Læsetid: 10 min.

Beværtet: God karma på Guru

Blanding. Rygtet siger, at Guru har et særligt spisekort til det indiske publikum. Vi fik dog danskerversionen af stedets egne krydderiblandinger, så nuancerigdommen ikke blev brændt væk i styrken.

Tor Birk Trads

11. oktober 2014

I Jernbanegade kan man vælge mellem en tur i biografen, en stresstest hos Scientology, kængurubøffer, Wallmans dinnershows i cirkusbygningen, gå på wanna be tapas restaurant eller købe en chartertur til det rigtige Spanien hos Star Tours på hjørnet. Udover biografturen ikke rigtig noget, man kan bruge til noget, men sådan er downtown jo.

Til gengæld ligger Skandinaviens ældste indiske restaurant her. Før hed den Indian Taj, fra dengang den åbnede i 1973. For lidt over et år siden fik restauranten et ansigtsløft fra mørk og natklubagtig til lyst og moderne spisested. I samarbejde med Henning Larsen Architects er restauranten genåbnet med en meget eksklusiv blanding af indisk og nordisk æstetik med træsnit og tandoori kakkelovne, Gubi-stole og halogen-loftslys.

Med renoveringen af Indian Taj fulgte også en udvidelse til take away-sted og en navneforandring til guru.

Jeg har et minimalt kendskab til det indiske miljø i Danmark. Hvordan man får råd til så fint et sted, hvordan deres personalepolitik er, om maden er god efter indisk standard og så videre. Men selve det at træde ind på guru oplevedes dejligt usnobbet og eksklusivt på én gang og med en god stemning af familieværtskab og venlig betjening og faldt meget i min smag. Indretningen er overdådigt gennemført, men enkel og med sjæl og først og fremmest præget af de smukke turbanformede kobberlamper, der hænger over alle bordene. Kobber går igen over det hele, vasken i baren, de lave loungeborde, vandhanen, toiletbørsteskjuleren, kludetæpperne - alt hvad man plejer at se i stål, har fået den varme kobberfarve og giver stedet en indre glød.

Jeg ventede i baren på min ledsager og fik en mango-mojito, stedets signaturdrink med blandt andet ginger ale og mango-sirup, Den var udemærket, men jeg drak alligevel mere af den mangolassi, min ledsager bestilte, da han kom. Den var særligt god og havde den støvede fornemmelse på tungen fra rigtigt mangokød.

Det var smukt lige at nyde det dejlige rum set fra baren og det var der fin forståelse for fra tjenerens side, så vi bestemte selv, hvornår vi ville gå til vores bord. Stemningen var generelt hyggeligt konverserende i det store åbne rums vellykkede akustik lige fra tomandsbordene til de store runde familieborde til de muntre indiske herreselskaber ude i hjørnerne.

Maden på guru er nordindisk køkken. Der er 4 menuer at vælge mellem og et større a la carte kort. Der skulle også findes et “menukort for indfødte”, men jeg skulle ikke give mig ud for noget, jeg ikke er, og havde det fint med at sidde med et afstemt menukort, hvor jeg stadig kunne følge med i vokabularet fra pappadams og samosas til tandoori og dal. Den vegetariske menu så god ud, men vi valgte alligevel menuen med lam og jeg bad om, jeg kunne bytte en kyllingeret ud fra denne med en aubergineret fra vegetarmenuen. Det blev noteret uden problemer.

Vi tog to glas husets udmærkede Philippe Prié-champagne til den udmærkede pris af 89 kr. glasset, mens vi stadig kunne smage noget. Det varede ikke så længe, for det første, der kommer på bordet er pappadams med krydret chutney, grøn chilidip og mynteyoghurt. Alt er hjemmelavet på guru og for eksempel chutneyen var langt fra den fra supermarkedet og smagte af god kardemommekompot. Til resten af måltidet bestilte vi en stor flaske indisk Kingfisher øl. De havde ikke flere store flasker, viste det sig, men serverede i stedet i følge en eksotisk logik fire små åbne flasker, to til hver. Det er en bizar øl med smag af humle og noget mærkeligt blomsterligt som rosenvand, herlig til maden og en oplevelse i sig selv, men i længden lidt udmattende og vammel. Ellers er der et fint vinkort fra Kjær og Sommerfeldt, hvis man kan få det til at fungere med maden. Inderne selv så ud til at vælge fransk rødvin. Måske kan de smage bedre gennem chilien.

Første ret var grønlandske varmekrympede rejer og såkaldte kongerejer på et leje af iceberg med en hel del rosa peberkorn og meget lidt frisk koriander. Ikke noget at skrive om. De næste indbagte grøntsager var til gengæld en fornøjelse. Pakoras med blomkål, kartoffel og den indiske friskost paneer indbagt i kikærtemel og friturestegt uden at smage af friture, men helt rent som det første hold klejner.

Herfra blev menuen speedet lidt op og de næste retter kom på én gang sammen med basmatiris og naanbrød og raita, yoghurtsauce med grøntsager. Forskellige nuancer af brunt: aubergineret, kyllingeret og lam blev stillet ved siden af hinanden i små smukke gryder sammen med krydrede grøntsager. Lammet var ikke så mørt, som man kunne have forventet, kyllingen smagte dejligt af ingefær og kardemomme og aubergineretten af røgede auberginer var endnu mere velsmagende. Grøntsagerne var der ikke noget eksotisk ved, bare kartoffel, løg, haricots, ærter og gulerødder. Det var fint, men man kunne savne en lille okra eller lignende også uden at være på det indfødte menukort.

Vi fik helt klart danskerversionen af gurus hjemmelavede krydderiblandinger, så det var muligt for min chilisvage tunge at opleve en større rigdom i det indiske krydderispeciale end normalt, men stadig med nok chili til at holde mine øjenbryn fugtige hele aftnen og med en let løbende næse. Min aubergineret var kommet oveni i stedet for en bytter og vi kunne langt fra spise op.

Til dessert valgte min ledsager nogle søde æbleskivelignende indiske friturestegte kager, der dryppede af honning og jeg fik kulfi med mandler. Kulfi er en is lavet på indkogt mælk og er en dejlig, tør is uden for meget sødme eller fedme og overgår selv nymodens kvalitetsbevidst mælkeis ved at være en god, gammeldags, ægte frossen iscreme.

Der var ingen grund til at gå et andet sted hen bagefter. Downtown boomer jo ikke ligefrem med hyggelige gå-i-byen-steder. Men her inde på guru er et dejligt spot, så vi begav os bare over i loungeafdelingen igen for at runde aftnen af og kigge ud på Dagmar-biografens røde neon-versaler og aftentrafikken. Det nye guru gør med sin smukke indretning og familiære værtsskab bestemt noget godt for karmaen i Jernbanegade. Man kunne overveje at invitere en inder med til at tage sig gennem det indfødte menukort. Prismæssigt var menuerne lige i den dyre ende med 475 kr per mand eksklusive chai og desserter, der til gengæld var billige til 50 og 55 kr. En Kingfisher 33 cl koster 48 kr flasken, hvilket jeg hverken vil kalde dyrt eller billigt. I sidste ende betaler man jo også gerne for den smukke oplevelse og den er hjemme hos guru.

Af Camilla Marei Dahlgreen

I Jernbanegade i København kan man vælge mellem en tur i biografen, en stresstest hos Scientology, kængurubøffer, Wallmans dinnershows i cirkusbygningen, gå på wanna be-tapasrestaurant eller købe en chartertur til det rigtige Spanien hos Star Tours på hjørnet. Udover biografturen ikke rigtig noget, man kan bruge til noget, men sådan er downtown jo.

Til gengæld ligger her også Skandinaviens ældste indiske restaurant. Før hed den Indian Taj, fra dengang den åbnede i 1973. For lidt over et år siden fik restauranten et ansigtsløft fra mørk og natklubagtig til lyst og moderne spisested. I samarbejde med Henning Larsen Architects er restauranten genåbnet med en meget eksklusiv blanding af indisk og nordisk æstetik med træsnit og tandoorikakkelovne, Gubi-stole og halogenloftslys.

Med renoveringen af Indian Taj fulgte også en udvidelse til take away-sted og en navneforandring til Guru.

Indre glød

Jeg har et minimalt kendskab til det indiske miljø i Danmark. Hvordan man får råd til så fint et sted, hvordan deres personalepolitik er, om maden er god efter indisk standard og så videre. Men selve det at træde ind på Guru oplevedes dejligt usnobbet og eksklusivt på én gang og med en god stemning af familieværtskab og venlig betjening og faldt meget i min smag. Indretningen er overdådigt gennemført, men enkel og med sjæl og først og fremmest præget af de smukke turbanformede kobberlamper, der hænger over alle bordene. Kobber går igen over det hele, vasken i baren, de lave loungeborde, vandhanen, toiletbørsteskjuleren, kludetæpperne – alt det, man plejer at se i stål, har fået den varme kobberfarve og giver stedet en indre glød.

Jeg ventede i baren på min ledsager og fik en mangomojito, stedets signaturdrink med blandt andet ginger ale og mangosirup, Den var udmærket, men jeg drak alligevel mere af den mangolassi, min ledsager bestilte, da han kom. Den var særligt god og havde den støvede fornemmelse på tungen fra rigtigt mangokød.

Det var smukt lige at nyde det dejlige rum set fra baren, og det var der fin forståelse for fra tjenerens side, så vi bestemte selv, hvornår vi ville gå til vores bord. Stemningen var generelt hyggeligt konverserende i det store åbne rums vellykkede akustik lige fra tomandsbordene over de store runde familieborde til de muntre indiske herreselskaber ude i hjørnerne.

Ikke for de indfødte

Køkkenet på Guru er nordindisk. Der er fire menuer at vælge mellem og et større a la carte- kort. Det siges at der også findes et ’menukort for indfødte’, men jeg skulle ikke give mig ud for noget, jeg ikke er, og havde det fint med at sidde med et afstemt menukort, hvor jeg stadig kunne følge med i vokabularet fra pappadams og samosas til tandoori og dal. Den vegetariske menu så god ud, men vi valgte alligevel menuen med lam, og jeg kunne uden problemer bytte en kyllingeret ud fra denne med en aubergineret fra vegetarmenuen.

Vi tog to glas husets udmærkede Philippe Prié-champagne til 89 kr. glasset, mens vi stadig kunne smage noget. Det varede ikke så længe, for det første, der kommer på bordet er pappadams med krydret chutney, grøn chilidip og mynteyoghurt. Alt er hjemmelavet på Guru, og chutneyen f.eks. var langt fra den fra supermarkedet og smagte af god kardemommekompot. Til resten af måltidet bestilte vi en stor flaske indisk Kingfisher øl. De havde ikke flere store flasker, viste det sig, men serverede i stedet i følge en eksotisk logik fire små åbne flasker, to til hver. Det er en bizar øl med smag af humle og noget mærkeligt blomsterligt som rosenvand, herlig til maden og en oplevelse i sig selv, men i længden lidt udmattende og vammel. Ellers er der et fint vinkort fra Kjær og Sommerfeldt, hvis man kan få det til at fungere med maden. Inderne selv så ud til at vælge fransk rødvin. Måske kan de smage bedre gennem chilien.

Første ret var grønlandske varmekrympede rejer og såkaldte kongerejer på et leje af iceberg med en hel del rosa peberkorn og meget lidt frisk koriander. Ikke noget at skrive hjem om. De næste indbagte grøntsager var til gengæld en fornøjelse. Pakoras med blomkål, kartoffel og den indiske friskost paneer indbagt i kikærtemel og friturestegt uden at smage af friture, men helt rent som det første hold klejner.

Herfra blev menuen speedet lidt op, og de næste retter kom på én gang sammen med basmatiris og naanbrød og raita, yoghurtsauce med grøntsager. Forskellige nuancer af brunt: aubergineret, kyllingeret og lam blev stillet ved siden af hinanden i små smukke gryder sammen med krydrede grøntsager. Lammet var ikke så mørt, som man kunne have forventet, kyllingen smagte dejligt af ingefær og kardemomme, og aubergineretten af røgede auberginer var endnu mere velsmagende. Grøntsagerne var der ikke noget eksotisk ved, bare kartoffel, løg, haricots, ærter og gulerødder. Det var fint, men man kunne savne en lille okra eller lignende også uden at være på det indfødte menukort.

Vi fik helt klart danskerversionen af Gurus egne krydderiblandinger, så det var muligt for min chilisvage tunge at opleve en større rigdom i det indiske krydderispeciale end normalt, men stadig med nok chili til at holde mine øjenbryn fugtige hele aftnen og med en let løbende næse. Min aubergineret var kommet oveni i stedet for en bytter, og vi kunne langtfra spise op.

Til dessert valgte min ledsager nogle søde æbleskivelignende indiske friturestegte kager, der dryppede af honning, og jeg fik kulfi med mandler. Kulfi er en is lavet på indkogt mælk og er en dejlig, tør is uden for meget sødme eller fedme og overgår selv nymodens kvalitetsbevidst mælkeis ved at være en god, gammeldags, ægte frossen iscreme.

Der var ingen grund til at gå et andet sted hen bagefter. Downtown boomer jo ikke ligefrem med hyggelige gå i byen-steder. Men Guru har et dejligt spot, så vi begav os bare over i loungeafdelingen igen for at runde aftenen af og kigge ud på Dagmar-biografens røde neonversaler og aftentrafikken. Det nye Guru gør med sin smukke indretning og familiære værtsskab bestemt noget godt for karmaen i Jernbanegade. Man kunne overveje at invitere en inder med til at tage sig gennem det indfødte menukort. Prismæssigt var menuerne lige i den dyre ende med 475 kr. pr. person eksklusive chai og desserter, der til gengæld var billige til 50 og 55 kr. En Kingfisher 33 cl koster 48 kr. flasken, hvilket jeg hverken vil kalde dyrt eller billigt. I sidste ende betaler man jo også gerne for den smukke oplevelse og den er hjemme hos Guru.

Guru

Jernbanegade 3-5, København V

Dagl. 12-24

Bordbestilling: 33 13 10 10

info@guru.dk

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Apropos Jernbanegade i København.

"Til gengæld ligger Skandinaviens ældste indiske restaurant her. Før hed den Indian Taj, fra dengang den åbnede i 1973."

Hvis ovenstående passer, så lå den mig bekendt på Vesterbrogade, på en førstesal skråt over for Vesterbro Torv. Hvor længe den lå der, husker jeg ikke, men den lå altså ikke i Jernbanegade fra begyndelsen.

Reena Ahluwalia

HEJ Maj-Britt Kent Hansen,
Guru er den samme restaurant du kender fra Vesterbrogade 38 oppe på 1.sal - Taj Indian Restaurant åbnet i 1973 som den første indiske restaurant i Skandinavien.
Glæder os til at byde dig velkommen på Jernbanegade hos Guru (by Indian Taj from 1973)