Læsetid: 3 min.

Dråbefangst: Damaskduge og Bordeaux

Moderne Tider
13. september 2014

 

Måske skulle vi dække op i spisestuen,« sagde husfruen forleden og fik dermed på sin egen måde indvarslet efterårssæsonen. Pludselig er det slut med udjokkede sejlersko og gæstebud ved grillen. Sommeren er forbi, og rammerne skifter.

I det lille klummisthjem sætter vi pris på spisestuen, men om sommeren er den sært funktionsløs. Ingen gider sidde inde, og det pæne spidsborgerlige rum sættes ud af spillet og bliver opsamlingssted for tøjbunker og forladt legetøj.

Anderledes så det ud, da Mogens Brandt i 60’erne huserede med avisklummer om gastronomi og små mesterværker som Det gode bord og Spis med mig i Paris. Den sidste titel giver et præcist billede af skribentens i øvrigt velbegrundede kæmpeego. Det var en tid, hvor spisestuen var en norm, og en klumme kunne handle om, hvad man serverer, når chefen eller svigermor skal til middag. Ordentlige folk sad hverken i køkkenet eller haven – der skulle damask på bordet i spisestuen. Mogens Brandts kærlighed til mad og vin gør, at man fortsat kan more sig over hans til tider lidt fimsede causerier og i stedet nyde, at han i den grad gjorde sig umage.

I hans ånd skal de rustikke vintyper for en stund gemmes væk, og i stedet skal der Bordeaux bordet.

Opskruede priser

Området vil altid stå som synonym for stor fransk vinproduktion og prestigiøse navne, men også opskruede priser og lidt for sjældent sammenhæng mellem pris og kvalitet, desværre. Det kræver Brandtsk umage at gøre gode køb.

Bernard Magrez Le Bordeaux er for eksempel en standardvin prissat rigtig fornuftigt. Tør og velsmagende, som området fordrer, men også med god frugt og fin eftersmag. I samme tilbudsklasse kan man roligt prøve Chateau Marsan 2012. Den smager skønt af mørke bær og har rigtig god fylde. For få kroner mere byder Chateau Beauvillage sig til med en 2009 Medoc. En knastør vin, der fint balancerer mellem kant og fylde og med en lidt mere moden, frugtrig smag.

Chateau Patache d’Aux 2010 er også fra Medoc og har lidt flere krydderier end man normalt finder her. En i øvrigt flot vin med god smag af modne bær og fin fylde. Velsmagende er også Tour du Pas St. Georges 2009. En så elegant St. Emillion bør ikke mangle i et velassorteret hjem.

Skal man have rigtig store Bordeauxoplevelser, må man til lommerne. Thierry Valettes Puy Arnaud er en både elegant og meget saftig økologisk vin med et moderne næsten friskt tilsnit. Har man tålmodighed, vil 2012-udgaven kun blive bedre år for år. Rothchild-baron Benjamins 2011 Haut-Medoc Peyre-Labade er en klassevin med stor frugtkoncentration, moden bouquet og flotte rundede tanniner, og med Chateau Belgrave 2009 fra samme distrikt hæves barren et ekstra nyk. Belgrave, der i 1855 klassifikationen ramte 5. Cru er på samme tid blød og elegant, mørk og fornem, og dens kvalitet indkapsler distriktets essens.

Pomerol & St. Emillion

Da Mogens Brandt endnu skrev, skulle fasaner ledsages af enten Pomerol eller St. Emillion, så vi varmer op til oktobers vildtsæson med en af hver.

Chateau Moulinet 2010 er skøn: stor Pomerol med både kraft og finesse. Den har rig bouquet og er også værd at gemme. Det samme er Pavillon de Taillefer St. Emilion 2012, der burde ligge på hylden lidt endnu, men er skøn at drikke nu.

Elegant med god smag af dominerende røde frugter og tilpas kant til svampe, fløde og fint fjerkræ. Mogens Brandt ville have nikket tilfreds.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her