Læsetid: 3 min.

Væggene taler ikke længere

I flere år var de revolutionære i Egypten i stand til at kontrollere det offentlige rum. Street artists satte dagsordenen. Sådan er det ikke længere, men deres råb om frihed og værdighed er nu dokumenteret i et fornemt værk om kunsten i byens rum
Den egyptiske kunstner, designer og underviser Basmy Hamdy har i samarbejde med den tyske forlægger, street artist og aktivist Don Karl kurateret det hidtil mest interessante værk om street art i Egypten

Den egyptiske kunstner, designer og underviser Basmy Hamdy har i samarbejde med den tyske forlægger, street artist og aktivist Don Karl kurateret det hidtil mest interessante værk om street art i Egypten

Foto fra bogen

18. oktober 2014

»Kaos er løsningen,« kan man læse på en af de endnu graffitiklædte gader i det centrale Kairo. Et fromt ønske i lyset af den markante forandringsproces, som Egypten befinder sig midt i. De første knap tre år efter revolutionen var netop kendetegnet ved kaos. Alt syntes at være muligt i de år. Folket havde overvundet frygtens barrierer. Respekten for de nye magthavere var ikke til stede. Demonstrationer fandt sted i et væk. Konstant og konsekvent. Det offentlig rum tilhørte med ét folket.

Sådan er det ikke længere. Da militæret, som en reaktion på de største demonstrationer i landets historie, i sommeren 2013 valgte at afsætte den upopulære præsident Muhammad Mursi fra det Muslimske Broderskab, blev en ny æra indledt. Hæren og den nye midlertidige regering lavede et road map. De lavede en ny forfatning. De sikrede valget af en ny folkevalgt præsident. Og efter planen skal et nyt parlament vælges inden udgangen af i år. Et nyt Egypten. Et stabilt Egypten. Et Egypten uden plads til det Muslimske Broderskab. Et Egypten, hvor der i stigende grad ej heller er plads til sekulær dissens.

Flere af de fremtrædende figurer, der kæmpede for forandring, er i dag fængslet. Drakoniske love er implementeret, og flere er på vej.

Foto fra bogen

Gaden talte højt

Bestræbelserne på at sikre stabilitet rammer også kunsten. Gennem de seneste par måneder har myndighederne ikke givet tilladelse til afholdelsen af Al-Fan Midan (kunsten på torvet), et tiltag der sprang ud af revolutionen i 2011. Aktivisterne bag Al-Fan Midan har ellers konsekvent siden 2011 tilbudt befolkningen i Kairo og andre egyptiske byer gratis kulturgoder uden statslig indblanding. Også graffitien har sværere kår. Væggene taler ikke længere (højt). I bedste fald bliver der visket i disse måneder. Et andet Egypten søges skabt. De kreative og progressive har umiddelbart ingen plads.

Foto fra bogen

I en ikke fjern fortid talte gaden højt. Den nærmest råbte til alle, der færdedes i byens rum med høj og klar stemme. Graffitikunstnerne var en integreret del af kampen for frihed. For værdighed. For retfærdighed. For konsekvens. For handling.

Den egyptiske kunstner, designer og underviser Basmy Hamdy har i samarbejde med den tyske forlægger, street artist og aktivist Don Karl kurateret det hidtil mest interessante værk om street art i Egypten, Walls of Freedom. Street Art of the Egyptian Revolution. Don Karl er gadekunstens grand old man. Mere end 30 år på bagen, og dybt engageret i udviklingen af arabisk graffiti. Bogen, der er udgivet på Don Karls forlag, har været undervejs længe. Og været længe ventet.

Crowd-sourcing

Den er kommet til verden med hjælp fra ’folket’. Sidste sommer lå Walls of Freedom. Street Art of the Egyptian Revolution nemlig på listen over projekter der kunne støttes på crowd source-hjemmesiden indigogo. Målet for kuratorerne var at indsamle 25.000 dollar. De opnåede næsten det dobbelte. Det er blandt andet takket være denne markante støtte, at de har været i stand til at producere så vellykket et produkt. Kuratorerne har ikke blot dokumenteret værkerne på byens mure, de har også skrevet Egyptens historie i perioden fra januar 2011 og helt frem til begyndelsen af 2014.

Foto fra bogen

Bogen er kronologisk i sin fremgangform og dækker reaktionerne mod Mubarak-regimet, hæren og Det Muslimske Broderskab. Der er klar kontekst til visuelle tegn – både historisk, sociopolitisk og kulturelt. De bedste kunstnere er medtaget. Deres bedste værker fra ikke alene Kairo, men også Alexandria og Luxor. Hertil kommer at de har inddraget kortere essays af egyptologer, historikere, og dokumentarister. Og vigtigst af alt har de ladet kunstnerne selv komme til orde. Ganzeer skriver. El-Zeft gør det. El-Teneen. Bahia Shehab. Aya Tarek. Godt læsestof. Det er fed kunst. Flot opsætning. Kurateringen er ganske enkelt en fornøjelse fra ende til anden.

En af mine personlige favoritkunstnere, Bahia Shehab, der også figurerer i værket, har sat præcise ord på, når det gælder dette seneste skud på stammen af bøger om steert art: »Dette er den sande stemme fra den egyptiske revolutions graffitiscene.«

Basma Hamdy & Don Karl aka Stone
Walls of Freedom – Street Art of the Egyptian Revolution.

286 sider. 42 dollar.
From Here to Fame Publishing

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

”Sådan er det ikke længere. Da militæret, som en reaktion på de største demonstrationer i landets historie, i sommeren 2013 valgte at afsætte den upopulære præsident Muhammad Mursi fra det Muslimske Broderskab, blev en ny æra indledt. Hæren og den nye midlertidige regering lavede et road map. De lavede en ny forfatning. De sikrede valget af en ny folkevalgt præsident. Og efter planen skal et nyt parlament vælges inden udgangen af i år. Et nyt Egypten. Et stabilt Egypten. Et Egypten uden plads til det Muslimske Broderskab. Et Egypten, hvor der i stigende grad ej heller er plads til sekulær dissens.”

Selvom jeg generelt betragter MIJ som værende godt bevandret i MØ og velinformeret, så kan jeg ikke andet end at hæfte mig ved ovenstående postulat. Min anke er at den ikke tager alle nuancer med, og at den læner sig alt for meget op ad den officielle egyptiske fortælling, som vi efterhånden ved er løgn og latin.

Det er vidst efterhånden alment kendt, at den korrupte egyptiske hær har sin egen agenda i Egypten, og det er at bevare dennes magt over staten og de økonomiske ressourcer i samarbejde med en kleptomanisk og korrupt elite. Derfor er det faktuelt forkert at påstå, at hæren afsatte en folkevalgt præsident som en reaktion på de i ofte iscenesatte anti-Morsi demonstrationer der var. Demonstrationerne blev alene brugt til at retfærdiggøre afskaffelsen af det spirrende demokrati, og dermed undgå fordømmelsen fra omverdenen. Et frit demokratisk Egypten vil fratage hæren og eliten magten over statens ressourcer. Morsi forsøgte til dels at fravriste noget af den magt fra dette korrupte segment, og dette endte med at koste ham posten samt en fængselsstraf, muligvis for livstid, hvis han da ikke dømmes til døden, eller begår ”selvmord” i fængslet.

Demonstrationerne var selvfølgelig heller ikke de største i landets historie (vil gerne se en upartisk kilde dokumentere dette), og var ej hellere altid repræsentativ for hele den egyptiske befolkning. (Ingen nævner de mange og kæmpestore pro-Morsi demonstrationer der var).
De demonstrationer der var reelle og som bundede i en eller anden form for utilfredshed mod Morsi, var ofte resultatet af en bevidst politik og dæmoniserings-kampagne rettet mod Morsi generelt, og MB specifikt, som er den egyptiske elites arvefjende. Hæren der alene styrer op mod 40% af Egyptens økonomi, valgte at øge presset på den egyptiske befolkning, ved at lukke ned for leverancen af livsnødvendigheder som f.eks. brændstof og mel, med dertil stigende priser, lange køer, kaos og utilfredshed.

Nu forsøger hæren at konsolidere den totale magt over Egypten, og på samme tid at kaste blår i øjnene på os med fixede ”folkevalg”, stabilitet og snak om en forfatning for og plads til alle egyptere. Dette medens de selvfølgelig fængsler, torturerer og myrder enhver potentiel modstander, først MB nu sekulære dissidenter og unge mennesker der er så frække at kræve mere frihed, og bedre muligheder. Alt sammen i "stabilitetens" navn.