Læsetid: 12 min.

Individet er alt

[Boguddrag] Hvordan blev en midaldrende russisk emigrant bannerfører for den amerikanske Tea-party-bevægelse og danske Saxo Bank? Forfatteren Maria Helleberg tegner et portræt af forfatteren Ayn Rand
I Ayn Rands filosofi eksisterer kun den nøgterne fornuft. Hverken tro eller religion har plads. Enhver form for fællesskab, for slet ikke at tale om kollektivisme, blev afvist på det bestemteste: Individet var alt.

I Ayn Rands filosofi eksisterer kun den nøgterne fornuft. Hverken tro eller religion har plads. Enhver form for fællesskab, for slet ikke at tale om kollektivisme, blev afvist på det bestemteste: Individet var alt.

Allyn Baum

25. oktober 2014

Kan et skønlitterært værk gå hen og blive bibel for en hel politisk bevægelse? Ja, åbenbart. Tilmed et værk skrevet af en kvinde. Og et værk, som egentlig ikke læses af mange andre end netop bevægelsens medlemmer.

Ayn Rand hed egentlig Alisa Zinovjevna Rosenbaum og fødtes i Rusland. Hendes hovedværk, Og verden skælvede, udkom først i 1957, da hun var 52 år gammel. Det var en bagvendt form for forfatterkarriere.

Og efter Og verden skælvede forlod hun skønlitteraturen for at skrive mere direkte politisk, filosofisk, debatskabende. Hun døde i 1982, hvorefter hun blev genopdaget og brugt som liberalistisk teoretiker. Men i virkeligheden var hun selvfølgelig forfatter og debattør og snarere optaget af sin samtids problematik end af politiske bevægelser i fremtiden. I hendes filosofi eksisterer kun den nøgterne fornuft. Hverken tro eller religion har plads. Enhver form for fællesskab for slet ikke at tale om kollektivisme blev afvist på det bestemteste: Individet var alt. Hun ønskede en minimalistisk stat med ganske få beføjelser og fri kapitalisme som det eneste system, der kunne beskytte individets rettigheder. Etisk egoisme er hendes menneskelige ideal.

Som litterat var hun romantisk realist, hvilket man lettest kan konstatere gennem den roman, som denne artikels forfatter holder af: Vi der lever. Det er en mildt sagt farverig og intens roman om en ung kvinde, Kira, der bliver voksen umiddelbart efter den russiske revolution. Hun er både Ayn Rand, en romanfigur – og et symbol på Rusland. Selvfølgelig tilhører hun den detroniserede overklasse, og meget forudsigeligt splittes hendes kærlighedsliv mellem den forfinede, ulevedygtige aristokrat Leo og den firkantede, idealistiske kommunist Andrej. Resultatet er forudsigeligt: Hovedpersonen dør i sin hvide kamuflagepels på flugt fra Sovjetunionen og på flugt fra den umulige, dobbelte kærlighed. Det er en bog skrevet af et ungt menneske, som svinger emotionelt med sine figurer, uden megen selvkritik, men med et enormt stof og en forbavsende veludviklet evne til at styre konflikter og historier på flere planer.

Bannerfører for Tea-party-folket

Ayn Rand har valgt, men forunderligt nok formår hun også at indleve sig i underklassedrengen Andrej og gøre ham til et fuldt værdigt alternativ til den personlighedsmæssigt såvel som fysisk spinkle Leo. Romanen er melodramatisk og overgearet og kulørt, og den minder af gode grunde om et filmmanuskript. Men den har en underliggende ærlighed, som overbeviser: Forfatteren havde selv boet i Sankt Petersborg, hun kender miljø, tankegang, gader og begivenheder. Hendes Rusland er ikke skabt i New York, men i erindringen.

Og verden skælvede er ikke en roman med et tilsvarende kærlighedstema, og bogen mangler desværre både gløden og farven fra Rusland. Læseren kender Ruslands historie og baggrunden for bogen, mens den er en fantasi, man fristes til at sige: fantasy. Såvel de seriøse kritikere som den akademiske verden afviste hendes romaner. Men som manifest fik bogen stor betydning hos libertarianere, liberalister – og på den yderst amerikanske højrefløj. Denne forankring kom til at isolere hende og hendes værk.

Hvordan blev en midaldrende russisk emigrant bannerfører for Tea-party-bevægelsen? Aliza Rosenbaum havde udspring i en jødisk borgerfamilie i Sankt Petersborg, hendes far havde et apotek, og det var en selvfølge, at døtre fra denne type familie fik en uddannelse. Aliza skrev på egen hånd allerede som barn. Oktoberrevolutionen rev familien op med rode, hendes fars virksomhed blev konfiskeret, og man flygtede som så mange andre sydpå til Krim, hvor den zarloyale hvide hær endnu kunne sikre området. Ingen vidste jo, om magtovertagelsen var permanent. Måske ville man kunne vende tilbage til hjem og forretning og det vante liv. Fra Krim vendte familien tilbage til Petrograd, men nu var hele landet under bolsjevikisk styre. Universitetet optog nu kvinder som studerende, og Aliza læste socialpædagogik og historie. Hun læste Aristoteles og Platon og Nietzsche, hun læste franske og tyske filosofiske værker og genfandt sine egne holdninger hos Dostojevskij og Schiller.

Alizas holdninger svarede formentlig til synspunkterne hos mange andre unge mennesker, der ikke støttede revolutionen og havde mistet deres gamle liv med den. Hvor andre havde vundet hidtil utænkelige muligheder, var Alizas livsbane bøjet. At hun kunne takke revolutionen for retten til at få en universitetsuddannelse, gav hun dog aldrig udtryk for. Efter tre års studier blev hun indhentet af sin sociale baggrund og relegeret fra universitetet. Der skulle gøres plads til personer, som var mere loyale over for styret. Aliza fik ikke engang sin eksamen. Efter pres fra udlandet fik en del studerende dog lov til at vende tilbage, og i oktober 1924 slap hun ud i samfundet. Hvad skulle en ung kvinde som hun tage sig til, hvilket job skulle hun ansøge om? Kunne hun overhovedet få et liv under de nye betingelser? Samfundet ville jo ikke høre så meget som et pip af den filosofi, hun var ved at udvikle. I stedet for at indordne sig læste hun endnu et år – nu filmvidenskab – i den by, som igen havde skiftet navn og var blevet til Leningrad. Sit nye forfatternavn skal hun have taget fra navnet på en skrivemaskinefabrikant. Det var mundret og skarpt og synes mere at passe til en filmstjerne end til en forfatter.

Det blev da heller ikke i hjemlandet, hun kom til at leve. Hun havde familie i USA og fik visum og udrejsetilladelse. Måske var Sovjetunionen på dette tidspunkt, i 1926, interesseret i at slippe af med potentielt negativt indstillede borgere. Hun ankom i hvert fald til New York og faldt pladask for den nye verden. Her ville hun blive. Filmstudierne havde overbevist hende om, at hun let ville kunne skabe sig en karriere som manuskriptforfatter.

Et medlem af hendes familie ejede en biograf i Chicago. Her kunne hun se film dagen lang og finde inspiration. Men det var ikke i Chicago, film blev til: Hun måtte videre til Hollywood.

Det var nu ikke, fordi Hollywood stod åben for enhver ung indvandrer, der var vild efter at skrive replikker: Ayn Rand kunne ikke slippe igennem nåleøjet, selv om hun blev hyret som statist i en af Cecil B. DeMilles storfilm. Hun fandt sin mand, og hun blev amerikansk statsborger og kom til at arbejde med garderoben i RSO’s studier. Familien fik hun dog ikke ud af Sovjetunionen, selv om hun forsøgte.

Hun var nu ikke rejst den lange vej for at udlevere de rette kostumer til den rette skuespiller, hun ville skrive manuskripter, og hun fik da også solgt screenplays, der enten ikke blev filmatiseret, eller blev brugt i modstrid med hendes hensigter. Det var den noget desillusionerede Ayn Rand, som debuterede med Vi der lever – der i parentes bemærket kunne blive til en fantastisk tv-serie.

Læst uden kendskab til Og verden skælvede er det en forbavsende sikker debut, om end hun med jævne mellemrum lader sine følelser løbe af med sig. I 1959 reviderede hun romanen, som omsider blev en bestseller. Det er en bog for unge mennesker, om unge mennesker, en slags selvbiografi med tragisk resultat, gennemsyret af både had og kærlighed til det Rusland, hun havde lagt bag sig.

Amfetaminmisbrug

Hendes næste roman, Kun den stærke er fri, er langt mere skematisk og politisk, blottet for debutromanens fortælleglæde og begejstring. Rand gik i gang med sit store projekt, at skildre risici ved den ’kollektivisme’, hun mente, var på fremmarch i verden. Her er selv ordet ’jeg’ erstattet af ’vi’. På en måde blev Ayn Rand fange af sin egen historie. Den spærrede også for direkte politisk deltagelse, i stedet blev hun og hendes mand aktive i valgkampen 1940 for den republikanske præsidentkandidat, som var oppe imod Franklin D. Roosevelt. Hun blev mere og mere optaget af ideen om kapitalisme uden indblanding og nåede frem til den holdning, at markedet skulle have fuldkommen frit spil. Det var ikke tanker, som hun let kunne udforme i skønlitterær form, og den politiske retning, hun havde tilsluttet sig, var ikke den fremherskende i det USA, som netop havde rejst sig efter Den Store Depression og nu blev suget ind i Anden Verdenskrig.

Men Ayn Rand gav ikke op. Hun havde overlevet revolution, borgerkrig, bolsjevikker, fattigdom og en række skodjob i det nye land. Hun måtte vide mere om USA’s historie og mere om økonomiske teorier for at kunne konkretisere sine holdninger, ikke i politisk, men i litterær form.

I 1943 udkom endelig hendes Kun den stærke er fri, en roman om en ung arkitekt, der kæmper imod en mennesketype, han kalder second-handers, der ikke lever selv, men gennem andre, og som sætter andre højere end sig selv. Under arbejdet med færdiggørelsen af manuskriptet begyndte hun at bruge amfetamin for simpelthen at holde sig vågen. Stoffet blev en nødvendighed for hendes arbejde og kom til at følge hende i tre årtier. Voldsomme humørsvingninger blev formentlig resultat af dette misbrug. Men Ayn Rand ville kunne præstere det overmenneskelige, ganske som hun var begejstret, da en historiker betegnede hende som verdens »modigste mand«. Hun havde absolut ikke lyst til at udfylde den traditionelle kvinderolle – passiv, lydig, udglattende. Hvad enten hun ville det eller ej, var hun et barn af den tid, hvis idealer hun fornægtede. På en måde var de også hendes, denne universitetsuddannede, emanciperede kvinde, der ville styre sit eget og gerne alle andres liv.

Økonomisk fri

Romanen gav hende omsider den økonomiske frihed, hun ønskede: Hun solgte filmrettighederne og ville selv skrive manuskriptet, og fik nu endelig tilbud om at skrive rigtige manuskripter til rigtige film i rigtige studier. Nu ville hun skrive en traktat om individualismens velsignelser. Den blev aldrig fuldført, og i stedet havnede hun logisk nok midt i ’heksejagten’ i Hollywood, da Den Kolde Krig nedfrøs hele det kunstneriske USA. Som flygtning fra Rusland kunne hun ikke acceptere, at amerikanske kunstnere så meget som flirtede med kommunismen. Ayn Rand kom i forbindelse med the Motion Picture Alliance for the Preservation of American Ideals og American Writers Association, der ledte efter nuværende (og forhenværende) medlemmer af kommunistpartiet (og sympatisører og folk, som engang havde været inviteret med til et møde i partiet).

Hun var et naturligt vidne under høringerne i 1947, hvor en række prominente filmskuespillere blev anklaget for at være illoyale og upatriotiske amerikanere, fordi de havde besøgt Sovjet eller flirtet med kommunismen i en eller anden form. Hun, som opponerede imod Sovjets censur, ønskede åbenbart en tilsvarende censur i USA, som kunne forbyde kritiske skildringer af erhvervslivets handlinger.

Hendes hovedværk var på vej. Ikke noget litterært mesterværk, men en provokerende konkretisering af hendes menneskelige, sociale, historiske, økonomiske idealer. Ingen andre kvinder havde forsøgt sig med så ambitiøst et projekt. Traditionelt opfattes kvinders område som følelserne og privatlivet. Ayn Rand havde ikke lyst til at blive inde i privatlivet, hun havde hele tiden ønsket at meddele sig, at diskutere alt og om nødvendigt at ændre alt. Og verden skælvede udkom i 1957 og var et udtryk for forfatterens »nye moralske filosofi«, rationel selviskhed. Handlingen udspiller sig i et USA underlagt diktatur. De kreative klasser plus de mest oplyste erhvervsfolk går i strejke mod undertrykkelsen og flygter ’op i bjergene’ for at opbygge et alternativt samfund, der bygger på fuldkommen fri økonomi. Det lyder tungt, men romanen selv er spændende nok og minder den nutidige læser om et utal af senere science fiction-film.

Sørgeligt nok betød romanen, at Rand opgav sit skønlitterære forfatterskab. Herefter forsøgte hun at skrive artikler og holde foredrag om sine holdninger, men det var romanen, som bar hendes filosofi i reneste og mest overbevisende form.

Ukontrolleret kapitalisme

Som årene gik, indtog Ayn Rand stadigt flere kontroversielle synspunkter, der ikke alle harmonerede særligt godt med hendes formodede politiske holdninger. Hun gik ind for fri abort, var imod Vietnamkrigen og ønskede alle love mod homoseksualitet ophævet. Hun kaldte sig objektivist og sin bevægelse for objektivismen. Bevægelsen havde i sig selv ingen større succes, men fodrede det ekstreme højre med slagord og holdninger. Ayn Rand var selv for meget individualist til at indgå i en traditionel politisk bevægelse. Hendes oplevelser og erfaringer var ikke almene, men netop specifikke. Denne individualist var blind over for det faktum, at hendes egne holdninger jo også var affødt af individuelle oplevelser.

Værket fik et rigt efterliv som en slags bibel for nyliberalisterne i 1980’erne og senere. Her læses romanen ikke som roman eller som et værk affødt af mange forskellige impulser, men som bekræftelse af egne holdninger. Ayn Rands objektivisme opfatter mennesket som »et heroisk væsen«, som kun har egen lykke som mål og som livets eneste moralske formål. Alt, hvad der tangerer metafysik eller religion, forkastes. Fornuft bygger alene på sansernes opfattelse og sund fornuft. Instinkt og intuition forkastes. Individet bør kun eksistere for sig selv og for sin egen skyld, og enhver form for altruisme forkastes.

Den eneste økonomiske model, hun accepterer, er fuldkommen ukontrolleret kapitalisme. Og hvem skulle hun så blive enig med? Libertarerne opfattede hun som anarkister. De konservative ville ikke forkaste deres religion. Tilbage stod hun med sine tilhængere, eller måske snarere fans, der kopierede klædedragter fra hendes romaner snarere end at følge hendes ideer. Hun var overbevisende og kunne overtale, når hun iklædte sine synspunkter kød og blod og sendte dem ud i konflikter og frihedskamp.

Finanskrisen fra 2008 og frem fornyede selvfølgelig interessen for hendes værk og ideer. Men USA forvandledes som bekendt ikke til et protokommunistisk diktatur under krisen. Fra venstreorienteret hold kom hun ud for en fornyet, skarp kritik: Det var præcis hendes ideal, den uhæmmede kapitalisme, den uhæmmede egoisme, den uhæmmede jagt på rigdom og fornøjelse, som var årsag til krisen, hed det sig. Men Ayn Rand døde allerede i 1982, midt i afviklingen af en anden økonomisk krise. Hun kom ikke engang til at opleve kommunismens forsvinden.

At Ayn Rand stadig kan bruges, viser følgende citat fra Politiken (Kristian Madsen, 9. Maj 2013):

»Skatteudskrivning er det samme som slaveri, og som Samuelsen også sagde: ’Vi danskere er ikke skabt til hoveriarbejde på herremandens marker. Vi danskere er ikke skabt til at henslæbe tilværelsen som skatteslaver i en ensrettende velfærdsstat’. [...] Samuelsen har næppe læst Ayn Rand, for da han engang blev spurgt om sit forhold til Ayn Rand, svarede han, at ’ham har jeg hørt meget om’. Men som vi beskrev i Politiken Søndag, har flere i og uden for Liberal Alliance et passioneret forhold til den russiskamerikanske forfatter ikke mindst folkene bag Saxo Bank. Ligesom Gideonfolkene deler Det Nye Testamente ud, så har direktørerne Kim Fournais og Lars Seier Christensen uddelt eksemplarer af Atlas Shrugged [Og verden skælvede] [...]. Personerne er endimensionale arketyper, der repræsenterer noget absolut godt eller noget absolut ondt. De absolut gode er eneren, der tør træde ud af mængden. Manden, der tør sætte sig ud over loven for at forsvare højere principper. Helten i Fountainhead [Kun den stærke er fri], Howard Roark, sprænger en bygning i luften for at undgå, at hans kunstneriske vision kompromitteres. John Galt fra Atlas Shrugged leder en slags revolutionær bevægelse, der vil omstyrte den stat, der ’reducerer produktive mennesker til slaver’.«

Det forunderlige element i Og verden skælvede er vel egentlig, at den menneskegruppe, som er blevet genstand for beundring og efterligning i hele det 20. århundrede, den kreative klasse, her fremstilles som forfulgte, alene fordi de bidrager til samfundets opretholdelse. Skellet mellem prime- og second movers er Ayn Rands skabelse. Bogen er en omvendt utopi, og dens virkning kan siges at være rent negativ. Det er da også typisk, at Saxo Bank i en periode fik trykt og uddelte bogen som gratis gave til medlemmer og interesserede: forfatterens holdninger anskuet som en slags ny Scientology. På mange punkter tog Ayn Rand objektivt set fejl. Vigtigst af alt: Indkomstskat er som bekendt ikke noget, de røde partier opfandt i 1968, men har eksisteret under hele den monetære økonomi ...

Teksten er et kapitel i Maria Hellebergs nye bog ’Kvinder der forandrede verden – 43 kvinder fra den franske revolution til i dag’. 376 sider. 299,95 kr. Informations Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Niels Mosbak
  • Robert Kroll
  • Merete Jung-Jensen
  • Simon-Matti Hørlyck Campbell
  • Maj-Britt Kent Hansen
ulrik mortensen, Niels Mosbak, Robert Kroll, Merete Jung-Jensen, Simon-Matti Hørlyck Campbell og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Denne kommentar om Ayn Rand fra en tidligere artikel om Anders Breivik er et godt supplement.
http://www.information.dk/comment/329703#comment-329703

Karsten Aaen, Jacob Jensen, Mihail Larsen, Toke Andersen, Torben Nielsen, Mette Hansen, Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, randi christiansen, Lars Jorgensen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Curt Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

For nogen år siden læste jeg Og verden skælvede. Det kan ikke anbefales, med mindre man har behov for at se sig gal på verden.
Konen er - efter min helt uprofessionelle mening - bindegal og så usympatisk, det overstiger kvalmegrænsen. Alene hele tanken om den totale objektivitet kan egentligt kunne komme fra et menneske, der er totalt følelsesløs (hvis man kan være det), altså psykopat.
Ayn Rand's verden ville være rædselsfuld at leve i med mindre man er selveste alfahannen.

Lars Peter Simonsen, Mette Hansen, Bjarne Andersen, curt jensen, Merete Jung-Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Hvis Tea Party folkene kender Ayn Rand, så må de trods alt kunne læse og skrive ???? - Men de har vist "misset" det med at religion og tro er "dømt ude" hos Ayn Rand ???

Gert Selmer Jensen

Jeg føler kulden snige sig helt ind til knoglemarven. Jeg er nødt til at skrue op for varmeapparatet,
og skænke mig en drink.

"Hvis Tea Party folkene kender Ayn Rand, så må de trods alt kunne læse og skrive ???? - "

Det følger desværre ikke, Robert Kroll.

randi christiansen

Ayn rand har vist ikke læst 'palle alene i verden' - eller også er det netop hendes opvækst' traumatiserende ensomhedsfølelse, som har forledt hende ud i et sociopatisk livssyn. At voksne mennesker i fuld alvor kan tilslutte sig et så afstumpet menneske-og livssyn er temmelig uforståeligt, og med fx tanke på den forholdsvis store tilslutning til saxoprojektet temmelig uhyggeligt.

Thorbjørn Thiesen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Som Christoffer Hitchens siger.: Der er absolut ingen grund til at advokere for menneskers egoisme,
den er rigeligt til stede overalt.!

Torben Nielsen, Bjørn Pedersen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted 12:26:

Den slags er underholdende men stadig ikke legitim kritik, alle etiske psykologer bør afholde sig fra det.

Meget typisk også for det segment: da det så gik galt og Ayn Rand fik brug for medicinsk pleje, pension og lign., så kunne det ikke gå hurtigt nok med at kalde på staten og dens fælles sociale ydelser.

"Gevinster privatiseres, tab socialiseres" kan bruges som sammenfatning for hele hendes liv og hendes følgesvende.

Mht. tea party, har de læst om Rands forhold til ægteskab og især utroskab i selvsamme?

Karsten Aaen, Lars Peter Simonsen, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Claus, mennesker, der som Ayn Rand mener, at godhed er ondskab, skal forklares, ikke kritiseres. Hvori skulle en kritik egentlig bestå?

Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted:

Ayn Rands objektivisme og kapitalismeforsvar er tolerabelt sofistikerede. Man kan derfor behandle dem som enhver anden filosofi eller apologetik. Psykologisering over samme må ledsage en sober analyse af argumenterne og altid kende sin plads som et redskab i den analysen.

Ayn Rand som person er af forsvindende lille interesse i forhold til de generelle ideer og tidsstrømninger, hun agerer prisme for. Det er samfundets psykologiske helbred, om noget, der interesserer os, for det producerer individet, ikke omvendt. Jung læste, Also Sprach Zarathustra på den måde, eller prøvede på det i hvert fald. Han genkendte noget i tiden og noget i sig selv.

Et andet problem er, at du nemt en dag i nær frentid, når Danmark åbent bekender sig til totalitært korporati, vil kunne læse denne vurdering af samtlige dine indlæg i dette forum:

"Mennesker, der som Niels Engelsted mener, at godhed (USA) er ondskab, skal forklares, ikke kritiseres. Hvori skulle en kritik egentlig bestå?"

Jeg har i forbindelse med min særlige kæphest, det medicinsk-industrielle kompleks, stiftet nærmere bekendtskab med forskellige operatører, bl. a. en amerikansk psykolog, et aldeles middelmådigt intellekt, som var blevet bestilt til at sygeliggøre kritiske røster. Jeg vil tro, uanset hvad du ellers mener om sagen, at hvis du læser nogle af Prof. Seth Kalichmans fjerndiagnoser af sine politiske modstander, vil du krumme tæer på din professions vegne.

randi christiansen

Ayn rand er produkt af de miljø-og socioøkonomiske forhold hun er rundet af og har levet i, og defor er hendes psykologiske profil relevant. Læs alice miller og forstå.

randi christiansen

Ifht at forstå hende og den smhg hun agerer i - det tilføjer ihvertf til min forståelse af og giver interessant perspektiv på de folk, som åbenbart inspireres af og føler sig åndeligt beslægtede med hende - m.a.o. sociopaternes klub.

Hmmm... har du læst de "interessante perspektiver", vi får serveret? De er af denne slags:

"Hendes mors evige bebrejdelser om, at hun skulle være social og god mod andre, genfinder man sikkert i hendes overraskende filosofiske budskab, at altruisme eller menneskekærlighed er ondskab."

Tjah, og når Randi Christiansen evig og altid ævler om biotopen er det måske, fordi hun er hittebarn. Eller måske det modsatte.

Vi har alle biografiske detaljer, som kan forklare alting og ingenting.

I tekstteori, hvor psykoanalyse er et vidunderligt redskab, må man konstant minde eleverne om, at det er teksten , der skal analyseres, ikke forfatteren. I visse tilfælde fraråder man endda eleverne at læse noget biografisk materiale af samme årsag.
.

Sabine Behrmann

Man kan jo mene om Ayn Rand, hvad man vil - men det første afsnit i nærværende artikel afslører med al tydelighed, hvad man skal mene om resten af selve artiklen: dens forfatter er af hunkøn, midaldrende og skriver skønlitteratur - hende behøver man ikke tage alvorlig.

Var der ingen i redaktionen, der turde fortælle Maria Hellebjerg, at hun dermed diskalificerer sig selv?

(Det har gjort, at jeg nu overvejer at læse noget af det, Maria Hellebjerg ellers har skrevet for at se, om hun virkelig er så sløset og/eller sexistisk en forfatter, som det her får hende til at se ud til.)

Morten Kjeldgaard

Bestilte for år tilbage Saxo Banks gratis dørstopper (se Paamands kommentar ovenfor), som jeg ikke havde tænkt mig at læse, men dog påføre Lars Seier en udgift til forsendelsen, og hermed lade blot nogle af dennes værdier ryge tilbage i cirkulation.

Fortidens dystopiske fremtidsvisioner har dog en stor fascinations- og underholdningsværdi, så måske skulle man give bogen en chance...

Men kan nogen mon forklare: Den danske oversættelse af titlen Og verden skælvede associerer sådan set til det diametralt modsatte af den engelske Atlas shrugged, som direkte oversat burde være det (noget kluntede) Verden trak på skuldrene eller Verden var ligeglad. Giver den danske titel mening eller er det blot en dårlig oversættelse?

At vælge at være på amfetamin i 30 år siger vel lidt om, hvor lidt Ayn Rand kunne holde ud at være Sig Selv?? ... ...Samuelsen og Ammitsbøl går ind for frigivelse af Stoffer.....de kan heller ikke holde sig selv og hinanden ud åbenbart ...hvilket man objektivt set godt kan forstå ! Fogh tvang sine børn til at læse Ayn Rand ...så nu forstår man langt bedre sønnens udtalelser og Danmarks deroute etisk og moralsk i nullerne! Fanatisme i enhver retning er en grim ting !!

Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Kjeldgaard,

Verden skælver (læs: styrter i grus) fordi den/de der bærer verden, Atlas (læs: de produktive) trækker på skuldrene og går i strejke. Tilbage står så den håbløse pøbel, som ikke kan finde ud af noget som helst.

så man kan jo sige at den danske oversættelse af titelen mister noget af forlæggets metaforiske styrke, uden dog at ramme helt ved siden af skiven.

Karsten Aaen, Torben Nielsen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Claus fløjter for frispark og giver Niels det røde kort. Man går efter bolden, ikke manden. Hellere tolerere en friløber end spænde ben. Andet vil være illegitimt og tåkrummende uetisk.

Nåh, hvis dette skønbillede ikke har gang på jord i fodboldens virkelige verden, så bør det i hvert fald have det i en demokratisk debatkultur, hvor alle meninger er respektable, hvor en herredømmefri samtale er idealet, og hvor Queensbury Rules gælder, og man ikke slår under bæltestedet. Hold øjnene på teksten, kig ikke på personen. Personkarakteristisk er diagnose, diagnose er personangreb, og personangreb er politisk ukorrekt. Med mindre talen er om hele samfundets psykologi, er psykologi forbudt, og noget som selv psykologer bør holde sig for gode til. Det kan ramme en selv, hvis man først begynder på det. Viser man et godt eksempel, vil ens modstandere sikkert forsøge at leve op til det, vi er jo alle interesseret i at fremme erkendelsen i en åben dialog. Hvad skulle i øvrigt Barack Obamas psykologiske profil have med den nuværende storpolitiske misere at gøre? Eller Anders Fogh Rasmussens tidlige biografi med alle de krige, som Danmark nu har meldt sig ind i? Eller Ayn Rands mentalhistorie med hendes uhyggelige og hadefulde budskab? Nej, vel?

Mødt med en sådan hjerteren retskaffenhed er det klart, at den udviste spiller må skamme sig, men han ville næppe være menneske, hvis han siddende alene i omklædningsrummet ikke ville lede efter undskyldninger og forklaringer.

Hvad der gælder i en filosofisk diskussionsklub og et akademisk debatforum, gælder måske alligevel ikke helt i den virkelige verden, hvor tanker let bliver til våben, og hvor pennen kan være mere morderisk end sværdet. Hvis for eksempel Ayn Rand er en kanonkugle sat i masseproduktion af en dansk i Schweitz bosiddende oligark og slotsejer, der med stor kraft slynges mod bistandsklienter og andet godtfolk af muskelsvulmende kuglestødere, er det så en tekst, som man sportsligt skal forlene med respekt og kalde tolerabelt sofistikeret, eller en ulykke, som man skal gøre sit bedste for at demontere med de midler, man har, inden den volder for stor skade? Og hvad hvis det hele i virkeligheden ikke er et akademisk teselskab men den krig, som multi-milliardær Warren Buffet siger, at hans side har startet og er godt i gang med at vinde? Og hvad hvis vi oppe mod en overvældende overmagt er på den tabende side i denne krig, er vi så ikke tvunget til asymmetrisk krigsførelse og på trods af Genevekonventionens regler gribe til så ufine midler som psykologi?

Gert Selmer Jensen, randi christiansen, Ditte Jensen, Torben Nielsen, Niels Mosbak, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forbløffes over, at Claus kan afholde sig fra at interessere sig for de psykologiske profiler, der ligger bag forfattere, politikere/ideologer/filosoffer og deres tekster - her under også kommentatorfolket og hvad der driver os.
Kan nogen virkelig dy sig.. . det er i grunden skægt. :)
Jeg kan ikke.

Niels Engelsted

Lise Lotte,
Claus kan da heller ikke dy sig. Han forstiller sig bare. Her er f.eks. hvad han for nyligt skrev om Nial Ferguson:

"Det er et billede af en typisk skotsk undermåler, hvis hele drivkraft bunder i hans fortørnelse over ikke at være født høj og blond på trods af navnet. Jeg kender typen, jeg har boet der."

Når en sådan sjælden enighed opkastes, få jeg lyst til at være på tværs.
For hvad er det modsatte ?
Individets total underkastelse under fællesskabet og udslettelse af egen personlighed i ord og handling. Ensrettet kunst, litteratur, politik og videnskab.
Fornægtelse af alt det menneskeheden i kraft af store personligheder har skabt - uanset gavn eller skade.
Mon ikke I stenkastende mænd og kvinder ville slå jer kraftigt i tøjret og hævde jeres egos ret.
Tænk selv videre.

De virker som om at debatør og læsere, læser Ayn Rand som fanden læser biblen. Tea party, Saxo bank og diverse, har totalt misforstået hendes ideer. Hun er det modsatte af hvad de borgerlige republikanere tror. De/ i tager tekster ud af en kontekst og bruger dem som i vil. Læs selv før man promoverer sig som ekspert i Ayn Rands tekster, feks her: https://www.aynrand.org

Niels Engelsted:

Det er ikke dømt ude at psykologisere over sidegadevekselerere, kuglestødere og små sortsmudskede mænd med fanatisk stirrende øjne. De er blot second-handers i forhold til deres spirituelle idols visonære geni og kvalificerer sig således ikke til hverken Queensbury- eller Genevebehandling.

Men det er helt forfejlet at tro, fagpsykologien er et guerrillavåben. Det er nok asymmetisk, men asymmetrien er i magtens favør. Hvis Prof. Seth Kalichman ikke kan overbevise, så se den kendte psykolog Dr. Hogan demonstrere det her: http://www.youtube.com/watch?v=POJtaO2xB_o

Et tungt, konventionelt våben skabt af og til Magten dette med at definere, hvem der er syg, og hvem der er rask nok til at blive hørt.

Dette er taget ud af Ayn Rands lexicon, conservative vs liberals:


Both [conservatives and liberals] hold the same premise—the mind-body dichotomy—but choose opposite sides of this lethal fallacy.

The conservatives want freedom to act in the material realm; they tend to oppose government control of production, of industry, of trade, of business, of physical goods, of material wealth. But they advocate government control of man’s spirit, i.e., man’s consciousness; they advocate the State’s right to impose censorship, to determine moral values, to create and enforce a governmental establishment of morality, to rule the intellect. The liberals want freedom to act in the spiritual realm; they oppose censorship, they oppose government control of ideas, of the arts, of the press, of education (note their concern with “academic freedom”). But they advocate government control of material production, of business, of employment, of wages, of profits, of all physical property—they advocate it all the way down to total expropriation.

The conservatives see man as a body freely roaming the earth, building sand piles or factories—with an electronic computer inside his skull, controlled from Washington. The liberals see man as a soul freewheeling to the farthest reaches of the universe—but wearing chains from nose to toes when he crosses the street to buy a loaf of bread.

Yet it is the conservatives who are predominantly religionists, who proclaim the superiority of the soul over the body, who represent what I call the “mystics of spirit.” And it is the liberals who are predominantly materialists, who regard man as an aggregate of meat, and who represent what I call the “mystics of muscle.”

This is merely a paradox, not a contradiction: each camp wants to control the realm it regards as metaphysically important; each grants freedom only to the activities it despises. Observe that the conservatives insult and demean the rich or those who succeed in material production, regarding them as morally inferior—and that the liberals treat ideas as a cynical con game. “Control,” to both camps, means the power to rule by physical force. Neither camp holds freedom as a value. The conservatives want to rule man’s consciousness; the liberals, his body.

Claus Jensen skrev: "....Magten dette med at definere, hvem der er syg, og hvem der er rask nok til at blive hørt."

Sådan ca. på linie med at den fanatiske socialdarwinist Hitler, brændte bøger ?

Forfatter Maria helleberg, starter med over skriften Individet er alt, og få linier nede Etisk egoisme er hendes menneskelige ideal. Hvor har hun det fra? Er etisk egoisme, marias helleberg definition af altruisme? Jeg har virkelig svært ved at finde ud hvorfor denne artikel fra Maria helleberg. den er usaglig i mine øjne...

Tim Lønberg:

Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvorfor dine indlæg. Hvis du vil undgå at blive offer for asymmetrisk psykologiseren, må du nok prøve at gøre det lidt tydeligere. Mener du, Ayn Rand er altruist?

Jens Thaarup Nyberg

"Neither camp holds freedom as a value."
fordi
"Freedom's just another word, for, nothin’ left to lose.
Nothin', don't mean nothin' honey if it ain't free, na.
Yeah, feelin’ good was easy, Lord, when he sang the blues.
You know feelin’ good was good enough for me.
Good enough for me and my Bobby McGee."
??

Fortsættelse af mit indlæg 10.07 : Jeg forfulgte et link om Ayn Rand og fandt 5 slagord. Det modsatte af disse, vil lyde nogenlunde sådan :
- Glem egen fornuft, følg strømninger og tro.
- Overlad til andre at yde en indsats.
- Vær uden selvrespekt og selvtillid.
- Se bort fra din egen lykke og tilfredshed.
- Anerkend ikke, at andre er individualister.
Noget at tykke på !

Ayn Rand sagde og skrev en masse ting, som man kan sidde og fryde sig i skægget over. Der hvor det halter, er når det skal kobles på købmandsklassens ascendens og den foragtelige barnepigestatskapitalisme, som beskytter dem og deres småtskårne egoisme mod øjeblikkelig udryddelse.

De gælder for alle selvproklamerede liberalister.

randi christiansen

Så ok da, maria hellebergs artikel er ovetfladisk damebladsjournalistik, med letkøbt psykologiseren over en filosof, som intelligentsiaen elsker at hade uden rigtig at vide hvorfor andet end fordi, hun blir brugt som rambuk for de underlødige privatkapitalister - godtordigen. Og claus - respekt for biotopen, tak.

Jens Thaarup Nyberg

"Indkomstskat er som bekendt ikke noget, de røde partier opfandt i 1968, men har eksisteret under hele den monetære økonomi ..."
hvis ikke altid, i meneskeslægtens historie.

randi christiansen

Ja ja, det selvf ik biotopen men mit ævleri, du ik har respekt for ... måske fanger du bare ikke pointen - nå jo, du er så vaks - så lad mig høre, hvad er pointen egl med mit ævleri om biotopen? At påpege fremmedgørelsen og dermed tabet af forvaltningsevne. Det kan ikke siges for tit, selvom du selvf ikke behøver den slags kontekstrelaterede påmindelser, ingen blinde pletter der - velkommen i klubben.

Claus Jensen, hvor vil du hen?

Ja, Niels Engelsted er hurtig på aftrækkeren fagpsykologisk betragtet. Men:

1. scenarium:
Er det ikke muligt for dig som åbenbart bedre og højere, psykologisk etisk orienteret at sige noget mere substantielt? Du mener vel ikke, at personer som Rand unddrager sig psykologisk analyse?

2. scenarium:
En person, der ytrer sig så outreret - og i filosofisk sammenhæng (som er mit område): ideologisk - har vel krav på et gensvar, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke, når det som her - påtvunget af personens egomani - er nødvendigt at inddrage hendes person.

Filosofisk set er hun i slægt med den del af filosofferne, der benægter fakta. Ethvert menneske har sine erfaringer og sin viden fra en opvækst mellem andre mennesker; sympatier, antipatier, normer, værdier, sprog og meget andet henter vi alle fra vores sociale milieu. Nogle af os gør oprør i mod dem, men vi forbliver forbundet med dem, fordi de kom ind med modermælken, opvæksten, skolegangen etc.

Nogle få fanatikere tror, at man kan bygge en tilværelse på en forudsætningsløs individualitet. Det er den mest absurd-abstrakte forestilling, der overhovedet kan forestilles. Efter alle normale filosofiske parametre er konen skør. Men jeg indrømmer, at hun ikke er alene om denne monumentale kategorifejl.

Nu er hun det så i en potenseret form, fordi hun ikke blot forestiller sig sin individualitet som løsrevet fra al historisk erfaring, men også vil missionere for sin forestilling.

Claus, come-on. Selv uden at have siddet i stue med hende, er der så ikke ét eller andet i din psykologiske viden, der bliver aktiveret, når du nu konfronteres med det - ikke kun i rygteform, men i publicerede værker? Jeg er ikke selv psykolog (selv om jeg har studeret faget i Berlin og undervist på Psykologi i Århus i min unge dage), men at der er tale om en anormal personligshedstype, behøver man faktisk ikke at være professionel psykolog for at indse.

Når nu du, øjensynligt, er i besiddelse af en højere fagetisk standard end Engelsted, så vil jeg gerne høre, hvad man kan sige og ikke sige om Rands psykologiske habitus. Fra din egen mund. Når vi har hørt det, kan vi tage stilling til etikken.

Mihail Larsen:

Det står dig og enhver anden popastrolog helt frit for at tage fagpsykologien i Niels Engelsteds person i hånden og gætte løs på, om det er moderens formaninger, faderens forarmelse, eller ærgrelse over, at tissekonen sad skævt, der gjorde, at Ayn Rand aldrig ordentligt fik afviklet Elektrakomplekset, som hun kompenserede for ved at kaste sin forvitrede kærlighed på computerspil i form af filmmanuskripter.

Måske Se og Hør vil udgive det og i introduktionen stille læserne af jeres artikel det interessate spørgsmål, om I som forfattere ville have fået en ligeså storslået karriere, hvis nogen havde fortalt jer i tide, at det er normalt, den ene nosse hænger lavere end den anden.

Jens Thaarup Nyberg

"De kreative klasser plus de mest oplyste erhvervsfolk går i strejke mod undertrykkelsen og flygter ’op i bjergene’ for at opbygge et alternativt samfund, der bygger på fuldkommen fri økonomi."
Christiania ?

Randi Christiansen:

Jeg har skam respekt både for dit "ævleri" og biotopen, jeg ville blot illustrere, hvor let man ved at psykologisere, kan gøre folks tanker og argumenter til irrelevant eller patologisk ævleri. Ifølge Freud er al skaben allerede halvpatologisk.

Sider