Læsetid: 1 min.

MoTI

18. oktober 2014

Drama på sommerhusvej: Onanerende mand nedlagt af politihund og peberspray

Man ser det for sig. Og ja, vi er ærligt talt lidt kede af ikke at kunne bringe historien i større opsætning. Faktisk bringer vi den slet ikke. Men vi blev så misundelige på vores kolleger, da vi så overskriften på bt.dk, over at de kan få lov at lave den slags overskrifter, at vi bare lige måtte prøve, hvordan det er. Nu er det gjort. Det lettede, tak.

/Jon Jørgensen

Mærkesag: Mechanofili

Efter at Dan Jørgensen i denne uge fik skabt flertal for ny, unødvendig lovgivning mod dyresex, må det efterhånden være svært at finde nye områder, hvor ministeren kan høste medieomtale og vælgergunst. Men vi iler med en ny idé, så vores kolleger kan få noget at skrive om. I Danmark er der 2.278.000 biler. Og nogle af dem bliver faktisk voldtaget af mennesker. Det hedder mechanofili, når man er seksuelt tiltrukket af motorkøretøjer og boller med bilens køler og bagende. Her i spalten kan vi ikke se, hvorfor der skal skelnes mellem en gris og en Berlingo. Så Dan: Se at få talt med Magnus Heunicke om noget lovgivning, så vi kan slippe for det svineri. En bil kan jo heller ikke sige nej.

/Line Vaaben

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu