Klumme
Læsetid: 4 min.

Kærlighed er en blokade

Hvorfor vil man blokere universitetet, som man elsker så højt? Måske er svaret nøjagtigt modsat af spørgsmålet: Netop fordi man elsker det, må man blokere det
Hvorfor vil man blokere universitetet, som man elsker så højt? Måske er svaret nøjagtigt modsat af spørgsmålet: Netop fordi man elsker det, må man blokere det

Ib Kjeldsmark

Moderne Tider
29. november 2014

Jacques Lacan udviklede i sit ellevte seminar, der handlede om psykoanalysens fire grundbegreber, en ganske slående formel for kærlighed: Jeg elsker dig, men fordi jeg elsker noget i dig mere end dig, må jeg ødelægge dig. Selv om formlen umiddelbart er lidt enigmatisk, har især Slavoj žižek formået at bruge den på en række frugtbare måder. žižek har f.eks. brugt kærlighedens formel til en analyse af det meget berømte Kinderæg. Har kærligheden til forbrugsobjekter ikke netop den karakter, at vi altid sigter efter noget i dem, som er mere end deres umiddelbare fremtræden? I Kinderægget vil vi ind til den skat, som ligger inde i ægget, og for at nå derind må vi smadre dets skal. I dette lys er der noget næsten tragisk over forbrug.

Et eksempel, der bringer os tættere på det produktive i kærlighedens vold, er forelskelsen. Når en anden person er forelsket i mig, kan det rent faktisk føles som en slags vold. Det kan da ikke passe, siger man til sig selv. Hvad ser hun i mig? Sagen er, at det hun ser i mig, ikke nødvendigvis er noget, jeg har på nogen naturlig måde. Hun elsker mig ikke for mit fine CV, min store bil eller mit flotte udseende. Ikke kun i hvert fald. Hun elsker også det ved mig, som jeg ikke helt ved, hvad er. Denne oplevelse er på mange måder ubehagelig, fordi den truer min egen forestilling om mig selv, men den er også produktiv, fordi den tillader mig at træde ved siden af mig selv, måske endda rent faktisk blive en anden, end jeg var. Hendes kærlighed kan potentielt ødelægge mig, men derigennem også styrke mig.

Bohr som landmand

Da grupper af studerende i sidste uge blokerede rektoratet på Aarhus Universitet og administrationsgangen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, var det et andet eksempel på formlen for kærlighed. Det stærke ved blokaderne bestod netop i den måde, hvorpå de involverede lagde en slags ’venlig aggressivitet’ for dagen. Hele vejen gennem blokaderne har der ikke været optræk til nogen former for umotiveret hærgen. Det har været endnu værre end det, fristes man til at sige. Der har snarere været en slags revolutionær ro, som har peget mod en helt anden dimension, nemlig selve universitetets ide. Denne ide ligger netop ikke i, at et universitet ser ud på den og den måde, eller at der skal være en rektor på toppen og en række lektorer nedenunder, eller at der uddeles karakterer og eksamensbeviser på stedet. Universitets ide er ’noget i universitetet mere end universitetet’. Et universitet, som er værdigt til sit navn, er netop et sted, der til enhver tid er i stand til mere, end man tror. Til store opdagelser og opfindelser, som potentielt er til gavn for hele menneskeheden.

Som Lasse Sjøbeck Jørgensen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i Østjylland, sagde det til en demonstration under blokaden i Aarhus: »Tænk engang, hvis vi for 100 år siden havde bestemt os for, at nu skulle der ikke være nogen, der studerede til andet end landmand, for alle kunne jo se, at det var det, fremtiden ville bringe. Tænk engang over, hvor meget viden vi ville være gået glip af. Så havde Niels Bohr rendt rundt på en pløjemark i stedet for at lave sensationel forskning. Er det det, vi ønsker af fremtiden? Ønsker vi at stole blindt på økonomernes fremtidsforudsigelser?«

Marxisten Sofie

Vore dages økonomiske tænkning om universitetet som én stor købmandsskole, der producerer slipsedrenge til erhvervslivet, er en slags pervers omvending af universitetsmarxismen, der hærgede i 1970’erne. Det begyndte med, at forskningen skulle være for Folket. Ned med søgende, spekulativ forskning og teoretisk filosofi. Nu skulle det være praktisk. Senere blev denne drejning mod Folket til en drejning mod Nytten. Forskningen blev både kvadratisk, praktisk og god. Fra forskning til faktura, som Helge Sander sagde. Ud med stud.ubrugelig, som Sofie Carsten Nielsen elegant fik det formuleret. Der skal fremdrift i de studerende, samt dimensionering i skala 1:1 med arbejdsmarkedet og dets behov netop nu.

Når de studerende i Aarhus og København på bannere skriver »Bevar universitetet« eller »Bekæmp al fremdrift«, er der således en dybere sandhed i det. Det er meget slående, at kampen ikke står mod reaktionære professorer, der opfører sig som små konger i tankens rige. Kampen står snarere mod en alt for progressiv politisk ledelse, der ikke levner tid til fordybelse og ’viden for videns skyld’. Kampen er på en måde endnu mere tilspidset end i 70’erne: Dengang stod kampen om, hvad i alverden vi skal bruge al vores viden til. Skønt denne kamp for så vidt stadig er relevant, handler det i dag også om, hvorvidt vi overhovedet har tid og råderum til at producere noget, der bare minder om ordentlig viden.

At bevare det klassiske universitet, med en vis form for selvbestemmelse og ordentlige arbejds- og studievilkår er i dag, paradoksalt nok, det mest vanvittige, man kan foreslå.

Politisk rum

Da Københavns Universitet truede de studerende med at blive smidt ud, hvis de fortsatte blokaden, sagde filosofistuderende Sofia Luna Steenholdt til TV 2-Lorry, tydeligt forundret over truslen, at det selvfølgelig ville være meget ærgerligt at blive anholdt, men det ville være en katastrofe at blive smidt ud: »For vi elsker jo det her sted.« Hvilken tragisk ironi det ville have været at blive smidt ud af universitetet, fordi man kæmper for det. Det virker imidlertid mere og mere som om, at kun denne kærlige, destruktive og potentielt selvopofrende radikalitet kan råbe magten op for en stund, i dens visions- og kærlighedsløse ambition om at lave universitetet om til et kinderæg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her