Læsetid: 11 min.

Forklædt som klimaforhandlere

Lækkede dokumenter fra Edward Snowden afslører, hvordan den britiske efterretningstjeneste GCHQ spionerer systematisk ved internationale klimaforhandlinger. Tjenesten forsyner toppen af det britiske statsapparat med efterretninger om andre landes interne forhandlingsstrategier og sender forbindelsesofficerer med til klimakonferencer under dække af at være almindelige delegationsmedlemmer
I al fortrolighed? Da Vestens ledere mødtes uformelt for at drøfte mulighederne under COP15 i København, var nogle af deltagerne bedre klædt på end andre. Efterretningstjenester holdt i hvert fald USA’s og Storbritanniens ledere informeret om de øvrige landes strategier.

I al fortrolighed? Da Vestens ledere mødtes uformelt for at drøfte mulighederne under COP15 i København, var nogle af deltagerne bedre klædt på end andre. Efterretningstjenester holdt i hvert fald USA’s og Storbritanniens ledere informeret om de øvrige landes strategier.

Scanpix

1. november 2014

Read this news report in English

Da verdens ledere i slutningen af 2010 er samlet til FN’s klimakonference COP16 i den mexicanske by Cancun, er en medarbejder fra Storbritanniens elektroniske efterretningstjeneste, Government Communications Headquarters (GCHQ), skjult blandt medlemmerne af den britiske delegation.

Den skjulte efterretningsmedarbejder er en såkaldt Government Communications Officer, en slags forbindelsesofficer, som sørger for den bedst mulige kontakt mellem efterretningstjenesten og dens ’kunder’ i det britiske statsapparat.

Det er ved hjælp af sådanne forbindelsesofficerer, at de efterretninger om eksempelvis andre landes forhandlingsstrategier, som GCHQ opfanger ved blandt andet at hacke computernetværk og opsnappe e-mails fra fiberkabler, hurtigt når frem til de rette modtagere blandt britiske embedsmænd og politikere, der kan opnå en fordel under forhandlinger ved at kende deres modstanders positioner. Oplysningerne om den britiske forbindelsesofficer fremgår af en 23 sider lang intern PowerPoint-præsentation fra GCHQ, der med udgangspunkt i tjenestens indsats ved konferencen i Cancun i punktform opsummerer GCHQ’s klimarelaterede spionagevirksomhed. Supporting Her Majestys Government’s Climate Change Ambitions er titlen på præsentationen, som Information i dag offentliggør. Den er på linje med en række andre hemmelige GCHQ-dokumenter, som Information har adgang til, blevet lækket af Edward Snowden.

Tilsammen tegner dokumenterne et billede af en britisk spionage rettet mod internationale klimaforhandlinger, der i systematik og omfang overgår, hvad der hidtil er blevet afsløret om den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der som tidligere afdækket i Information spionerede mod COP15-konferencen i København i 2009.

Kendetegnende for denne klimarelaterede spionage er, at den i både Storbritanniens og USA’s tilfælde synes at have til formål at skaffe landene en fordel ved de politisk betydningsfulde forhandlinger – altså en helt anden del af efterretningstjenesternes virke end den indsats mod terror og andre nært forestående trusler, der typisk bliver brugt som argument for efterretningstjenesternes vide beføjelser.

Fokuspunkt: spionage

Det var længe inden konferencen i Mexico, at GCHQ påbegyndte sin spionage ved internationale klimaforhandlinger. Ifølge tjenestens PowerPoint-præsentation blev klimaforandringer for første gang »en seriøs efterretningsprioritet« i 2007.

På det tidspunkt var de internationale klimaforhandlinger i årevis blevet styret af fagministerier og specialiserede forhandlere. 2007 var imidlertid året, hvor FN’s klimapanel, IPCC, kom med sin alarmerende fjerde statusrapport. Panelet forudså stærkt stigende temperaturer og vandstande på globalt plan, hvis ikke CO2-udledningen blev bremset. Verdens ledere begyndte at tale med store ord om, at noget måtte gøres for at undgå uoverskuelige katastrofer.

Ved vedtagelsen af den såkaldte Bali-køreplan ved COP13 i Indonesien i 2007 blev COP15 i København sidst i 2009 udpeget som den konference, hvor regeringschefer fra hele verden skulle finde sammen om bindende klimamål for at redde planeten fra de truende klimaforandringer.

Den forhenværende amerikanske vicepræsident Al Gore kom med en følelsesladet appel om behovet for resolut handling. »Enten vil vores børn vil spørge os: Hvad tænkte du på? Hørte du ikke IPCC fire gange enstemmigt advare verden om at handle? Så du ikke gletsjerne smelte? Så du ikke indlandsisen forsvinde? Så du ikke ørkenen vokse, og tørkeperioderne blive længere? (…) Eller de vil stille os et andet spørgsmål, som jeg foretrækker. Jeg vil have dem til at se tilbage på denne tid og spørge: Hvordan fandt du det moralske mod til succesfuldt at konfrontere den krise, som så mange sagde var umulig at konfrontere?« sagde Al Gore, der samme år havde modtaget Nobels Fredspris for sin indsats for klimaet.

Samtidig stod det klart, at markante reduktioner af CO2-udledningen ville få alvorlige økonomiske konsekvenser. Industrien og den globale handel ville blive hårdt ramt. Klimapolitik blev derfor også storpolitik med betydning for vækst og konkurrence.

Statistiske oversigter fra GCHQ, som Information har analyseret, viser, at klimaspionage var et af tjenestens fokuspunkter i tiden op til det afgørende topmøde i København. Det fremgår således af en række tophemmelig-stemplede statistikker over GCHQ’s indsamling af efterretninger, at tjenesten benyttede stort set alle dele af sit vidt forgrenede overvågningsapparat til klimarelateret spionagevirksomhed.

Hvorvidt der var tale om en intensivering af indsatsen i forhold til tidligere år er dog uklart, eftersom Information alene har adgang til statistikker over to kvartaler fra april til september 2009.

Den klimarelaterede spionage blev koordineret af GCHQ’s Transnational Strategic Issues-afdeling. Afdelingen benyttede sig blandt andet af GCHQ’s adgang til fiberkabler under det såkaldte Mastering The Internet-program. Ifølge GCHQ-dokumenter fra 2010 har tjenesten adgang til fiberkabler, der transporterer 25 pct. af hele verdens internettrafik over britisk territorium, hvoraf den dog kun kan monitorere en vis del ad gangen. Adgangen har den fået via partnerskaber med britiske teleselskaber, og indsamling derfra resulterede i andet kvartal af 2009 i seks klimarelaterede såkaldte End Product Reports, som i GCHQ-regi er færdige rapporter. Med andre ord kastede rå data indsamlet fra fiberkabler tilsyneladende gode klimarelaterede efterretninger af sig i tiden op til COP15.De statistiske oversigter viser desuden, at GCHQ modtog klimarelaterede efterretninger fra sine nære samarbejdspartnere i den såkaldte Five Eyes-alliance (USA, Canada, New Zealand og Australien), ligesom overvågning af satellitbåren kommunikation også bidrog.

Ind i hjertet af netværk

GCHQ begrænsede sig imidlertid ikke i 2009 til at indhente klimarelaterede efterretninger fra den konstant flydende strøm af data i fiberkabler og satellitbåren kommunikation. Tjenesten gennemførte også målrettede hacking-operationer med betegnelsen computer network exploitation (CNE). Et GCHQ-dokument om CNE beskriver sådanne operationer som en metode til at »komme ind i hjertet af komplicerede, beskyttede netværk«. Ifølge dokumentet er det nærmere bestemt diplomatiske, militære og forskningsmæssige netværk, tjenesten går efter at kompromittere, og målet er detaljekendskab til deres spionagemåls fremtidige planer. »Vi ved præcis, hvad de kommer til at sige, før de siger det,« som der står i dokumentet.

CNE blev blandt andet taget i brug, da der i april 2009 blev afholdt G20-topmøde i London.

Den britiske avis The Guardian har tidligere afsløret, at GCHQ brød sikkerheden på delegeredes BlackBerry-telefoner for at kunne overvåge deres e-mails og opkald, og at det leverede data til 45 analytikere, der i realtid registrerede, hvem der ringede til hvem under konferencen. GCHQ opstillede også internetcafeer med computere indeholdende såkaldte keyloggere til brug for delegerede, så tjenesten i al hemmelighed kunne indsamlede de delegeredes e-mails, kodeord og andre følsomme oplysninger. Hvad, der imidlertid ikke har været afdækket før, er, at denne metode blandt andet blev anvendt med henblik på at skaffe efterretninger om de forestående klimaforhandlinger.

Information har haft adgang til GCHQ-dokumenter om G20-operationen. De viser, at det er den GCHQ-agent, som koordinerede operationerne under G20, der har udfærdiget PowerPoint-præsentationen om konferencen i Cancun og GCHQ’s øvrige klimaspionage.

I et dokument, som blandt andet skal dokumentere effekterne af GCHQ’s indsats ved G20, forklarer vedkommende, at netcafeerne gjorde det muligt at udføre »angreb, som gav værdifulde oplysninger til britiske repræsentanter om andre regeringers holdninger til klimaforandringer etc. forud for møder«. Agenten omtaler i samme dokument disse møder som »klimaforandringstopmøder«, og der er derfor grund til at antage, at der er tale om COP15-topmødet i København sidst på året – samt muligvis de efterfølgende års COP-konferencer eller de forberedende internationale møder op til COP15 som eksempelvis Major Economies Forum on Climate Change i Paris i maj 2009.

Af et andet dokument fremgår det, at GCHQ gennem netcafeerne ved G20 fik oplysninger, som gav »vedvarende muligheder for efterretninger«, eftersom tjenesten indsamlede kodeord og oplysninger, der kunne sikre en fremtidig adgang til de delegeredes e-mailkonti.

GCHQ udnyttede altså G20-mødet på britisk grund til at angribe de besøgende diplomater, forhandlere og politikere, både for med det samme at få adgang til deres mails og andre oplysninger, men også for at benytte adgangen til deres mailkonti i fremtiden – blandt andet med henblik på de forestående klimaforhandlinger.

’En militær operation’

Frem mod det afgørende topmøde i København i december 2009 blev GCHQ’s klimaspionage yderligere optrappet. Den britiske premierminister, Gordon Brown, betegnede i medierne COP15 som »den vigtigste konference siden Anden Verdenskrig«, og spionerne i GCHQ gjorde ligesom deres amerikanske kolleger i NSA, hvad de kunne, for at skaffe deres regering det bedst mulige udgangspunkt for forhandlingerne.

Det danske formandskab arbejdede i løbet af 2009 hårdt for at få parterne til at nærme sig hinanden forud for topmødets begyndelse. Men efterhånden som foråret skred frem, blev det stadig mere klart, at der var voldsomme uenigheder mellem en række ilande med USA i spidsen og store u-lande som Kina og Indien.

For at fremme forhandlingerne oprettede 17 af verdens største økonomier et særligt forum med fokus på klimapolitik, det såkaldte Major Economies Forum on Climate Change. Parterne mødtes i Paris i maj 2009 for at forsøge at skabe fælles fodslag før topmødet i København senere på året.

Blandt de deltagende lande var USA, Kina, Rusland, og EU. Også Storbritannien deltog, og for at skaffe sig viden om de andre parters syn på forhandlingerne indsatte briterne GCHQ.

Formentlig foretog tjenesten den primære spionage fra sit hovedkvarter i Cheltenham i det sydvestlige England. Men forhandlingerne i Paris var også det første møde, hvor GCHQ i forbindelse med klimaforhandlinger udsendte en forbindelsesofficer, fremgår det af PowerPoint-præsentation om tjenestens klimaspionage.

Efter alt at dømme skulle forbindelsesofficeren fordele efterretninger blandt de britiske delegerede ved konferencen. Som en af verdens førende eksperter i GCHQ, professor i International Sikkerhed på universitetet i Warwick Richard J. Aldrich forklarer over for Information, minder GCHQ’s indsats ved internationale forhandlinger typisk om »en militær operation«, hvor man skal »handle i realtid« – til forskel fra den mere løbende overvågning af lande, personer eller emner.

»Ikke alene skal du indsamle informationerne i realtid. Du skal også analysere dem, og de er kun værdifulde, hvis du får dem leveret til kunderne i realtid,« siger Richard J. Aldrich. Han understreger, at ambitionen er at få efterretningerne ud til kunderne »som måske fysisk er til stede ved forhandlingerne, når de modtager informationerne om modpartens forhandlingspositioner.«

Succes i København

Det første forsøg med indsættelse af en forbindelsesofficer i Paris i maj 2009 forløb ikke optimalt for GCHQ. »Nogle lektier blev lært,« som der står i tjenestens PowerPoint-præsentation. Men alt i alt var tiltaget tilsyneladende så løfterigt, at GCHQ ved de afgørende forhandlinger i København i december 2009 igen indsatte en forbindelsesofficer – for første gang nogensinde ved en COP-konference.

 

 

De sidste mange måneders bestræbelser på at få parterne til at nærme sig hinanden i forhandlingerne var ikke lykkedes, og da topmødet åbnede, var der stadig store uafklarede spørgsmål. Netop i den type situationer, hvor forhandlingerne stadig er helt åbne, kan der være brug for en forbindelsesofficer, der fordeler friske efterretninger blandt politikere og forhandlere i delegationen.

Information har tidligere afdækket, at GCHQ’s amerikanske samarbejdspartnere i NSA omtalte det som en selvfølge, at de ville spionere ved topmødet. Flere centrale danske embedsmænd fortalte dengang, at de ikke var opmærksomme på risikoen for spionage og igennem hele perioden eksempelvis udvekslede ukrypterede mails med fortrolige oplysninger om forhandlingerne. Har en af disse mails passeret igennem et af de mange adgangspunkter til fiberkabler, som GCHQ kontrollerede, kan den være blevet opsnappet af briterne og potentielt være indgået i efterretninger til den britiske delegation.

Som bekendt endte forhandlingerne i København i en fiasko. Det lykkedes aldrig at bringe i- lande og u-lande sammen om en bindende aftale. »Det brød sammen!« som der står i GCHQ’s Powerpoint-præsentation. Men efterretningsmæssigt gik topmødet efter planen. »En succes« skriver GCHQ om indsættelsen af forbindelsesofficeren.

’Et passende dække’

Mens der i PowerPoint-præsentationen kun er ganske få oplysninger om klimaspionagen forud for COP16-konferencen i Cancun i november og december 2010, handler præsentationen primært om GCHQ’s indsats ved forhandlingerne i Mexico. Her fremgår en række konkrete detaljer, der også kan kaste lys over, hvad der kan være foregået i København og ved de forudgående møder, som GCHQ spionerede ved.

Ved COP16 skal verdens ledere bringe FN-klimaforhandlingerne tilbage på sporet efter den historiske fiasko i København. Under konferencen vil der ifølge præsentationen være »høj sandsynlighed for relevante tidsfølsomme efterretninger«, og GCHQ sender igen en forbindelsesofficer afsted. Det fremgår, at vedkommende deltager under cover i den officielle britiske delegation. Tjenesten har således forberedt indsatsen ved at skaffe forbindelsesofficeren et »passende dække inden for den britiske delegation«. Desuden er der tilvejebragt »udstyr, værelser, adgangskort, lister over delegerede«, som det står i PowerPoint-præsentationen.

 

 

 

Modtagerne af efterretningerne om COP16, eller ’kunderne’ som GCHQ betegner dem, fremgår også. De er på højeste niveau i den britiske stat.

Tjenesten servicerer blandt andet premierministerens kontor, Klimaministeriet og Udenrigsministeriet. Disse kunder skal betjenes med efterretninger om andre regeringers syn på forhandlingerne. Blandt andet skal de vide, »hvem der stiller sig på linje med hvem«, og hvad andre regeringers såkaldte »red lines« er – eller med andre ord: grænsen for, hvor langt disse regeringer kan strække sig under forhandlingerne. Særlig vigtigt er desuden et spørgsmål, der står fremhævet med fed skrift i præsentationen: »Rapporterer delegerede tilbage og får friske instrukser?« og i så fald: »Hvad går de ud på?«

Noget kunne tyde på, at GCHQ for at kunne svare på disse spørgsmål får bistand fra andre dele af det britiske efterretningsapparat. Det fremgår således, at der skal foretages en koordination »med andre hold og SIS«. SIS er et andet ord for den britiske udenrigsefterretningstjeneste MI6, som ved fysisk tilstedeværelse i andre lande indhenter efterretninger, og som i stigende grad bistår GCHQ med eksempelvis at placere aflytningsudstyr.

Det fremgår ikke af de dokumenter, Information er i besiddelse af, hvordan GCHQ fortsætter klimaspionagen efter COP16 i slutningen af 2010. Men af PowerPoint-præsentationen, der er fra først i 2011, fremgår det klart, at tjenesten planlægger at »fortsætte med at støtte forhandlinger«, som det diplomatisk hedder. Og GCHQ har allerede de næste klimakonferencer i kikkerten. Under overskriften »Fremtiden« står spørgsmål som »Hvordan griber Sydafrika COP17 an?« og »Hvem bakker op om Qatar og Sydkorea i deres bud på COP18?«

FE, PET og GCHQ: No comments

Forsvarets Efterretningstjeneste, der er GCHQ’s samarbejdspartner i Danmark, har ingen kommentarer til denne artikel, ligesom det ikke har været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet. Politiets Efterretningstjeneste har heller ingen kommentarer til den konkrete sag.

GCHQ skriver i en mail til Information, at det er »en mangeårig politik, at vi ikke kommenterer efterretningssager«. Tjenesten understreger desuden, at dens aktiviteter holder sig inden for gældende ret og er under »strengt opsyn« fra en række kontrolorganer i den britiske stat.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra premierminister David Camerons kontor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Ole Hansen
  • Khanh Gia
  • Philip B. Johnsen
  • lars abildgaard
  • Henrik Larsen
  • Tom Paamand 
Benjamin Bach, Mikael Velschow-Rasmussen, Ole Hansen, Khanh Gia, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, Henrik Larsen og Tom Paamand  anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis nogen havde fortalt mig dette i 2009, ville jeg have afskrevet vedkommende som politisk paranoid. Her små fem år senere undrer jeg mig mere over den totale naivitet, jeg var i besiddelse af dengang...

Jacob Jensen, Ole Hansen, Henrik Darlie, Peter Taitto, Torben Selch, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Men det er offentligheden, som bliver til grin, når skiftende regeringer og PET ikke gør noget ved afsløringerne. Og det siger noget om beskaffenheden af offentlighedens position for folkestyret herhjemme. Ellere rettere manglen på respekt for offentligheden fra hjemligt politisk hold. Man kunne snildt benævne forholdet magtarrogance...

Med venlig hilsen

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

det er åbenbart open season, all season når det gælder spionage. intet er ændret. kom til at tænke på om 1700-1800 tals diplomater havde lignende opgaver?

Finn Olav Hansen

Alle snyder alle i dette spil om verdensherredømme og adgang til fortsat vækst , forbrug og forurening. Vi kan starte med at udskifte vores egne små ledere, Gucci Helle og Lars Laksko til fordel for ledere der kan se udover egen næsetip og pengepung . De to er vist ikke "omstillingsparate" :-) og vi har fortjent bedre ledere end dem til at lede den nye " knaphedsøkonomi" der står for døren for at håndtere klimakrise, økonomisk krise, flygtningekrise, osv.

Philip B. Johnsen

(Billedet siger til mig)
Wall Street og The City of London, til resten af Vesten, de siger:

"We will kill you for money"
But you are our friends!
"We will kill you for noting"

Henrik Brøndum

Dette lyder for mig som en kaempe iscenesaettelse, med henblik paa at faa befolkningerne til at tro at disse konferencer er saa vigtige, at det ligefrem er noedvendigt at spionere mod dem.

Det eneste der betyder noget i denne sag, er om USA og KIna kan saa meget som naerme sig en bindende aftale om reduktioner. Hvis det ikke er paa plads er det ligegyldigt hvad resten af verden mener og goer. Det kan vel klares med en hurtig telefonsamtale mellem Jinping og Obama - hvor de konkluderer at det er ligegyldigt hvad de mener, for ingen af dem har magt nok til at gennemfoere en saadan aftale.

Desuden er der jo den detalje at Ruslands oekonomi er helt afhaengig af salg af gas og olie - og hvem har lyst til at tirre den russiske bjoern ved at saette sig paa dens honningkrukke?

"Dette lyder for mig som en kaempe iscenesaettelse, med henblik paa at faa befolkningerne til at tro at disse konferencer er saa vigtige, at det ligefrem er noedvendigt at spionere mod dem."

Ikke helt, Henrik Brøndum. Konferencerne er en kæmpe iscenesættelse, med henblik på at få befolkningerne til at tro, at der deltager andre i dem end folk forklædt som klimaforhandlere.

Se blot billedet under den geniale overskrift.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Vil det sige at der ogsaa hersker tvivl om hvad en autentisk klimaforhandler er? Vi ved jo alle hvordan en brugtvognsforhandler ser ud - men en klimaforhandler?

Jeg ser kun brugtvognsforhandlere på billedet.

Hvad dette bekræfter er, at klimaet (forurening) ikke bliver taget alvorligt af nogen, bortset måske fra nogle indfødte befolkninger på halvt oversvømmede sydhavsøer. Men det er du vel ganske godt tilfreds med.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Godt saa.

Det skuffer mig nu at du tillaegger mig at vaere godt tilfreds med nogens noed.

Det er legitimt at paavise sin debatmodstanders uvidenhed, naivitet, tvetydige tale etc. Det kan maaske vaere acceptabelt at paapege modstanderens handlinger som i modstrid med dennes argumenter. Men at haevde at jeg er mindre moralsk, mindre naestekaerlig eller mere skrupelloes og selvtilfreds end du selv er, eller andre debatdeltagere er - er ikke acceptabelt.

Henrik Brøndum:

Undskyld, jeg kan godt se, det er lidt tvetydigt skrevet. Alt det du beskriver kunne jeg sagtens finde på, men det var ikke det, jeg mente her - at du er godt tilfreds med, at polynesere drukner. Jeg mente, du ikke er overbevist om CO2-klimaforbindelsen og derfor ikke synes, den skal være så fremtrædende på dagsordenen.

Henrik Brøndum

@Claus Jensen

Back to square one.

De polynesiske oeer der trues af oversvoemmelse - er det ikke et bedre udgangspunkt for en sag end disse COP'er?

Jeg husker tydeligt et par knap saa klaedelige (men dog nydelige) klimaforhandlere der under COP 15 pludselig indsaa at de ikke fik de penge med hjem de havde glaedet sig til? Hele den bekymrede fernis broed sammen under et naesten taarekvaedet raseri-udbrud mod de industrialiserede lande da det nye mansion, limousine etc. gik op i roeg pga. manglende ansvarlighed.

Stiger havet stadig med 5 mm om aaret ved Tuvalu som det gjorde i perioden 1993 - 2011? Hvordan var stigningstakten foerhen? Er det stadig kun New Zeeland der accepterer at aftage 75 indbyggere om aaret gennem et arbejdsprogram? Truer de aktuelle oversvoemmelser oekonomien i landet?

Enhver kan se at der sker klimaforandringer nu som foerhen. Om de aktuelle er menneskeskabte? Det kan jeg ikke se er bevist. Men det er da et rimeligt krav til resten af verden at tilbyde statsborgerskab til Tuvalus befolkning foerend de behoever komme sejlende i en gummibaad og bede om det - hvis det virkelig forholder sig saadan.

Henrik Brøndum:

Jeg er enig i at COP'erne mestendels er spil for galleriet. Jeg er i syv sind mht. til global opvarmning. Fokusset på det får belyst nogle forhold, f.eks., må illusionen, at kapitalismen som system er "manageable" - ligger inden for menneskelig kontrol - være afsløret for alle, der ikke har en interesse i at narre sig selv.

Men det afsporer også miljødebatten og stjæler fokus fra alt det svineri, der ellers foregår, og som er lige så alvorligt - såsom den uophørlige kemiske forgiftning, vi bliver udsat for.

Burde vi ikke holde op med det, selv hvis klimaet ikke bliver varmere?

Søren Kristensen

De fleste med bare lidt forstand på klima er enige om at der koldt på toppen - i hvert fald hvis man ikke er inde i varmen. Men bortset fra det, og bedømt på billedet, så ser det ikke ud til at klimaet var alt for godt på Cop 15. Men det vidste vi jo sådan set også godt, for tænk hvis man var nået til enighed om alle de flotte tiltag - hvem skulle så betale for dem?