Læsetid: 9 min.

Informations første spion

Det har igen vakt postyr, at Information-journalisten Jan Stage i 1960’erne var agent for Cuba. Men selv om koblingen af journalistik og efterretningsvirksomhed i dag ses som totalt uforenelig med avisens værdier, ligger den i Informations DNA. Avisens legendariske grundlægger Børge Outze var f.eks. dobbeltagent under Anden Verdenskrig. Og i årtier var der CIA-spioner i avisens repræsentantskab
Bladfolk. Informations grundlægger, Børge Outze (t.v.), spillede dobbeltagent under krigen. I midten Torben Krogh, der efter sin død er blevet beskyldt for at have været KGB-agent. Til højre tidligere redaktionssekretær Bjarne Hansen, der en gang fik en skrivemaskine kastet i hovedet af Jan Stage.

Bladfolk. Informations grundlægger, Børge Outze (t.v.), spillede dobbeltagent under krigen. I midten Torben Krogh, der efter sin død er blevet beskyldt for at have været KGB-agent. Til højre tidligere redaktionssekretær Bjarne Hansen, der en gang fik en skrivemaskine kastet i hovedet af Jan Stage.

Scanpix

8. november 2014

En novembernat i 1944: Børge Outze knuger en rynket toiletpapirskugle i hånden, mens han går i cirkler i sin lille celle i Vestre Fængsel.

Ved et tilfælde er manden bag det illegale Information blevet fanget under en razzia lørdag 14. oktober, og siden da har Outze været underkastet afhøringer, trusler og tæsk fra skiftende Gestapo-folk.

Det er lykkedes ham at tie om det vigtigste – navnene på det illegale Informations 1.000 abonnenter, som blandt andet tæller Kong Christian X. Men tiden er ved at løbe ud. Gestapo diskuterer, om han skal hænges i Tyskland eller andre muligheder, »men det er ikke sikkert, De vil foretrække dem«.

Men den lille papirkugle, som en ukendt person har stukket Outze i næven, bliver nøglen til redaktørens nærmest James Bond-agtige flugtplan, som han senere gengiver i et radiointerview til DR:

»Jeg fik en seddel, hvori der stod, at russerne var gået i land på nogle ishavsøer nord for Norge. Og ordene ’nord for Norge’, tre små ord, gav mig ideen. Det lyder ikke, som om man kan slippe ud af et tysk fængsel på de tre ord, men det kom jeg altså.«

Børge Outze råber på vagten om at blive kørt til Shellhuset for at møde Gestapochef Otto Bovensiepen: »Det drejer sig om statshemmeligheder. I får vrøvl, hvis I ikke kører mig derind,« truer han. Kort efter sidder den 32-årige familiefar over for Bovensiepen og Gestapo-chef Karl Heinz Hoffmann, der lytter interesseret, mens Outze opdigter løgnehistorier i novembermørket.

»Det er et brud på den russisk-allierede admiralitetsaftale,« lyver Outze om den sovjetiske invasion. Ifølge Outze har man aftalt at opdele Europa imellem sig efter krigen. En tysk officer henter et kort over Europa, og Outze tegner med blyant en linje ned gennem Øst- og Vesteuropa, som stort set følger det senere Jerntæppe. Tyskerne er rystede, forklarer Outze.

»Så startede der en fuldstændig spionhistorie. Den startede med, at jeg sagde til dem: ’Jeg er villig til at rejse til Moskva’.«

Spioncentral Stockholm

Efter yderligere to dages møder, altid om natten på Bovensiepens kontor, bliver modstandsmanden Børge Outze hyret som tysk spion. Opgaven nedfældes i en kontrakt: Outze skal rejse til Moskva og rapportere om Sovjets planer til Gestapo-cheferne i København. Mens Outze underskriver, udbryder Hoffmann dramatisk: »Så er terningerne kastet. Nu er der ingen vej tilbage!«

Natten efter slippes Børge Outze løs på Ingerslevsgade, mens fangevogterne spreder en kugleregn over hans hoved for at fingere flugt. Få dage senere ankommer Outze syg af gulsot til Stockholm, hvor han flytter ind hos Erik Seidenfaden – senere chefredaktør på Information – i Gamla Stan. Stockholm er på det tidspunkt Europas spioncentral, som Ole Lange og Alex Frank Larsen skriver det i biografien Outze.

Dagbladet Information blev født i modstand. Her er historien om de døgn, hvor tyskerne kapitulerer, og journalisten og modstandsmanden Børge Outze rejser fra sit eksil i Sverige tilbage til Danmark for at gøre sit illegale nyhedsbureau Information til en rigtig avis. Første opgave er at erobre trykpressen fra nazi-avisen Fædrelandet
Læs også

Børge Outzes løsladelse bliver mødt med vantro. Rygter om dobbeltspil breder sig med lynets hast. Hurtigt må Seidenfaden føre Outze til møder med den britiske efterretningstjeneste. Hilserunden fortsætter hos russerne, amerikanerne og endelig til brygmester Vagn Klæbel, der som leder af den danske kontraspionage ifølge Outzes senere genfortælling er den eneste, der får den fulde historie.

I en verden af spioner og dobbeltagenter ved Outze ikke, hvem han kan stole på. Og selv om Gestapos lange fingre ikke rækker over sundet til Stockholm, så er konen Ruth og deres nyfødte datter hjemme i Danmark i livsfare, hvis Outze bliver afsløret.

Derfor udfærdiger han – med den britiske SOE-chef Ronald Turnbulls velsignelse – i alt tre kodede breve hjem til Shellhuset med falske meldinger. Resten af tiden i Stockholm bruger Outze på at skrive breve og samle det hold af modstandsfolk, der skal gøre Information til dagblad efter krigen.

1. maj 1945 sejler Outze i en lille fiskerbåd over sundet ved højlys dag og går i land tæt ved Kastrup-fortet på Amager. Natten til 4. maj stormer Korps Ågesen naziavisen Fædrelandets lokaler i Skt. Annæ Passage. Seks måneder tidligere startede Børge Outzes virke som dobbeltagent med en lille avispapirkugle gemt i håndfladen. Nu har han sit eget avistrykkeri.

Spionformation

Intet tyder på, ar Outze fortsætter med at være ’agent’ efter krigen, omend han ad to omgange må forsvare sig mod anklager om at have været tysk spion. Men for flere af de modstandsfolk, Børge Outze samlede på Information, stopper krigen om Europa aldrig. Nazisterne bliver erstattet af en ny trussel – kommunismen fra øst.

Især fire mænd kombinerer engagementet i avisen med endda overordentlig aktivt efterretningsarbejde for CIA. Den sidste amerikanske agent forlader først avisen i 1966 – året før Jan Stage indleder sin egen dobbeltkarriere som Information-journalist og cubansk agent.

Kodenavn ’Babylon’

Kirurg og berømmet modstandsmand Erik Husfeldt er medlem af Informations repræsentantskab fra 1945-1958 og 1961-68, formand fra 1946-58 og 1961-66. Hans gode forbindelser til kapitalstærke kredse i Danmark redder flere gange Børge Outzes lille avis.

Ved siden af formandsarbejdet er Husfeldt hemmelig amerikansk agent med kodenavnet ’Babylon’. Husfeldt udleverer oplysninger fra Frihedsrådets centralarkiv – i CIA’s arkiver kaldet ‘Grand Canyon’ – som indeholder personoplysninger om 21.000 danskere, herunder stikkere og landsforrædere. Oplysningerne bruger USA blandt andet til at behandle visumansøgninger, så formodede nazisympatisører får afslag.

Husfeldt er aktiv langt op i 50’erne og 60’erne som medstifter af den anti-kommunistiske danske efterretningsgruppe Firmaet, også kendt som Blikkenslagerbanden, der rapporterer til CIA og Forsvarets Efterretningstjeneste. Endelig er Husfeldt også medlem af Selskabet for Frihed og Kultur, en anti-kommunistisk organisation, som udgiver tidsskriftet Perspektiv, delvist finansieret af CIA.

Kodenavn ’Orange Juice’

Udover Husfeldt er også Svend Aage Poulsgaard Truelsen medlem af Informations repræsentantskab fra 1945-1967.

Truelsen har under krigen stået for at genopbygge den danske efterretningstjeneste, efter nazisternes opløsning af hæren – i øvrigt med hjælp fra Børge Outze. Og mens Outze planlægger sin fremtidige avis i Stockholm, bliver Truelsen hvervet som agent for OSS, det senere CIA, under agentnavnet ’Orange Juice’.

Efter krigen bruger Truelsen sine gode forbindelser i Landbrugsrådet, hvor han selv har arbejdet, til at få adgang til papirer om en handelstraktat, der skal åbne for dansk fødevareeksport til Sovjetunionen. De fortrolige danske regeringsdokumenter udleverer han til CIA.

Arne Sejr

Også modstandsmanden Arne Sejr sad med i Informations repræsentantskab i knapt 20 år efter krigen. I 1948 skriver Sejr en studenteropgave på 180 sider om psykologisk krigsførelse. Den imponerer Erik Husfeldt så meget, at den bliver selve grundlaget for Firmaet – med Arne Sejr som leder.

Firmaet udfører efterretningsopgaver for både CIA og den danske efterretningstjeneste, herunder aflytningen af kommunisternes næstformand og tidligere trafikminister Alfred Jensens lejlighed fra 1952 til 1959.

I 1958 bliver dele af aflytningerne lækket til journalister på Information, der bruger oplysningerne til at beskrive den interne splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti. Informations journalister ved tilsyneladende ikke, at oplysningerne er indhentet ved ulovlig overvågning.

Firmaets mand

Hans Edvard Teglers støder først til senere. Han er som de andre meget aktiv frihedskæmper og starter kort efter befrielsen på Berlingske Tidende som journalist. Sideløbende hverves han af Erik Husfeldt og Arne Sejr til Firmaet. Derudover er Teglers lige som Husfeldt og Sejr medlem af Selskabet for Frihed og Kultur.

Året efter Informations afsløringer, der er baseret på Firmaets aflytning af Alfred Jensen, bliver Hans Edvard Teglers ansat som chefredaktør på Information. På avisen bliver han berygtet for at ville lede Information som et ’mildt diktatur’. Flere gange inviterer han de ansatte hjem til middag i privaten, hvor der over køkkenbordet hænger et stort maleri, der gengiver en scene, hvor Teglers likviderer en stikker på Skt. Hans Torv under krigen. Nogle journalister er forargede, men Teglers selv er stolt af sin fortid.

Det er ikke blevet afsløret, hvor længe Teglers fortsætter med at arbejde for Firmaet, men han er chefredaktør for Information frem til 1966, et år før Jan Stage bliver ansat – og fem år før Stage angiveligt medvirker i Monika Ertls drab på Quintanilla Roberto Pereira i Hamburg, den 1. april 1971.

To agenter og seks anklagede

To Information-journalister ud over Anden Verdenskrigs-veteranerne har erkendt at have været agenter. Men en række andre har også været anklaget.

Jan Stage

Erkendt: Spion

Jan Stage startede sin journalistiske karriere på DKP-avisen Land og Folk, hvor han i 1963 modtog et rejselegat til Cuba. Fra 1967 arbejdede han som Latinamerika-korrespondent for Information, fra 1971 og frem som krigskorrespondent fra verdens brændpunkter.

I Havana blev Stage hvervet som cubansk agent. I 1971 sad han angiveligt bag rattet i flugtbilen, da den tidligere bolivianske efterretningschef Roberto Quintanilla Pereira blev myrdet i Hamburg.

Herbert Pundik

Erkendt: Indhenter

Herbert Pundik var korrespondent i Israel for Information fra 1955-1965. 1960-70 var Pundik agent for Mossad. Under sine rejser for Information, som uden avisens vidende ofte blev finansieret af Mossad, indhentede Pundik oplysninger til efterretningstjenesten.

Pundik har siden erkendt over for Information, at han udførte ’påvirkningsarbejde’ i sine artikler til avisen om Israel og Mellemøsten frem til 1970: »Det er rigtigt. Jeg brugte avisen som et redskab til at fremme visse interesser.«

Pundik understreger, han aldrig leverede oplysninger om Danmark, men udelukkende om tredje lande.

Jørgen Schleimann

Anklage: Påvirkningsagent for CIA

Schleimann skrev sidst i 50’erne for Information. 1964-1969 var han chefredaktør for tidsskriftet Perspektiv, der fik økonomisk støtte fra det CIA-finansierede Selskab for Frihed og Kultur. Han stod også for at invitere danskere på rejser betalt af Kongressen for Kulturel Frihed, et propagandaorgan ledet af CIA-agenten Michael Josselson.

I bogen For tidligt ude - Jørgen Schleimann af Sune Aagaard hævder Schleimann, at det var ham underordnet, hvor pengene kom fra. Han så sig selv som en ’soldat i krig’ og som en ’deltager i planlægningen af krigsførelsen’ mod kommunismen, og dét var det afgørende.

Jørgen Dragsdahl

Anklage: Agent for KGB

Bent Jensen har anklaget tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent. Beskyldningerne stammer fra oplysninger i PET’s arkiver, hvor en PET-agent mistænkte Dragsdahl for at være KGB-agent. Dragsdahl benægter anklagerne og fik ved byretten i Svendborg Bent Jensen dømt for injurier.

Selv om Landsretten i 2013 ikke fandt det bevist, at Dragsdahl var KGB-agent, blev Jensen frifundet med henvisning til ytringsfriheden. Højesteret har berammet en appelsag til to dage i maj 2015.

Frank Osvald

Anklage: Påvirkningsagent for CIA

Den tjekkiske flygtning kom til Danmark i 1960 og blev journalist for Information og sidenhen TV-Avisen. Sidst i 60’erne blev han af DKP-avisen Land og Folk beskyldt for at være CIA-agent. Påstandene er aldrig bevist.

»Ud fra mit meget tætte forhold til Osvald: Han var ikke agent for nogen som helst, udover sine egne grundholdninger,« siger Informations Ejvind Larsen-

Torben Krogh

Anklage: Agent for KGB

Koldkrigsforskeren Bent Jensen påstod i 2011, at Informations tidligere chefredaktør Torben Krogh arbejdede som KGB-agent under kodenavnet ’Kraig’. Påstandene er aldrig blevet fulgt op med beviser.

Som redaktør spiste Krogh regelmæssigt frokoster med den sovjetiske ambassades arbejdsmarkedsattaché: »Men det var en del af tiden. Det gjorde alle dagbladsredaktører med respekt for sig selv under Den Kolde Krig,« fortæller Information-journalist og tidligere chefredaktør Lasse Ellegaard.

Wilfred Burchett

Anklage: Agent for Sovjet, Kina eller Vietnam

Den australske journalist skrev sidst i 1970’erne reportager fra Indokina til Information. Burchett var erklæret kommunist. I en periode var han en del af Nordvietnams diplomatiske delegation i USA.

Ifølge KGB-afhopperen Yuri Krotkov var Burchett på KGB’s lønningsliste siden 1947. Burchett afviste selv spionanklagerne.

Vibeke Sperling

Anklage: Agent for CIA eller KGB

Sperling skrev for Dagbladet Information i 1978-1987, primært om Sovjetunionen og Østeuropa. Hendes kritiske artikler førte til, at avisen Land og Folk beskyldte hende for at være CIA-agent.

Information modtog også læserbreve, hvor hun blev anklaget for at være KGB-spion. Der er aldrig ført bevis for nogen af delene. Til gengæld har Vibeke Sperling grundet sin kritiske journalistik været persona non grata i Rusland siden 2003. »Jeg har aldrig fået en forklaring,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Rasmussen
Thomas Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skjold Christensen

Er artiklen udtryk for at sådan er Information kommet til verden - altså altid med agenter ombord - og at det var ok. Og på en eller vis også i dag er ok? Fx sagen med JanStage in mente!
Jeg synes det ville klæde den ansvarshavende redaktør, at t age afstand fra det skete og samtidig fortælle, at sådan vil vi ingensinde optræde igen!

Niels Engelsted

Skjold, det forsikrede chefredaktøren faktisk seerne om i programmet Presselogen fra TV2News i søndags. Lidt uheldigt selvfølgelig, at han fremviste det mest forlegne og skyldige grin mens emnet blev diskuteret.

Information har da haft en spændende "fortid", og artiklen viser vel blot, at med tidernes og vilkårenes skiften ændres også normer og holdninger.

En avis vil vel ( som så meget andet ) altid være et produkt af dagens situation / normer / forventninger o s v

Information kan meget vel se anderledes ud om f eks 10 , 15 eller 20 år o s v - intet er permanent

Chefredaktører er åbenbart et særligt udsat folkefærd, når fremmede magter ønsker at kapre danske spioner – må være en oplagt sag for PET - eller bliver det også fejet ind under mørklægningstæppet: ”vi har ingen grund til at tro” …

lars abildgaard, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Der er ikke brug for danske CIA-agenter mere, der er jo officielt fri adgang.

Niels Duus Nielsen, Jens Lerdorf, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen, Per Torbensen, Rune Petersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

CIA-agenter og danske medier er i dag et fedt, - og det ønsker flertallet af den danske vælgerbefolkning, at sådan skal det være.
DK er idag et uværdigt land at være i.!

Uden masker går den ikke...
… i et 'avis' personale scenarie, der dagen langt skal pille maskerne af hinanden, for at nå ind til medie opgavernes sandheder. Så da godt at de også tør pille deres egne avis spion masker af hinanden, for at blive bedre journalister og en forsat troværdig spot-on avis.
Forsat god weekend

Journalister, der lever på kanten, er leveringsdygtige i spændende stof, journalister, der lever en borgerlig tilværelse, er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald påvirkningsagenter for en livsstil, vi hurtigst muligt bør forlade.

"Og i årtier var der CIA-spioner i avisens repræsentantskab" hedder det i ovenstående artikels underrubrik.
Det ønsker avisens debatcensor ikke læserne omtaler.
Godt han ikke har nogen indflydelse på, hvad der trykkes i papiravisen.

Niels Engelsted, Peter Poulsen, Niels Duus Nielsen, Jan Weis og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Oplysningerne bruger USA blandt andet til at behandle visumansøgninger, så formodede nazisympatisører får afslag."
Mon ikke der snarere er tale om 'formodede kommunister'? - De andre havde vist ikke de store problemer...