Sensommerdrinks med frugt, bær og nødder

Det er virkelig ikke for at prale, mere for at takke Gud eller nogen, for jeg er beriget med en have på landet, hvor det hele tiden bugner med noget, der kan nydes på den ene eller anden måde. Lige for tiden er det ikke mindst frugter, bær og nødder.

Foråret og sommeren har tilsyneladende været ideel for bestøvning og udvikling af buske og træer, og ydermere har vi fået ’lånebier’. En lokal biavler har opstillet stader i vores have, og udover at vi får fantastisk ’hjemmegroet’ honning, så har de mange bier vist også bidraget til bestøvningen.

Pga. sommeren sidste tørke måtte bierne i sidste fase ty til kirsebærsaft for sød næring, hvilket har resulteret i en helt unik og smuk rubinrød sidste slyngning af honning. Den er knap så sød som almindelig blomsterhonning, og den har tydelige toner af kirsebær. Og, siger min kone, af vores lavendler.

Biavleren er selv meget begejstret for den røde honning. Han siger, han kan få dobbelt så meget literen på det sorte marked, så vi har fået lov til at låne bierne næste år også. Vi er ganske enkelt blevet godkendt som stadested. Stolte er vi.

Noget af det, jeg elsker ved sensommeren, er muligheden for at sidde ude og nyde en aperitif med snacks fra haven. Jeg ser billeder af gamle franskmænd, der sidder i skyggen på landsbytorvet og drikker og knækker nødder, mens de betragter mere adrætte mænd spille petanque. Jeg ser overdækkede terrasser mens den sene sommerregn stille siler, og den kølige vermouth blander sig godt med hjemmedyrkede vindruer.

Ikke så raffineret

Vi har ikke vindruer på vores land, men vi har lige nu fantastiske figner, hasselnødder, æbler, pærer, tomater, blommer og en lille smule brombær. For min skyld kan man bare stille det hele på bordet, mens man nipper til vin eller ligefrem en lille, blandet aperitif. Den samme kone som før siger, at jeg skal passe på med ikke bare at blande det hele sammen, men nu er det jo Blandingsbatteriet det her, og jeg har god erfaring med at være knap så raffineret.

Drikkevarerne skal være noget med fylde. En Kir. En kraftig øl med god alkoholstyrke, f.eks. dansk guldøl eller Leffe. Fransk vermouth a la Noilly Prat eller Lillet synes jeg er bedre end italiensk vermouth a la Martini. Og vermouth er efter min mening bedre end hvidvin, men selvfølgelig er en fransk bourgogne ikke tosset. En pastis er også perfekt.

Tør sherry (fino) er selvfølgelig en klassiker, men selvom jeg i årenes løb har anstrengt mig for at finde noget, man kan blande tør sherry med, så er det aldrig lykkedes mig at finde en blanding, der rent faktisk smager godt, så rettelig hører sherry ikke hjemme i denne klumme. Jeg nævner det bare lige.

Vi vender tilbage med opskrifter senere i spalten. For måske er vi ikke helt færdige med spisevarerne. Halvmørkt, sejt brød, der kan rives i mundstore stykker og dyppes i en særligt god olivenolie (bedre end den man steger med). Ost af en slags, både noget cremet frisk gedeost til brødet eller en hård manchego af får. Og måske ville lidt tørret kød også gøre godt. Bresaola eller noget gris af en slags.

Nedfald til grisene

Som om bierne ikke var nok på forældresiden, så er vi også blevet grisefar og -mor. Ok, vi har kun lagt billet ind på en halv gris, men soen har lige født, og de små egernbrune og til tider plettede grislinger, der lidt ligner hundehvalpe, er stadig lidt bange for mennesker, så vi har ikke helt halveret dem i tanken endnu, om man så må sige.

De får vores nedfaldsfrugt, valnødder og kastanjer. Vi kører hen til opdrætteren en gang om ugen og læsser af. Vi kan, når sandheden skal frem, næsten smage grisestegen, når vi ser dem løbe rundt, men vi er vel en lille smule med til, at de har det godt, så længe de lever. Og så længe deres hjerte slår.

Nyd det gode vejr, så længe det findes. Det kan tids nok blive indendørsvejr. Måske allerede i næste blandingsbatteri. Her kommer lidt eftersommerdrinks.