Læsetid: 7 min.

Vi har endnu intet lært af finanskrisen

Finanskrisen ramte den globale økonomi som et chok, hvis omfang vi stadig mangler at forstå. I en ny bog slår den anerkendte finansjournalist Martin Wolf fra Financial Times til lyd for radikale reformer af de internationale finansmarkeder
Fallit. En ejendomsmægler tager billeder af et hus i Illinois, der er blevet sat på tvangsauktion, mens ejeren pakker sine ting sammen .

Fallit. En ejendomsmægler tager billeder af et hus i Illinois, der er blevet sat på tvangsauktion, mens ejeren pakker sine ting sammen .

Sally Ryan

13. september 2014

Finanskrisen ramte som et chok, hvis efterdønninger langt fra er overstået. De samlede politiske bestræbelser på at afbøde de destruktive konsekvenser af manglende regulering og lave renter har udelukkende medvirket til at præservere et system, der i sin grundlæggende udformning er fejlagtigt og fortsat koster os dyrt.

Denne nedslående diagnose af en kuldsejlet global økonomi kan lyde som en venstreorienteret jeremiade og et hævnlystent opråb om jernhård regulering af de internationale finansmarkeders mest ryggesløse aktører, de såkaldt systemrelevante banker, der er too big too fail. Diagnosen kommer dog fra uventet kant, nemlig fra en af verdens førende økonomiske analytikere og finansjournalister, Martin Wolf fra den ikke just venstreorienterede avis Financial Times.

I en ny bog med titlen Shifts and Shocks: What we’ve learned – and have still to learn – from the Financial Crisis leverer Martin Wolf en ny analyse af finanskrisen. Der er tale om en kompliceret og empirisk velfunderet bog, der vil sætte et stærkt præg på den politiske og økonomiske debat i finanskrisens efterspil.

Europa er plaget af sløv vækst og ungdomsarbejdsløshed, der ikke foreløbigt ser ud til at blive afgørende afhjulpet. Recession og dystre prognoser er blevet hverdagskost i den vestlige verden, og på trods af en midlertidig stabilisering af eurokrisen kan vi se frem til nye kriser, hvis ikke der gøres noget akut i form af reformer af den globale finans-økonomi, skriver Wolf.

Allerede forud for udgivelsen 16. september er bogen blevet både nuanceret og skamrost af en række af verdens førende økonomer som et værk, der lægger nye alen til vores forståelse af finanskrisen. Kenneth Rogoff fra Harvard University omtaler bogen som »et ekstraordinært værk, der fortjener at blive læst og diskuteret i vide kredse«.

Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz fra Columbia University i New York anfører, at Martin Wolf har skrevet en bog, »der ikke blot forklarer det hængedynd, som vi har hængt fast i siden 2008, men han leverer også – deprimerende nok – en overbevisende analyse af, hvorfor vi sandsynligvis vil blive ved med at hænge fast.«

Manglende politiske indgreb

I Shifts and Shocks dissekerer Wolf på den ene side de fatale mangler og anbefaler vidtgående reformer af de globale finansielle institutioner. Ifølge Martin Wolf udgår der en vedvarende trussel fra de mangelfulde og ofte politiske reaktioner på den ensidige opfattelse af krisen som resultatet af en pilrådden finanssektor. Derfor fremhæver Wolf på den anden side en række makroøkonomiske aspekter som betingelser for finanskrisens katastrofe. Ved både at tage højde for de finansielle og de makroøkonomiske perspektiver ønsker Martin Wolf at advare mod en gentagelse af den kombination af gennemsigtighed og manglende politiske indgreb, der førte til finanskrisen i 2007.

Wolfs udsyn er ambitiøst: Han forstår ikke blot finanskrisen som en virkning af et finansielt kollaps i snæver forstand. I stedet udvider han blikket til de økonomiske krisetegn, der eksisterede inden krisen, og peger eksempelvis på den vigende efterspørgsel, der plagede den vesteuropæiske og amerikanske økonomi i midten af nullerne. Som Stiglitz anfører: »I USA såvel som i mange europæiske lande blev svækkelser i den samlede efterspørgsel skjult af den boble, som svag regulering og lave renter medvirkede til at skabe.«

Som den franske økonom Thomas Piketty er Wolf også optaget af den voksende økonomiske ulighed som et systemisk problem, der er blevet forstærket af firsernes og halvfemsernes omfattende deregulering af de internationale finansmarkeder. Wolf retter også en kritisk indvending mod den tyske sparepolitik, der har vundet indpas som den alternativløse medicin mod eurokrisen. En opløsning af valutafællesskabet vil være en dyr affære for samtlige europæiske lande, men en opretholdelse af euroen er en ligeledes bekostelig plan. Tyskland burde ifølge Wolf i højere grad have satset på at stimulere de kriseramte landes økonomier.

Et af Wolfs mest afgørende pointer er problemet med finansiel regulering. Som mange andre ser Wolf i høj grad finanskrisen som udløst af uigennemsigtighed på finansmarkederne. Finansielle instrumenter som eksempelvis de forkætrede Credit Default Swaps betød, at finansielle risici »ikke blev fordelt til dem, der bedst kunne bære dem, men til dem, der mindst kunne forstå dem«, skriver han.

For ikke at lade skatteyderne dække for bankernes risikable spekulationer overvejer Wolf alternative løsninger, der skal tvinge bankerne til at øge deres egenkapital. For som Kenneth Rogoff skriver i sin anmeldelse af Wolf er et af de afgørende problemer, at »bankerne på genial vis kan opfinde måder at øge den risiko, de tager, endnu hurtigere, end regulatorerne kan opfinde måder at øge den krisefond, som det er meningen, at bankerne skal have. Som en konsekvens er der en reel chance for, at skatteyderne stadig af og til skal foretage enorme overførsler til bankerne.«

En mulig løsning på dette problem kan være at indføre de såkaldte konvertible obligationer, der udstedes af nationale centralbanker, men konverteres til privat ejendom i tilfælde af såkaldt ’systemiske kriser’. I sidste ende er denne løsning dog for arbitrær for Wolf. Hvilke banker, der betegnes som systemrelevante, kan i sidste ende blive et politisk spørgsmål, hvorfor skatteyderne derfor i sidste ende kan risikere at skulle hæfte for banker.

Ifølge Wolf er et hovedproblem i den nuværende opbygning af finansmarkederne, at bankerne hælder til at finansiere udlån med længere frist med kortfristede lån. Det er netop denne struktur, der underminerer hele systemet og samtidig fører til manglende tillid til markedet. For at eliminere denne systemiske sårbarhed forslår Wolf radikale og vidtgående reformer med henblik på det, han kalder »narrow banking« (smalle bankforretninger), hvor risikoen ved kortfristet gæld skal kunne dækkes af regeringer i et forsøg på at eliminere eksploderende langfristet gæld.

Stiglitz deler Wolfs analyse af dette finansieringsdilemma og behovet for reformer med henblik på skabelsen af kapitalreserver, men han er skeptisk over for, om Wolfs konkrete forslag om eksempelvis narrow banking »kan leve op til udfordringen med at tackle omfang af de problemer, han artikulerer så fornemt. Hvis ulighed er et af de fundamentale makro-problemer (et synspunkt, der bliver stadig mere mainstream), så burde listen af politiske forslag også tilføjes nogle, der kan gøre en forskel i vores evigt voksende ulighed.«

Rogoff mener ligefrem, at Wolf havner i selvmodsigelser, når han på den ene side taler for behovet for radikale reformer og samtidig vurderer, at finanskrisen ville have været mindre akut, såfremt den amerikanske regering havde reddet investeringsbanken Lehman Brothers, hvis kollaps udløste finanskrisen.

»Men hvis man virkelig mener det, hvorfor så tage risikoen med radikale forandringer. Enhver, der taler for en radikal løsning, som Wolf før, må først konvertere alle de mange politikere, finansieringsbankfolk, regulatorer og selv akademikere, der konkluderer, at krisens egentlige lektie er, at store banker ikke må gives lov til at kollapse«, skriver Rogoff. »Lad os se det i øjnene, enhver politisk lovgiver, der kunne, ville gå tilbage i tiden og forsøge at finde en måde at redde Lehman.«

Behov for investeringer

Samtidig mener både Kenneth Rogoff og Joseph Stiglitz, der ellers ikke ligefrem er kendt for at være enige om meget, at Wolf i for høj grad læner sig op ad den amerikanske centralbankdirektør Ben Bernanke, der har kritiseret de økonomiske konsekvenser af den stramme finansdisciplin, som praktiseres af Kina og i mindre grad Tyskland. Ved at insistere på de offentlige finanser og stræbe efter udligning af de statslige budgetter gør sparsomme lande som Tyskland sig ifølge Wolf skyldige i understimulering af både det offentlige og private forbrug til fordel for en uhensigtsmæssig akkumulation af kapital, der ideelt set burde fordeles i samfundet.

Stiglitz savner i den forbindelse, at Martin Wolf tager stilling til det, han betegner som åbenlyse behov for investeringer i eksempelvis infrastruktur i Den Tredje Verden, omstilling af den globale økonomi i lyset af udfordringen fra den global opvarmning, samt kapitalmangel hos den vestlige verdens små og mellemstore virksomheder. »Dette gør det tydeligt«, skriver Stiglitz, »at problemet ikke er overdreven opsparing, men et finansielt system, der er mere fikseret på spekulation end på at opfylde sin samfundsmæssige rolle som formidler mellem dem med overskydende midler og dem, der har brug for flere penge«.

For Joseph Stiglitz består Wolfs fortjeneste først og fremmest i den nøjagtige gengivelse af de politiske svigt, der har medvirket til at forstærke krisens langsigtede perspektiver. Ikke desto mindre er han mindre tillidsfuld end Wolf, når det gælder bankernes eget incitament til at overholde spillereglerne.

»Wolf beskæftiger sig ikke meget med nogle af de mere antisociale aspekter, som vi så i krisens efterspil: markedsmanipulation (som i Libor- og forex-skandalerne), modstanden mod fri konkurrence, den rovdyragtige og diskriminerende udlånspraksis, manglen på gennemsigtighed og bedragerisk adfærd«, skriver Stiglitz.

»Sandsynligvis fordi, at han tror, eller håber, at selv de banker, der er ’too big to fail’ eller ’too big to jail’ ikke vil være politisk magtfulde nok til at fortsætte deres adfærd ustraffet. Men han siger for lidt om, hvad der skal gøres for at få bankerne til rent faktisk at opfylde den samfundsmæssige rolle, de burde spille.«

Martin Wolf

The Shifts and the Shocks: What We’ve Learned – and Have Still to Learn – from the Financial Crisis.
Penguin Press
496 sider
Udkommer 16. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Sten Jakobsen
  • Torben Arendal
  • Jens Falkesgaard
  • Thorbjørn Thiesen
  • Filo Butcher
  • Henrik Klausen
  • Per Jongberg
  • Merete Jung-Jensen
  • Gert Romme
Finn Sten Jakobsen, Torben Arendal, Jens Falkesgaard, Thorbjørn Thiesen, Filo Butcher, Henrik Klausen, Per Jongberg, Merete Jung-Jensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Modige politikere efterlyses. Det er ikke viden, der mangler.

Poul Sørensen, Per Jongberg, Jens Falkesgaard, Thorbjørn Thiesen, Filo Butcher, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Andreas Kallesen, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, Steen Thaulow Olsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen, Ib Christensen, Helene Kristensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Man kan i hvert fald påstå, at dem der er de virkelige skyldige i krisen, fortsat sidder på deres poster, og hygger sig på borgernes vegne med deres forstokkede politiske ideologier.

Poul Sørensen, Per Jongberg, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Thorbjørn Thiesen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Andreas Kallesen, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, Steen Thaulow Olsen, lars abildgaard, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen, Uffe Illum, Rune Petersen, Tue Romanow, Ib Christensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Regulering af finanssektoren er allerede gået over i historien, som verdens største samling af overspringshandlinger.

Men der kan sikkert skrives mange flere bøger om emnet, før der skrides til en effektiv regulering, men jeg gad nu godt vide, hvor mange overspringshandlinger EU skal foretage i alt før, EU finder modet til, at se realiteterne i øjnene og handle på udfordringerne.

De 85 rigeste mennesker i verden, ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden, det er vel ikke helt rimeligt.

Nå men tålmodighed er en dyd.

Poul Sørensen, Per Jongberg, Jens Falkesgaard, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Steen Thaulow Olsen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen, Uffe Illum, Per Torbensen, Rune Petersen, Ib Christensen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Meget slående, hvordan man taler om; at omvende 'de andre'. - For lige at nagle de religiøse toner op på en collage. Empiri burde jo spille sin egen bestande rolle, men ideologien synes at negligere pragmatismen. Jeg plæderer ikke for teknokrati, men givetvis er visse fundamentale forudsætninger, nødvendige, for borgernes ve og vel. Konkurrence-staten er det endegyldige nederlag til velfærdssamfundet, og i sidste ende vil det erodere demokratiet. USA er et godt eksempel på hvordan penge styrer landet. Det er jo ikke de velhavende politikerne er sat i verden til at tjene, udelukkende. Desværre er det - det indtryk de efterlader.

Jens Falkesgaard, Thorbjørn Thiesen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Steen Thaulow Olsen, Claus Jørgensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Efter Sovjetunionen brød sammen økonomisk og blev opløst, så USA og dermed kapitalismen sig som sejerherre over den kommunistiske planøkonomi. Og med denne berusende sejers følelse så USA sin chance til fortsat at bevare verdensherre dømme for fremtiden såvel økonomisk som millitærisk ved at lukke Kina ind i WTO og satse på Kina som det helt store eksportmarked for USA ved at underskrive frihandelsaftaler med kineserne. Det vi omtaler som globalisering.

- Men her kom USA til at tage gevaltig fejl af kapitalismens styrke. Helt fejl.

Kina satte reformer i gang med de asiatiske tiger økonomier Japan og Syd Korea som forbillede. En statskontrolleret og statsfinanseret planøkonomisk kapitalisme, som på 2 årtier er ved at overhale USA inden om og om yderligere 2 årtier sætter sig på verdens magt trone.

- Tilbage står så USA med åben mund og kan ikke fatte, hvordan det kunne ske...

Jens Falkesgaard, Filo Butcher, Preben Haagensen, Claus Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Når der i sportens verden opdages at vinderen har dopet sig selv eller saboteret modstanderen, plejer der at være tvivl om den rette har vundet.

Hilsen til:
Leo Nygaard
14. september, 2014 - 17:16

"Modige politikere efterlyses. Det er ikke viden, der mangler."

... Og så måske alligevel lidt : ) ---- >

har de gennemskuet, at de råd, som konsulent firmaer kan hænde at komme med har et element af hvad, jeg tillader mig - indtil nogle evt gør mig klogere - at kalde "sort psykologi" indbygget **

eller skal man så at sige opleve det indefra før ti-øren falder.

og er vi ok med et samfund, hvor folk føler sig drevet af lavere psykologiske parametre som begær og frygt? (ja jeg synes det ikke. det skinner nok igennem i det jeg skriver, men nu bekræftet) *

Og kiggede i udsendelsen for nylig med ham, der hackede sig ind på nogle vidensdatabaser, og så pludselig stod til en helt urimelig straf, men så gik til oplysning for det. Og rent faktisk fik vendt kongresen 180 grader - de vidste simpelthen ikke væsentlige pointer i det, men ville gerne indse det - måske på dét tidspunkt, genvandt jeg håb : )

Udsendelsen er her, hvis det er..... argh min hukommelse er der ikke lige, og kan ikke finde gemt link, men hvis nogen er interesseret skal jeg gerne kigge videre - jeg tjekker på tråden her i morgen.

* jeg kan muligvis også finde en rigtig god berlinger business artikel, hvor der nævnes, at krakket i usa havde relation til den slags oppustning også.

** interesserede vil måske se "grundsuppen" i første del af bogen "livsfarlig ledelse" ( http://www.livsfarligledelse.dk/ )

Michael Kongstad Nielsen

Vi lever stadig i en boble.

Martin Sørensen, Filo Butcher, Andreas Kallesen, Steen Thaulow Olsen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I 1929 lod man banker og virksomheder falde. Det offentlige sparede, alting gik i sort.
I 2008 lod man staterne garantere og understøtte alt, så intet gik i sort (næsten), men hvor havde staterne pengene fra? De havde dem heller ikke, de måtte låne dem, typisk af de samme investorer, som de skulle understøtte. Således mærkede ingen krisen, men den blev heller aldrig helbredt. Sygdommen lurer derude.

Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Filo Butcher, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Jens Cini, Anne Eriksen, Steen Thaulow Olsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke bankerne selv kan finde ud af, at handle ansvarlig, må den offentlige kontrol styrkes.

- Finanskrisen er det mest synlige resultat af privatiserings konsekvenserne, som særligt Venstre ser det helt store lys i.

Der er virkelig stor forskel på værdier og livsopfattelse af blå og røde gener.

Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

> Kjeld Hansen
14. september, 2014 - 20:46
... udfordringen er at egoet indbygget, og kan ikke helt vurdere om ikke også, det har en betydelig samlet gevinst effekt, men ser problemer særligt nu i 2006 og det, at man punkt 1 animerede egoismen yderligere (resultatløn) og så det FAKTUM, at ego går i spænd med frygt .

Flemming Scheel Andersen

Det hele er ikke så svært.
Statsbank.............NU

Så er der et alternativ, en sikker havn så at sige.
De der herefter vil stå til havs, for at score kasse, må løbe risikoen selv.

Hvorfor gøre det let, hvis det kan være svært??

Gert Selmer Jensen, Filo Butcher, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Merete Jung-Jensen, Kjeld Hansen, Steen Thaulow Olsen, Rune Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Ja, helere statsbank end statsbankerot...

- Finanskrisen har vist, at de offentlige skattekroner alligevel hænger på regningen. Vi er alle sammen kommet til, at betale 2 gange i liberalismens navn.

Steen Thaulow Olsen, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Hele ideen med privatisering går kun ud på at tømme den almindelige lønmodtagers lommer og fylde de få "smartes" op.

Steen Thaulow Olsen, Gert Selmer Jensen, Filo Butcher, Anne Eriksen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Når bankerne bliver så store at man ikke kan lade dem gå fallit, så er to valgmuligheder at de er offentlige institutioner, som skal under politisk kontrol eller at de er så store private virksomheder at de bør splittes op efter risiko. Og hvad har politikkerne valgt?! At sidde imellem to stole. Næste gang så er Danske bank så stor at staten går fallit under forsøget på at redde den.

Steen Thaulow Olsen, Jens Falkesgaard, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, Jesper Wendt og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar

Velfærdssamfundet bygger ikke på økonomi, men en fælles beslutning om solidaritet for alles bedste...

Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Per Larsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Nogle siger, at hvis finanskrisen var en orkan så har vi de sidste år været i dens øje af stilhed. Det er nationalbankerne opkøb af statsobligationer og de lave renter som er "øjet" og som ikke holder i lænden-orkanen vil vise sig igen.
Ser man på amerikansk politik så er leden ved systemet rekord lav -sikkert også af andre årsager man helt sikkert også for den måde man håndtere det hele på. Kongressen virker "købt" -der er ingen forskel på republikanere og demokrater her. Det var under Bill Clinton de største dereguleringer af finanssektoreren fandt sted. En person som Chris Hedges mener ikke der kommer nogle reformer med, at et sammebrud af hele systemet er nødvendigt før der kommer en reform.

Steen Thaulow Olsen, Thomas Borghus, Preben Haagensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jens Cini
Hvorfor kommer der ingen reform, kan det tænkes, at der er en sammenhæng mellem økonomisk ulighed og manglende reform af finanssektoren?

De 85 rigeste mennesker i verden, ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden.

De 85 rigeste mennesker i verden og deres virksomhedder, vil fortsætte, igennem investeringer i vækstlandene, hvor der er underbetalning, dårligt arbejdsmiljø og børnearbejde, der holder befolkningen i fattigdom og manglende politisk regulering, derved fastholdes de fattigste i verden, i dag, i morgen og i fremtiden i fattigdom, fordi de superriges penge, udgør en altoverskyggende magt, til fortsat udnyttelse af fattigdom.

Ingen regulering Bl.a. fordi fattigdom er lønsomt.

Steen Thaulow Olsen, Torben Arendal, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det lave vedholdende plus på Europas økonomi skyldes ikke finanskrisen, men at der er ved at ske et paradigmeskift i verdens magt fordeling, som ikke har set sin lige de seneste 400 år.

- Og så er det først lige begyndt.

Hvis Kina vil tage magten fra USA kan INGEN forhindre dem i at gøre dette. Og det vil de.

Ingen tvivl om at Kina vil øge sin indflydelse - men Kina er et kæmpe land med 52 etniske grupper(mener jeg) - som ikke er multikulturelle af natur, som eks. USA - hvor enhver der har bosat sig i de forende stater, har været bevidst om multikulturalismen. Så de ekspansionistiske eskapader, vil næppe være primus motor. De har nok at gøre med, at holde sammen på projektet - som det er. Det kan selvfølgelig ændre sig med tiden, som de vinder frem, de forsøger sig selv med patriotismen nu - den kinesiske drøm - så det kan ikke afvises de vil få løst de etniske spændinger, men det ville være en positiv overraskelse, ikke at de ville agere som USA har gjort, men at de ville få løst de gotiske knuder.

Kina har jo som Rusland, været genstand for overgreb, af de lande der nu igen rasler med sablen. Så jeg forstår godt hvis de sidder på et par nukes og varmer dem.

Philip Johnsen
Jeg tror du laver lidt af en fejl ved, at tage de rigeste i verden og sammenligne dem med de allerfattigste i verden.
Der her handler i første om gang om uligheden indenfor f.eks USA. Den amerkanske middelklasse har ikke stagneret i realløn siden 70erne samtidigt er sten blevet enorm gældsat. Det handler om, at et markant flertal i befolkningen vil have mindstelønnen op men politikerne vil ikke - er sikkert købt. De blev markante skatteletter for de rige under Bush som ikke er kørt tilbage. Et skatteniveau som under Reagan får nogle til, at Råbe kommunisme -det er jo absurd. Mange store selvskaber betaler ingen skat i USA - Apple kun 2% reelt. Det samme i Europa her regner man med, at hvis skattefiduser og ly var væk ville man få godt 1000.mia euro
Hvad angår de 2.mia fattigste i verden sp er der flere problemer
1) De er fattige fordi de er udenfor økonomien -de producere i reglen intet og hvis de gør er det om ydelser som de skal konkurrerer med andre fattige om som f.eks tekstil arbejde som primært er i asien
2) Verden er ikke en stat eller et samfund -så udtrykket som verden ulighed eller verdens goder er lidt meningsløst. At vestlige lande har problemer på trods af de vitterligt er stater som burde fungere kunne regulere det men gør det ikke - de har "kapituleret" ja, hvad så med et 3.verdensland hvor staten ofte er næsten ikke eksistrende eller et kleptokrati med naturresourcer.

Preben Haagensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen
Kina kan udøve sin magt og kræve USA betaling af gæld, ved kasse et i morgen, men Kina gør det nok ikke, USA er verdens største overforbrugere og USA er, som sådan, som nu er, hvor Kina vil have USA, var det ikke fordi, USA har skabt en kolossal finansiel boble, som nu også truer amerikanske investeringer for Kina.

Kina kan kun vente på det der kommer, et nyt finans kollaps, hvilket leder til overskriften, vi har endu intet lært af finanskrisen, de superrige fører os rundt i manegen.

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Philip
Det er rigtigt det du skriver. Kina kan vælte USA ved at sende amerikanske obligationer i markedet. Men det er ikke kun Kina som køber op af Amerikanske obligationer men Japan, Syd Korea, Taiwan. Så problemer i de lande hvor de skal bruge kapital kan sende obligationer ud i markedet og få det til at vælte. Der er 2.kritiske lande som kan blive tvunget til det. Kina som har en boligboble med 60-70.mio usolgte boliger og Japan med en statsgæld på over 200%. Så det hele kan starte i Asien og brede sig.

Steen Thaulow Olsen, Ib Christensen, Preben Haagensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jens Cini
Spændende betragtninger om USA og jeg er ikke uenig.

Jeg vil tilføje, ikke kun er amerikanske arbejdere, der ikke lønmæssigt er konkurence dygtige, hvis man satte USA's forbrug under lup, er det billed der toner frem, ikke et der tåler dagens lys, der står "Made in China", på langt det meste i de amerikanske hjem, selv det der er amerikanske produkter, er samlet i Kina eller Japan, Syd Korea og Taiwan.

Philip
Jeg er enig med dig. Vi ser lidt af det samme i Europa. Tøj fra Italien og sikkert også andre ting i Europa som dyner "made in Denmark" er for bearbejdet i udlandet. Det kan være det kun er knapperne som er sat på et jakkesæt i Italien og dunene blæst i en dyne og lukket i Danmark og så kan man skrive "made in"- og realiteten er en anden.

Philip B. Johnsen

Vi bliver trukket rundt i manegen af finanskapitalismen, men publikum må ikke få lys på manegen.

Det er på tide publikum får valuta for pengene og respekteret, for det vi alle er, dem dette cirkus, bliver opført for.

Jens Falkesgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Anat Admati & Martin Helwig, har skrevet en ude mærket bog om bankernes nye klæder og hvad der bør gøres for at stoppe deres rovdrift på det samfund som de skal betjene. Nogle af elementerne kunne være at kræve bankerne øger deres egenkapital, Tobin-skatten er også i spil. Desuden skal der et meget strengere tilsyn til. Det er muligheden for at komme videre. Forslaget om at banker lægger mere til side kan forhindre fremtidige krak. Den ide med en krisefond ser jeg som en opfordring til at fortsætte med at spille for andre folks penge.

Hvordan "tager Kina magten"
Den atomare terrorbalance går jo begge veje, så det bliver næppe sådan at US lader sig militærisk intimidere. Og hvordan vil Kina, eller nogen som helst anden magt i verden, så tvinge USA til at betale ved kassen?

Jeg tror det der vil ske er at Kina udmanøvrerer US dollar'en som global møntfod og valuta, og det er de jo faktisk allerede godt i gang med. I samarbejde med Indien, Rusland og Iran og mange andre. Derfor USAs desperate forsøg at samle en alliance, både atlantisk som pacifisk, (TPP og TTIP) som skal forme en økonomisk blok som værn mod Kina. Prisen for deltagelsen er den totale underkastelse under amerikanske business rules, dvs. i stedet for at forsøge sig med at reformere det syge system, satser USA på at udbrede det endnu mere og de "inviterede" nationer får pistolen for panden @ la, "enten er I med os eller I er imod os" på bedste Bush manér.

At Obama fik lov til at blive siddende i anden periode bruges som et røgslør der skal dække over det faktum at USA bag kulisserne fortsætter med den aggressive udenrigspolitik som blev stadfæstet med "Bush Doktrinen".

Personligt er jeg absolut ikke bange for at Kineserne "overtager magten" fra USA. De kan næppe gøre det værre end USA har gjort. Men hvad jeg ER bekymret for er at der skabes en situation med to fjendtlige blokke som bekriger hinanden økonomisk, og at dette skifter fokus fra de nødvendige reformer af finanskapitalismen samt det globale samarbejde som er afgørende for at afværge klimakatastrofen bliver det første offer for denne nye handelskrig.

I så fald vil det ende med Untergang for arten homo sapiens.

Lise Lotte Rahbek, Kjeld Hansen, Jens Falkesgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Langt den største del af USA's gæld er intern og den største køber af amerikanske statsobligationer er USA's centralbank Federal Reserve. Kun en mindre del af gælden er ejet af udenlandske kreditorer.

Filo Butcher
15. september, 2014 - 09:23

Vi bliver alle sammen overhalet indenom af forurening og klimaforandringer...

Den asiatiske befolkning lader sig ikke nøjes i spillet om ressourcer og forbrug, som til syvende og sidst vil have yderst alvorlige konsekvenser for opretholdelse af livet som vi kender det.

Penge bliver ikke længere skabt på baggrund af værdier, men ved at finansielle institutioner, offentlige som private udsteder lån...

- Opret et lånebevis på 1.000.000 kr. og der er skabt 1.000.000 kr ;-)

Gert Selmer Jensen, Filo Butcher og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er magtlogik der styrer verden. Derfor er der i og for sig ikke rigtig gode grunde til at bringe andre logikker i spil i diskussionen. Det bidrager blot til at gøre forvirringen større hvis man forsøger at formidle en illusion om at f.eks. samfundsmæssige, økonomiske, bæredygtige, demokratiske, religiøse (whatever???), humanistiske, videnskabelige osv. (fortsæt venligst selv) - logikker, har nogen som helst værdi - udover det rent ornamentale.

Jeg kunne personligt godt tænke mig at blot en enkelt eller gerne to journalister - og gerne fra Information - ville begynde at arbejde ud fra den præmis.

Interessant at han kritisere den tyske politik:
" Wolf i for høj grad læner sig op ad den amerikanske centralbankdirektør Ben Bernanke, der har kritiseret de økonomiske konsekvenser af den stramme finansdisciplin, som praktiseres af Kina og i mindre grad Tyskland. Ved at insistere på de offentlige finanser og stræbe efter udligning af de statslige budgetter gør sparsomme lande som Tyskland sig ifølge Wolf skyldige i understimulering af både det offentlige og private forbrug til fordel for en uhensigtsmæssig akkumulation af kapital, der ideelt set burde fordeles i samfundet."

Man kunne jo bare lukke skattely'ene og brandbeskatte brakliggende formuer, samt indeføre den længe omtalte Tobin skat. Men den skal selvfølgelig bruges som oprindeligt tænkt - til bekæmpelse af fattigdom, ikke for at proppe vores syge banker op.

Men ak, hvor findes der i verden politikere der har nosser til bare at sige, endsige gøre det?

Gert Selmer Jensen

Det er nok Kineserne der har fat i den tunge ende af pisken. De holder liv i US-Dollars, indtil videre,
fordi de stadig ligger inde med mange af dem. De opkøber og investerer for Dollars, hvor de kan komme til det, udpræget i det Afrikanske Kontinent. USA kan idag ikke investere i Kina for Dollar-valuta, de kræver betaling i guld. Dollaren har ingen backup i reelle værdier, og Nixon frigjorde dollaren fra guld- backup i 1971. Det var guld-backup der oprindelig gjorde Dollaren til en global sikker valuta. Siden har seddelpressen blot kørt. Det har den også gjort i ECB, det seneste årti.
Sålænge der er vækst i produktion og forbrug, samt aktiegevinster, kan man holde liv i en valuta,
men er man ikke ved at støde på "grund" her. ( Det er måske godt det samme ).

Ja Kineserne har set lyset på væggen. Mens USA og vesten forsat kun tænker i pengebaner har Kina for længst forstået det udelukkende handler om at eje de håndgribelig værdier som ligger i virkelig brugbare natur ressourcer - Penge er som værdi komplet værdiløs i den forbindelse.

- Og når kineserne først har tømt USA for dollar værdier i værksætter de deres egen verdensomspændende økonomiske strategi og USA er sat skakmat af deres egen hovmod.

Gert Selmer Jensen

Har de virkelig den højeste IQ ? Man kunne fristes til at tro det, da deres "overtagelse" af USA, startede for 30 år siden, og amerikanerne har først lige opdaget det for nylig.