Læsetid: 9 min.

På besøg i en anden verden

Alt imens der kloden rundt gås på gaden for det truede klima, og FN holder topmøder om nødvendigheden af indgreb mod drivhusgasserne, samles folkene fra den hjemlige olie- og gasindustri til eget topmøde om en strategi for ny energi til det fossile eventyr i Nordsøen
Mod nord. Med et turbulent marked og svindende perspektiver for Nordsøen er det svært at trække investorer til Nordsøen som her det danske Halfdan-felt. De vender i stedet blikket mod Arktis, store vanddybder og ukonventiel olie.

Mod nord. Med et turbulent marked og svindende perspektiver for Nordsøen er det svært at trække investorer til Nordsøen som her det danske Halfdan-felt. De vender i stedet blikket mod Arktis, store vanddybder og ukonventiel olie.

Claus Fisker

18. oktober 2014

Der var kaldt til møde i olie- og gasindustrien. De kom fra alle verdenshjørner til DR Koncerthuset, repræsentanterne for Mærsk, for DONG Energy, for olieselskaberne Shell, Chevron og Hess. De kom fra underleverandørerne og konsulentfirmaerne, fra myndighederne, brancheorganisationerne og videns- og forskningscentrene om olie- og gasudvinding. De kom fra ind- og udland. 250 herrer og 70 kvinder.

Oil & Gas Summit 2014, årets store sammenkomst, arrangeret af brancheorganisationen Olie Gas Danmark, indledt med frokost, efterfulgt af oplæg og debat og afsluttet med wine, snack and network. Konferencesalen lå henlagt i dæmpet belysning med en storskærm som bagtæppe, hvorpå man kunne følge døgnets skiften kloden rundt via dens storbyer, vækstcentre og infrastrukturer badet i elektrisk lys – iøjnefaldende dokumentation for, hvordan fossil energi holder den globale økonomi kørende.

Temaet for dagen var klart. The Oil & Gas We Need – Maximising economic recovery from the North Sea to the benefit of society.

Og temaet blev slået fast fra start. En lille introfilm på den store skærm mindede om olie- og gasindustriens »umådelige skattebidrag, som er med til at sikre det Danmark, vi ønsker«, og brancheforeningens formand, senior vice president hos Maersk Oil Troels Albrechtsen, fulgte op med påmindelsen om, at sektoren er en af de største bidragydere til Danmarks skatteindtægter og dermed til job og velfærd.

»Derfor er det en fælles udfordring at maksimere olie- og gasudvindingen fra Nordsøen,« sagde formanden til forsamlingen og understregede, at den fossile nordsøenergi kan vedblive med at være vigtig bidragyder i 30 år eller mere, hvis blot barriererne elimineres.

Turbulente tider

Netop nu er tiderne turbulente og besværlige for olieindustrien. Trods visheden om de tilbageværende reservers begrænsning og udsigten til en knaphed, der på sigt gør olien mere værdifuld, har oliepriserne været i konstant fald siden juni. I disse dage sælges den europæiske referenceolie – såkaldt brent crude fra Nordsøen – for ned til 83 dollar pr. tønde, hvilket er det laveste i næsten fire år og et fald på over 40 pct. i forhold til toppunktet i 2008 på 147 dollar pr. tønde. Amerikansk referenceolie – WTI crude fra Texas – handles p.t. for 81-82 dollar, den laveste pris i over to år.

Forklaringen er en kombination af global økonomisk afmatning med deraf følgende dæmpet efterspørgsel og en samtidig stigende produktion af olie, primært i USA, men også i flere OPEC-lande, der synes at have indledt en priskrig mod USA.

For USA handler det om, at den nyvundne adgang til ukonventionel skiferolie har givet ny mulighed for at skabe økonomisk vækst og dæmpe USA’s store afhængighed af importeret olie. Men når produktionen af skiferolie stiger så hastigt, hænger det også sammen med denne olies svære tilgængelighed og den ’boretrædemølle’, der ifølge fagfolk følger med: Den kontroversielle og bekostelige frackingteknologi kan kun sikre adgang til olie i de dybe skiferlag i et meget begrænset område og i begrænset tid, og derfor er rentabiliteten anstrengt. Der må hele tiden efterforskes og bores flere huller for at skaffe ny olie til at betale omkostningerne ved de forudgående boringer.

»Det er faktisk ikke så profitabelt i øjeblikket. Det økonomiske udbytte fra den ukonventionelle olie er lavt. Situationen er meget udfordrende i USA netop nu,« sagde oliemarkedsanalytikeren Simon Wardell fra den store analysevirksomhed IHS under olie- og gastopmødet.

Så de amerikanske producenter af skiferolie kører på i højt tempo for at sikre økonomisk gevinst på et svært marked – lige indtil olieprisen måtte nå ned til det punkt, hvor situationen tipper, dvs. hvor skiferolien bliver direkte underskudsgivende, og hvor man derfor vil indstille boringer. For nogle af de amerikanske felter er man ifølge fagfolk nu på grænsen.

»80 dollar pr. tønde er et psykologisk niveau,« sagde torsdag olieinvesteringseksperten Jonathan Barratt, Ayers Alliance Securities, til finansmediet Bloomberg.

OPEC-landene søger normalt at stabilisere i den globale oliepris ved at regulere deres produktion op og ned. De aktuelt lave priser skulle derfor tilsige en dæmpet OPEC-produktion, men reelt øger Saudi-Arabien og andre OPEC-lande produktionen. Det er et signal om priskrig: I modsætning til f.eks. de amerikanske skiferolieproducenter og andre med omkostningstunge oliefelter kan OPEC godt tåle en lavere oliepris, så ved at øge produktionen og samtidig sænke prisen kan OPEC klemme andre ud og bevare de markedsandele, som ellers er truet af bl.a. skiferolien og den skrantende efterspørgsel.

På skrump

Det var på denne baggrund af et p.t. turbulent internationalt marked med lave priser og rigelig olie, at branchens folk holdt deres topmøde om de tilbageværende rigdomme i Nordsøen. Med til situationsbeskrivelsen hører, at såvel DONG Energy som norske Statoil og andre selskaber i øjeblikket fyrer folk i deres oliedivisioner på grund af den pressede lønsomhed. Mens DONG har varslet 100 fyringer, skiller den norske olieindustri sig af med 5.500 medarbejdere. Samtidig droppes planlagte efterforsknings- eller produktionsprojekter: Statoil udskyder en tjæresandsproduktion i Canada, ExxonMobil har udskudt lagt en storstilet olieboring i det arktiske russiske Karahav m.m.

I den situation er det ikke helt let at vinde gehør for budskabet om, at nu må alle gode kræfter sættes ind på at presse mere olie og gas ud af Nordsøen. Det var ikke desto mindre budskabet denne dag i DR Koncerthuset.

»Olie- og gasindustrien står over for store udfordringer med stigende omkostninger, der har ført til, at projekter droppes,« sagde brancheformand Troels Albrechtsen.

I den danske del af Nordsøen toppede olieproduktionen i 2004, er siden da faldet til under halvdelen og skrumper p.t. med 10 pct. om året som udtryk for, at de rimeligt tilgængelige reserver er hentet. Til gengæld stiger CO2-udledningen pr. produceret tønde, fordi det koster stadig mere fossil energi at hente ny olie op.

Energistyrelsen forudser i sine prognoser et fortsat fald i retning af nul, passerende et niveau om 10 år på ca. en tredjedel af det nuværende. Prisen for efterforskningsboringer er steget med 140 pct. siden 1980’erne, og antallet af sådanne boringer er på det laveste niveau i omkring 50 år. Der findes mindre og mindre, og kun ét nyt felt er udviklet til produktion de seneste 10 år – alt sammen billeder på, at de kendte reserver er under udtømning og eventyret tilsyneladende på vej mod sin afslutning.

Nyt liv til olieindustrien

Men sådan skal det ikke gå, hvis det står til olieindustrien. Man håber, med Troels Albrechtsens ord, at »give nyt liv til olieindustrien i Danmark og forlænge produktionen i mange årtier frem.«

For verdens behov for olie vil angiveligt vokse længe endnu, og for Danmark vil der være masser af penge og arbejdspladser i at klemme mere ud af Nordsøen. Olie Gas Danmark henviser til en langsigtet prognose fra Energistyrelsen, ifølge hvilken udvikling af ny teknologi samt forventede nye fund skulle kunne muliggøre en kommende olie- og gasproduktion svarende til 40 pct. af alt det, der hidtil er produceret i den danske del af Nordsøen.

»Hvis bare halvdelen heraf udvindes, kan det give Danmark skatteindtægter på 190 mia. kr. inden 2040,« sagde Troels Albrechtsen.

Det forudsætter blot tre ting: øget efterforskning, øget produktion fra marginale oliefelter og øget indvindingsgrad fra de eksisterende felter. Hvilket alt sammen i sig selv forudsætter én ting: evne til at sikre øgede investeringer. Og her har Danmark et problem som den mindste spiller i farvandet.

»Danmark konkurrerer med Norge og Storbritannien om investeringer i Nordsøen. Kun fire pct. af investeringerne i produktion og udvikling i Nordsøen foregår i den danske del,« sagde en indbudt analytiker, James Webb fra det store energikonsulenthus Wood Mackenzie.

Med dagens turbulente markedssituation og med de svindende perspektiver for Nordsøen er det i dag næsten ikke muligt at trække de store olieselskaber til Nordsøen med nye investeringer. De vender i stedet blikket mod nye uprøvede horisonter: Arktis, meget store vanddybder, ukonventionel olie.

Derfor må den ønskede nye indsats og de nødvendige investeringer komme fra mindre investorer samt fra selskaber, der har bedre råd, f.eks. i kraft af lavere omkostninger.

»Kinesiske og asiatiske selskaber køber andele i Nordsøen fra selskaber som Shell og andre, som kigger i nye retninger,« fortalte Simon Wardell.

Konkret har f.eks. det statslige kinesiske olieselskab Sinopec købt 49 pct. af det canadiske selskab Talisman Energys interesser i den britiske del af Nordsøen, Abi Dhabi-selskabet TAQA har købt dele af BP’s oliefelter samme steds, den russiske milliardær Mikhail Fridman søger at købe sig ind flere steder, mens amerikanske ConocoPhillips prøver at sælge ud.

Skattelettelser tak

På olie- og gastopmødet gik det som en rød tråd gennem oplæg og paneldebatter, hvad der ifølge industrien skal til for at bringe ny energi til det fossile eventyr i Nordsøen: økonomiske incitamenter fra regeringen, som gør det attraktivt for selskaber og investorer at lede efter og udvinde de svindende, svært tilgængelige ressourcer.

»Målrettede incitamenter på skatteområdet,« sagde f.eks. DONG Energys koncerndirektør for olie og gas, Søren Gath Hansen.

»En eller anden form for skattelettelser,« sagde Jakob Thomasen, CEO hos Maersk Oil.

»Er skattemæssige incitamenter virkelig det eneste, der kan gøre det,« spurgte topmødets ordstyrer Martin Breum olieanalytikeren Paul McConnell fra Wood Mckenzie.

»Ja, det er jeg enig i,« svarede McConnell, og smilene bredte sig i salen.

Hele tre repræsentanter fra centraladministrationen var inviteret for at høre budskabet fra industrien og kommentere det: Direktør for Energistyrelsen Morten Bæk, departementschef i Erhvervs- og Vækstministeriet Michael Dithmer samt klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen.

»Olie Gas Danmark er en stemme i den danske debat, som vi tager meget seriøst,« forsikrede Morten Bæk.

»Jeg lover jer: Vi vil være åbne for jeres nye ideer. Jeg ser meget frem til et nyt samarbejde, der kan øge lønsomheden for industrien og samfundet,« betonede han med henvisning til det nyligt annoncerede samarbejde mellem regeringen og olie- og gasindustrien om at formulere en ny langsigtet strategi for øget udvinding i Nordsøen, til præsentation i foråret 2015.

Hertil kommer det nye Center for Olie og Gas på DTU, som med en hidtidig Mærsk-direktør i spidsen og én mia. kr. fra Dansk Undergrunds Consortium i ryggen skal være med til at udvikle teknologien til at hente mere olie op.

Morten Bæk understregede, at han ikke følte sig skizofren over at arbejde for at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050 og samtidig for at øge dansk produktion af fossil energi.

»Verden vil behøve olie og gas længe endnu. Så selv når vi har faset ud, er der et verdensmarked at kanalisere ind i. Så enkelt er det,« sagde Energistyrelsens direktør.

At arbejde på en platform

Klima- og energiministeren, der skulle have givet sit oplæg midt i programmet og deltaget i flere paneldebatter, var forsinket og kom først som sidste punkt på topmødets dagsorden. Han fastslog, at klimaændringerne er en alvorlig trussel mod livet, og at regeringen står fast på at gøre Danmark fossilfrit i 2050.

»Men jeg anerkender fuldt ud, at vi behøver olie mange år endnu.«

Adspurgt om regeringen vil imødekomme industriens ønske om målrettede skattelettelser eller andre incitamenter til at investere i Nordsøen, sagde Helveg Petersen:

»Vi kan ikke beskatte hårdere end nabolandene eller så hårdt, at olieselskaberne ikke vil producere. Men jeg er ikke rede til at give skattelettelser i forhold til dagens niveau.«

Flere af industriens folk i salen klagede over, at den megen tale om at gøre Danmark fossilfrit får unge talentfulde mennesker til at vende sig bort fra olie- og gasindustrien og dermed skaber et rekrutteringsproblem.

»Vi må vise stolthed over det, vi laver, og forklare, at der er masser af muligheder,« sagde Steen Brødbæk, direktør i Semco Maritime, der arbejder for offshoreindustrien.

»Jamen, hvad er mere appellerende end at arbejde på en platform. Jeg ville elske at gøre det,« forsikrede ministeren.

Direktøren for Olie Gas Danmark, Martin Næsby, rundede topmødet af med at gøre opmærksom på, hvordan de hårdtarbejdende mænd og kvinder i olie- og gasindustrien hver dag tjener 60 mio. kroner hjem til Danmark.

»Vi kan alle være mere end stolte af vor industris resultater,« sagde han.

Og så var der wine, snack and network.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Torsten Jacobsen
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Olaf Tehrani, Torsten Jacobsen, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hvad skal få dem til at vågne op? Selvom de blev dyppet i olie og rullet i fjer, ville de nok fortsætte. De kan nok ikke andet, end det de er blevet hjernevaskede til at gøre. Det nye skal komme nedefra.

Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

I forbindelse med artiklens omtale af introfilmen, der skulle minde om, hvilke store skatteindtægter olieindustrien bidrager med, kom jeg til at tænke på udsendelsen 'Shirley og Hinda - oprørske oldemødre' (fra DR), hvor de tager til Wall Street Dinner og her blandt andet af pingerne (aggressorerne) får at høre "Det kræver ægte lederskab, at opbygge et omsorgsfuldt samfund ...", www.dr.dk/tv/se/shirley-og-hinda/shirley-og-hinda-oproerske-oldemoedre#!.... Hykleri, så det driver ned ad væggene. Et hykleri, der ganske tydeligvis også er tilstede hos de omtalte olieselskaber, når de senere på mødet udtrykker ønske om skattelettelser. Hvor dum og selvmodsigende har man egentlig lov til at være? Åbenbart ubegrænset, hvis bare man har magt nok.

Torsten Jacobsen

Hvorfor i alverden bijobber Martin Breum hos olieindustrien? Tjener han ikke nok som journalist ved DR?

Åbenbart ikke. Vi må have sænket topskatten, så hårdtarbejdende TV-journalister ikke er tvunget til at pantsætte deres troværdighed.