Klumme
Læsetid: 4 min.

Ægypteren Moses

Hvilken farve havde Moses? Og gør det nogen forskel?
Hvilken farve havde Moses? Og gør det nogen forskel?

Ib Kjeldsmark

Moderne Tider
22. november 2014

Man kan ofte kende en rigtig Hollywood-blockbuster på det forhold, at man kender hele historien, så snart man har set traileren. Traileren sørger nemlig altid for at præsentere alle de vigtigste momenter i filmen, så der ikke kommer nogen overraskelser, når man endelig ser den. Independence Day viste i trailere billederne af store rumskibe, som sprængte ikoniske bygninger i stykker: Eiffeltårnet, Det Hvide Hus, Empire State Building. The Day after Tomorrow viste, hvordan vandmasserne oversvømmede Frihedsgudinden. Det, vi har her, er filmens moneyshot; de spektakulære momenter, man som tilskuer bliver stillet i udsigt. Blockbustere er film med tilfredshedsgaranti, for inden man har set dem, har man allerede set alt det, som filmen handler om at se.

Exodus

Dette forhold omkring blockbustere bliver naturligvis ikke mindre prægnant, når de gengiver velkendte historier – eksempelvis fra Biblen. Hvis man om kort tid går ind og ser Ridley Scotts Exodus: Gods and Kings, der fortæller myten om Moses og Ægypten, så vil man også på forhånd vide, hvad man skal se. Man kan forvente et hav, der deles i to. Man kan forvente et mindre orgie af computerskabte effekter, som viser græshopper, bylder, lynnedslag og blod i floder. Imidlertid er ingen af disse filmens egentlige moneyshot.

Moneyshottet i Exodus præsenteres i traileren ved, at Moses dramatisk fortæller Ramses, at der er store omvæltninger på vej; omvæltninger, som han ikke selv er herre over. Da han bliver spurgt om, hvem der har fortalt ham den, lyder svaret prompte: »Gud!« I traileren følges denne udveksling af dramatisk musik og hurtige klip mellem alvorlige ansigter, brændende buske og lynnedslag. Dette er den scene, der skal sælge filmen. Monoteismen, at der kun er én Gud, er selve det budskab, filmen handler om at se, og som forventes at kunne sælge billetter i en forvirrende og postmoderne tid.

Hvidvaskning

Filmen kom imidlertid ud i et mindre politisk stormvejr, allerede da rollelisten blev offentliggjort. Stort set samtlige hovedroller i filmen er nemlig besat af hvide skuespillere, til trods for at der altså er tale om en historie, der handler om mellemøstlige folkeslag. Disse forhold førte til en temmelig forventelig konflikt mellem dem, der anklagede filmen for at leve højt på racistiske stereotyper, og dem, der anklagede de første for at være utåleligt politisk korrekte.

Imidlertid synes det væsentligste element i spørgsmålet om hudfarver lidt at gå tabt i denne diskussion. Uanset hvordan man vender og drejer rollelisten til filmen, så er det tydeligt for enhver, der har set traileren, at man har gjort rigtig meget for at få Joel Edgerton, der spiller Ramses, til at ligne en person fra Mellemøsten, hvorimod Christian Bale, der spiller Moses, ligner den waliser, han er. Man har med andre ord gjort sig en ganske stor anstrengelse for at gøre adskillelsen mellem Moses og Ramses så tydelig som muligt.

Man behøver ikke en akademisk grad i filmanalyse for at fange filmens logik: 1. Der er kun én Gud. 2. Han kommer til os i skikkelse af en pålideligt udseende vesterlænding.

Hvem var Moses?

Moses er en mytisk figur. Modsat andre bibelske figurer som Jesus og Johannes Døberen, har vi ikke nogen grund til at tro, at der var en historisk Moses. Det, vi har, er en serie af vidt forskellige versioner af en myte.

Ægyptologen Jan Assmann opsummerer i sin klassiker Moses the Egyptian en række af de antikke gengivelser af historien – såvel romerske, som jødiske og ægyptiske. I nogle af disse historier er Moses en ægyptisk præst, i andre af dem er han en jødisk befrier, i andre igen en atetisk ikonoklast. I ingen af dem er han en waliser med bølgende hår og hipsterskæg.

Da der er tale om en myte, er det centrale dog ikke spørgsmålet om, hvem Moses ’virkelig var’, men derimod det, Moses-myten har givet videre til den efterfølgende historie, nemlig monoteismen. Den suverænt mest dominerende fortælling om Moses er den, vi kender fra Biblen, om tilblivelsen af en ’sand’ religion og konfrontationen med den gamle falske. Udfrielsen fra Ægypten er i den forstand udfrielsen fra ’løgnen’ om de mange guder (Isis, Osiris, Anubis og så videre). Det er denne tankegang, som senere monoteistiske religioner (som kristendom og islam) har kopieret fra jødedommen.

Selv om Aasmann i sin bog påpeger, at den ægyptiske farao kaldet Akhenaten måske er det bedste bud på et historisk ophav til myternes Moses, så er hans pointe med ’Ægypteren Moses’ dog ikke, at Akhenaten er Moses. Akhenaten er ’blot’ en historisk figur, som er blevet glemt. Moses er en mytisk figur, vi hele tiden husker. Og det vigtige ligger i måden, hvorpå vi husker vores myter.

Stadigvæk?

Hvad Ridley Scott har lært af Assmann er, at det slet ikke giver mening at foregive, at Moses var en historisk figur. I stedet for at åbne et slagsmål med aggressive ateister, der vil diskutere kendsgerninger, er det, som om han har tænkt, at han lige så godt kunne vedkende sig mytologien med åbne arme.

Problemet med Exodus, er således slet ikke, at den ikke gengiver Moses korrekt, (hvad vil det overhovedet sige?), men snarere, at vi synes at blive inviteret indenfor til en prædiken. Problemet med filmen er ikke, om mennesker i Ægypten i virkeligheden havde den ene eller den anden farve, men at en mytologisk repræsentation af en personificeret guddommelig indgriben i verden stadig er en overbevisende historie – og at den stadig kun kan personificeres af en hvid mand.

Komikeren John Oliver lavede for nylig et indslag i sit show Last Week Tonight, hvor han undrede sig over, at man stadig kan se hvide mennesker, der bramfrit klæder sig ud som etniske minoriteter for at lave lidt sjov i gaden ved at spille på velkendte stereotyper. Hans spørgsmål i den forbindelsen synes også at være relevant i forhold til Exodus: Gods and Kings: »How is this still a thing?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her