Forklædt som klimaforhandlere

Read this news report in English

Da verdens ledere i slutningen af 2010 er samlet til FN’s klimakonference COP16 i den mexicanske by Cancun, er en medarbejder fra Storbritanniens elektroniske efterretningstjeneste, Government Communications Headquarters (GCHQ), skjult blandt medlemmerne af den britiske delegation.

Den skjulte efterretningsmedarbejder er en såkaldt Government Communications Officer, en slags forbindelsesofficer, som sørger for den bedst mulige kontakt mellem efterretningstjenesten og dens ’kunder’ i det britiske statsapparat.

Det er ved hjælp af sådanne forbindelsesofficerer, at de efterretninger om eksempelvis andre landes forhandlingsstrategier, som GCHQ opfanger ved blandt andet at hacke computernetværk og opsnappe e-mails fra fiberkabler, hurtigt når frem til de rette modtagere blandt britiske embedsmænd og politikere, der kan opnå en fordel under forhandlinger ved at kende deres modstanders positioner. Oplysningerne om den britiske forbindelsesofficer fremgår af en 23 sider lang intern PowerPoint-præsentation fra GCHQ, der med udgangspunkt i tjenestens indsats ved konferencen i Cancun i punktform opsummerer GCHQ’s klimarelaterede spionagevirksomhed. Supporting Her Majestys Government’s Climate Change Ambitions er titlen på præsentationen, som Information i dag offentliggør. Den er på linje med en række andre hemmelige GCHQ-dokumenter, som Information har adgang til, blevet lækket af Edward Snowden.

Tilsammen tegner dokumenterne et billede af en britisk spionage rettet mod internationale klimaforhandlinger, der i systematik og omfang overgår, hvad der hidtil er blevet afsløret om den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der som tidligere afdækket i Information spionerede mod COP15-konferencen i København i 2009.

Kendetegnende for denne klimarelaterede spionage er, at den i både Storbritanniens og USA’s tilfælde synes at have til formål at skaffe landene en fordel ved de politisk betydningsfulde forhandlinger – altså en helt anden del af efterretningstjenesternes virke end den indsats mod terror og andre nært forestående trusler, der typisk bliver brugt som argument for efterretningstjenesternes vide beføjelser.

Fokuspunkt: spionage

Det var længe inden konferencen i Mexico, at GCHQ påbegyndte sin spionage ved internationale klimaforhandlinger. Ifølge tjenestens PowerPoint-præsentation blev klimaforandringer for første gang »en seriøs efterretningsprioritet« i 2007.

På det tidspunkt var de internationale klimaforhandlinger i årevis blevet styret af fagministerier og specialiserede forhandlere. 2007 var imidlertid året, hvor FN’s klimapanel, IPCC, kom med sin alarmerende fjerde statusrapport. Panelet forudså stærkt stigende temperaturer og vandstande på globalt plan, hvis ikke CO2-udledningen blev bremset. Verdens ledere begyndte at tale med store ord om, at noget måtte gøres for at undgå uoverskuelige katastrofer.

Ved vedtagelsen af den såkaldte Bali-køreplan ved COP13 i Indonesien i 2007 blev COP15 i København sidst i 2009 udpeget som den konference, hvor regeringschefer fra hele verden skulle finde sammen om bindende klimamål for at redde planeten fra de truende klimaforandringer.

Den forhenværende amerikanske vicepræsident Al Gore kom med en følelsesladet appel om behovet for resolut handling. »Enten vil vores børn vil spørge os: Hvad tænkte du på? Hørte du ikke IPCC fire gange enstemmigt advare verden om at handle? Så du ikke gletsjerne smelte? Så du ikke indlandsisen forsvinde? Så du ikke ørkenen vokse, og tørkeperioderne blive længere? (…) Eller de vil stille os et andet spørgsmål, som jeg foretrækker. Jeg vil have dem til at se tilbage på denne tid og spørge: Hvordan fandt du det moralske mod til succesfuldt at konfrontere den krise, som så mange sagde var umulig at konfrontere?« sagde Al Gore, der samme år havde modtaget Nobels Fredspris for sin indsats for klimaet.

Samtidig stod det klart, at markante reduktioner af CO2-udledningen ville få alvorlige økonomiske konsekvenser. Industrien og den globale handel ville blive hårdt ramt. Klimapolitik blev derfor også storpolitik med betydning for vækst og konkurrence.

Statistiske oversigter fra GCHQ, som Information har analyseret, viser, at klimaspionage var et af tjenestens fokuspunkter i tiden op til det afgørende topmøde i København. Det fremgår således af en række tophemmelig-stemplede statistikker over GCHQ’s indsamling af efterretninger, at tjenesten benyttede stort set alle dele af sit vidt forgrenede overvågningsapparat til klimarelateret spionagevirksomhed.

Hvorvidt der var tale om en intensivering af indsatsen i forhold til tidligere år er dog uklart, eftersom Information alene har adgang til statistikker over to kvartaler fra april til september 2009.

Den klimarelaterede spionage blev koordineret af GCHQ’s Transnational Strategic Issues-afdeling. Afdelingen benyttede sig blandt andet af GCHQ’s adgang til fiberkabler under det såkaldte Mastering The Internet-program. Ifølge GCHQ-dokumenter fra 2010 har tjenesten adgang til fiberkabler, der transporterer 25 pct. af hele verdens internettrafik over britisk territorium, hvoraf den dog kun kan monitorere en vis del ad gangen. Adgangen har den fået via partnerskaber med britiske teleselskaber, og indsamling derfra resulterede i andet kvartal af 2009 i seks klimarelaterede såkaldte End Product Reports, som i GCHQ-regi er færdige rapporter. Med andre ord kastede rå data indsamlet fra fiberkabler tilsyneladende gode klimarelaterede efterretninger af sig i tiden op til COP15.De statistiske oversigter viser desuden, at GCHQ modtog klimarelaterede efterretninger fra sine nære samarbejdspartnere i den såkaldte Five Eyes-alliance (USA, Canada, New Zealand og Australien), ligesom overvågning af satellitbåren kommunikation også bidrog.

Ind i hjertet af netværk

GCHQ begrænsede sig imidlertid ikke i 2009 til at indhente klimarelaterede efterretninger fra den konstant flydende strøm af data i fiberkabler og satellitbåren kommunikation. Tjenesten gennemførte også målrettede hacking-operationer med betegnelsen computer network exploitation (CNE). Et GCHQ-dokument om CNE beskriver sådanne operationer som en metode til at »komme ind i hjertet af komplicerede, beskyttede netværk«. Ifølge dokumentet er det nærmere bestemt diplomatiske, militære og forskningsmæssige netværk, tjenesten går efter at kompromittere, og målet er detaljekendskab til deres spionagemåls fremtidige planer. »Vi ved præcis, hvad de kommer til at sige, før de siger det,« som der står i dokumentet.

CNE blev blandt andet taget i brug, da der i april 2009 blev afholdt G20-topmøde i London.

Den britiske avis The Guardian har tidligere afsløret, at GCHQ brød sikkerheden på delegeredes BlackBerry-telefoner for at kunne overvåge deres e-mails og opkald, og at det leverede data til 45 analytikere, der i realtid registrerede, hvem der ringede til hvem under konferencen. GCHQ opstillede også internetcafeer med computere indeholdende såkaldte keyloggere til brug for delegerede, så tjenesten i al hemmelighed kunne indsamlede de delegeredes e-mails, kodeord og andre følsomme oplysninger. Hvad, der imidlertid ikke har været afdækket før, er, at denne metode blandt andet blev anvendt med henblik på at skaffe efterretninger om de forestående klimaforhandlinger.

Information har haft adgang til GCHQ-dokumenter om G20-operationen. De viser, at det er den GCHQ-agent, som koordinerede operationerne under G20, der har udfærdiget PowerPoint-præsentationen om konferencen i Cancun og GCHQ’s øvrige klimaspionage.

I et dokument, som blandt andet skal dokumentere effekterne af GCHQ’s indsats ved G20, forklarer vedkommende, at netcafeerne gjorde det muligt at udføre »angreb, som gav værdifulde oplysninger til britiske repræsentanter om andre regeringers holdninger til klimaforandringer etc. forud for møder«. Agenten omtaler i samme dokument disse møder som »klimaforandringstopmøder«, og der er derfor grund til at antage, at der er tale om COP15-topmødet i København sidst på året – samt muligvis de efterfølgende års COP-konferencer eller de forberedende internationale møder op til COP15 som eksempelvis Major Economies Forum on Climate Change i Paris i maj 2009.

Af et andet dokument fremgår det, at GCHQ gennem netcafeerne ved G20 fik oplysninger, som gav »vedvarende muligheder for efterretninger«, eftersom tjenesten indsamlede kodeord og oplysninger, der kunne sikre en fremtidig adgang til de delegeredes e-mailkonti.

GCHQ udnyttede altså G20-mødet på britisk grund til at angribe de besøgende diplomater, forhandlere og politikere, både for med det samme at få adgang til deres mails og andre oplysninger, men også for at benytte adgangen til deres mailkonti i fremtiden – blandt andet med henblik på de forestående klimaforhandlinger.

’En militær operation’

Frem mod det afgørende topmøde i København i december 2009 blev GCHQ’s klimaspionage yderligere optrappet. Den britiske premierminister, Gordon Brown, betegnede i medierne COP15 som »den vigtigste konference siden Anden Verdenskrig«, og spionerne i GCHQ gjorde ligesom deres amerikanske kolleger i NSA, hvad de kunne, for at skaffe deres regering det bedst mulige udgangspunkt for forhandlingerne.

Det danske formandskab arbejdede i løbet af 2009 hårdt for at få parterne til at nærme sig hinanden forud for topmødets begyndelse. Men efterhånden som foråret skred frem, blev det stadig mere klart, at der var voldsomme uenigheder mellem en række ilande med USA i spidsen og store u-lande som Kina og Indien.

For at fremme forhandlingerne oprettede 17 af verdens største økonomier et særligt forum med fokus på klimapolitik, det såkaldte Major Economies Forum on Climate Change. Parterne mødtes i Paris i maj 2009 for at forsøge at skabe fælles fodslag før topmødet i København senere på året.

Blandt de deltagende lande var USA, Kina, Rusland, og EU. Også Storbritannien deltog, og for at skaffe sig viden om de andre parters syn på forhandlingerne indsatte briterne GCHQ.

Formentlig foretog tjenesten den primære spionage fra sit hovedkvarter i Cheltenham i det sydvestlige England. Men forhandlingerne i Paris var også det første møde, hvor GCHQ i forbindelse med klimaforhandlinger udsendte en forbindelsesofficer, fremgår det af PowerPoint-præsentation om tjenestens klimaspionage.

Efter alt at dømme skulle forbindelsesofficeren fordele efterretninger blandt de britiske delegerede ved konferencen. Som en af verdens førende eksperter i GCHQ, professor i International Sikkerhed på universitetet i Warwick Richard J. Aldrich forklarer over for Information, minder GCHQ’s indsats ved internationale forhandlinger typisk om »en militær operation«, hvor man skal »handle i realtid« – til forskel fra den mere løbende overvågning af lande, personer eller emner.

»Ikke alene skal du indsamle informationerne i realtid. Du skal også analysere dem, og de er kun værdifulde, hvis du får dem leveret til kunderne i realtid,« siger Richard J. Aldrich. Han understreger, at ambitionen er at få efterretningerne ud til kunderne »som måske fysisk er til stede ved forhandlingerne, når de modtager informationerne om modpartens forhandlingspositioner.«

Succes i København

Det første forsøg med indsættelse af en forbindelsesofficer i Paris i maj 2009 forløb ikke optimalt for GCHQ. »Nogle lektier blev lært,« som der står i tjenestens PowerPoint-præsentation. Men alt i alt var tiltaget tilsyneladende så løfterigt, at GCHQ ved de afgørende forhandlinger i København i december 2009 igen indsatte en forbindelsesofficer – for første gang nogensinde ved en COP-konference.

De sidste mange måneders bestræbelser på at få parterne til at nærme sig hinanden i forhandlingerne var ikke lykkedes, og da topmødet åbnede, var der stadig store uafklarede spørgsmål. Netop i den type situationer, hvor forhandlingerne stadig er helt åbne, kan der være brug for en forbindelsesofficer, der fordeler friske efterretninger blandt politikere og forhandlere i delegationen.

Information har tidligere afdækket, at GCHQ’s amerikanske samarbejdspartnere i NSA omtalte det som en selvfølge, at de ville spionere ved topmødet. Flere centrale danske embedsmænd fortalte dengang, at de ikke var opmærksomme på risikoen for spionage og igennem hele perioden eksempelvis udvekslede ukrypterede mails med fortrolige oplysninger om forhandlingerne. Har en af disse mails passeret igennem et af de mange adgangspunkter til fiberkabler, som GCHQ kontrollerede, kan den være blevet opsnappet af briterne og potentielt være indgået i efterretninger til den britiske delegation.

Som bekendt endte forhandlingerne i København i en fiasko. Det lykkedes aldrig at bringe i- lande og u-lande sammen om en bindende aftale. »Det brød sammen!« som der står i GCHQ’s Powerpoint-præsentation. Men efterretningsmæssigt gik topmødet efter planen. »En succes« skriver GCHQ om indsættelsen af forbindelsesofficeren.

’Et passende dække’

Mens der i PowerPoint-præsentationen kun er ganske få oplysninger om klimaspionagen forud for COP16-konferencen i Cancun i november og december 2010, handler præsentationen primært om GCHQ’s indsats ved forhandlingerne i Mexico. Her fremgår en række konkrete detaljer, der også kan kaste lys over, hvad der kan være foregået i København og ved de forudgående møder, som GCHQ spionerede ved.

Ved COP16 skal verdens ledere bringe FN-klimaforhandlingerne tilbage på sporet efter den historiske fiasko i København. Under konferencen vil der ifølge præsentationen være »høj sandsynlighed for relevante tidsfølsomme efterretninger«, og GCHQ sender igen en forbindelsesofficer afsted. Det fremgår, at vedkommende deltager under cover i den officielle britiske delegation. Tjenesten har således forberedt indsatsen ved at skaffe forbindelsesofficeren et »passende dække inden for den britiske delegation«. Desuden er der tilvejebragt »udstyr, værelser, adgangskort, lister over delegerede«, som det står i PowerPoint-præsentationen.

Modtagerne af efterretningerne om COP16, eller ’kunderne’ som GCHQ betegner dem, fremgår også. De er på højeste niveau i den britiske stat.

Tjenesten servicerer blandt andet premierministerens kontor, Klimaministeriet og Udenrigsministeriet. Disse kunder skal betjenes med efterretninger om andre regeringers syn på forhandlingerne. Blandt andet skal de vide, »hvem der stiller sig på linje med hvem«, og hvad andre regeringers såkaldte »red lines« er – eller med andre ord: grænsen for, hvor langt disse regeringer kan strække sig under forhandlingerne. Særlig vigtigt er desuden et spørgsmål, der står fremhævet med fed skrift i præsentationen: »Rapporterer delegerede tilbage og får friske instrukser?« og i så fald: »Hvad går de ud på?«

Noget kunne tyde på, at GCHQ for at kunne svare på disse spørgsmål får bistand fra andre dele af det britiske efterretningsapparat. Det fremgår således, at der skal foretages en koordination »med andre hold og SIS«. SIS er et andet ord for den britiske udenrigsefterretningstjeneste MI6, som ved fysisk tilstedeværelse i andre lande indhenter efterretninger, og som i stigende grad bistår GCHQ med eksempelvis at placere aflytningsudstyr.

Det fremgår ikke af de dokumenter, Information er i besiddelse af, hvordan GCHQ fortsætter klimaspionagen efter COP16 i slutningen af 2010. Men af PowerPoint-præsentationen, der er fra først i 2011, fremgår det klart, at tjenesten planlægger at »fortsætte med at støtte forhandlinger«, som det diplomatisk hedder. Og GCHQ har allerede de næste klimakonferencer i kikkerten. Under overskriften »Fremtiden« står spørgsmål som »Hvordan griber Sydafrika COP17 an?« og »Hvem bakker op om Qatar og Sydkorea i deres bud på COP18?«

FE, PET og GCHQ: No comments

Forsvarets Efterretningstjeneste, der er GCHQ’s samarbejdspartner i Danmark, har ingen kommentarer til denne artikel, ligesom det ikke har været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet. Politiets Efterretningstjeneste har heller ingen kommentarer til den konkrete sag.

GCHQ skriver i en mail til Information, at det er »en mangeårig politik, at vi ikke kommenterer efterretningssager«. Tjenesten understreger desuden, at dens aktiviteter holder sig inden for gældende ret og er under »strengt opsyn« fra en række kontrolorganer i den britiske stat.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra premierminister David Camerons kontor.