Læsetid: 9 min.

Den livsfarlige kærlighed

På en hemmelig adresse i New Delhi skjuler organisationen Love Commandos unge forelskede par, der er stukket af hjemmefra. Det, der kunne virke som en overflødig kærlighedsrede, danner ramme om en hel række romantiske flugteventyr. Behovet for et tophemmeligt skjulested fortæller historien om et dybt konservativt Indien, hvor tvangsægteskaber og æresdrab stadig er en del af hverdagen
Under jorden. Den indiske organisation Love Commandos hjælper unge indiske par med at gå under jorden. De unge er på flugt fra familier, der ikke kan acceptere de unge pars kærlighed.

Under jorden. Den indiske organisation Love Commandos hjælper unge indiske par med at gå under jorden. De unge er på flugt fra familier, der ikke kan acceptere de unge pars kærlighed.

Fra filmen ’Love Commanddos’

1. november 2014

Bag en tung jerndør i en larmende sidegade i PaharGanj-kvarteret i centrum af New Delhi ligger der en lille, diskret lejlighed med kun et enkelt vindue ud til gaden. Lejligheden er oplyst af hvide lysstofrør, der lader et koldt lys ramme ansigterne på de fem par, der sidder sammen i en halvcirkel på en madras. Der sidder de hver dag. Nogle af dem sidder der i nogle dage, andre sidder der i måneder, og enkelte sidder der i flere år for at være sikre på, at de ikke bliver slået ihjel, når dagslyset igen rammer deres ansigter. De har det tilfælles, at de er flygtet fra deres familier for at gifte sig og leve sammen med den, de elsker.

Et af parrene er Dilip på 27 år og Vandana på 22. De mødte hinanden til en bryllupsfest i 2011, hvor de udvekslede telefonnumre – hurtigt og hemmeligt – uden at nogen af de andre bryllupsgæster opdagede det. Det blev begyndelsen på det kærlighedsdrama, der sendte dem på flugt og til sidst i sikkerhed hos Love Commandos.

Forskellen på film og virkelighed

Sanjay Sachdev sidder i lejlighedens bagerste rum. Han tjekker e-mails og taler skiftevis i de tre mobiltelefoner, der ligger på hans skrivebord. Han er en af grundlæggerne af Love Commandos og bruger hver dag en stor del af sin tid på at modtage henvendelser fra par, hvis kærlighed har bragt dem i knibe. »Please help me and my love« er overskriften på den e-mail, der står åben på skærmen.

Behovet for en organisation som Love Commandos afspejler hykleriet i det indiske samfund, mener han.

»Alle de film, som folk elsker at se, er kærlighedshistorier. Og når heltinden og helten bliver skilt fra hinanden, får folk det skidt. Men når deres døtre forelsker sig ligesom heltinderne, så bliver de slået ihjel. Det er dobbeltmoralsk,« forklarer han.

Og han mener ikke, at religionen kan bruges som en undskyldning for forældrenes forfølgelse af deres egne børn. »Både hinduismen og islam tillader, at pigen selv vælger, hvem hun vil giftes med. Men det forstår folk ikke,« siger han.

Derfor var han i 2010 med til at starte Love Commandos – en organisation udelukkende finansieret af private donationer og med mere end 10.000 frivillige medlemmer, der hjælper par over hele Indien og bemander den døgnåbne hotline.

Kærligheden spirer

Dilip og Vandana har boet hos Love Commandos i tre måneder. Deres historie begynder tre år tidligere som en hemmelig strøm af telefonopkald og sms’er.

»Når jeg vågnede om morgenen, skrev jeg til Dilip, at jeg var vågnet. Når jeg børstede tænder, skrev jeg til Dilip, at jeg børstede tænder. Når jeg spiste morgenmad, skrev jeg til Dilip, hvad jeg spiste,« fortæller Vandana. Og sådan fortsatte det resten af dagen, indtil de indiske myndigheders daglige grænse på 250 sms’er var nået.

Der gik en måned, fra de havde udvekslet numre til bryllupsfesten, til de besluttede sig for at blive kærester. Men de boede langt fra hinanden, og der gik et helt år, før Dilip fik mulighed for at rejse til Vandanas by, så de kunne gå på deres første date.

Vandana bildte sin far ind, at hun tog hjem til en veninde for at lave lektier. Hun forlod sit hjem med en stak noter under armen for at gøre sin dækhistorie mere troværdig.

»Jeg havde aldrig tidligere løjet for min familie, og mine forældre har altid haft tillid til mig,« fortæller hun. Men lige præcis på denne her dag valgte faren at undersøge, om hun talte sandt.

Han troppede op hos Vandanas veninde. Veninden stak ham en løgn og sagde, at Vandana netop havde været der, men var gået igen. Men venindens mor overhørte samtalen og afslørede, at Vandana ikke havde været på besøg den dag.

På samme tid sad Vandana og Dilip i biografen og kiggede mere på hinanden end på filmen. Vandanas telefon vibrerede insisterende i tasken. Det var hendes far – han ringede igen og igen. Dilip blev bekymret på hendes vegne, og parret endte med at forlade biografsalen, lang tid før filmen var slut. Vandana tog en autorickshaw hjem, og imens hun kørte igennem den larmende indiske trafik, forsøgte hun at digte en overbevisende løgnehistorie til sin far. Hun vidste, at han ikke ville have, at hun havde kontakt til andre mænd, end den ægtemand, han en dag ville vælge til hende. Farens krydsforhør begyndte, lige så snart hun trådte ind i entreen. »Jeg var stædig og holdt fast i, at jeg bare havde mødtes med nogle veninder. Det lykkedes til sidst, så den aften gik jeg lettet i seng,« fortæller hun.

Allerede dagen efter fortsatte hun med at sende sms’er til Dilip. Og sådan fortsatte deres forhold i to år – med op til 250 sms’er om dagen og ingen møder.

’Politiet accepterer æresdrab’

Ifølge organisationen Honour Based Violence Awareness Network bliver 5.000 mennesker hvert år slået ihjel ved æresdrab. Deraf 1.000 i Indien. Og slår man op på de indiske avisers hjemmesider, er det ikke svært at finde historier om endnu et æresdrab, endnu en datter eller søn, som er blevet straffet for at sætte familiens ære over styr. »18-årig slået ihjel for at ’beskytte’ familiens ære« og »Far tilbageholdt for at slå mindreårig datter ihjel« er bare to af de overskrifter, man i august kunne finde i avisen Times of India. Begge overskrifter omhandler familier, der har slået deres egne døtre ihjel, fordi de havde kærester, som familien ikke ville acceptere.

Om tallet 1.000 er korrekt i forhold til det antal af æresdrab, der hvert år begås i Indien, er ikke til at vide. Der er nemlig god grund til at tvivle på, at alle æresdrab bliver registreret, forklarer Sanjay Sachdev.

»Mange politifolk har samme holdning, som dem, der begår æresdrabene. Loven tillader kærlighedsforhold. Højesteret tillader dem. Men det er der mange mennesker, der ikke ved. Ikke engang dem, som burde opretholde loven: politiet,« siger han.

Afsløringen

Det var en sms fra Dilip, der afslørede Vandana – et enkelt blink og et hurtigt blik fra hendes bror.

Straffen var hård. Familien forbød hende at forlade huset. De tog hendes telefon – det lykkedes hende dog alligevel at få adgang til en anden telefon – og hun fik ikke lov at passe sit arbejde som skolelærer eller sin efteruddannelse på seminariet. »Jeg måtte ikke engang gå op på taget for at stå i den fri luft,« fortæller hun. Situationen fik hende til at tvivle på forholdet til Dilip.

Dilip var ikke i tvivl. I foråret samme år var han flyttet fra sin hjemby Jaipur for at etablere sig på egen hånd. Han arbejdede på en bilfabrik i delstaten Madhya Pradesh. »Jeg arbejdede meget og forsøgte at spare penge op til det liv, som jeg forestillede mig, at Vandana og jeg en dag skulle dele,« fortæller han.

Men efterhånden blev der længere mellem deres telefonsamtaler, og Vandanas stemme lød mere og mere afvisende i telefonen. »Jeg begyndte at tvivle på, at hun stadig elskede mig. Jeg drak mig fuld hele tiden – også når jeg arbejdede og kørte nye biler fra fabrikken ud til forhandlerne. Flere gange overvejede jeg at begå selvmord – det var kun håbet om Vandana, der afholdt mig fra at gøre det,« siger han.

Dilips alkoholmisbrug og skrøbelige psykiske tilstand resulterede i, at hans krop kollapsede. Han blev indlagt på hospitalet i 22 dage. Hospitalsregningerne hobede sig op, og da han endelig kunne stå på benene igen, var hans opsparing væk. Han flyttede ind hos sin søster, der boede i samme by som Vandana.

Selv om Vandana stadig var splittet og bange for at miste sin familie, fortsatte de med at være kærester. Hun var meget forsigtig. »Jeg slettede alle de sms’er jeg fik fra Dilip og havde altid min mobil på mig,« siger hun. Men en dag fik hendes bror vredet telefonen ud af hånden på hende. En sms fra Dilip bippede ind, og det fik broren til at hente den kæde, som familien brugte til at låse deres port med. »Han sagde til mig, at jeg burde vikle kæden om halsen og hænge mig selv,« siger Vandana og fortæller, at hun flere gange overvejede selvmord som en løsning på sit dilemma. Familien låste Vandana inde igen. En aften kom hendes far fuld hjem og begyndte at tæske hende. »Min tante og onkel kom løbende og sagde, at det var bedre, at han slog min kæreste ihjel i stedet for mig.«

Faren holdt op med at slå hende.

Et liv uden socialt sikkerhedsnet

Love Commandos råder over syv lejligheder på hemmelige adresser i New Delhi, hvor de ifølge organisationen i øjeblikket huser cirka 100 par. Her får de gratis mad, husly, beskyttelse og juridisk bistand.

Men organisationens netværk er meget større end det. De par, som tidligere er blevet hjulpet af Love Commandos, hjælper nemlig også til. Der er over 300 par over hele Indien, der tager nye par ind og giver dem husly, når de akut har brug for et skjulested. Og det gør de, selv om det har været svært for dem at etablere sig.

»Det tager mindst fem år, fra et par forlader Love Commandos, til de har et nogenlunde normalt liv. For de starter fra nul,« siger Sanjay Sachdev. I et land, hvor det primært er familien, som udgør folks sociale sikkerhedsnet, kan det nemlig være meget hårdt at leve uden sin families hjælp og støtte.

Derfor har Love Commandos også den regel, at hvis unge par ikke er gift, så skal de giftes, så snart de ankommer til organisationens lejligheder. Kvinder, der lever uden den sociale sikkerhed, som familien udgør, er nemlig særligt udsatte. Organisationens princip er, at manden ved at gifte sig med kvinden påtager sig ansvaret for kvindens sociale sikkerhed. Med andre ord skal man ikke bare have lov at løbe væk med en ung pige for sjov – det har alt for store konsekvenser for pigen.

Selv om de par, der bor hos Love Commandos, ofte er nygifte, er der ikke meget bryllupsrejse over de forhold, de lever under. Der bor 10 mennesker fordelt på to værelser i en treværelseslejlighed, hvor det tredje værelse udgør organisationens hovedkontor. Parrenes ejendele står i tasker og rygsække langs væggene i de to værelser, der fungerer som spisestue, soveværelse og dagligstue for de 10 mennesker, der om natten sover på den madras, de sidder på om dagen.

Flugten

I foråret 2014 arrangerede Vandanas familie, at hun skulle giftes med en mand, som den havde fundet. Hun nægtede. Og hun blev ved med at nægte. I frustration inviterede familien en indisk troldmand (en baba) på besøg. »Babaen blandede noget te til mig. Jeg nægtede at drikke den, men jeg blev tvunget til det,« mindes Vandana. Hun blev omtåget og husker ingenting efter det.

Dagen efter fortalte hendes søster hende, at hun havde sagt ja til at gifte sig med manden, og at forlovelsen skulle finde sted ugen efter. Vandana ringede desperat til Dilip. »Vi besluttede os for at flygte ud af byen,« siger hun.

Efter Vandana havde sagt ja til forlovelsen, havde hun fået lov til at gå i skole igen. En tidlig fredag morgen pakkede hun sin skoletaske med et minimum af ting for ikke at blive afsløret og tog hen til skolen, hvor Dilip ventede i en autorickshaw.

Efter flere dage på flugt med en opsparing, der hurtigt forsvandt, hørte de gennem Vandanas veninde om Love Commandos. Og sådan endte de to på en hemmelig adresse sammen med de fire andre par. Nu venter de på, at situationen bliver mere sikker. De frygter stadig, at Vandanas familie kan finde på at slå dem ihjel.

Et farligt kald

Sanjay Sachdev og hans kolleger fra Love Commandos betaler personligt prisen for at hjælpe unge mennesker som Vandana og Dilip. Flere konservative religiøse råd har udlovet en dusør på 500.000 rupies (ca. 50.000 kr.) på hans hoved. Men Sanjay Sachdev lader sig ikke afskrække. Han er sikker i sin sag.

»Det er naturen, der skaber kærligheden. Kærligheden er naturlig. Og de, som kæmper imod den, gør vold på naturen. Vi vil bare beskytte menneskeligheden, naturen og følelsen af kærlighed. Og vi har et mål om, at kærligheden skal regere verden en dag,« siger han.

Cecilie Debell og Lisa Christensens kortfilm ’Love Commandos’ er lavet i forbindelse med Danidas Verdensbilledlegat-konkurrence og har sammen med de øvrige kortfilm premiere i Øst for Paradis fredag den 14. oktober kl. 15

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eksistensen af Love Commando vidner vel om et Indien med mange forskellige værdier - og hvor nogen er villige til at kæmpe for unges ret til selvbestemmelse?