Læsetid: 8 min.

Superinternettet vil afskaffe kapitalismen

Kapitalismens paradoks vil afskaffe kapitalismen. Inden for de næste 35 år vil ’superinternettet’ gøre os til frivillige producenter i en kollektiv deleøkonomi, hævder den amerikanske tænker Jeremy Rifkin
Det gamle vakler. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger, siger Jeremy Rifkin.

Det gamle vakler. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger, siger Jeremy Rifkin.

Karlheinz Schindler

18. oktober 2014

Man kan blive helt rundt på gulvet af den uforblommede optimisme, der præger den amerikanske tænker og aktivist Jeremy Rifkins syn på den globale økonomi.

»Min fornemmelse er, at vi lige nu kan skimte et nyt økonomisk paradigme i horisonten. Det er en deleøkonomi, collaborative commons, der i øjeblikket blomstrer ved siden af den kapitalistiske økonomi. Nogle gange drager de nytte af hinanden, andre gange er de bitre rivaler«, siger Rifkin til Information.

»Kapitalismen kommer ikke til at forsvinde, men den kommer til at blive grundlæggende forandret af dette nye økonomiske system, der vokser frem ved siden af den. I midten af dette århundrede, om 36 år, vil kapitalismen ikke være dominerende økonomiske form, men må dele scenen med collaborative commons.

Sådan lyder den vovede forudsigelse, der udfoldes omhyggeligt og med talrige eksempler i Jeremy Rifkins seneste bog The Zero Marginal Cost Society.

Kapitalismens paradoks

Som uafhængig tænker og forfatter til en række vidtrækkende bøger med fokus på klima og energipolitik, teknologi og økonomi, har den 69-årige amerikaner haft stor indflydelse blandt verdens ledere. Både Sarkozy og Angela Merkel lytter regelmæssigt til Jeremy Rifkins synspunkter. Selv den nyligt udpegede kinesiske premierminister Li Keqiang har erklæret sig som fan af Rifkins overvejelser om teknologiens forandring af den globale økonomi.

I The Zero marginal Cost Society ser Rifkin nærmere på de teknologiske forandringer som afgørende for en omfattende forandring af de økonomiske relationer mellem mennesker. For Rifkin er det tydeligt, at vi er på vej ind i et nyt økonomisk paradigme, der allerede nu er synligt og efter Rifkins skøn vil afløse kapitalismen i midten af dette århundrede.

»Der ligger et paradoks dybt begravet i hjertet af den kapitalistiske ånd. Ingen har tidligere bemærket dette paradoks, da det først begyndte at manifestere sig selv omkring 2000. Paradokset har været ansvarlig for markedets succes, men ironien er, at det i sidste ende fører til fremkomsten af en ny økonomi, sharing economy (deleøkonomien, red.).«

I et kapitalistisk system vil virksomheder i direkte konkurrence med tiden søge at nedbringe deres produktionsomkostninger med henblik på at maksimere deres profit. Samtidig vil virksomheder søge at sælge deres produkter billigere end deres direkte konkurrenter for at skaffe sig markedsandele blandt prisbevidste forbrugere.

I Zero Marginal Cost Society argumenterer Rifkin for, at vi i øjeblikket oplever en stadig mere fremskreden sammensmeltning af de tre afgørende netværk, der både i et historisk og aktuelt perspektiv udgør rammerne for økonomisk aktivitet: kommunikations-, energi- og transportnetværkene. Ifølge Rifkin var eksempelvis industrialiseringen i det 19. århundrede betinget fremkomsten af telegrafen (kommunikation), kulenergi og jernbanen (transport) som afgørende rammer for en centraliseret organisation af kapitalismen.

Teknologisk revolution

Rifkins teser kan lyde marxistiske, men selv afviser han både ’marxist’ og ’teknofuturist’, som nogle anmeldere har hæftet på efter udgivelsen af hans bog. Marx forudså kapitalismens kollaps, fordi den teknologiske udviklings indlejring i kapitalistiske produktionsforhold skærper klassemodsætninger og frembringer revolutionen. For Rifkin eksisterer det revolutionære potentiale ikke i de sociale relationer, men i selve den kapitalistiske økonomis paradoks.

Med andre ord virker kapitalismen ideelt set ved at nedbringe varepriser og øge teknologisk innovation. Kun ved hjælp af monopoler kan virksomheder fastholde deres privilegier og holde en kunstig høj pris. I en sådan situation har virksomheder intet incitament til innovation, hvorfor staten må træde til og bryde monopolet. Ifølge Rifkin vil kapitalismen i en monopolfri tilstand derfor frembringe en situation, hvor produktionsomkostningerne nærmer sig nul, hvorefter selve kapitalismen vil have afskaffet sit eget grundlag, fordi der ikke længere er nogen profit.

»Vi har aldrig forventet en teknologisk revolution af produktiviteten, der var så ekstrem, at man rent faktisk kan reducere marginalomkostningerne for nogle varer til noget nær nul og dermed gøre dem potentielt gratis.«

Rifkin peger på USA’s tidligere finansminister under Bill Clinton, Larry Summers, der i kølvandet på 00’ernes IT-boble overvejer, hvad der skal komme efter det kapitalistiske paradigme. Mens Summers anbefalede tidsbegrænsede monopoler som et svar på kapitalismens iboende tendens til at generere faldende marginalomkostninger, er Rifkin overbevist om, at udviklingen peger i retning af et nyt økonomisk paradigme. På et sådan tidspunkt er tiden kommer til kollaborativ fælleseje, lyder Rifkins centrale argument.

»Vi har allerede set nul marginalomkostningsfænomenet lægge hele industrier i grus i de 14 år, der er gået siden Napster. Aviser, tv, og pladeindustrien er ramt. Det er nogle af de største vertikalt organiserede virksomheder i det 20. århundrede, der er gået ned, fordi hundrede af millioner af unge er begyndt at dele eksempelvis musik, de producerer deres egne musikvideoer, nyhedsmedier og viden, alle med nul marginalomkostninger«, siger Rifkin og peger også på udbredelsen af gratis undervisningsvideoer som et eksempel på den nye deleøkonomi.

»De andre industrier siger: Det er de andre branchers problem. De synes tilsyneladende at tro, at der eksisterer en firewall, der kan beskytte dem fra en udvikling hen mod nul marginalomkostninger,« siger Rifkin.

»I min bog hævder jeg, at denne firewall nu er blevet nedbrudt af tingenes internet. Når man fusionerer kommunikationsinternettet, der allerede har haft grumme konsekvenser for medie- og underholdningsbranchen, med energiinternettet og transportinternettet kan folk drive deres egen økonomisk aktivitet og samtidig transportere den uden marginalomkostninger.«

Forbruger og producent

Når Rifkin kan forestille sig en produktion uden omkostninger, skyldes det naturligvis ikke mindst vores teknologiske udviklingsstadie. Med andre ord kan vi inden for en overskuelig fremtid – Rifkin taler om anden halvdel af det 21. århundrede – se frem til at lade maskinerne overtage alle aspekter af arbejdet. Maskiner, der kan reproducere og reparere sig selv. Maskinerne skal med andre ord redde både os og drømmen om et andet system. Lyder det som verdensfjern teknofuturisme?

Nej, siger Rifkin og peger på, at udviklingen allerede er synlig i kommercielle deletjenester som eksempelvis Airbnb, hvor private kan udleje deres hjem, eller den privatejede taxatjeneste Uber som et led i en delebaseret økonomi, der nedbringer produktionsomkostningerne og har potentiale til at overflødiggøre traditionelle hoteller og taxatjenester til forbrugernes fordel.

Rifkin taler derfor også om forvandlingen af den traditionelle forbruger fra consumer til en såkaldt prosumer, der selv er med til at producere varer og efterfølgende stiller dem til rådighed til fællesskabets bedste. »Enhver af os kan være pro-sumer,« siger Rifkin om sit eget begreb, der dækker over den vareproducerende forbruger i form af enten individer eller små virksomheder.

I det hele taget udgør internettets forandring af vores forhold til privat ejendom en afgørende model for Rifkin. Når vi på nettet er med til at dele indhold gratis, skyldes det nemlig ikke vores jagt på personlige fordele eller ophobning af materielle goder. I stedet er vi med til at fremelske en social kapital. Yngre mennesker er ikke længere optaget af ejerskab, men satser på deling – populært sagt – af filer, biler og sociale profiler. Når Rifkin forventer et økonomisk paradigmeskifte inden for de næste 35 år, skyldes det netop, at moderne teknologi i stadig større grad formår at integrere kommunikation, energi og transportnetværk.

»Vi ser lige nu en sammensmeltning af disse tre netværk i en tredje industriel revolution. Kommunikationsnetværket er i færd med at transformere sig til et tingenes super-internet. Det er ved at smelte sammen med et spirende energinetværk bestående af vedvarende energi og et digitaliseret automatisk transportinternetværk, eksempelvis i form af 3D-printere. Det er med andre ord tre internet samlet i ét netværk, der kan anvendes til generelle formål,« siger Rifkin, der omtaler det nye supernetværk, han ser for sig.

»Vi kan gå på ’tingenes internet’, hvis det er åbent og transparent, og vi vil vide det samme, som alle andre ved om de økonomiske aktiviteter, der finder sted. Det er første gang i historien. I traditionel kapitalisme har sælgeren ofte viden, som køberen ikke har. Men her har vi et totalt transparent billede af alt, hvad der foregår i real time. Enhver kan bruge deres smartphone, computer eller apps eller bruge diverse algoritmer til at øge produktiviteten dramatisk og reducere marginalomkostningerne og producere deres egne produkter eller tjenester i deleøkonomien og gøre dem gratis.«

Langsigtede besparelser

Helt konkret peger Rifkin på placeringen af intelligente sensorer i landbrug, varehuse, butikker og i såkaldte smart homes, der administrerer energitilførslen af energi til en given husstand på intelligent vis. En anden af Rifkins forudsigelser gælder vores energiforbrug. Efter omstilling til et nyt alternativt system, der vil erstatte kulbaserede energiformer. Ganske vist er installation af solceller på hustage en delvist bekostelig affære, men der er ofte tale om et engangsbeløb, der ikke står mål med langsigtede besparelser, mener Rifkin.

»27 pct. af tysk energi kommer nu fra sol og vind. I 2020 skal tallet være 35 pct.«, siger Rifkin og peger på, at priserne for installation af sol og vind-teknologi har været nedadgående i 20 år. Når man har betalt den faste udgift for teknologien, er energiproduktionen gratis. Solen sender ikke en regning. Man skal bare holde solcellepanelet rent«, siger Rifkin og understreger, at en stor del af produktionen af eksempelvis grøn elektricitet først og fremmest varetages af individer og mindre virksomheder.«

»Der er tale om kommunikationsteknologi, der mere effektivt kan styre økonomisk aktivitet. Nye energiressourcer, der på en mere effektiv måde kan levere energi til økonomisk aktivitet og nye transportformer, der bedre kan flytte økonomisk aktivitet«, siger Rifkin og fremhæver telegrafen og jernbanens afgørende betydning i den industrielle revolution og det kapitalistiske system.

Af samme grund forholder Rifkin sig kritisk til den franske økonom Thomas Pikettys analyser af indkomstuligheden under de kapitalistiske produktionsvilkår. Ifølge Rifkin har Piketty som økonom en tilbøjelighed til at udelade en historisk analyse af kapitalismens teknologiske rammebetingelser.

»Jeg kan godt lide Pikettys Capital, og han dokumenterer noget, vi alle ved: at indtægterne havner i toppen af det kapitalistiske system. Men han sagde noget, som alle økonomer siger, nemlig: ’Jeg er ikke økonomisk determinist. Jeg tror ikke på, at teknologi bestemmer.’ Det er meget naivt,« siger Rifkin og kalder den franske økonom for et eksempel på »traditionel frimarkedstænkning«.

»Piketty forstår ikke, at det er kommunikationsnetværket, energinetværket og transportnetværket, der er afgørende i et givent paradigmeskifte,« siger Rifkin.

Jeremy Rifkin
The Zero Marginal Cost Society.

368 sider. 16.99 pund.
Palgrave Macmillan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Elle
  • Sören Tolsgaard
  • Espen Bøgh
  • Jørgen Randrup Lassen
  • Carl Jakobsen
  • Dennis Berg
  • Jakob Silberbrandt
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Steffen Gliese
Thomas Elle, Sören Tolsgaard, Espen Bøgh, Jørgen Randrup Lassen, Carl Jakobsen, Dennis Berg, Jakob Silberbrandt, Mogens Højgaard Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niki Dan Berthelsen

Der er nok en del monopoler som nok skal bibeholde deres placering i markedet, så jeg tror nu også det er nok lidt ønsketænkning fra Rifkin. Men lad os nu se hvad tiden bringer :)

Dog er der flere spændende tendenser som kan hjælpe med at gøre en produktion af lavteknologiske varer lokal og bæredygtig.

fx. er maker-bevægelsen i fremgang, hvor der er dukket et par makerspaces op i Århus og København.

Derudover er crowdfunding ved at blive mere og mere udbredt, blandt andet er kickstarter lige kommet til Danmark.
https://www.kickstarter.com/denmark

Der skulle også 3D-print services som er ved at dukke op rundt omkring, men ja det er stadig begrænset hvad man kan printe, da det kræver at man har tegnet hjemmefra og at materiale-egenskaberne også stadig er begrænsede.

Dog bliver det spændende at se hvad det udvikler sig til fremover.

Det kunne specielt være spændende at se en lokal produktion af fødevarer blomstre op som fx. rooftop farming eller community farms. Vi har jo allerede set bonderøvs-trenden slå lidt folder.

Hvem har dog betalt ham for at skrive den historie, som næsten kunne være fra kapitalismens højborg og sangbog til os alle, - "se hvad vi har skab, så nu bli'r I alle rigere, og det er vores skyld"!?
(omkvædet må man selv finde på)

Internettet tjenes der vist ganske godt på efter hvad man forstår, og i øjeblikket er der rigtignok meget fri viden tilgængeligt for alle, "dem der har en computer og en internetforbindelse", og selvfølgelig også en 3D printer eller noget helt andet, - men det er stadig kapitalen der sidder på internetforbindelserne.

I Amerika er fri viden ikke sådan ligeligt tilgængeligt for alle, - skolegang koster penge, og videre uddannelse koster endnu flere penge for familierne, så hvor frit det egentlig er med viden og fortsat vil være det på internettet er nok et spørgsmålet, som ikke er besvaret i artiklen.

Måske er det blot et spørgsmål om tid inden kapitalen slår stærkt igen overfor den fri viden via internettet, og vil have eller omgøre det i penge, og hvis det sker, hvilket ikke er usandsynligt, så er Rifkin's ideer, "blot en fis i en hornlygte".

I øjeblikket har man åbenbart ikke fået øjnene op for det økonomiske potentiale der ligger i den fri viden via internettet, men man skal blot gøre ligesom indenfor mobiltelefonområdet, der har skabt millionærer alene på en enkelt app.!

Sådan kan det også ende med den fri viden på internettet, første led er en inddæmning af den fri viden, ved at gøre den ophavsretlig, og tilbyde rettighedshaveren betaling såvel hos køberen, som via de reklamer der kan bringes med ved et evt. køb.

Det er nok ikke svært at overtale den der vil sætte viden fri på internettet, til også at tage imod betaling fra internetleverandøren og reklamefirmaerne, - vi ser det allerede sker netop på mobiltelefonområdet med netop apps.(!), så hvorfor ikke også på videnområdet også?

Lidt falder der jo nok også af til internetoperatørerne, så alle munde mættes og ingen utilfredshed opstår i systemet.

randi christiansen

Den 1% vil altid søge derhen, hvor de kontrollerer magten - og så længe det sted findes, er ingen fri for deres tyranni. Den eneste vej ud er oplysning - så et flertal forstår, at samarbejde er bedre end indbyrdes konkurrence - som er eet af den 1%'s mest effektive våben til at kontrollere resten med > del og hersk.

Eller også sker der det at der opstår en ny overklasse eller msgtelite, som vi altid har set gennem historien. Den msgtelite vi går nu er jo ikke ligefrem skjult for masserne, men vi elsker at hade dem.

randi christiansen

Og mht at 'elske at hade dem' - så tal for dig selv. Der er ikke noget at elske der, dynamikken er enormt destruktiv.

Lars Steffensen

@ Niels Engelsted
Der står at du om føje år kan "downloade" en dunk petroleum eller et par nye sko på samme måde som du nu kan downloade din avis.
Man kan tilføje at det virker en kende optimistisk.

Espen Bøgh, Grethe Preisler og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

En overdosis af økonomisk/filosofisk/futuristisk varm luft - forførende galskab set af en jordbunden sjæl som mig. Rifkin stirrer sig blind på den industrialisering i det 19.årh. som han ensidigt tror var betinget af fremkomsten af telegrafen, udnyttelsen af kulenergien og anlæggelsen af jernbaner. Det ser ud til at blive hans fikse idé, hans intellektuelle ammunition, som han urealistisk spinder videre på. Hans løsning på fremtiden er tilsyneladende at vi alle bliver individuelle, privatproducerende, små dele-kapitalister. Derved ser han at de store monopol kapitalistiske producenters marginalomkostninger, dvs overskud, fortjeneste og øget kapital til ejere og aktionærer visner bort. Men derved bliver de individuelle, privatproducerende, små dele-kapitalisters varer, tjenester og produkter da ikke GRATIS. Der står stadig de reelle kerneomkostninger tilbage, da vi jo allesammen skal overleve på denne klode takket være dens naturressourcer. Men det synes Rifkin tilsyneladende helt at have glemt, i hans monomane selvbegejstring og næsten religiøse tro på at teknologien i fremtiden overtager menneskers plads som den egentlige producent af det som vi allesammen har brug for, for at kunne overleve på denne klode. Rifkin er vildt urealistisk efter min mening!!

randi christiansen, Kurt Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Det vigtige ved Rifkins udmelding, er ikke hans løsningsforslag, men derimod hans fokus på selve den årsag, der fører til, at vi selv kommer til at tage ansvar for samfundsudviklingen. Kapitalismens uformåenhed.

randi christiansen

Niels ishøj - du sagde det > klodens naturressourcer. Hvordan blive uafhængige af dem med nok så mange 3d printere? Og derfor, med mindre fællesskabet er stærke nok til at afvise privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, naturgrundlaget, så er det der, magten vil søge hen og fortsætte sin ødelæggelse. Opgaven er klar, og bevægelsen i gang.

Gid at superinternettet også kunne afskaffe cancer.
Man kan jo roligt kalde kapitalismen for en kræft svulst.
Vi kan takke kapitalismen for Anden Verdenskrig.

randi christiansen

Den revolution, som virkelig kan rykke, er bevidsthedsrevolutionen - som hele tiden er i gang, og som nogen gange foretager et kvantespring. Lad det blive klogt.

En tanke der er værd at tænke er også: hvem vil profitere på superinternettet og hvem styrer dette i fremtiden.
Det er muligt at kapitalismen er en forbandelse, men forklar mig lige hvad der skal drive udviklingen hen mod et samfund som skildres i denne artikel.

Supernettet er rygraden i en menneskelig udvikling der gør at: Når vi er på nettet, og vi er med til at dele indhold gratis, skyldes det nemlig ikke vores jagt på personlige fordele eller ophobning af materielle goder. I stedet er vi med til at fremelske en social kapital. ...som Rifkin siger det.

Først siger vi nej til karriereræset, og så breder der sig til en lønsolidaritet (flad lønpyramide) og dermed undergraver det nepotisme og korruption og så videre - altså et globalt holdningsskred...

Profitjag og ejerskabshævdelse bliver fortid.

Udover at Rifkin peger på problemet med kapitalismen - profitmaksimering, så drømmer han også ... til fleres store fortrydelse.

Sider