Læsetid: 8 min.

’Det mest alvorlige pis i verden nogensinde’

Én kommer fra et indremissionsk hjem, en andens mor jagtede den brune drage. Én har opdraget sine børn ud fra tre enkle regler, mens en anden ikke har tid til andet end at være mor. I en ny serie sætter Information fokus på forældreskabet, opdragelsen og statens krav til mødre og fædre
Én kommer fra et indremissionsk hjem, en andens mor jagtede den brune drage. Én har opdraget sine børn ud fra tre enkle regler, mens en anden ikke har tid til andet end at være mor. I en ny serie sætter Information fokus på forældreskabet, opdragelsen og statens krav til mødre og fædre

Jenz Koudahl/Spild af Tid

1. november 2014

Malene Neis, 38 år. Mor til en niårig datter. Kommunikationsmedarbejder og forfatter til kronikken ’90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor’

- Hvilke reaktioner fik du på din kronik om, at det ikke er særlig fedt at være mor?

»Jeg forventede, at mødrene ville give mig tæsk, men i virkeligheden var det mændene og bedsteforældrene, der reagerede voldsomst. Jeg tror, de har behov for at høre, at det er lykken at være mor, så det for dem retfærdiggør, at vi tager alt brækket og alle turene med 40i feber, mens de kan nøjes med alt det hyggelige flødeskum. Mange mødre har til gengæld takket for min kronik og kaldt mig ’hende, der turde sige det’.«

- Hvad har været dit værste fejltrin som forælder?

»Jeg har lyttet alt for meget til eksperterne og til råd og vejledning, som dybest set har været vildledende. Da min datter var helt lille fik jeg f.eks. at vide, at jeg skulle afspritte mine brystvorter, inden jeg ammede, og jeg stolede på, at ekspertvældet nok vidste bedre end mig.«

»Jeg fortryder også, at jeg sendte hende i en skole, som gjorde børn til små ensartede maskiner. Halvandet år på den forkerte skole betød, at hun mistede selvtilliden og troen på, at hun kunne noget selv. Hun havde vænnet sig til, at autoriteter fortalte hende, hvad hun skulle, så når hun kom hjem sad hun apatisk og ventede på ordrer.«

- Tror du, det er blevet sværere at være forælder?

»Min generation var prøveklud for 70’ernes pladderpædagogik. Vi er prøveklassen, vi er alle fejltagelserne. Derfor har vi besluttet, at vi skal være de absolut dygtigste forældre nogensinde. Vi slår knude på os selv, skulker fra vores arbejde og er en pain in the ass på arbejdsmarkedet. Der er ikke tid til at arbejde, når vi skal smøre madpakker, gå til forældremøder og logge ind på forældreintra, som vi nærmest skal bruge som vores private Facebook. Derudover er der forældrekomsammener, skole-hjem-samtaler og udstillinger af noget kunst, børnene har lavet, og sådan kører det. Jeg har ikke tid andet end at være mor. Det er derfor, at jeg kun har ét barn. Jeg fatter ikke, hvordan folk med tre får hverdagen til at hænge sammen.«

Keith Thomas Lohse, 46 år. Far til fire børn på 15, 12 og 10 år og en på 10 måneder. Vært på programmet ’Nattevagten’ på Radio24syv

- Hvilken slags børneopdragelse praktiserede dine forældre?

»Jeg ved ikke af, at de rent faktisk praktiserede nogen decideret model. De var i hvert fald hverken inspireret af Rousseau eller Maria Montessori. De gik ret hurtigt fra hinanden. Min mor for at ’jage den brune drage’ og blive skæv, min far for at ... være den, han nu er. Min bror og jeg røg på et hav af børne- og drengehjem og blev mest opdraget af tidens bedste Summerhillagtige pædagoger med lilla bleer. Så jeg takker totalt den danske stat for, at jeg er blevet til noget. Eller anklager den, alt efter humør.«

- Hvilken opdragelse praktiserer du?

»Det kan godt være den sagnomspundne ’sociale arv’, der spiller ind, men ikke nogen særlig. Hvis den er sulten, fodrer jeg den, hvis den har skidt, skifter jeg den. Derudover bruger jeg en masse tid på at rulle en legobil henover gulvet og sige bruuuum og dyyyt. Men vi synger også meget sammen, og så kradser hun mig gerne i øjet eller på læberne, så jeg næsten græder og får lyst til at løbe væk.«

- Kan du mærke, at forældrerollen har ændret sig?

»Med fare for at lyde selvfed så kan jeg mærke, jeg tager det meget mere alvorligt nu, end da jeg fik min første unge for 15 år siden. Dengang syntes, jeg det var en leg – hovedsageligt for mødre. Nu kan jeg godt se, at det er det mest alvorlige pis i verden nogensinde.«

- Er du bekymret for måden, børn opdrages på i dag?

»Jeg kan huske en dreng fra min barndom, som ville sidde og trone vredt i hjørnet af sandkassen og hamstre alt det fælles legetøj. Ikke fordi han skulle bruge det. Men fordi – gætter jeg på, – at han var blød i bolden og blev kneppet af sine forældre. Senere dannede han nok Liberal Alliance, men det er en anden historie. Historien, jeg vil frem til, er, at jeg synes, der er absurd mange af hans slags nu. Og jeg synes hverken tidens tankegang, medier, politikere eller øvrige understøtter andet end dum tankeløs egoisme.«

- Hvordan oplever du kravene fra staten til din rolle som forælder?

»På samme måde som alt andet med staten: lammende, skræmmende og tæppet-under-fødderne-bortrivende. Vi taler jo fandme om at designe et menneske. Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere angstprovokerende i hele verden. I hele den skræmmende, brutale, uhyggelige, morderiske verden, hvor ens elskede lille nusseprinsesse skal udsættes for menses, dumme drenge, bumser, bøjler, højresvingende lastbiler, højresvingende regeringer og 20.000 andre former for svigt, jeg ikke kan gøre en skid ved«.

Klaus Riskær, 59 år. Far til fem børn på 27, 25, 7 og 6 år og en på 4 måneder. Erhvervsmand

- Hvordan er du opdraget?

»Jeg voksede op i et avantgardekunstnerhjem med en sund mistro til autoriteter, staten og retssystemet. Jeg er ikke opdraget til bestyrelsesdisciplin og kontrolgrupper. Det var noget, man skulle passe på, for det ødelagde initiativet, idérigdommen og det frie menneske. Jeg havde nok været bedre stillet med den succes, jeg havde i 80’erne, hvis jeg havde været opdraget i et mere borgerligt hjem med linealer og Herlufsholm. Min far mener i øvrigt, at han bærer en del af skylden for nogle af de problemer, jeg senere fik viklet mig ind i. Men har ikke gjort oprør mod min opvækst, for uden den var jeg blevet en helt anden Klaus Riskær. Sikkert én, Dagbladet Børsen ville have sat uendeligt meget mere pris på«.

- Hvordan har du opdraget dine børn?

»Jeg har kun været aktivt opdragende over for mine to ældste drenge. Jeg er ikke aktivt opdragende over for et ikke uanseligt antal børn, som er fulgt med i slipstrømmen. Den moderne kvindes selvrealisering bevirker, at nogle kvinder ser faderen som en unødvendig bestanddel af deres familieliv, men det er en helt anden debat, som er for lang at komme ind på her. Min rolle over for dem, jeg ikke opdrager, er bare at være til stede, holde kontakten og kramme dem mest muligt, når jeg ser dem.«

»Mine to ældste børn er opdraget ekstremt liberalt med kun tre regler: Man snyder ikke i skat, man kører ikke alkoholpåvirket i trafikken, og man tager ikke narko. De kan lave næsten alt andet, men de her få regler er jeg knivskarp på og udviser nultolerance over for. Samfundet skal nok lære dem, at de ikke skal køre folk ned, og at de ikke må røve en bank.«

- Hvad har været dit værste fejltrin som forælder?

»At jeg ikke har levet i en strandhytte med mine børn og leget med dem i sandet. Jeg har ikke været nogen hockey dad, og jeg kan godt være lidt ked af, at jeg bare ikke er den type. Jeg har altid været til stede og stået til rådighed for mine børn. Det er ikke sådan noget med, at jeg tvinger dem til at komme hjem til søndagsmiddag, for det er der sgu ikke nogen af os, der kan finde ud af. Det kan være vi har tømmermænd om søndagen, men jeg tror nu nok, jeg har set mine børn mere end så mange andre. Uden for min hoveddør har der altid været krig og kamp, mit hjem og min familie været min fredszone.«

- Hvad mener du om nutidens familieliv?

»Jeg har nogle relativt kontroversielle syn på familie, kærlighed og børn. Jeg mener, familien er vigtig, men jeg har aldrig ment, at man behøver gå gennem livet med den samme familie. Jeg er meget bekymret over digitaliseringen, som bringer folk over i et univers af misforstået tro på, at man kan klare alt selv. Unge mennesker er opdraget til at være digitale søvngængere, som lever alene og kan løse alt på en computer. Det er samme tendens, når man har 900.000 singler, der ikke har behov for at leve i parforhold, og det er samme tendens, når kvinderne begynder at være over 30, før de får deres første barn.«

Nina Smith, 59 år. Mor til fire børn mellem 20 og 35 år. Professor i nationaløkonomi

- Hvilken slags opdragelse fik du selv?

»En gammeldags, indremissionsk opdragelse på landet. Der var ingen tvivl om, hvad reglerne var, og hvor grænserne gik, men jeg fik ikke særligt meget egentlig opdragelse. Mine forældre arbejdede altid, og jeg kan faktisk ikke mindes, at de har sat sig ned og leget med mig«.

- Hvordan har du opdraget dine egne børn?

»Vores børn opdrages selvfølgelig helt anderledes. Alligevel har jeg nok taget lidt med fra min egen barndom. Jeg har aldrig syntes, at opdragelse var særligt vigtigt. Det, min mand og jeg har praktiseret, har handlet om at socialisere vores børn ind til fællesskaberne. De har måttet skovle møg fra fårene hvert forår, og de har lært at lave mad og gøre rent, fordi de har skullet hjælpe til. Nogle gange tænker jeg, at det er et under, at de er blevet til noget som helst i forhold til nutidens standarder. Vi afleverede dem i daginstitution klokken otte om morgenen og hentede dem klokken 17. Når jeg kigger på nutidens forældre, tænker jeg, at forældreskabet er blevet et enormt ambitiøst projekt med en masse konkurrencer om det perfekte forældreskab, man helst skal vinde. Jeg ville dumpe på langt de fleste parametre, forældre stiller op for sig selv i dag.«

- Hvad er der galt med nutidens opdragelse?

»Folk skal selv bestemme, hvad der er bedst for dem. Men jeg synes, forældre render til dit og dat med deres børn, men ikke er særligt tydelige i deres person. De servicerer deres børn og tør ikke give dem modstand. Jeg tror enormt meget på, at man skal give sine børn udfordringer. Man skal være der, når de har brug for det, men man skal lade dem gøre deres egne erfaringer. Og så har mange forældre ekstremt store forventninger til, at deres børn skal blive store succeser. Som jeg ser det, hænger den børneopdragelse ikke sammen.«

- Er det blevet sværere at være forældre?

»Jeg synes ikke, børnefamilierne har det sværere, end vi havde det for 30 år siden, men jeg synes, de gør det sværere for sig selv i bestræbelserne på at være perfekte forældre. Det er med til at flytte normerne for alle. F.eks. skal man nogle steder skrive, hvornår man henter sit barn, allerede om morgenen, når man afleverer det. Det er en udstilling af, om man nu er den, der henter sidst, og en ulidelig måde for forældrene at gejle hinanden op til at hente tidligere og tidligere. Når jeg henter mine børnebørn, har jeg sådan en umanerlig trang til bare at skrive ’sidst’.«

Serie

Opdragelse i konkurrencestaten

Unge er i dag mindre glade for livet og mere stressede end unge i tidligere generationer, selv om valgfriheden aldrig har været større. De er opdraget til selvansvar, men er det også med til at gøre dem uansvarlige og ude af stand til at håndtere samfundskriser? Og er forældregenerationen overhovedet i stand til at være autoritet i en foranderlig verden?

Information går tæt på tidens nye krav til opdragelse og dannelse.

Seneste artikler

  • Generationen, der gør sin værdi op i tal

    1. december 2014
    Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay
  • Der er gået fingerpegen i opdragelsen

    25. november 2014
    ’Man kan jo godt forstå, at ungen opfører sig sådan, når man ser de forældre,’ siger vi bedrevidende til hinanden. Men er det ikke lovlig enøjet at placere skylden for de uopdragne unger hos forældrene?
  • Mental modstandskraft er det nye pædagogiske modeord

    21. november 2014
    En række fagfolk mener, at børn og unge mangler mental modstandskraft. I stedet for diagnoser, flere psykologtimer og overbeskyttende forældre efterlyser de fokus på, hvad der kan gøre børn og unge mere robuste
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu