Læsetid: 26 min.

Farlig eller uduelig?

Han er kendt for at føre – og ofte tabe – nogle af de mest principielle sager i nyere tid. Fra Grundlovssagen til sagen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Selv ser advokaten Christian Harlang sig som en modig systemkritiker udsat for hetz. Information tegner her et billede af en mand, der gerne vil have ret. Også når det gælder hans eget portræt
Op ad bakke. Det er altid op ad bakke at føre sager mod det offentlige. Ingen vinder alt, siger Christian Harlang, der for tiden er  på researchrejse i Beirut i forbindelse med Irak-tortursagen.

Dalia Khamissy

4. oktober 2014

Kuverten er tyk og brun. Den er ’OVERBRAGT’ til redaktionen, som der står med fede typer øverst på det medfølgende brev. Forsendelsen er til mig fra Christian Harlang. Jeg var forberedt. I en telefonsamtale nogle dage forinden har han nævnt, at han vil sende nogle dokumenter inden vores interview. Han tilbyder sågar, at vi kan udsætte mødet, hvis jeg har brug for mere tid til at sætte mig ind i materialet. Ud over 100 siders sagsakter, bilag og debatindlæg er der et par interviews af ældre dato fra hans scrapbog, men også to mindre bogudgivelser. Brevet, der ledsager den seks centimeter høje papirstak, er på 11 sider.

Christian Harlang er en mand, der gennem sine 32 år som advokat har gjort sagsakter i bunkestørrelse til en levevej. Han har om nogen profileret sig på at tage kampen op. Og han synes at arbejde efter devisen, jo fyldigere en sagsfremstilling, jo flere papirer, argumenter, bilag og retsinstanser, des bedre forsvar. Det handler om at få ret. Også når sagen er hans egen person.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • A N. Andreasson
  • Ole Banke
  • Oluf Husted
  • Olav Bo Hessellund
  • Tom Paamand
  • Torben Arendal
  • ulrik mortensen
  • Bente Simonsen
  • Vibeke Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Benno Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Lars R. Hansen
  • Søren Larsen
  • Jens Christoffersen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
A N. Andreasson, Ole Banke, Oluf Husted, Olav Bo Hessellund, Tom Paamand, Torben Arendal, ulrik mortensen, Bente Simonsen, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Benno Hansen, Kurt Nielsen, Lars R. Hansen, Søren Larsen, Jens Christoffersen og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En stor tak til Line Vaaben og Information for et meget grundigt og dybdegående portræt af en advokat som tilsyneladende har tabt en række meget vigtige sager, som ikke burde have været tabt.
- Og samtidig scoret større salærer til sig selv end han har vundet for sine klienter (fx Thule sagen).
Man kan håbe artiklen bliver læst af mange der har eller får brug for en advokat.
Det er begrædeligt at venstrefløjen ikke har været i stand til at bruge en bedre advokat. Det er foruroligende at så mange kan lade sig forblænde sig af hans påståede idealisme.
En mand der påstår at have været samfundet til nytte, men samtidig bruger så mange af retssystemets ressourcer på at føre injuriesager, som han igen og igen taber.

"»At man, som han gør, deler vandene, er bare et tegn på, at man er en større person end et almindeligt menneske.«"

Harlang betragter sig selv som speciel - og dét er i sig selv meget normalt. Klogt er det formentligt også at artiklen primært betjener sig af citatformen ... og dén vej rundt bidrager Harlang på usædvanlig vis betydeligt til den journalistiske lødighed i nærværende artikel. Manden har jo ret i at hans stridsomme facon aftvinger saglighed hos omverdenen , selvom det i sagens natur vel er knap så fedt at så mange sager er tabt og så mange i omverdenen negativt berørte af det mangeårige foretagende.

Søren Kristensen

Jo, vist de er noget særligt, de Harlanger, hvilket måske ikke er så mærkeligt, når man tænker på at familien på det nærmeste har opfundet hjulet. Jeg gik på arkitektskole samtidig med broderen, Christoffer (som også har gjort en fin karriere inden for sit fag), det var tilbage i firserne, dog ikke i samme klasse. Men bare dette, at betragte førsteårsstuderende Christoffer Harlang i kantinen, altid omgivet et lille hof af beundrere, som sagtens kunne inkludere en lærer elle to, var nok til afgøre at ynglingen befandt sig i den absolut modsatte ende af hierakiet, end der hvor selv hørte til - hos de potentielt håbløse, som ikke rummede en eneste akademiker i familien. Christoffer Harlang var arkitekt, hvis ikke ligefrem professor, fra day one, jeg blev det aldrig og det har selvfølgelig bl.a.noget med den sociale arv at gøre osv. På den baggrund overrasker det mig ikke at også broderen, advokaten Christian Harlang, emnet for artiklen, er nået så langt i sin karriere som tilfældet er - heller ikke at han tilsyneladende har haft problemer med at forvalte de svages og venstrefløjens interesser. Sådan noget er jo altid lidt ambivalent, når man ikke selv er rundet af kasten.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg bliver altid så nysgerrig, Søren Kristensen, på, hvad der kuldsejlede dit arkitekt-projekt: hvad stod i vejen for din færdiggørelse af uddannelsen?

Lars R. Hansen

En fremragende portrætartikel, der dog enkelte steder bliver lidt for nådig over for den portrætterede, men giver et stadigvæk et virkeligt levende billede af Harlang og sammes lange virke som advokat og aktivist.

Lars R. Hansen

Overskriftens sprøgsmål lader sig desuden nemt svare - med tanke på udfaldene af de førte sager mod staten - så absolut ufarlig for systemet, ja, nærmest en gave.

Steffen Gliese

Det kunne også være fint at få rusket op i slagtningen af Enkefru Plums Mindefond.

Torben Bror Larsen, erik mørk thomsen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Dorte Schmidt-Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

I et land, hvor ordet "retsstat" først er kommet ind i den almindelige sprogbrug i de sidste 10 år, hvor retssager, der i en retsstat afgøres ved offentlige retsmøder hos forvaltningsdomstole, afgøres bag lukkede døre af adskillige "nævn" og hvor man hverken har den poltiske vilje eller også kvalificeret personale nok til at oprette en forfatningsdomstol, er en advokat, der af og til (i det hele taget ret sjældent) overhovedet tør angribe myndighedernes beslutninger, en sjældenhed - og alene derfor bemærkelsesværdig.

At han så ofte taber sager, er derimod ikke overraskende, hvis man ved, at højesteretsdommere via deres talrige bijobs og private kontakter er en del af det politiske netværk. Under de nuværende, ynkelige forhold i det danske retssystem må man vist være lidt af en excentriker for ikke at være en af de mange underdanige advokater og udfordre dommere - eller også bliver man det, når man gør det...

Per Klüver, Poul Genefke-Thye, Eva eldrup, Peter Poulsen, Niels Mosbak og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Alexander Ildhøj

Spændende artikel om en person som jeg ikke rigtigt ved hvordan jeg skal forholde mig til.

Jeg er egentlig dybt berørt over den grad af heroisme som en almindelig borger må besidde, når man så i høj grad og med så stor entusiasme forsøger at omvende et system der, i senere år, har tilgodeset medmenneskelighed til fordel for såkaldt politisk anerkendelse og en plads på forreste række i den vestlige Elites kaffeklub.
Der må ligge en drivkraft bag en sådan skikkelse som er af større kaliber end den sædvanlige selvophøjelse de fleste søger i deres jagt på succes, måske endda det er retfærdighed der ligger til grund for Harlangs ihærdige arbejde?

Jeg synes dog, at der i artiklen forefindes en slags indirekte skjult kritik som enten har til formål at forevise centralpunkter af kritikeres holdninger til manden, eller også er et resultat af et ønske om at skabe mistillid til advokat Harlangs motivation for at lave det arbejde som han endnu engang gør.
Uden at have et kendskab til personen bag artiklen eller de omtalte sager, er jeg forholdsvis sikker på, at hvis penge var drivkraften, så kunne han velsagtens finde et saftigere felt at beskæftige sig med frem for at bringe retfærdighed for torturofre og andre befolkningsgrupper.

Måske meget af den kritik som strejfes henover i artiklens indhold, er et produkt af den mentalitet som Bush så koncist beskrev i sin udtalelse før invasionen "Either you're with us or you're with the terrorist". Det kunne jo være at Christians brede kritiker-kreds blot er et resultat af det våben som Bush's filosofi var med til at grundlægge, da han i kompensation for sine manglende talegaver, polariserede den politiske debat i sådan en grad, at enhver der påberåber sig retten til at tage afstand fra statens anliggende, må være indbegrebet af terror og behandles derefter af systemets lakajer.

Eva eldrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Rasmussen, Kurt Lindy Hansen, Anne Eriksen, Niels Mosbak, Bente Simonsen, Vibeke Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Alexander Ildhøj

Som kommentar til artiklens overskrift vil jeg sige:

Farlig - hvis personens motivation er absolut retfærdighed.
Ufarlig - Hvis han er en forlængelse af systemets filosofi eller endda repræsenterer en femte kolonne.

Alexander Ildhøj

Det er selvfølgelig i relation til systemets korruption at jeg bruger udtrykkene farlig/ufarlig.

Altså farlig for de farlige, eller ufarlig for de farlige.

randi christiansen

3.7 mio til sig selv og 1.7 mio til thulefangerne - er der et misforhold her, og risikerer jeg nu en injuriesag?

Bente Simonsen

Med risiko for at få en injuriesag på halsen ...

For mig fremstår et billede af en (misforstået) grandios personlighed, i kamp mod verden, som ikke kan forstå hans storhed. Gennem at antage disse spektakulære sager forsøger han bevise sin storhed og hans evige rethavende, men når modparten beviser, han ikke har det, går han over til at fremprovokere personlige udfald, som han så kan anvende i en ny injuriesag (hævn).
Ud fra hans grandiose perspektiv har han jo altid ret, og gør aldrig noget forkert. Han kan som alle med samme personlighed være yderst yderst charmerende og en selskabsløve, han behøver publikum og applaus, men så snart der findes modstand kommer de voldsomme udfald og raseriet.

Birgitte Albrechtsen udtrykker det godt om end vagt:
»Han retfærdiggør sig hele tiden med, at verden er forfærdelig imod ham. Men faktisk har jeg flere gange oplevet ham som den agressive. Jeg har set hans raseri komme helt op i det mørkerøde felt, da han blev mødt med velbegrundede kritiske økonomispørgsmål fra bestyrelsen. Jeg var målløs – ikke mindst over hans gennemtrumfende facon.«

Bent Falbert rammer sømmet precist:
»Harlang er en komisk figur, som nærer en næsegrus beundring for sig selv. Det er ufatteligt, at den mand stadig kan drage godtroende sjæle. Man kan ikke engang kalde ham en distanceblænder – for han stråler ikke det mindste. Han slår sig op på at være idealist. Det er han dog så langtfra – han er købmand. Men det virkelige problem er, at han er udygtig.«

Marianne Rasmussen

Interessant journalistik! Det bliver også interessant at se, om Line Vaaben skal trækkes gennem en injuriesag over den. Jeg håber på besindelse fra Harlangs side, men det samlede indtryk er et menneske, som er umuligt at stille tilfreds - uanset hvor omgængelig han selv synes, han er.

Oluf Husted, Anne Eriksen og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Kurt Lindy Hansen

Mange af de sager, som Christian Harlang beskæftiger sig med, er for mig vigtige at få afklaring på, og det er det herskende system ikke interesseret i. Så det er ikke underligt, at han lider nederlag. Der kan altid siges for og imod et menneske. Jeg er fortsat for Christian Harlang.

Olav Bo Hessellund

Johannes Aagaard: Det, du skriver om begrebet retfærdighed er jeg forsåvidt ikke uenig i.
Blot vil jeg tilføje, at retfærdighed i sig selv er et abstrakt begreb, hvis indhold ikke kan løsrives fra det konkrete samfund, det virker i, hverken når det gælder tid eller sted.

I en samfundstype af vores slags, hvor den private ejendomsret muliggør et mindretals udbytning på bekostning af det store flertals opfyldelse af basale behov (globalt set), vil retfærdighed indebære noget andet end i et samfund, hvor demokratiet er udbredt til også at omfatte hele det økonomiske område.

Eva eldrup, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Per Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

(@Peter Hansen, min arkitektuddannelse kuldsejlede - godt udtryk, for jeg købte en lille udtjent sejlbåd for at trøste mig selv - på bl.a. en blanding af tvivlsomt kunstnerisk talent (ikke at jeg er dårlig til at tegne - slet ikke - men man skal jo tegne det rigtige) og mangel på de rette forbindelser. Uden disse elementer i hus var det ikke nemt tilbage i firserne, hvor byggeriet var nærmest ikke eksisterende, at få job på en tegnestue og da jeg fik problemer med ryggen blev det i praksis umuligt. Men selvfølgelig var der nogle der klarede den, stort set ved egen kraft, for selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg skulle bare ikke være en af dem.

Niels Jespersen

Harlang har i et læserbrev i Information kritiseret artiklen for manglende seriøsitet - og udeladelser, når det passer journalisten. Diverse fakta er også forkerte ifølge Harlang - bl. a. statistikken over vundne og tabte sager mod staten etc etc.

Altså kort sagt noget makværk, hvor journalisten ikke er gået til bunds og konkluderet - men i stedet har interviewet folk på kryds og tværs for at virke "saglig".

Ville det ikke være passende at avisen tog hvert enkelt punkt op i Harlangs kritik og svarede på dem?

Morten Pedersen

@Abrakadabra: Jeg tror du skal slippe anonymiteten før du får spørgsmål besvaret.
Men iøvrigt TAK til Information og Line Vaaben for interessant, velskrevet og afbalanceret artikel.