå billede kunne have fremmedgjort dem, der bedre kan lide rød. Havde nogen i løbet af kommissionens dannelsesproces erklæret, at dette skulle blive til en EU-regering med en borgerlig økonomisk politik, havde andre måske stillet socialdemokratiske spørgsmål eller rejst makroøkonomiske protester. I stedet er processen blevet fremstillet efter libanesisk forbillede: som et puslespil, hvor hver sekterisk gruppering (køn, nationalitet, politisk blok) blot skal have en symbolsk repræsentation, hvorefter alle parter har snavsede hænder, og nødvendighedens politik kan sætte i gang.

Det bobler lidt derude: Protestpartierne vandt EU-parlamentsvalget, skotterne siger fra over for den engelske frimarkedsliberalisme, svenskerne stemmer søndag for større offentlige budgetter, en række økonomiske nobelpristagere advarede i august om katastrofale følger, hvis ikke de europæiske politikere gør op med spareriet. Men diskussionen om Europas økonomiske linje skal tilsyneladende fortsat ikke tages i Bruxelles. Ikke i det åbne, i hvert fald. Den vil fortsætte i de mørklagte rum, som Jean-Claude Juncker ser som afgørende for udviklingen af EU’s politik, og bagefter vil endnu en gruppe jakkesæt stille op til endnu et dødssygt gruppebillede, og til sidst vil nogen måske en dag spørge, hvor den politiske samtale egentlig blev af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu