Læsetid: 9 min.

Det digitale narkomarked trives i internettets skygger

Drevet af anonymiseringsteknologi og den digitale valuta Bitcoin er det internetbaserede narkomarked i konstant udvikling for at undslippe myndighederne og forsøge at optimere sig i forhold til kundernes behov. Et selvregulerende frimarkeds-eksperiment med potentiale for at tilbyde lave priser for stoffer af høj kvalitet med en ny grad af forbrugergennemsigtighed, som offline-markedet ikke kan tilbyde
Drevet af anonymiseringsteknologi og den digitale valuta Bitcoin er det internet-baserede narkomarked i konstant udvikling for at undslippe myndighederne og forsøge at optimere sig i forhold til kundernes behov

Josephine Kyhn/iBureauet

13. september 2014

Da FBI i oktober sidste år lukkede den krypteringssikrede internethandelsplads for blandt andet narkotiske stoffer Silk Road, blev det udlagt som en stor sejr. »Det skulle forestille at være en usynlig sortmarkedsbazar. Vi gjorde den synlig,« sagde en FBI-talsmand som en slet skjult trussel til miljøet. »Ingen er uden for FBI’s rækkevidde. Vi finder dig«.

Det var stifteren, Dread Pirate Roberts, og Silk Roads åbne stil, der for alvor fik narkosalg på internettet til at bryde igennem mediemuren. Med tusindvis af ulovlige stoffer til salg og et layout, der lignede en helt almindelig webshop så meget, at den fik øgenavnet ’the eBay of drugs’, var Silk Road en øjenåbner for de fleste. Men opmærksomheden havde også en pris. Dread Pirate Roberts blev et højtprofileret mål, og FBI’s anholdelse af ham var et hårdt slag mod den følelse af usårlighed, der havde bredt sig i den voksende underskov af mere eller mindre lovlige digitale markeder.

Men samtidig skabte myndighederne også nye udfordringer for sig selv. For siden lukningen af Silk Road er der sket det, som ofte sker, når man forsøger at lukke ting ned, som der er stor efterspørgsel på. Det decentraliserer og genopstår i nye former. Kaos og mistillid eksisterer i kortere eller længere perioder, men decentralisering er på sigt næsten altid en fordel for et marked, da konkurrencen giver mulighed for, at flere aktører kan være med til at drive udviklingen. Og selvom Silk Road blev lukket, så eksisterer infrastrukturen stadig. Den digitale valuta Bitcoin og anonymiseringsværktøjer som Tor og PGP er også de centrale omdrejningspunkter i de nye kryptomarkeder, der er igang med at overtage markedsandelene fra den nu lukkede digitale handelsplads. Silk Road 2.0, Agora, Cloud9, Tor Bazaar og en række selvstændige forhandlere har åbnet butikker, og den nye søgemaskine Grams gør med et layout, der fuldstændigt ligner Googles, det muligt at søge på tværs af de forskellige markeder, så man kan sammenligne priser og sælgere. På de nye online handelspladser udfolder sig nu et frimarkedseksperiment i realtid, hvor der hverken er stat eller jura som i de etablerede legale markeder eller vold og trusler som i det etablerede illegale narkomarked til at løse konflikter mellem købere og sælgere. Her er kun de tekniske systemer og de reguleringer, som aktørerne er villige til at underlægge sig for det fælles formål om at gøre den anonyme handel så attraktiv som mulig, påpeger Lars Andersen, der står bag det anarkoliberalistiske site Frihedsaktivisten.com og selv er stor fortaler for de digitale kryptomarkeder:

»Narkomarkedet har tidligere været på gadehjørnet bag Hovedbanegården, og nu kommer det ind i en mere organiseret opsætning, hvor der er en mulighed for at løse konflikter, uden at det handler om at smadre hinanden. Vold bliver typisk løsningsmodellen på sorte markeder, men det dæmmer de her onlinemarkeder i høj grad op for,« siger han.

Udfordrer også gadens marked

Lars Andersen er ikke den eneste, der ser de digitale narkomarkeder som andet og mere end nye postkasser til pusherne. Flere forskere og iagttagere argumenterer for, at kryptomarkederne ikke alene er et fænomen, man næppe kan komme til livs, men også udfordrer et andet fænomen, man heller aldrig kommer helt til livs – det kommercielle narkomarked på gaden.

»Det interessante er markedets karakter i sig selv. Den måde, markedet organiserer sig på, udfordrer den traditionelle måde, både forskere og myndigheder tænker stofmarkeder på,« siger Esben Houborg, lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

På flere af markedspladserne kan man ligesom f.eks. på handelsportalen eBay klikke sig igennem de forskellige sælgeres profiler og se andre brugeres anmeldelse af både de enkelte produkter og forhandlere. Stoffernes kvalitet, om en forsendelse når frem eller ej og hvordan sælgeren har håndteret eventuelle uenigheder, bliver åbent vurderet, og der gives stjerner alt efter, hvor tilfreds en kunde har været. Det skaber alt i alt et mere realistisk billede af, om det er en person, man har lyst til at handle med.

»Selve interaktionen og transaktionen mellem køber og sælger ændres, fordi teknologien giver en anden måde at interagere på. Du kan få andre brugeres bedømmelser af stofferne, andres bedømmelser af sælgeren, og på den måde kan du trække på rigtigt mange andres erfaringer i forhold til det traditionelle marked, hvor du enten slet ikke kender nogen eller også kender et par stykker med erfaringer eller kontakter til en pusher,« forklarer Esben Houborg.

Lars Andersen hæfter sig med sin særlige interesse for markedsmekanismerne ved, at de forskellige tekniske indretninger af systemer på siderne er markedsaktørernes måde at skabe fælles spilleregler på:

»Det er ikke uregulerede markeder, for mekanismerne på onlinemarkederne er en form for regulering. Det er bare ikke statslig regulering, det er markedet, der regulerer sig selv. Alle har jo en interesse i at få deres varer, som skal være af ordentlig kvalitet,« siger han.

Denne nye interaktion ser også ud til at ændre på narkomarkedets konkurrenceparametre. I det traditionelle narkomarked kan det være kamp om territorium mellem forskellige narkobander, eller hvilke stoffer, der på det givne tidspunkt er tilgængelige, der afgør, hvem der får en ordre, men online er det andre forhold, der spiller ind. James Martin, der er forfatter til den nye bog How Cryptomarkets are Transforming the Global Trade in Illicit Drugs, beskriver, hvordan sælgerne ofte henvender sig med ydmyghed over for, hvad en dårlig anmeldelse kan betyde for deres forretning:

»Forstå, at din feedback er fundamentet for vores forretning. Hvis du har NOGEN form for problemer, så kontakt os venligst, inden du giver os en dårlig rating,« som en sælger skriver på sin profil. Andre forsøger at appellere til potentielle kunder på andre måder hentet fra den traditionelle markedsføringslogik. »Stolt finansiel støtte af Wikileaks,« skriver en sælger for eksempel, mens andre appellerer til købernes sociale samvittighed. »Vi køber aldrig kokain fra karteller! Vi køber aldrig kokain fra politiet! Vi hjælper farmere i Peru, Bolivia og nogle kemistuderende i Brasilien, Paraguay og Argentina. Vi laver fair trade!«.

James Martin påpeger, at der ikke er nogen måde at tjekke, at det rent faktisk er fair trade, og at ratingsystemerne også giver mulighed for at manipulere konkurrenternes sider ved at sprede falske informationer og give ratings, der ikke passer. Men transparensen i forhold til den enkelte sælger er stadig en del større end på offline-narkomarkedet og det på en måde, der minder om den normale økonomi.

»I stedet for at bruge voldelige metoder, så gør online narkohandlere brug af en række forretningsstrategier, som også findes i den konventionelle detailsektor for at udvide og beholde deres markedsandele. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan de nutidige legitime marketingsstrategier så nemt kan tilpasses til ulovlige stoffer. Det demonstrerer, at når det er kryptomarkeder, som faciliterer handelen med ulovlige stoffer, kan de blive købt og solgt ligesom andre forbrugsgoder i den legitime økonomi,« skriver James Martin.

Truslen mod markederne

Selvom ratingsystemerne skaber transparens og etablerer tillid mellem forbruger og sælger, er det stadigvæk sikkerheden og anonymiteten, der er mest væsentlige for, at markedet overhovedet fungerer. De illegale markeder har gavn af, at infrastrukturen af Bitcoins, Tor og PGP også bliver brugt til talrige andre mere legitime formål og har et stort community, som hele tiden lukker sikkerhedshuller. Omvendt skabte lukningen af Silk Road stor usikkerhed, som spredte sig ud i de andre miljøer, og den er siden blevet forøget ved, at flere af de nye markedspladser blev hacket, folk fik stjålet de Bitcoins, de havde deponeret hos markedspladserne, og der er flere gange blevet sået tvivl om sikkerheden bag de enkelte sider. I fraværet af en stat og en forbrugerombudsmand til at garantere ens rettigheder er man som kunde afhængig af en tillid til teknikken, hvordan hjemmesiderne er programmeret, og hvordan spillereglerne håndhæves mellem markedsaktørerne. Et andet element er tiltroen til, at man kan få varen frem gennem det etablerede postsystem. At bruge statens eget forsendelsessystem til at smugle stoffer ser indtil videre ud til at fungere glimrende for kryptomarkederne, og sælgere og købere deler tips og tricks på foraerne, om hvordan man bedst muligt skjuler stofferne i kuverterne, så de ikke bliver taget i tolden.

Ifølge Torben Andersen, der selv blandt andet har købt kokain, syre og svampe online, beskytter denne model brugerne.

»I værste fald bliver det taget i tolden, og så kan du få et brev om det. Men du kunne da ikke ane, at der var en eller anden idiot, der har bestilt noget i dit navn,« siger han.

Han har ikke selv prøvet eller hørt om nogen i Danmark, der har fået problemer med politiet på grund af køb på kryptomarkederne.

»Engang prøvede jeg, at varen ikke kom frem. Men så skrev jeg bare til sælgeren, og så sendte de halvdelen igen som kompensation uden beregning. Den service, er der nogen der yder, selvom de ikke kan tjekke, om det er rigtigt. Det er baseret på tillid.«

Fællesskabet

Kryptomarkedernes væsentligste bolværk, både mod statens angreb og mod de systemiske fejl, der undergraver tilliden, udgøres formentlig af de dedikerede brugere. Da alt foregår anonymt, er der ikke nogle dækkende undersøgelser af brugernes baggrund, men ser man på kommentarer på foraerne, er det aktive segment præget af stofentusiaster, der går op i deres rus og i fællesskabet med de andre på siderne.

»De få undersøgelser, der er lavet, viser, at brugerne opfatter det som meget mere sikkert at handle på nettet, og bruger det som en måde at undgå at komme ud på det mere almindelige kriminaliserede stofmarked. På den måde kan de også få en anden opfattelse af sig selv som stofbrugere og af det marked, de opererer på,« siger Esben Houborg.

På kryptomarkedernes fora eksisterer der en levende kultur omkring køb, salg og indtagelse af stoffer. Her kan man kan få råd om alt fra bivirkninger, krypteringsteknologi og Bitcoins, men også f.eks. hvilke dealere der er gode at købe af, og hvilke stoffer de andre brugere har bedst erfaringer med at dyrke sex under påvirkning af. Der deles råd og erfaringer om nyere kemiske substanser, de fleste nok aldrig har hørt om, og det er tydeligt, at mange eksperimenterer med meget forskelligt og gladeligt deler ud af deres erfaringer til resten af fællesskabet. Stemningen blandt de garvede bliver til tider nærmest euforisk på vegne af de nybegyndere, der spørger om råd til deres første trips. De bliver mindet om at drikke frugtsmoothies inden for et særligt tidsinterval i deres MDMA trip og tage magnesium halvanden time inden trippet, hvilket skulle modvirke tendensen til at skære tænder. Bagefter deler brugerne deres oplevelser med hinanden:

»Jeg følte det som om, jeg hele livet har været forblændet af det fake lort, som samfundet gør vigtigt, og at jeg blev genlært, i alt det VIGTIGE og ÆGTE i vores univers. Alt det SUPER KOMPLEKSE GENETIK, som de fleste mennesker slet ikke kan forstå, mens de er ædru, men som svampe er et fremragende værtøj til at forstå,« skriver en bruger, og en anden svarer:

»Du bør føre trip-dagbog. Jeg mener, at den slags perspektiv og tillært viden er ekstremt værdifuldt. Ikke økonomisk, men det er bare den slags ting, som mange mennesker bør vide. Den måde folk agerer på i verden, er forkert, det hele er bare besiddelser og penge. Personligt, ønsker jeg bare viden«.

På sigt kan netop udviklingen af nye grænseoverskridende subkulturer omkring kryptomarkeder, hvor folk assisterer hinanden med alt hvad der hører med til forbrug af stoffer, vise sig at udgøre den stærkeste og mest holdbare modstand overfor myndighedernes angreb på markederne. Som en bruger skriver på sin profil på Silk Road 2 forummet: »Jeg kom efter stofferne, men blev her for revolutionen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" For siden lukningen af Silk Road er der sket det, som ofte sker, når man forsøger at lukke ting ned, som der er stor efterspørgsel på. Det decentraliserer og genopstår i nye former. Kaos og mistillid eksisterer i kortere eller længere perioder, men decentralisering er på sigt næsten altid en fordel for et marked, da konkurrencen giver mulighed for, at flere aktører kan være med til at drive udviklingen."

Udskift "Silk Road" med Christiania - og problematikken burde være lysende klar....

Jakob Silberbrandt, Christian Johansen, Michael Skaarup og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

De såkaldte demokratier skubber i den grad til 'cryptovognen' med deres vanvittige altomfattende overvågning - og dermed mistænkeliggørelse - af deres egne borgere. Selvorganiseringen er ved at finde en farbar rute.