»Min far kom til Danmark fra Pakistan i starten af 70’erne som gæstearbejder. Fire år senere blev han gift med min mor, som kom med op til landet, hvor jeg og mine tre søskende er født. De kom til et sprog, de ikke talte, og til et system, de ikke kendte, men de blev mødt af et åbent, imødekommende land. Da vi voksede op, gjorde min far meget ud af at fortælle, hvilket fantastisk land, Danmark var. Hvis man blev syg, ville man aldrig bare gå tabt, fattige blev hjulpet, og man kunne uddanne sig lige så meget, man havde lyst til. Det var kun ens egen fantasi, der satte grænser for, hvor langt man kunne komme i Danmark.«
»Min mor gik bort i en meget ung alder i 1988. Det kom pludseligt. En sommerdag kunne hun ikke længere få vejret og faldt om. Der gik for lang tid, før ambulancen kom. Den kunne ikke finde vej. Fra den ene dag til den anden, var hun der ikke mere, og siden da har min far været både mor og far. Jeg var otte, Asif var to, min søster var 10, og Aamer var tolv.«
»Én gang om året rejste vi til Pakistan, hvor vi bevægede os rundt i min fars gamle barndomsgader. Han tog os ud til sin fars landsby, hvor vi typisk var en dag eller to. Der var ikke toilet eller elektricitet, og hvis man ville have spinat, gik man selv ud på marken og plukkede det. Ville man have kylling, skulle man slagte kyllingen selv. Jeg kan huske, at vi altid bare ville hjem til Danmark. Min far gjorde det, så vi kunne se, hvor privilegerede vi var, og han sagde, at vi skulle tage del i verden, få en uddannelse og betale tilbage til det danske samfund, som gav os lige muligheder for at få et godt liv. Jeg betaler tilbage nu.«
»Hele min barndom tog udgangspunkt i min lille verden i Avedøre Stationsby. Dengang stemte min fars beretning om Danmark overens med min virkelighed, men i takt med, at jeg blev ældre, begyndte de første bemærkninger at falde. Jeg kan huske, at jeg løb og spillede fodbold, og at det modsatte hold sagde, at vi havde mange perkere på vores hold. Jeg forstod ikke, hvad de mente. Når jeg kiggede på dem og på os, var den eneste forskel farven på vores hud.«
»Det særlige ved Avedøre Stationsby er, at der kun er én vej ind og ud. Rundt om byen er en bymur, og den boede vi i. I midten er der noget, der minder om barakker. Det er en lukket by med skole, kirke, indkøb og bibliotek, og man kunne sådan set leve et liv fra vugge til grav inden for bymuren. Vi havde en klar fornemmelse af, at der var et ’os’ inden for bymuren og et ’dem’ udenfor. Da jeg kom på universitetet, lavede jeg en analyse af boligområdet.«
På en café i Hellerup slapper han for første gang siden stiftelsen af Nationalpartiet af med sine venner.
»Jeg ar aldrig været en rod, men jeg er vokset op i en ghetto, hvor folk ikke turde komme, og hvor nogle af mine venner var rødder. Jeg undgik at blive en rod, fordi min far opdragede mig til at bekæmpe uretfærdighed med ord. Jeg var 16 år, da jeg begyndte at skrive indlæg til lokalavisen. Mens jeg havde en verbal tilgang til problemer, snakkede de andre med deres hænder. Jeg ved, at de hverken var onde eller dårlige mennesker, men de handlede i afmagt, fordi de følte sig pressede af samfundet. Hvis man poster milliarder ind i et integrationsprojekt, nytter det ikke noget, hvis vore statsminister eller andre ledende politikere taler dårligt om dem i ghettoerne. Med få forkerte udtalelser kan man skylle milliarder ud i kloakken.«
Der holdes fri et par timer ad gangen. I morgen går det løs igen.
»Avedøre bibliotek har så stor betydning for mit liv, at jeg aldrig nogensinde ville kunne takke bibliotekarerne nok. Jeg kalder dem helte, for de var så meget andet end bibliotekarer. De motiverede, opdragede og var med til at danne mig som menneske. Jeg er kommet på biblioteket lige så længe, jeg kan huske. Nogle gange for at spille ludo, andre gange for at læse bøger, høre musik eller bare være der. Det var der, verden åbnede sig for mig.«
»Jeg søgte engang et arbejde ved at ringe til arbejdsgiveren. Hvad var det, du hed? spurgte manden, som sagde, at stillingen var optaget. Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget galt, så jeg ventede fem minutter og ringede op igen med et pæredansk navn. Jeg kan ikke huske, om jeg sagde Kasper, Jonas eller Martin, men der spurgte den selv samme person, om jeg ikke kunne tænke mig at komme forbi.«
»I Ahmadiyya-moskeen har jeg arrangeret dialogmøder, der handlede om at mødes på tværs af religion og social baggrund. Vi havde alt fra Bent Melchior (tidligere overrabbiner, red.) til Martin Henriksen (Dansk Folkeparti, red.) forbi moskeen til debat. Alt sammen i håb om at nedbryde fordomme. Det er mange år siden, men jeg kommer stadig i moskeen.«
»Sidste år bestilte jeg og mine brødre billetter til Champions League i Parken. Mindre end et døgn senere kom en mail retur, hvori der stod, at vores billetter var blevet annulleret, fordi vi med vores fremmedklingende navne var til fare for sikkerheden. Vi anmeldte FCK til både politiet og ligebehandlingsnævnet, og det, der forbavsede mig mest, var, at ingen politikere gik ud og omtalte sagen.«
»Vi er brødre, så vi kender hinanden på godt og ondt. Hvis jeg er ham, der kommer med ideerne, og er ham, der er god til at kommunikere, så er Aamer regnskabsmanden, der har en uddannelse inden for økonomi, strategi, organisation og ledelse. Asif er ham, der bringer ideerne ned på et realistisk niveau. Han er den lavpraktiske, som holder begge ben på jorden, hvis jeg kommer med en utopisk idé.«
»Jeg har været lærer i 12 år, og elever ved hurtigt, om du er oprigtig eller har en professionel distance til dem. Lærerne har et stort ansvar, i forhold til hvad vi fodrer eleverne med. Jeg underviser blandt andet i raptekster, for musikken og sproget herfra er en del af elevernes virkelighed. Kunsten for læreren er at tage udgangspunkt i det, der motiverer det enkelte barn. Hvis der er en, der elsker biler, men ser sort, når han har matematik, så må læreren undervise ved at regne ud, hvor meget benzin der skal fyldes på, og hvor meget der skal betales i skatter og afgifter.«
»Jeg har nærmest ikke været ude på gaden, siden vi gik i luften. For et par dage siden stod jeg foran Christiansborg og gav interview, da et ældre ægtepar stoppede op. Da interviewet var slut, kom manden hen til mig og sagde, at de bakker mig op. Inden for 20 minutter kom to unge mænd over til mig. De lynede deres jakker ned, og indenunder bar de T-shirts med Holger Danske og teksten ’Danmark for danskerne’. Det er det samme som dig, vi kæmper for, sagde de, for de var altså brune i huden.«
»Min person må ikke skygge for den store sags tjeneste, og derfor har man ikke hørt så meget om, hvem jeg er. Jeg er bare én blandt mange, der løfter projektet, men jeg er også et privat menneske, der ikke er blevet spurgt om personlige ting før nu.«
Deres dagsorden er jo bare, at få en lovgivning som kan fremme deres egne etnocentriske interesser og loyalitet; alle de hindringer som er forsøgt lavet for kædeindvandring skal væk. Tolerance er ikke en værdi som er positiv. Man kan tolerere smerte. Man siger ikke til en værtinde-jeg tolererede din mad. Det vil opfattes negativt fordi i ordret tolerance ligger allerde en negativ værdi om man ikke bryder sig om det. Tolerante og intolerante er enige om noget er negativt. Den tolerante kan leve med det og acceptere, at prisen for tolerancen er det man ikke bryder sig om vil vokse. Jeg er meget tolerant overfor homoseksuelle og finder mange at dem sympatiske og sjove. Det er en gruppe som er konstant i enhver befolkning i verden og tolerance er en god løsning for disse mennesker. Men tolerancen for 3.verdens indvandringen ville næppe blive en løsning som vil sejre fordi omkostningen for dem som er her er store på mange planer og tolerancen overfor dem har vist det kun tiltrækker flere. Derfor vil tolerancen tabe og intolerance vinde i dette spil i sidste ende i hele Europa.
Det ville være en stor lettelse hvis Nationalpartiet kunne redde os fra at blive et endnu mere middelmådigt, selvtilstrækkeligt og xenofobisk land. Måske sætte en ny linje på indvandrings området, ikke nødvendigvis med mere indvandring til følge, men bare holde op med at tale om indvandrere som om de ikke repræsenterer andet end en udgift på økonomien.
Janteloven træder straks i kraft overfor de 3 brødre.
- I skal ikke tro I er noget, - og i hvert fald ikke rigtige danskere.
Aksel Sandemose.
Holger Madsen
Deres dagsorden er jo, at få fjernet nogle barrier i lovningen så de og andre fra den den 3.verden kan udøve deres etnocentrisme og loyalitet overfor de samfund og kulturer de reelt set føler en tilknytning til. Så de erklærer sig "danske" for, at kunne i ånden forblive i deres reelle socialitet som er samfundet de kom fra og de folk som gerne vi her til.
Den austalske etnolog Frank Salter siger om ventrefløjen,at det er dybt foragtende og uforstående overfor de vestlige befolkningers etnocentrisme -men kan ikke se, at de folk de forsvarer er reelt set mere etnocentriske end de vestlige. Dette parti er et nationalparti -i betydningen fødes ind i. Det er et national parti for 3.verdens etnocentrisme og opretholdelsen af dette ved, at bekæmpe lovgivning som forhindrer denne i ikke kan udøves -læs danskerne skal være tolerante.
Vedrørende om de er danske eller ikke danske så er svaret, at dansk er den som bliver regnet derfor af danskerne. Det er ligesom, at være smuk. Jeg så en dokumentar om svært overvægtige kvinder for år tilbage som alle vejede over 200.kg. Her siger en kvinde,at det, at være tyk er at være smuk. Jeg fandt ingen af dem smukke og men kan ikke sige om sig selv man er smuk -det er noget andre siger. Siger man dette har man et problem. Det samme med etnicitet; man kan ikke sige man er en del af et fællesskab hvis fællesskabet ikke regner en som en del af det. Det er rigtigt mange som har et dansk statsborgerskab og har statens anerkendelse, men dette er ikke det danske civilsamfund. Den danske og de europæriske stater ophørte med, at være nationalstater for 30-40.år siden til at være humanitære og menneskerettighedsorganisationer. Et dansk statsborgerskab er på sigt jo ikke mere værd end et irakisk eller jugoslavisk statsborgerskab. En anerkendelse fra en kunstig stat som ikke var funderet i et civilsamfund.
Kashif Ahmad, denne artikel er dybt gribende! Jeg har ikke kendskab til de etniske spændinger på Vestegnen, Avedøre Stationsby mv. men du beskriver det med få ord.
Jeg har også bemærket ændringen fra 1970 og til nu. Jeg tror tror, at du giver dine elever en oplevelse som går imod den evige fornemmelse af diskrimination. Jeg synes, det var en god idé at du ringede som "Kasper" og jeg tror at vi - rent praktisk - kunne løse en hel del problemer ved at se på navnene og religionen. Videnskabelig forskning i islam på linie med den forskning, der er (og har været i ca. 200 år) omkring de kristnes skrifter.
Partiets navn er gyseligt,. Det signaerer alt andet end tolerance, og har også tidligere været brugt af en dansk forening til højre for DF i indvandrerspørgsmål.
Jer der kender til detaljer i partiets program/dagsorden, har i nogle links? Jeg har pr'vet deres FB side, men synes udmeldingerne er meget genelle - "socialliberalt midterparti" lyder lidt kedeligt, og prgrammet virker ogs[ umiddelbart noget snævert. Man skulle gerne have en holdning til andet end kulturel tolerance.
Socialtliberalt midterparti, er det ikke det samme som de radikale og LA? Er der brug for flere partier af denne skuffe? Flere der hysterisk råber op om deres godhed og kærlighed til det mangfoldige, vel at mærke så længe det mangfoldige enten er af anden etnisk oprindelse (og helst sørger for at befinde sig tilpas langt fra de godes privat/arbejdsområde (jf. de veluddannede indvandrere/flygtninge, som må ernære sig som pizzabagere eller taxichauffører, fordi der, sært nok, ikke er plads til dem på de gode og veluddannedes arbejdspladser)) eller har en eksamen fra et universitet. Kærligheden er pludselig meget mindre udtalt, når der er tale om undermenneskene, dem i kedeldragt og med madpakker, som ikke kan alle de rigtige ord og ikke har alle de rigtige meninger.
Det småborgerlige Danmark oplever i disse år et væld af nye, små og ganske ligegyldige partier. Akkurat som venstrefløjen gjorde det i 70'erne og starten af 80'erne.
Nationalpartiet er endnu et af dem, og vil som de fleste andre være glemt efter næste valg.
Helge Andersen - Danmark oplever i disse år, at de store, gamle partier er blevet så ens, at de er inderligt ligegyldige. Gid dette årtis politikere må være nedsunket i glemslen for evigt om få år.
Herdis Weins:
At 'de store gamle partier er blevet så ens,' skyldes, at der i befolkningen er bred konsensus om at den socialdemokratiske velfærdsmodel, udviklet siden 50-erne, anses for at være god og værd at videreføre.
At langt hovedparten af vælgerne er blevet afhængige af 'velfærdsstaten', enten som offentligt ansatte eller modtagere at overførselsindkomster, begge dele skattefinansieret, bevirker, at der ikke ønskes drastige ændringer af den førte politik fra det store flertals side. Af den årsag findes der heller ikke et eneste parti der går ind for skattelettelser - hvilket, hvis det fandtes, ville være temmelig unikt og særpræget i det danske politiske billede. Da et sådant parti, jvfr. ovenstående, ikke ville have en chance, findes det selvfølgelig ikke. Der er derfor kun tilbage for partierne hver især at markere sig på forskellige mindre områder, såsom hvad der er udansk, hvor hver især kan have sin egen mening om hvad det vil sige at være dansk, og lignende ligegyldige udefinerede synspunkter. Nationaløkonomien tillader ikke en voldsom udvikling at velfærdspolitikken, hvis man ser bort fra helt yderliggående ændringer på begge sider af det politiske spektrum dog mest på den yderste venstrefløj.
Det er denne politik du betegner som 'inderligt ligegyldig', hvilket selvfølgelig er et helt legitimt politisk standpunkt. Der er, som ovenfor beskrevet, dog ikke bred politisk tilslutning til at ændre på det.
@Jens Cini
Den danske og de europæriske stater ophørte med, at være nationalstater for 30-40.år siden til at være humanitære og menneskerettighedsorganisationer.
"30-40" år siden.. det er nemt at se, at Jens Cini ikke aner, hvad han skriver om. "Menneskerettighedsorganisationer", der udstilles et fjendebillede, der efter alt at dømme må være produktet af en tilstand langt væk fra virkelighedens verden. Jens Cini skulle måske prøve at blive tortureret lidt, nægtet adgang til vand, en fair rettergang, sin bevægelsesfrihed el.l... eftersom han ikke behersker en egentlig forståelse for de her urgamle rettigheder.
Men lad os da for repetitionens skyld kigge på Jens Cinis fjender, som i øvrigt er fra 1950 og ikke "30-40" år gamle.
Artikel 1 – Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne
Artikel 2 – Ret til livet
Artikel 3 – Forbud mod tortur
Artikel 4 – Forbud mod slaveri
Artikel 5 – Ret til frihed og sikkerhed
Artikel 6 – Ret til retfærdig rettergang
Artikel 7 – Ingen straf uden retsregel
Artikel 8 – Ret til respekt for privatliv og familieliv
Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Artikel 10 – Ytringsfrihed
Artikel 11 – Forsamlings- og foreningsfrihed
Artikel 12 – Ret til at indgå ægteskab
Artikel 13 – Adgang til effektive retsmidler
Artikel 14 – Forbud mod diskriminering
Artikel 15 – Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande
Artikel 16 – Indskrænkninger i udlændinges politiske virke
Artikel 17 – Forbud mod misbrug af rettigheder
Artikel 18 – Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder
Måske er særligt artikel 16, 17 og 18 interessante for Jens Cinis rettigheds-skepticisme. De er nemlig indført helt særligt for at undgå nogle utilsigtede følger af rettighederne.
@Jens Cini
"Derfor vil tolerancen tabe og intolerance vinde i dette spil i sidste ende i hele Europa."
I sidste ende, ?
Jens Larsen: "24 års reglen er netop indført for at alle og især muslimske unge, selv kan få mulighed for at vælge deres egen partner."
24 års reglen og reglen om kulturel tilknytning forhindrer langt flere etniske danskere end muslimske danskere i at få deres ægtefæller til landet. For mit eget vedkommende gjorde de to regler, at min amerikanske mand og jeg endte med bosætte os i Asien fordi det var håbløst at komme til at bo sammen i Danmark. Og mit ægteskab var altså ikke arrangeret. Jeg har tre andre par i min omgangskreds, hvor den ene part er amerikaner. De to par er også blevet presset ud af landet, imens det lykkedes for det sidste at finde en måde at bosætte sig i Danmark, dog med store personlige omkostninger. Deres ægteskaber var altså heller ikke arrangerede.
Faktisk har undersøgelser vist at 24 års reglen ingen inflydelse overhovedet har på arrangerede ægteskaber, til gengæld har den haft alvorlige konsekvenser for alle os, der godt selv kan finde ud af at vælge vores ægtefæller.
Helene Kristensen, kalder du i ramme alvor LA for et "socialtliberalt midterparti"?
Egentlig er det en anelse underfundigt, at mennesker, der er kommet til udefra, skal gøre danskerne opmærksomme på, hvad tingene burde være?
Det siger et eller andet.
Alan Strandbygaard:
Med forlov - du udtrykker dig ukorrekt i dit indlæg. Du skulle retteligt have skrevet: '.., (hvad) hvordan jeg synes tingene burde være?'
Benjamin
Alt hvad du nævner er jo nogle normative ønsker som er lavet til jura. Det siger jo intet om,at virkeligheden. Tortur er jo ikke væk selvom det står i artiklen, Slaveri er heller ikke væk -det hedder måske noget andet, men der r reelt set slaveri i forskellige former i verden idag og artiklen har ikke ændret meget på det. Man kunne gå hele listen igemmen og konstater, at det i globalt perspektiv har disse ønsker jo ikke ændret meget. Vestlige lande afskaffede tortur men efter 9/11 begyndte man reelt, at bruge det igen. Man er ufattelig naiv hvis man tror, at en sådan juridisk ønskeseddel fra FN ændre det store på globalt plan. Det er rigtigt, at mange af disse rettigheder er knyttet til statsbegrebet og er flere hundrede år gamle. Jeg mener netop de skal hænge sammen med staten og borger i staten og intet mere eller mindre. Det europæiske stater skal ikke være rettighedsgiver for folk som ikke er en del af staten. Det var det som ændrede sig da de europæiske stater reificerede forskellige konventioner.
Jens Thaarup
At intolerancen vil blive enden på dette er jeg ikke i tvivl om. Man kan læse forskellige holdningsundersøgelser fra europæiske lande om disse forhold og læse aviser fra forskellige lande. Der er intet for mig, at se som peger på tolerance som en løsning.
At 'de store gamle partier er blevet så ens,' skyldes, at der i befolkningen er bred konsensus om at den socialdemokratiske velfærdsmodel, udviklet siden 50-erne, anses for at være god og værd at videreføre." skriver Ole Olsen. Hvorfor gør politikerne så det modsatte????
I øvrigt anser jeg ikke modellen for at være inderligt ligegyldig - tværtimod. Det forekommer mig, du ikke har sat dig ind i, hvad den indebærer, men det er sådan ca. det modsatte af, hvad mange af de sidste års "reformer" drejer sig om.
Interessant
at læse om brødrenes opvækst!
Som politisk interesserede, kunne de lære noget
ved at melde sig ind i eksisterende partier.
Det andet her har stor sandsynlighed for at blive rent tidsspilde for dem!
@Jens Cini
Alt hvad du nævner er jo nogle normative ønsker som er lavet til jura.
Dit syn på menneskerettigheder, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Menneskerettighederne er netop universelle for at undgå staters overgreb og for at fremme lovgivningerne i de enkelte stater, der har ratificeret nogle mere generelle og universelle lovtekster. Dette sker pga lidelse, død, dårlige levevilkår, udnyttelse.
Det forekommer mig, at du må lide af en mangel på empati, når du kalder det "normativt". Din omtale af menneskerettighederne får mig til at tro, at du er uenig i indholdet, og det er en egenskab, jeg find klam i ordets egentlige forstand. Menneskerettighederne er for mig at se moralske imperativer, som kan have muligheder for udnyttelse til umoralske formål, men det flytter ikke ved hensigten eller de umiddelbare udsagn.
I stedet for at sidde ude bag tastaturet og brokke dig, kunne du skride til kamp for, at rettighederne blev overholdt. Simple as that.
Tortur er jo ikke væk selvom det står i artiklen, Slaveri er heller ikke væk
Man kunne gå hele listen igemmen og konstater, at det i globalt perspektiv har disse ønsker jo ikke ændret meget.
Vestlige lande afskaffede tortur men efter 9/11 begyndte man reelt, at bruge det igen.
Ingen af disse er argumenter mod menneskerettighederne eller tyder på, at de skulle afskaffes... snarere tyder det på, at det er nationalstaternes og andre interesser, der krænker dem. At FN ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft er en fair pointe.
Du kunne i øvrigt kigge på sager, der er bragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Blot fordi der findes menneskerettigheder, betyder ikke, at alle der føler sig krænkede får medhold.
Jeg mener netop de skal hænge sammen med staten og borger i staten og intet mere eller mindre.
Ja, du er jo nationalist, ret rendyrket endda. Ikke engang noget så uskyldigt som et internationalt samarbejde om menneskerettigheder kan tolereres. Intet må defineres i andre fora end det nationale. Men kan du se det virkelighedsfjerne i dette, eller er det i virkeligheden ikke nationalstatens egen frihed og mulighed for at udvikle sig, når den tiltræder internationale konventioner?
Til Jens Cini
DU skriver: "Deres dagsorden er jo bare, at få en lovgivning som kan fremme deres egne etnocentriske interesser og loyalitet; alle de hindringer som er forsøgt lavet for kædeindvandring skal væk."
Har du evt. nogle links der bekræfter dine påstande
Jeg vil lige gøre opmærksom på at Søren jensen anbefalede den allerførste kommentar skrevet af Jens Cini. Denne Søren Jensen er IKKE mig.
Og mine holdninger ligger meget langt fra dem Jens Cini her giver udtryk for.
Jeg ændrer nok snart mit brugernavn, men beholder mit profilbillede.
Jeg har tænkt mig at beholde brugernavnet Søren Jensen, og så tilføje noget mere