Læsetid: 8 min.

Superinternettet vil afskaffe kapitalismen

Kapitalismens paradoks vil afskaffe kapitalismen. Inden for de næste 35 år vil ’superinternettet’ gøre os til frivillige producenter i en kollektiv deleøkonomi, hævder den amerikanske tænker Jeremy Rifkin
Det gamle vakler. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger, siger Jeremy Rifkin.

Det gamle vakler. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger, siger Jeremy Rifkin.

Karlheinz Schindler

18. oktober 2014

Man kan blive helt rundt på gulvet af den uforblommede optimisme, der præger den amerikanske tænker og aktivist Jeremy Rifkins syn på den globale økonomi.

»Min fornemmelse er, at vi lige nu kan skimte et nyt økonomisk paradigme i horisonten. Det er en deleøkonomi, collaborative commons, der i øjeblikket blomstrer ved siden af den kapitalistiske økonomi. Nogle gange drager de nytte af hinanden, andre gange er de bitre rivaler«, siger Rifkin til Information.

»Kapitalismen kommer ikke til at forsvinde, men den kommer til at blive grundlæggende forandret af dette nye økonomiske system, der vokser frem ved siden af den. I midten af dette århundrede, om 36 år, vil kapitalismen ikke være dominerende økonomiske form, men må dele scenen med collaborative commons.

Sådan lyder den vovede forudsigelse, der udfoldes omhyggeligt og med talrige eksempler i Jeremy Rifkins seneste bog The Zero Marginal Cost Society.

Kapitalismens paradoks

Som uafhængig tænker og forfatter til en række vidtrækkende bøger med fokus på klima og energipolitik, teknologi og økonomi, har den 69-årige amerikaner haft stor indflydelse blandt verdens ledere. Både Sarkozy og Angela Merkel lytter regelmæssigt til Jeremy Rifkins synspunkter. Selv den nyligt udpegede kinesiske premierminister Li Keqiang har erklæret sig som fan af Rifkins overvejelser om teknologiens forandring af den globale økonomi.

I The Zero marginal Cost Society ser Rifkin nærmere på de teknologiske forandringer som afgørende for en omfattende forandring af de økonomiske relationer mellem mennesker. For Rifkin er det tydeligt, at vi er på vej ind i et nyt økonomisk paradigme, der allerede nu er synligt og efter Rifkins skøn vil afløse kapitalismen i midten af dette århundrede.

»Der ligger et paradoks dybt begravet i hjertet af den kapitalistiske ånd. Ingen har tidligere bemærket dette paradoks, da det først begyndte at manifestere sig selv omkring 2000. Paradokset har været ansvarlig for markedets succes, men ironien er, at det i sidste ende fører til fremkomsten af en ny økonomi, sharing economy (deleøkonomien, red.).«

I et kapitalistisk system vil virksomheder i direkte konkurrence med tiden søge at nedbringe deres produktionsomkostninger med henblik på at maksimere deres profit. Samtidig vil virksomheder søge at sælge deres produkter billigere end deres direkte konkurrenter for at skaffe sig markedsandele blandt prisbevidste forbrugere.

I Zero Marginal Cost Society argumenterer Rifkin for, at vi i øjeblikket oplever en stadig mere fremskreden sammensmeltning af de tre afgørende netværk, der både i et historisk og aktuelt perspektiv udgør rammerne for økonomisk aktivitet: kommunikations-, energi- og transportnetværkene. Ifølge Rifkin var eksempelvis industrialiseringen i det 19. århundrede betinget fremkomsten af telegrafen (kommunikation), kulenergi og jernbanen (transport) som afgørende rammer for en centraliseret organisation af kapitalismen.

Teknologisk revolution

Rifkins teser kan lyde marxistiske, men selv afviser han både ’marxist’ og ’teknofuturist’, som nogle anmeldere har hæftet på efter udgivelsen af hans bog. Marx forudså kapitalismens kollaps, fordi den teknologiske udviklings indlejring i kapitalistiske produktionsforhold skærper klassemodsætninger og frembringer revolutionen. For Rifkin eksisterer det revolutionære potentiale ikke i de sociale relationer, men i selve den kapitalistiske økonomis paradoks.

Med andre ord virker kapitalismen ideelt set ved at nedbringe varepriser og øge teknologisk innovation. Kun ved hjælp af monopoler kan virksomheder fastholde deres privilegier og holde en kunstig høj pris. I en sådan situation har virksomheder intet incitament til innovation, hvorfor staten må træde til og bryde monopolet. Ifølge Rifkin vil kapitalismen i en monopolfri tilstand derfor frembringe en situation, hvor produktionsomkostningerne nærmer sig nul, hvorefter selve kapitalismen vil have afskaffet sit eget grundlag, fordi der ikke længere er nogen profit.

»Vi har aldrig forventet en teknologisk revolution af produktiviteten, der var så ekstrem, at man rent faktisk kan reducere marginalomkostningerne for nogle varer til noget nær nul og dermed gøre dem potentielt gratis.«

Rifkin peger på USA’s tidligere finansminister under Bill Clinton, Larry Summers, der i kølvandet på 00’ernes IT-boble overvejer, hvad der skal komme efter det kapitalistiske paradigme. Mens Summers anbefalede tidsbegrænsede monopoler som et svar på kapitalismens iboende tendens til at generere faldende marginalomkostninger, er Rifkin overbevist om, at udviklingen peger i retning af et nyt økonomisk paradigme. På et sådan tidspunkt er tiden kommer til kollaborativ fælleseje, lyder Rifkins centrale argument.

»Vi har allerede set nul marginalomkostningsfænomenet lægge hele industrier i grus i de 14 år, der er gået siden Napster. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger«, siger Rifkin og peger også på udbredelsen af gratis undervisningsvideoer som et eksempel på den nye deleøkonomi.

»De andre industrier siger: Det er de andre branchers problem. De synes tilsyneladende at tro, at der eksisterer en firewall, der kan beskytte dem fra en udvikling hen mod nul marginalomkostninger,« siger Rifkin.

»I min bog hævder jeg, at denne firewall nu er blevet nedbrudt af tingenes internet. Når man fusionerer kommunikationsinternettet, der allerede har haft grumme konsekvenser for medie- og underholdningsbranchen, med energiinternettet og transportinternettet kan folk drive deres egen økonomisk aktivitet og samtidig transportere den uden marginalomkostninger.«

Forbruger og producent

Når Rifkin kan forestille sig en produktion uden omkostninger, skyldes det naturligvis ikke mindst vores teknologiske udviklingsstadie. Med andre ord kan vi inden for en overskuelig fremtid – Rifkin taler om anden halvdel af det 21. århundrede – se frem til at lade maskinerne overtage alle aspekter af arbejdet. Maskiner, der kan reproducere og reparere sig selv. Maskinerne skal med andre ord redde både os og drømmen om et andet system. Lyder det som verdensfjern teknofuturisme?

Nej, siger Rifkin og peger på, at udviklingen allerede er synlig i kommercielle deletjenester som eksempelvis Airbnb, hvor private kan udleje deres hjem, eller den privatejede taxatjeneste Uber som et led i en delebaseret økonomi, der nedbringer produktionsomkostningerne og har potentiale til at overflødiggøre traditionelle hoteller og taxatjenester til forbrugernes fordel.

Rifkin taler derfor også om forvandlingen af den traditionelle forbruger fra consumer til en såkaldt prosumer, der selv er med til at producere varer og efterfølgende stiller dem til rådighed til fællesskabets bedste. »Enhver af os kan være pro-sumer,« siger Rifkin om sit eget begreb, der dækker over den vareproducerende forbruger i form af enten individer eller små virksomheder.

I det hele taget udgør internettets forandring af vores forhold til privat ejendom en afgørende model for Rifkin. Når vi på nettet er med til at dele indhold gratis, skyldes det nemlig ikke vores jagt på personlige fordele eller ophobning af materielle goder. I stedet er vi med til at fremelske en social kapital. Yngre mennesker er ikke længere optaget af ejerskab, men satser på deling – populært sagt – af filer, biler og sociale profiler. Når Rifkin forventer et økonomisk paradigmeskifte inden for de næste 35 år, skyldes det netop, at moderne teknologi i stadig større grad formår at integrere kommunikation, energi og transportnetværk.

»Vi ser lige nu en sammensmeltning af disse tre netværk i en tredje industriel revolution. Kommunikationsnetværket er i færd med at transformere sig til et tingenes super-internet. Det er ved at smelte sammen med et spirende energinetværk bestående af vedvarende energi og et digitaliseret automatisk transportinternetværk, eksempelvis i form af 3D-printere. Det er med andre ord tre internet samlet i ét netværk, der kan anvendes til generelle formål,« siger Rifkin, der omtaler det nye supernetværk, han ser for sig.

»Vi kan gå på ’tingenes internet’, hvis det er åbent og transparent, og vi vil vide det samme, som alle andre ved om de økonomiske aktiviteter, der finder sted. Det er første gang i historien. I traditionel kapitalisme har sælgeren ofte viden, som køberen ikke har. Men her har vi et totalt transparent billede af alt, hvad der foregår i real time. Enhver kan bruge deres smartphone, computer eller apps eller bruge diverse algoritmer til at øge produktiviteten dramatisk og reducere marginalomkostningerne og producere deres egne produkter eller tjenester i deleøkonomien og gøre dem gratis.«

Langsigtede besparelser

Helt konkret peger Rifkin på placeringen af intelligente sensorer i landbrug, varehuse, butikker og i såkaldte smart homes, der administrerer energitilførslen af energi til en given husstand på intelligent vis. En anden af Rifkins forudsigelser gælder vores energiforbrug. Efter omstilling til et nyt alternativt system, der vil erstatte kulbaserede energiformer. Ganske vist er installation af solceller på hustage en delvist bekostelig affære, men der er ofte tale om et engangsbeløb, der ikke står mål med langsigtede besparelser, mener Rifkin.

»27 pct. af tysk energi kommer nu fra sol og vind. I 2020 skal tallet være 35 pct.«, siger Rifkin og peger på, at priserne for installation af sol og vind-teknologi har været nedadgående i 20 år. Når man har betalt den faste udgift for teknologien, er energiproduktionen gratis. Solen sender ikke en regning. Man skal bare holde solcellepanelet rent«, siger Rifkin og understreger, at en stor del af produktionen af eksempelvis grøn elektricitet først og fremmest varetages af individer og mindre virksomheder.«

»Der er tale om kommunikationsteknologi, der mere effektivt kan styre økonomisk aktivitet. Nye energiressourcer, der på en mere effektiv måde kan levere energi til økonomisk aktivitet og nye transportformer, der bedre kan flytte økonomisk aktivitet«, siger Rifkin og fremhæver telegrafen og jernbanens afgørende betydning i den industrielle revolution og det kapitalistiske system.

Af samme grund forholder Rifkin sig kritisk til den franske økonom Thomas Pikettys analyser af indkomstuligheden under de kapitalistiske produktionsvilkår. Ifølge Rifkin har Piketty som økonom en tilbøjelighed til at udelade en historisk analyse af kapitalismens teknologiske rammebetingelser.

»Jeg kan godt lide Pikettys Capital, og han dokumenterer noget, vi alle ved: at indtægterne havner i toppen af det kapitalistiske system. Men han sagde noget, som alle økonomer siger, nemlig: ’Jeg er ikke økonomisk determinist. Jeg tror ikke på, at teknologi bestemmer.’ Det er meget naivt,« siger Rifkin og kalder den franske økonom for et eksempel på »traditionel frimarkedstænkning«.

»Piketty forstår ikke, at det er kommunikationsnetværket, energinetværket og transportnetværket, der er afgørende i et givent paradigmeskifte,« siger Rifkin.

Jeremy Rifkin
The Zero Marginal Cost Society.

368 sider. 16.99 pund.
Palgrave Macmillan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Elle
  • Sören Tolsgaard
  • Espen Bøgh
  • Jørgen Randrup Lassen
  • Carl Jakobsen
  • Dennis Berg
  • Jakob Silberbrandt
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Steffen Gliese
Thomas Elle, Sören Tolsgaard, Espen Bøgh, Jørgen Randrup Lassen, Carl Jakobsen, Dennis Berg, Jakob Silberbrandt, Mogens Højgaard Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Dette er vi nogle, der har kunnet se, siden vi i skolen lærte om det græske demokrati, hvor det ikke var teknikken, men slaverne, der muliggjorde en ikke-kapitalistisk vareudveksling.

Niels Engelsted

Håber der kommer nogle kommentatorer, der kan forklare, hvad der står i artiklen. Det er svært, når man er født ind i en anden alder.

Michael Reves, Torben Selch, Kurt Nielsen, Leif Andersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, randi christiansen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Det essentielle er netop fraværet af økonomi. Det er rigtigt, at det har en værdi, den er bare ikke økonomisk.

olivier goulin

Det lyder for mig som den sædvanlige ekstrapolation af tendenser, som fremtidsforksere er så glade for, men som i reglen lover mere end de holder.

En væsentlig faktor, der taler imod Rifkin's tese, er den selvsamme teknologiske udviklings fordringer. Den bliver hele tiden mere og mere raffineret og og kræver stadig mere avancerede og kostbare produktionsapparater, maskiner og knowhow. Det sidste er naturligvis oplagt at sprede og demokratisere vha. af den moderne kommunikationsteknologi, men hardwaren, produktionsanlæggene etc. er og bliver aldrig hvermands eje. Det er kun de største virksomheder, der har råd til at forske i og udvikle disse, og de vil naturligvis fortsætte med at værne om deres patenter og forretningshemmeligheder, som de altid har gjort. Og kun dem, der kan masseproducere til et globalt marked, har mulighed for at holde marginalomkostningerne nede - alt andet lige.

Så jeg tror ikke på Rifkins prognose for 2050. Den generelle idé om en parallel deleøkonomi, der sameksisterer med den globale kapitalistiske, er der ingen tvivl om. Den trend er allerede tydelig og vil formentlig vokse de kommende år. Men den globaliserede kapitalisme afgår ikke ved døden foreløbigt - og højst sandsynligt kommer den til at trække resten af den moderne civilisation med sig i graven, inden den når at blive erstattet af et alternativt paradigme.

Naturen har nemlig sine egne love, uagtet økonomernes og fremtidsforskernes fantasier.

/O

Andreas Holck Høeg-Petersen, Per Torbensen, Ib Heinisch, morten Hansen, Filo Butcher, Jørgen Steen Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Claus Piculell og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Husker hans entropi-bog ; den var ret interessant dengang. Min umiddelbare tanke her er, om de pro-ducerende led er interesseret i konkurrencen for con-sumerne udover den om at opkøbe medierne for disse lånenetværk. Synes ske allerede til bimlende summer.

Min erfaring er, at hver gang nogen bruger ordene "nyt økonomisk paradigme", så skal man ikke tage personen alt for seriøst.

Der er nogle sektorer, som er ved at blive lagt i graven pga. moderne kommunikationsteknologi som f.eks. rejsebureauer og postvæsner. Det er kreativ destruktion, når det er bedst. Hvis man vil producere biler, medicin, køleskabe og så videre, så kræver det dog stadig fabrikker, maskiner og en god R&D-afdeling, og jeg tvivler på, at internettet vil ændre særligt meget ved det.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ved godt, hvor man skal placere sine fremtidige investeringer - men siger det kun mod klækkelig betaling :-D

Filo Butcher, Leif Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Riskin siger: Kun ved hjælp af monopoler kan virksomheder fastholde deres privilegier og holde en kunstig høj pris... I en sådan situation har virksomheder intet incitament til innovation, hvorfor staten må træde til og bryde monopolet.

Situationen er måske meget nærmere end vi tror:

Selskaberne i USA er historisk rige og forældede
Regnskabssæsonen i USA viser, at selskaberne skovler penge ind og i forvejen svømmer i grønne dollarsedler. Det står i dyb kontrast til ældgamle produktionsanlæg, der ikke nogensinde har haft flere år på bagen... (Børsen 18-10-2014)

Niels Engelsted, Michael Reves, Filo Butcher, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Benjamin Bach, Torben Nielsen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvilke marginalomkostninger, hvilke patenter, Olivier Goulin? Intet tilsiger, at ikke de offentlige forskningsinstitutioner endnu bedre vil kunne varetage forskningen, og i en økonomi, der deler, er marginalomkostninger ikke-eksisterende, der handler det om det, som effektiviteten smadrer: omhu!

Steffen Gliese

Hvad er deleøkonomi i modsætning til bytteøkonomi? Det er meget simpelt, den er, at man ligeså godt kan lade andre få fordel af det, man gør for sig selv! "Jeg lavede en sammenkogt ret, og så kunne jeg ligeså lave nok til jer også, kære naboer", eller "Jeg sætter solceller op på taget, og bagefter kommer jeg over og sætter dine op også, nu, jeg er i gang."

Claus Piculell

Ordet "marginalomkostninger" spiller en central rolle i både bog (herunder i titlen) og anmeldelse, om end den sidste en enkelt gang måske forveksler ordet "omkostninger" i almindelighed med ordet "marginalomkostninger" mere præcist.
Er der nogen blandt Informations mange dygtige læsere, evt. andre kommentatorer her ovenfor, der ved, om Rifkin helt generelt tager sit teoretisk-økonomiske udgangspunkt i den omkring 1870 opståede neoklassiske 'marginalistiske' teori, der netop anså forholdet mellem marginalomkostning og marginalindkomst som afgørende for markedets ligevægtstilstand?
Og har nogen en idé om, hvad det betyder for holdbarheden af ovenstående forudsigelse?
Rifkin synes også med sin store vægt på teknologiens betydning at trække en del på Marshalls senere analyse af tidshorisontens betydning for den økonomiske teori (hans fire tidshorisonter) og ikke mindst på Kondratriefs helt lange og netop teknologiske bølger.
Gør det ham enig med folk som Mandel og/eller med de kapitallogiske selvudnævnte "marxister", der mente, at kapitalismen ville falde sammen stort set af sig selv.
På den ene side kunne der godt være mulighed for både fornuftig dialog og syntese, men på den anden side er der mildest talt grund til at være skeptisk over for enhver teori, der ikke tager menneskelig individuel og kollektiv handling ind som en væsentlig bestanddel og forventer et samfundssystems uundgåelige sammenbrud af 100% indre årsager.
Ikke mindst det kapitalistiske.
vh CP

Rifkin kan sige, hvad han vil, men det er rent Marx, blot iklædt 21. århundredes science fiction og et mildere resultat.

Det var også den opfattelse jeg var klædt på til, om man så må sige, Hansen. Nu er jeg lidt i tvivl, om jeg har misforstået begrebet. Problemet kunne værre, at nogen ser snittet til at profitere på en ellers kærkommen frihed. I det hele taget tales der meget om frivillighed, det virker ikke helt tilfældigt.

Claus Piculell

PS ...! Men der er mange dommedagsscenarier for tiden og med god grund. Selv forskere ved NASA er nu fremme med et studie, der forudser "industrisamfundets sammenbrud" - eller menes der mon reelt kapitalismens, jf. dens enedominans for tiden koblet med den voksende betydning af videnskab i produktionen?
Studiet er også en hel del mere i tråd med Pikettys angreb på den tiltagende, uholdbare, men systemisk befordrede ulighed og formentlig også et eller flere oprør fra de fattige og EVT. fornuftig kompromisvillighed fra eliten:
"Nasa-studie: Industrisamfundet er på vej mod kollaps"
http://ing.dk/artikel/nasa-studie-industrisamfundet-er-paa-vej-mod-kolla...
vh CP

morten Hansen, Filo Butcher, Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Der er efterhånden flere store tænkere og økonomer, der spår om at vi står ved tærsklen af et nyt økonomisk system. Et system vi ikke har set før. Det kan være derfor de står så famlende. Men der tegner sig alligevel en rød tråd igennem det. Og det er at det umuligt kan fortsætte ad denne vej. Den økonomiske elite kan have svært ved at vedligeholde deres position pga. den teknologiske udvikling og den hurtige vidensdeling der foregår på internettet.
Nogle spår at dollaren vil kollapse. Vores Fiat pengesystem, som er baseret på luft og ikke på guld, er ikke holdbart. Den stigende arbejdsløshed i EU pga.globaliseringen vil skabe uro, og nogle spår man vil se en spirende revolution.

Når 3D printeren for alvor får sin indmarch, så tror jeg der for alvor vil blive rykket ved udviklingen. Det kunne da være godt hvis man fik afskaffet de underbetalte arbejdere i Kina og Indien.
Og når transport, opvarmning og el kan blive erstattet af vedvarende energiformer, så bliver folk for alvor mere uafhængige.

Hvordan det kommer til at forme sig bliver spændende at se. Måske vil social kapital blive vigtigere end kapital, og materielle ting noget sekundært.
Det er op til mennesket hvilken drejning vi vil have det skal tage - og det bliver måske ikke uden kamp.

Michael Reves, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Marianne Rasmussen, Lars Lundberg, Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Peter

De patenter som nu engang beskytter virksomheder mod kopiering af deres idéer og produkter. De er jo trods alt en ikke uvæsentlig forudsætning for at virksomhederne har fordel af at innovere og forske - og patentering er dermed en væsentlig faktor i det kapitalistiske system.

Men der er mange andre faktorer, der taler mod Rifkins vision. Lad mig tage et konkret eksempel:

End væsentlig del af de store multinationale virksomheders værdi ligger i deres brand, undertiden opbygget og cementeret i folks bevidsthed gennem generationer. Tænk blot på Coca Cola, Levis, men også nyere virksomheder som Apple. Disse har naturligvis ikke monopol på deres produkttyper - de har masser af konkurrenter, der laver tilsvarende og ligeså gode produkter - men de har skabt en kollosal trofast skare af forbrugere, som sikrer dem en maginalfortjeneste, der er langt over nul. De kan altså opretholde en meget stor indtægtsmargin, qva den store efterspørgsel på deres produkter, selvom det måske reelt er deres navn og logo, folk efterspørger.

Den slags markedsmetafysik er umuligt at styre eller undgå. Det er udbud/efterspørgsel i sin reneste form. Virksomheder kan sælge varm luft på den konto, og de gør det. Efterspørgslen er igen holdt i ave af intens og kløgtig markedsføring, reklame og branding.

Jeg har oprigtig svært ved at se, hvordan en nul-profit økonomi skulle kunne true disse virksomheder. Det kan den kun i det omfang, at efterspørgslen efter nul-profit varer og brands bliver tilsvarende stor, og flytter sig fra de traditionelle virksomheder og produkter. Det sker indrømmet i et vist omfang. Styresystemet Linux er et godt eksempel. Det har mere eller mindre fortrængt dets kommercielle forgænger UNIX (i alle dets kommercielle varianter) på virksomheders og unviersiteters servere, fordi det her er helt på højde som server OS - men på PC-markedet hos den private forbruger, fik det aldrig sit store gennembrud - grundet kvaliteten af applikationer og af flere andre grunde. Det har ikke været i stand til at true Microsoft på det marked.

Og så er der, som nævnt, den helt enkle hurdle for de idealistiske konkurrenter, at de skal have en temmelig solid kapital i ryggen for at kunne opbygge et så avanceret innovations- og produktionsapparat, med laboratorier, udstyr, specialister, etc. - som kræves for at kunne udvikle og masseproducere en iphone eksempelvis. Det er ikke noget man bare printer ud på sin 3D-printer.

Men der er endnu dybere årsager til at Rifkins vision er utopisk. Og disse ligger i hele kapitalismens incitament og raison d'etre: Grådighed. Kapitalismen er i al sin banalitet drevet af grådighed, lige fra den lille husmor, der sælger sine tærter eller hækletøj på nettet - til de multinationale mastodonter med politisk magt. Alle vil tjene penge. Det er udsigten til rigdom, der driver hjulene for alle, med få undtagelser.

Og selv de, der starter idealistisk og med beskedne profitmarginer, måske tilmed gratis tjenester, vil lige så snart de får succes og gennembrud, naturligvis søge at maksimere deres profit.

Så hvis Rifkins vision skal blive virkelighed, så kræver det der kultiveres et helt nyt menneske, der ikke interesserer sig for rigdom, men kun for altruisme. Jeg ser ikke dette som nogen mainstream-trend, højst en subkultur. Der vil altid eksistere sådanne mennesker, men det er sjældent de samme, der banker store teknologitunge virksomheder op, og giver deres produkter væk til kostpris. Om ikke andet, vil deres aktionærer nok have en indvending eller to, mon ikke?

/O

Leopold Galicki, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@olivier goulin,
Du peger på kapitalismens monopoltiltag som værende kapitalismens stærkeste våben mod forandring...

..men dertil siger Riskin:

Kun ved hjælp af monopoler kan virksomheder fastholde deres privilegier og holde en kunstig høj pris... I en sådan situation har virksomheder intet incitament til innovation, hvorfor Staten må træde til og bryde monopolet.

...og det viser sig, at Riskin åbenbart har ret:

http://www.information.dk/comment/934602#comment-934602

og at monopolkapitalismen således er kapitalismens indre selvdestruktive gen.

Henrik Brøndum

Som en smule fagperson paa omradet kan Jeg maaske berolige alle med at konstatere at dette er fuldstaendig befriet for enhver substans og boer konsumeres som underholdning.

Steffen Gliese

Det, Rifkin peger på, er et system, hvor I lige mangler at forstå den afgørende forandring: at det ikke er en fordel at tjene penge mere! Det er en fordel at bidrage med noget, som man selv og andre kan have glæde af og brug for. Det er meget kantiansk, for det er den nødvendige og ønskværdige kommen væk fra kapitalismens nivellering af menneskers virkelige behov for at komme til sin ret og at være noget i andres øjne, ikke som en nummeret trækko, men som et selvstændigt, ligeværdigt individ i et fællesskab. Alt det, som kapitalismen igennem vore politikere og erhvervsliv i øjeblikket forsøger at forhindre udviklingen frem imod i ren desperation over det kommende tab af indflydelse.
Men det er ret interessant, at dette synes nærmest uundgåeligt at sætte sig igennem som netop entropi.

Steffen Gliese

Henrik Brøndum, som en fange i en lukket forestillingsverden vil du være den sidste til at se, hvad der rammer dig. :-)

Steffen Gliese

For hvad man skal tage højde for er, at teknologien også betyder, at den enkelte uden besvær kan dele uden at opleve et tab af betydning, men samtidig få gevinsten ved at have gjort noget for nogen.

randi christiansen

Er det columbusægget, cirklens kvadratur, den uudtømmelige kilde - eller er det den globale familie, der omsider vågner op til det faktum, at alt er forbundet, der er ikke noget, der hedder væk, og derfor er samarbejde den allerbedste ide i stedet for at spilde de kostbare ressourcer på krig.

Michael Reves, Katrine Visby, Steffen Gliese og Lars Lundberg anbefalede denne kommentar

Jeremy Rifkin er en god mand, så meget er helt sikkert, men når det er sagt, så er det her altså ikke første gang han drømmer.........

Andreas Trägårdh

Dele økonomi er jo bare helt almindelig husholdnings økonomi. Den har alle dage eksisteret og den er kapitalismen overlegen både i funktion, alder og udbredelse.

En Open Source bil? En Tabby. Den findes. 3D printer, de findes. Download instruktioner til din printer fra nettet eller design dem selv. Er I sikker på, at det er Marxisme at bekæmpe rigdom eller er det måske Robin Hood drømme, måske er det kristendom, slaveoprør, bondeoprør eller bare et oprør som så mange andre i historien. Den største fare for de tanker Rifkin kommer med, er ikke diverse ismer, men en ubændig trang hos nogle til at rage til sig.
Man sidder ved et kaffebord sammen med fem af verdens rigeste. På bordet er der seks stykker kage, et til hver. Og alle får et stykke, for det er vil være en overskridelse af alle dine normer, at tage to eller flere stykker, så der er nogen der intet får. Man deler pænt.
Når vi forlader kaffebordet, glemmer de meget rige deres opdragelse, og tager hvad de kan rage til sig. Jeg er heldig at stå til bage med krummerne, for der er mange der intet får overhovedet.
Jeg tror langt hen af vejen på Rifkins visioner, men jeg tror også, at vi skal have fat i nakkeskindet på de rigeste personer, og lære dem om gode manerer og bordskik, når jordens resurser skal fordeles.

Michael Reves, randi christiansen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"tingenes internet"

Dette er en ekstremt ringe oversættelse af begrebet "internet of things". Hvis man ikke kender begrebet på forhånd som jeg (som er systemudvikler), så vil man være helt tabt her, og endda have problemer med at slå det op. Jeg ville som oversætter have beholdt den engelske betegnelse.

Centrum i den næste revolution bliver 3D-printeren. Med den vil man være i stand til selv at producere næsten hvad som helst. I starten vil det være i plastic, men der arbejdes allerede på metal-printere til almindelige forbrugere (ihvertfald de blødere metaller under stål).

Dette vil blive en parallel til Napster-revolutionen, som gennem digitaliseringen af musik sammen med fremkomsten af internet til almindelige forbrugere gjorde det muligt helt gratis at dele musik.
Ligeså vil det være muligt med et digitalt 3D-design (de fleste fysiske produkter designes i 3D allerede) at overføre design som filer, på nøjagtigt samme som man tidligere overførte musik. Et 3D-design kan printes på en 3D-printer. Det vil være så nemt som at trykke "Play" på sin walkman i Napster-tidsalderen.
Med tiden vil også de meget avancerede printere blive tilgængelige for almindelige forbrugere. Det amerikanske militær printer allerede reservedele til sine køretøjer, hvilket selvsagt skal ske i et ekstremt solidt materiale. Som med al anden teknologi vil sådanne printere blive bragt ned i pris og gjort tilgængelige.
Der udvikles også store printere som kan printe huse. Jeg forventer ikke at disse bliver tilgængelige lige med det samme, men prisen vil nok komme så langt ned, at man relativt billigt vil kunne leje en sådan til at printe sig et hus.

Det bliver nærmest en Star Trek-verden, hvor alle har alt, hvad de ønsker. Med replikatoren i Star Trek, med 3D-printeren i denne verden. Vi skal nok lidt længere frem inden vi maskiner som kan bygge produkter på det atomare niveau :)

Printerne vil kræve råstoffer, og det vil være hertil, kapitalisterne bliver nødt til at flygte, når 3D-revolutionen for alvor slår igennem.

Hold nu op. Riskin skriver:

"I et kapitalistisk system vil virksomheder i direkte konkurrence med tiden søge at nedbringe deres produktionsomkostninger med henblik på at maksimere deres profit. Samtidig vil virksomheder søge at sælge deres produkter billigere end deres direkte konkurrenter for at skaffe sig markedsandele blandt prisbevidste forbrugere."

Preben Wilhjelm skriver om samme udvikling i "Krisen og den udeblevne systemkritik":

"Afsætningsproblemet, som af gode grunde ikke spiller nogen større rolle hos Marx, er blevet helt centralt:

...kapitalismen umuliggør sin egen overlevelse, hvis den konsekvent efterlever sin ’naturlige’ tilbøjelighed til at ”betale den lavest mulige pris for lønarbejde”. Der er blot ingen mekanisme indbygget i systemet, som modvirker driften mod selvdestruktion. Modsigelsen består stadig i, at den enkelte producent, og nu også branche og ligefrem nation, må stræbe efter lavest mulige lønomkostninger, men samtidig håbe på, at alle de andre betaler højere løn, så vi kan afsætte til dem. ”At styrke konkurrenceevnen” hedder det, når erhvervsfolk, økonomer og politikere skal sætte ord på modsigelsen."

Den gordiske knude som afsætningsproblemet (profitmaximeringen), er for kapitalismen, er et studie værd, også for marxister.

Silicium...

randi christiansen, Katrine Visby, Ole Nielsen, Claus Jensen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Det kommer aldrig til at ske. Vi drives bla af grådighed som menneske. Det ser man i større eller mindre omfang i alle menneskets udviklingsfaser. Vores samfund bygger også på dette, selv en isoleret indianerstamme kan dokumentere dette. Jeg vil have mere end min nabo ergo er teorien død.

Steffen Gliese

Men på et afgørende felt er vi længere end Marx - endelig! - nemlig muligheden for at fremstille efter behov, når 3D-revolutionen for alvor slår igennem.
Hvor går folk hen for at manifestere sig overfor naboen, når man i princippet kan få sit behov opfyldt ved et tryk på en knap? Der er kun designet og innovationen tilbage. Og så selvfølgelig generøsiteten. Det var, hvad det hidtil kendteste samfund med relativt ubegrænsede ressourcer og en "evighedsmaskine" præsterede, nemlig Athens demokratiske bystat. Hæren af slaver - og her er det værd at huske, at slaver i Oldtiden var noget andet end det racistiske slaveri tætte på vor tid - klarede arbejdet, enten det ekstremt hårde minearbejde i statens sølvminer, produktionen eller servicesektoren.
Private menneskers rigdom havde ikke rigtig noget sted at gå hen andet end ind i statens aktiviteter med den deraf afledte stråleglans, som det medførte at være blevet udset af guderne til at bidrage med et krigsskib eller en teaterproduktion til statens opretholdelse. Bedre endnu var de selvfølgelig ved at lægge kødforsyningen ind under ofre til guderne, hvilket betød fordeling af kød ved lodtrækning til byens mange husholdninger. Der var mange offerdage i det rige Athen.

Steffen Gliese

Du tager afgørende fejl, Peter Nielsen. folk drives af ønsket om at blive set og komme til sin ret. Når dette kun kan ske igennem forbrug, bliver dette pejlemærket; men det skal derfor i stedet kun kunne ske gennem handling. Mennesket er som hovedregel hjælpsomt, når det kan være det, og teknikken skaber en så tilstrækkeligt rimelig sikkerhed for behovsopfyldelse, at mennesker kan være hjælpsomme. Jeg er næppe den eneste med dårlig samvittighed over ikke at kunne alle hjemløse, jeg møder, en halvtredser.

Michael Reves, randi christiansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"Men på et afgørende punkt er vi længere end Marx.."

Skal vi nu ikke lige klappe hesten - kapitalismen har aldrig været gode til at tilrettelægge revolutioner, der ikke forøgede deres profit. Et frit fald er ofte deres løsning...

Henning Wettendorff

Det ligner microwork konceptet som i stor stil inddrager tredje verden online arbejdere i 'crowdtagging' af billeder og snart alt muligt på "Internet of Things"?
http://bigthink.com/think-tank/defying-the-birth-lottery-and-creating-jo...
Bølgen udgår fra Californien og støttes af Google, Microsoft m.fl. som dygtigt forstår at udnytte de næsten gratis bidrag. Om firmaerne har tænkt sig at dele de enorme mængder af næsten gratis produceret tagging er jeg dog noget i tvivl om (også om man kunne forestille sig at afrikanerne skulle bidrage helt gratis, til gengæld for fri adgang til at udnytte alt det crowdsourcede materiale, og derved indfri Rifkins vision)

olivier goulin

I hele kapitalismens historie har kommercielle muligheder og nye forretningsområder været nøje bestemt af de teknologiske fremskridt og udbreddelsen af disse til masseforbrugerne. Efterhånden som 'produktionsapparaterne' selv bliver forbrugergoder, er der naturligvis varer og tjenester, der meget hurtigt bliver overflødiggjort, fordi forbrugerne selv kan producere dem. Et godt eksempel på dette er laserprinteren, som i dag kan printe i samme kvalitet som en traditionel offset-trykker, og elektroniske læsemedier har tilmed gjort papirmediet overflødigt i mange sammenhænge. Konsekvensen er lukning af aviser, dagblade, forlag, etc. Et andet eksempel er de elektroniske mails underminering af postvæsenets forretningsgrundlag (grunden til at portoen er eksploderet de seneste år, i øvrigt samtidig med at Post Danmarks tjenester skæres bort). Hele forretnings områder falder bort.

Og det helt oplagte eksempel er jo de hundredevis af traditionelle håndværk, der er helt forsvundet i løbet af de sidste 100 år.

Men indtil videre, og formentlig også fremover, er de gamle afdøde forretninsområder bevet erstattet af nye, muliggjort af præcis de samme teknologier. Hele IT-branchen er relativt ny, og har erstattet en lang række traditionelle fag, omend ikke helt, så delvis. Der er ingen grundlag for at tro, at dette vil ændre sig i fremtiden. Og de nye brancher kræver ofte langt højere specialisering og teknologi end de gamle. I gamle dage kunne de fleste familier producere mange af deres forbrugsvarer selv i hånden. Det er der ingen der kan længere, når det kommer til moderne avanceret elektronik. På andre områder derimod, kan det ikke blot lade sig gøre, men tilmed også med fordel, fordi kvaliteten ofte bliver bedre. Her tænker jeg navnlig på produktionen af lokale fødevarer i mindre volumen, hvor forbrugeren ofte vinder ved at kunne få bedre råvarer, økologiske, større variation (tænk på mikrobryggerierne og andre lignende mikroproducenter). De kan sjældent konkurrere på prisen alene, men det er jo også underordnet, sålænge den enkelte forbruger samlet set foretrækker og køber deres varer. Dette er et marked, hvor der eksisterer helt oplagte muligheder, og helt tydeligt er et paradigmeskift igang, godt hjulpet på vej af den elendige kvalitet af masseproducerede højt-forabejdede fødevarer.

Så der er stor forskel på de enkelte varetyper. Nogle egner sig oplagt til en lokal produktion, mens andre nærmest er umulige at producere lokalt og privat.

3D-printeren, som tilsyneladende får mange til at falde i svime for tiden, er stadig en relativt simpel teknologi, der indtil videre kun kan anvendes til simple massive objekter i et eller anden form for polymer-materiale. Hvis man skulle kunne printe en mobiltelefon ud på en 3D-printer, så kræver det flere forskellige materialer, og det er stadigvæk tvivlsomt om det nogensinde vil kunne lades sig gøre at printe mikroelektronik, chips, etc. på en hjemme 3D-printer, for slet ikke at nævne alle de betingelser, en sådan produktion kræver, af renhed, præcision etc.
Og selvom vi så tror på at denne printer en dag vil se dagens lys, så er det helt sikkert, at den vil blive så dyr, at ingen almindelige private har råd til den, og det vil ihvertfald være meget billigere at gå ned i den nærmeste butik og købe en færdiglavet iphone eller ditto.

Med andre ord, er der kun en meget begrænset gyldighed og omfang af 'gør-det-selv' produktionen. I visse begrænsede sammenhænge sker det, men på langt de fleste områder er det ikke lønsomt i forhold til en stor specialiceret producent - og kvaliteten vil heller ikke kunne måle sig. Det ses allerede mange steder i østen, hvor der fremstilles kopivarer af de kendte mærkevarer, men både ved nærmere inspektion og brug afsløres det, at det ikke er af samme kvalitet. Og det er somregel på pæcisionen, at det afsløres. Den præcision og ensartethed med hvilken robotfremstillede varer kan fremstilles, er der ingen håndværk eller manuelt opereret maskinproduktion, der kan måle sig med.

Så igen - Rifkins vision er mere ønsketænkning og en utopisk ekstrapolation af nogle igangværende trends. Det er den samme opskrift alle orakler benytter sig af. Og 1 ud af 100 gange rammer de måske plet. Men det er nok ikke denne gang.

/O

Leopold Galicki, Kurt Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Når profitmaksimering er kapitalismens og markedsøkonomiens omdrejningspunkt, så er det også en følge, at der kan tjenes penges på andres arbejdsindsats. Fællesskabsløsningen kunne så være, at dette ikke er muligt, og at det derfor bliver de arbejdende og reelt værdi producerende selv, der kommer til at bestemme, hvad værdien af deres eget arbejde skal bruges til. Og at det kun kan lade sig gøre at tjene penge ved eget arbejde, og ikke andres.

"Jeg tror langt hen af vejen på Rifkins visioner, men jeg tror også, at vi skal have fat i nakkeskindet på de rigeste personer, og lære dem om gode manerer og bordskik, når jordens resurser skal fordeles."

Sjældent udvikler korrigerende træk i nakkeskindet empati - og manglen på empatisk udsyn til sin (mikro-meso-makro) omverden er jo kendetegnende for mennesker, som mener at de af den ene eller anden eller tredje årsag har ret til at besidde uforholdsmæssigt store ressourcer. Og solidaritet handler heller ikke om bordskik og manerer, men om aktiverede værdier - om en empatisk og gensidigt forpligtende livsform. Dén slags skal udvikles - og det fordrer omsorg, tålmod og vedholdenhed ... kvaliteter som intet har med træk i nakkeskind at gøre. Dén slags hører med til borgerlig livsanskuelse - og vil altid virke reproduktiv på dette paradigme.

Peter Jensen, jeg tror, at der med træk i nakkeskindet, menes det, der forekommer, når strikken strammes. De tilbageblevne kan altid arbejde videre med empatien.

John Rohde Jensen

Den artikkel er det rene bullshit.

Ja, vi kan transportere information næsten gratis i dag incl. designs til 3d print. MEN det betyder altså ikke at jeg kan printe f.eks. en løbesko derhjemme. 3d printerne er ude af stand til at reproducere de nødvendige materialer så jeg vil blot få en hård plastikklump, der LIGNER en sko.

Derudover så fungerer 3d printere faktisk ikke særlig godt i dag. Der er hele tiden noget i vejen med dem.

olivier goulin

Fremtidsforskere og andre orakler er ofte enten ikke tilstrækkeligt teknisk kyndige - eller også mangler de en fundamental evne til at balancere deres futuristiske fantasterier med faglig viden og fornuft Det kræver en vis ydmyghed at holde sig på realismens smalle sti. De forstår ikke at begrænse sig, og tager således afsæt i en eller anden tendens i deres samtid, og lader derfra fantasien flyve langt indover grænsen til science fiction.

Og politikere og erhvervsliv sluger det tilsyneladende råt

Men bevares, engang i mellem rammer de ganske godt, og langt forud for deres tid.
Jules Verne fik da nogle af sine, på sin tid formentlig ganske syrede, idéer realiseret.
Men han kom aldrig til at opleve det selv, og det vil Rifkin heller ikke.

Drømmen om den universelle maskine, der kan producere hvadsomhelst efter et program, er nok mere science fiction end virkelighed. Det vil i hvertfald kræve en helt anden form for teknologi, hvor maskinen reelt producerer emnet ud fra en række grundstoffer, og opbygger det molekylært. Med en sådan mikrofabrik vil man reelt kunne producere hvadsomhelst. Der er elementer af denne tankegang i nanoteknologien, men vi er selv der stadig langt fra en universel maskine.

Det er lidt som drømmen om en tidsmaskine eller telekinese.

/O

Grethe Preisler

Kapitalismens naturlov: Lad falde, hvad ikke kan stå, de store æder de små, thi det er naturens orden.

It's a jungle out there, men superinternettet vil afskaffe kapitalismen. Når der ikke er flere 'små' tilbage, 'de store' kan fodre deres 3d-printere med, begynder de at slagte hinanden for at få noget at proppe i gabet på disse avancerede perpetuum mobiler. For selv det største rovdyr i junglen kan trods alt ikke leve af luftsteg og vindfrikadeller ret længe ad gangen uden at dø en 'naturlig' død af sult.

"Giv tid, giv tid", han nynner glad, og ryster de små hjernevindinger. Det er den onde brodere mig et lystigt fremtidsperspektiv naturens muntre søn Jeremy Rifkins fremmaner for disse sine mindste små proselytter.

Petr H.

Du skriver: 'Ja, og for fyrre år siden kunne man jævnligt ikke få tv-signal, John Rohde Jensen.'

Min udbyder har lukket for flere af de kanaler jeg betaler dem for. De siger jeg skal anskaffe mig en boks eller et nyt fjernsyn, der kan modtage de signaler de sender.

Måske skulle jeg overveje at downloade en 3d printer gratis direkte fra den blå luft med et fingerknips og få den sat i gang med at producere et moderne TV til mig. Eller skulle jeg måske gå ind til naboen og låne en. Han har så mange i forvejen.

Nå, med de programmer, de sender, kan det selvfølgelig være revnende ligegyldigt.

Grethe

Tak for en fantastisk kommentar. Jeg håber, der er flere hvor den kom fra?

randi christiansen

Sålænge den herskende agenda går ud på at finde det tekniske fix, er vi på vej til helvede med ekspresfart. Vi har allerede det hele - det eneste vi mangler, er at lære at dele. Et psykoteknisk trick, ku man sige. Sådan er det. Men troldsplinten i øjet forvrænger billedet, og fortabelsen lurer atter - har luret hele mit liv, og det er ikke mig, der er afsporet. Jeg ser klart.

randi christiansen

Først når fællesskabet magter dette 'psykotekniske' trick, er fundamentet tilstede for forskning i og ikke-skadelig udnyttelse af tekniske løsninger.

Sider