Læsetid: 17 min.

Historien, der blev begravet i sandet

Giftskandalen ved kemikaliefabrikken Cheminova forandrede ikke bare Harboøre, men på sin vis også dansk miljøpolitik, for altid. I september 2015 blev virksomheden solgt til udlandet. Nu spørger de lokale sig selv og hinanden, hvad fremtiden vil bringe. Og hvad salget kommer til at betyde for fortidens synder, som stadig siver ud under sandet ved høfde 42
Bjarne Hansen er søn af Danmarks første miljøaktivist, Rav-Aage Hansen. Selvom han før faderens død, lovede det modsatte, fortsætter Bjarne Hansen kampen for at få fjernet resterne af giftdepotet her ved høfde 42.

Bjarne Hansen er søn af Danmarks første miljøaktivist, Rav-Aage Hansen. Selvom han før faderens død, lovede det modsatte, fortsætter Bjarne Hansen kampen for at få fjernet resterne af giftdepotet her ved høfde 42.

Sigrid Nygaard

15. november 2014

Bjarne Hansen står på den 100 meter lange betonhøfde og kigger ud over Vesterhavet med hænderne i lommerne. Skuldrene er trukket let op, og fødderne er plantet et stykke fra hinanden, så han kan holde balancen i blæsten. I går stormede det. I dag slår bølgerne stadig ind over de kæmpestore blokke af norsk granit, der omkranser høfden. Efter få minutter kan man smage det salte hav på sine læber.

Vi er i Harboøre i Vestjylland, og foran 65-årige Bjarne Hansen ligger det hav, som han er vokset op med. Et hav, hvor han har samlet rav. Hvor han har sat garn med sin far, inden han skulle i skole. Som han har sejlet tyndt som fiskeskipper. Og som han siger:

»Jeg elsker det. Også af hele mit hjerte.«

På en sten ved kanten af høfden står tallet 42 malet med store, selvlysende orange tal. Høfden er åsted for en af danmarkshistoriens første og største giftskandaler. Det var her at fabrikken Cheminova i årtier udledte og deponerede giftigt affald fra produktionen af sprøjtegifte. Som slog fugle og fisk ihjel i flere kilometers afstand og fyldte fjord og hav med 30 ton kviksølv, så havbunden døde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
  • morten Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Christensen
  • Ivan Gullev
  • Alan Strandbygaard
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben Arendal
  • Jette M. Abildgaard
Torben Nielsen, morten Hansen, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Ivan Gullev, Alan Strandbygaard, Niels-Simon Larsen, Torben Arendal og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Man solgte også dumping til andre virksomheder. Man handlede i ond tro!
Ved Kærgård plantage pumpede man kemikalier ned i grndvandet. Hvilket de også tjente på!

morten Hansen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, Rune Petersen, Jette M. Abildgaard og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Andreas Andersen

Hvis man skulle undersøge og belyse korruptionen i Danmark, ville det være et oplagt emne med Cheminova Lemvig Ringkøbing Århus, det ville give et godt billede af affald og forrådnelse, set fra flere vinkler.

morten Hansen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Jette M. Abildgaard og Carsten Budde anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

G20 landene er sikre på, at verdens økonomier, verdens lande og mennesker verden over fremover vil få det bedre.......

"»Jeg tror havet har taget to tredjedele af depotet inden da. Vandet stiger, landet synker, og der kommer kraftigere storme. Hvis ikke man rydder op nu, så er det skyllet ud i havet om ti år,« siger Bjarne Hansen."

Jamen, så gør naturen vel jobbet færdigt? Politikere og driftige erhvervsfolk har andre ting at (for)bruge tid og ressourcer på end noget så simpelt, tarveligt og kedeligt som forurening.

Tak for en god artikel!
Jeg kunne godt ønske mig, at I gik videre til politikkerne. "De skal ikke have lov til at dø i synden"!

morten Hansen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rune Petersen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Hvad blev der af forureneren betaler - dvs. Staten og Cheminova?

Torben Nielsen, lars abildgaard, Anne Eriksen, Niels Mosbak og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

DDT er forbudt i Danmark. Cheminova producere stadig DDT. Modtager er 3. verdenslande som f.eks. Costa Ricas banan plantagerhvor Danmark importere de fleste af sine banan fra.

morten Hansen, Michal Bagger, Bill Atkins, Connie brask og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tankevækkende at ingen ansvarlige har villet, og stadig ikke vil tage ansvar, moralsk og økonomisk og rense høfde 42, m.m. Det er jo trods alt en statslig institution, Aarhus universitet, siden 1944 har ejet Cheminova. Som de selv siger, "med en dårlig smag i munden" - som de har legitimeret deres totale ansvarsforflygtigelse med, og høvlet penge ind med.
Aarhus universitet har tjent svimlende million summer på giftproduktion, - og nu senest tjent endnu mange mange flere millioner på salg af Cheminova til en udenlandsk kapitalfond.
Alle vasker handlingslammede hænder i bladan og kviksølv og alt andet gift.
Aarhus universitet er de ANSVARLIGE, selvom de har fanget sig selv i et dobbeltmoralsk handlingslammet net, - så er det på tide at få Jer viklet ud og tage handling.
Som almindelig dansker er dette faktum ufatteligt.
Udsivningerne har givet blinde (sviende) øjne, og døve øre hos dem der skal beslutte oprensningerne, - og det er ussel mammon der gør det.
Kom nu ind i kampen og vis at ansvarlige politikere og ejere, - også Aarhus Universitet- det er ikke for sent at vise ansvar, - kan tage ansvar for forureningssynder , og få ryddet høfde 42. m.m.
Og være skrap i kontrollen med det nye firma der har købt "Cheminova".
Hvad mon de har i sinde at producere, derude i ingenmandsland, hvor der bor mange.
connie brask

Niels-Simon Larsen

Når selv de, der bor oven på forureningen, forsvarer den, hvor er vi så henne? Jeg prøver at sætte mig i deres sted. De har gået i skole, er døbt og konfirmeret og kommer vel også i missionshuset. De er nationale danskere, der flager og har respekt for kongehuset og alle dem, Gud har givet embede, som det hedder. Jeg ville ikke kunne leve i sådant et samfund, men jeg tænker også - hvad nu hvis jeg blev nødt til det? Og hvad nu, hvis jeg havde været født under nazismen? Eller i dag i et diktaturland?
Jeg tror heller ikke, at de skænker klimakatastroferne en tanke.
Stakkels dem der er anderledes deroppe. Sådan en artikel giver en noget at tænke på.

Et diktaturland? At være stavnsbunden på grund af manglende efterspørgsel på boliger i en forgiftet del af udkantsdanmark er vel en form for økonomisk diktatur. Ligesom selve retten til forureningen/profithjemtagningen er det.

Naturfredningsforeningen foreslår i åbent brev til Aarhus Universitet at en betydelig del af pengene fra salget af Cheminova går til forskning i denne type forurening og dermed til udvikling af teknologi.

Foreningens præsident anerkender at universitetet ikke har bemyndigelse til at bruge penge fra salget til andet end forskning. Derfor er forslaget relevant.

Bjarne Hansen står på den 100 meter lange betonhøfde og kigger ud over Vesterhavet med hænderne i lommerne. Skuldrene er trukket let op, og fødderne er plantet et stykke fra hinanden, så han kan holde balancen i blæsten. I går stormede det. I dag slår bølgerne stadig ind over de kæmpestore blokke af norsk granit, der omkranser høfden. Efter få minutter kan man smage det salte hav på sine læber.
Da da dum da da dum.
Der var engang en mand han boede i en spand trala la la.
1) Hvem holder konrol med den tidligere forurening
2) Hvad er der af planer for oprensning?
3) Hvad står der i salgskontrakten om høfde 42
4) Hvem er det ,der har købt virksomheden
5) Hvem har historisk hodlt hånden over Århus Universitet i relation til forureningen
Bare lidt af de spørgsmål man savner behandlet i denne Steen Steensen Blicher fortælling.

Bjarne Hansen, Connie brask, Rune Petersen, Dennis Eriksen, Ivan Gullev, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Prøv nu at se på det positive. Det har været rigtig godt for Cheminovas konkurrenceevne, at de havde så nemt ved at slippe af med deres affald. Det har garanteret skabt arbejdspladser.
I dag har vi alt for høje krav til kemiske virksomheder, det er jo umuligt at konkurrere med Kina og Bangladesh, hvis vi insisterer på at der også skal være rent vand til vores børnebørn.
I dag findes der heldigvis muligheden for at stemme på et parti, der sætter muligheden for profit og arbejdspladser højere end smålige hensyn til miljøregler og arbejdstagerrettigheder.
Stem LA.

@ Gert Jensen

Lars Jensens sarkasme udelukker muligvis ikke at han har fulgt lidt med. Artiklen nævner bladan, der sælges som parathion, og kviksølv i rå mængder.

Hovedforureningerne er bladan/parathion - ca. 160 t - og kviksølv:

http://www.ramboll.dk/medier/rdk/hofde42

http://www.northpestclean.dk/

Et tværsnit af kysten ses i denne artikel (forstør ved klik):

http://ing.dk/artikel/ludbehandling-skal-fa-has-pa-cheminova-forurening-...

Fjernelsesprojektet er baseret på, at stærk base (natronlud) nedbryder parathionet. Restprodukterne må så behandles i et særligt rensningsanlæg:

http://ing.dk/artikel/nu-skal-harboore-tange-renses-med-kaustisk-soda-11...

Region Midtjyllands plan, udarbejdet af fire ingeniørvirksomheder, fremlagt 20. august 2014:

http://www.rm.dk/politik/regionsr%C3%A5dets+m%C3%B8der/visdagsorden?file...

Problemet bliver at holde styr på den stærkt basiske væske - og neutralisere den uden at den løber ud i omgivelserne.

Kviksølv vil sandsynligvis blive på stedet, da det bindes stærkt til jorden.

Andre metoder, der har været brugt på lignende steder, omfatter filtrering gennem aktivt kul, og iltning ved elektrolyse:

Et forsøg gennemført i lille skala 2006-09, viste at elektrolytisk oxidation (iltning) af de opløste giftstoffer også kan nedbryde dem.

"Færdigvarerne parathion, methylparathion og malathion blev alle nedbrudt til under detektionsgrænsen inden for 30 min"

Mere om forsøget:

http://www.danskkemi-online.dk/2009/09/01/elektrokemisk-rensning-af-foru...

Lars Bo Jensen, Bjarne Hansen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Daniel Henriksen

De lokale er gidslerne i denne sag: Ligesom de engang var tvunget til at tage på havet for at overleve, er det nu i stedet Cheminova, som giver, har givet, dem et overlevelsesgrundlag. Fra dag til dag er det et meget bedre alternativ, men på lang sigt kan det diskuteres. Hvis de fik et alternativ, ville de helt sikkert ændre mening og lade fornuften og det som er rigtigt at gøre bestemme. Desværre er der ikke så mange muligheder, også kan man ikke andet end håbe på det bedste. Indtil da fortsætter vi med at behandle et stykke af Danmark som et 3. verdens land; En måde som ingen steder på jorden burde behandles - første som tredje.

Lars Ebbensgaard

Det skal ende godt. Giften skal væk nu!
RavAage fik os til at ranke ryggen, nu skal det gøres færdigt.
RavAage fik ridderkorset for sin indsats og Thise Mejeri oprettede RavAageprisen i 2008.
I den anledning skrev jeg følgende, som er en opfordring til politikerne i dag:

Thise Mejeri og RavAageprisen.

RavAageprisen er en miljøpris stiftet af Thise Mejeri 1. september 2008, et halvt år efter fisker Aage Hansens – også kaldet RavAages - død. RavAage var født i Langerhuse på Harboøre Tange. Han blev fisker i Thyborøn og ernærede sig og sin familie ved kystnært fiskeri fra sin lille kutter. Samtidig kesede han efter rav og var en meget dygtig ravsliber. Dette gjorde ham til meget opmærksom naturbetragter, og beskæftigelsen med ravet gjorde ham meget interesseret i det som kaldes den dybe tid, hvor vi tæller i millioner af år.
Midt i halvtredserne blev RavAage opmærksom på nogle forandringer, som ikke kunne komme fra naturen selv. Han så døde fisk og fugle, og en sommerdag i 1956 gik han i land på en lille ø uden for Rønland. Han havde hørt frygtelige skrig, og et forfærdeligt syn mødte ham. En mågekoloni var blevet syge af de fisk, som de havde spist. Under det store udmattende arbejde med at slå mågerne ihjel, mærkede Aage et klap på skulderen og hørte en stemme sige: ”Du er ikke alene”. Det gjorde RavAage til Danmarks første miljøaktivist.
Tre år forinden var en kemikaliefabrik flyttet fra København til Rønland, og fabrikkens ejer havde overbevist det lille sogneråd om at havet sagtens kunne tynde affaldet op uden problemer. Vi er i en tid, hvor ord som forurening og miljø i vore dages betydning slet ikke forekom. Olie fra servicestationer, akkumulatoraffald fra elværker og tetrachlor fra renserier blev smidt i baghaven med de mange forurenede grunde i dag til følge. Vi er i en tid fyldt med optimisme efter de onde år under besættelsen. Ingen kunne se problemer i vækst. Hestene blev skiftet ud med traktorer og snart blev det hårde arbejde med at hakke roer overtaget af kemi.
Men RavAage kunne se, at der var noget helt galt i udviklingen og tog kampen op med kemikaliefabrikken. Og så blev han alene blandt mennesker. Der var tale om god indtjening og mange arbejdspladser, som området var afhængig af. Så man vendte RavAage ryggen mens alle kunne se lastbiltog efter lastbiltog køre ud til høfde 42 og læsse kemikalier og tungmetaller af. Uden RavAages indsats ville det være gået rent galt med både området og fabrikken.
RavAage, der var ordblind og kun havde gået 7 år i skole, måtte lære sig selv at læse og skrive bedre. Han skrev i aviser og kontaktede fagfolk, som bakkede ham op, bl. a. Cheminovagruppen af unge universitetsstuderende fra Århus Universitet. Hvor galt det stod til fremgår af at man så sent som i 2006 finder det nødvendigt at kapsle giftdepotet ind i håb om at kapslen kan holde til man finder en metode til at uskadeliggøre depotet.
RavAages indsats lykkedes og i dag kan Tangens beboere rette ryggen og takke Ravaage for at forureningen stoppede. Kemikaliefabrikken investerer nu store beløb i biologisk renseanlæg og kan måske være med til på verdensplan at vise, hvordan kemikalieindustrien kan rense op efter sig. Investeringerne er givet godt ud. Godt for miljøet, men også for fabrikken selv. Uden RavAages indsats ville området være lagt øde og en lukning af fabrikken havde været nødvendig. I 1995 blev RavAage hædret for sin indsats ved at få tildelt ridderkorset af hendes majestæt dronningen indstillet af miljøministeriet.
Da RavAage startede sin miljøkamp, havde oliekilderne skænket os olie i ca. 50 år og man så ingen problemer i den vækst som det gav anledning til. I dag er det 100 år siden olien strømmede op ifra undergrunden i større og større mængder, men nu ved vi, at væksten og forbrændingen medfører store ændringer, både i vort klima og for vores egen sundhed. Da RavAage blev født var der under 2 mia. mennesker på jorden, nu er vi snart 7 mia.
At kunne aflevere naturen ordentligt til børnebørnene var i høj grad det, som drev RavAage til sin indsats. Hvis vi ønsker det samme, at aflevere naturen ordentligt til vore børnebørn, skal der ske store ændringer med vores økonomi, der betyder husholdning, og vores levemåde. For at fremme dette og for at påpege situationens alvor har Thise Mejeri besluttet at indføre denne miljøpris med navnet RavAageprisen.
RavAage havde mange gode leveregler. Det er i miljøkampen værd at fremhæve to. Den ene har han skrevet på en muslingeskal over køkkenbordet. Der stod: ”Det ender godt”. Den anden var skåret i træ over ravsliberiet: ”Man er aldrig en taber før man giver op!”

Torben Nielsen, Bill Atkins, Evald Mehlsen, Michal Bagger, Ejvind Larsen, Flemming Brahms, Bjarne Hansen og Connie brask anbefalede denne kommentar

Korte svar til Torben Knudsen ovenfor.
Spørgsmål 1. Ingen har fuld oversigt over den totale forurening, men Region Midt, Cheminova og Miljøstyrelsen mere at have kontrol/oversigt over noget af det.
Spm. 2. Ingen.
Spm 3. Ingenting.
Spm. 4. FMC-Corpuration.
Spm. STATEN
MVH. Bjarne Hansen.

Svar til Gert Selmer Jensen.
Hvad består de 110 tons gift af?
Parathion, Malathion,Sulfotep, kviksølv - og så en par stoffer mere af samme katagori.
Der ud over, er der 100 stoffe mere, som ikke er mængde angivet, så der er nok at tage af.
MVH.Bjarne Hansen.

Andreas Andersen

Jeg er født i 1955 og kan huske billeder fra dengang vandet var fyldt med åleyngel, der var en lille kanal som forbandt to dele af limfjorden og i flere dage kunne man se stimen af åleyngel, det var sjovt for en lille dreng og det er nok også sjovt for nutidens børn, men jeg har hørt, at sådan er det ikke mere, nej, børnene skal lære at tjene penge og det kan de lære og forske i og om på f.eks. Århus Universitet. Sådan er det og hvor længe det holder det vil tiden vise, det varer ikke evigt, tror jeg.

Flere taler om at arbejdspladserne var vigtige. En forsvarlig giftopbevaring og efterbehandling, kunne have givet endnu flere arbejdspladser, bl.a. til kemikerne på Århus Universitet. For ikke at nævne den på det tid unikke viden der ville kunne have været opsamlet.