Læsetid: 4 min.

Krasnik som bog

Når skallesmækkerjournalisten fra tv bliver eneren
Eneren? Martin Krasnik skriver godt og har meget på sinde. Det triste er egentlig, at han kan fremstilles af forlaget som en ene ener i DR’s stab. Det burde han ikke kunne.

Eneren? Martin Krasnik skriver godt og har meget på sinde. Det triste er egentlig, at han kan fremstilles af forlaget som en ene ener i DR’s stab. Det burde han ikke kunne.

29. november 2014

»Smid dem hellere ind i mit tv-studie. Så tager vi den dér.«

Med denne kække opfordring til at få talt ud om sagerne mand til mand og seers mængde afslutter tv-journalisten – og jøden – Martin Krasnik sin erindrings-, debat- og bekendelsesbog: Fucking Jøde!

I disse indledende bemærkninger om en selvbiografi på et relativt tidligt stadium af forfatterens forhåbentlig lange liv er hovedsporene i bogen ridset op: jødens indlysende ret til at være sig sit særpræg og sin plagede minoritet bevidst i insisterende fremhævelse af et – uden sammenligning, men i sagens natur tilsvarende særpræget erhverv qua eksponeret og for tiden usædvanlig kontroversiel formidler i den elektroniske høkasse.

Kombineres disse egenarter, kan de særeste ting indtræffe. Det kan denne anmelder tale med om – i tidernes morgen selv verdensberømt i Danmark dog uden nogensinde at opnå æren af en datidens Lars Hedegaards forsikring om, at interviewet i tv-studiet (dengang Rosenørns Allé) vedrørende sagen var værre end selve attentatet.

Utvivlsomt mere oprørende i dag hvad man i det offentlige rollefag bliver udsat for. Selv DF’s Søren Espersen, der før så maskulint bekendtgjorde, at man (de andre) må finde sig i grovfilen, mener nu, at filen er blevet ubærligt meget grovere. Ytringsfriheden i de elektroniske kredsløb kan også blive for ytringsfri.

Kendte personer, som allerede trykkefrihedsreformator Struensee måtte sande, har nok altid måttet bære omkostningerne ved gadens parlament.

Som når dengang én uden afsender – næppe med høje tanker om Martin Krasniks fortidskollega i tv-værtsfaget – adresserede denne en lort i en postpakke; en anden lod et stormagasin levere tre på hinanden følgende kaffestel til 12 personer pr. efterkrav. En tredje, fjerde og femte og et par stykker eller 10 mere ringede klokken før fanden får sko på med besked om, at smovsen skulle skrubbe hjem, hvor smovsen kom fra, hvilket ikke betød Frederiksberg, men Jødeland.

Man vænnede sig så småningom til vilkårene. Daværende chef for TV-A, Hans Morten Rubin, hvis tonefald ikke var for de tungsindige, konstaterede nøgternt, at hans studievært med så landskendt et fjæs jo ikke længere kunne gå på bordel.

Udgangspunkt at være kendt jøde

Sådan var det, sådan er det, og det skal man ikke lægge for meget i, og så i øvrigt håbe, at der ikke er en eller anden tosse derude, der mener ukvemsord a la fucking jøde som andet end retiradegraffiti.

Martin Krasnik forholder sig til meget andet end sin kendthed, om end den side unægtelig er omdrejningspunktet og grundlaget for udgivelsen mere end håndfast proklameret i titlen.

At være født ind i det jødiske, rent bortset fra ubehageligheder som andre minoriteter i vore dage i særlig grad også render ind i, indebærer en række tilbagevendende historiske og kulturelle dilemmaer for ikke at anvende de forslidte: udfordringer.

Staten Israel og i særdeleshed landets stadig mere aggressive håndtering af de besatte naboer bidrager til stigmatiseringen.

Og her er det, at Martin Krasnik især tager imod tæv. Han påviser i den forbindelse de ægte dilemmaer, vi alle må leve med i de sammenhænge, vi nu engang befinder os. Heri adskiller det jødiske sig mildt sagt ikke. Israel har også på baggrund af jødernes historiske skæbne ret til at spise kosher, omskære drengebørn og overleve, forstå det nu. Den demokratiske stat Israel vælger regering og våben. Palæstinenserne styres despotisk og smider bomber, Israel forsvarer sig, og krig er noget skidt.

Det går an. Man må tage stilling, og Krasnik tager sin så legitimt som nogen.

Stringens er hans styrke

Kritikken af Israel kan til tider ligne antisemitisme – og er det i et eller andet omfang, men jo langt fra altid, hvilket gør debatten så uhåndterlig.

Den side af sagen er det Krasniks styrke at identificere relevant stringent. Hvordan man end vender og drejer det, ligger dog her kimen til en smerte, som ikke uden videre kan lindres ved at konstatere antisemitismens trivsel trods nuancer, og at dette er jødens barske betingelse for liv og velfærd.

I den forstand, og hvis man skal være kontrær, kan man sige, at den vestlige antisemitisme er på tilbagetog i lande, hvor højrefløjen leverede jødehadet.

Den leverer de traditionelle højrefløjsantisemitter ikke mere, men er på Israels side og har kastet latente diskriminerende tilbøjeligheder over på muslimerne.

Forsøger at skrive uden om volden

Og så er der de mere fordomsfri kritikere (inklusive mange jøder), der blot mener, at israelerne må opfattes på lige fod med alle andre militære magter, der finder det i orden at besvare angreb med inkongruente modangreb så som: Kaster en palæstinensiske dreng en sten, jævner israelske soldater hans families hus med jorden.

Når ens venner og fæller gør den slags, kan det godt forstyrre natteroen. Den følelse, den tvetydighed i hengivenheden forsøger Krasnik at skrive sig ud af. Man kan diskutere om det lykkes, eller om ikke Krasnik står lidt i vejen.

Martin Krasniks bog er ikke ringe. Han skriver godt og har meget på sinde.

Det triste ved sagen er egentlig, at Krasnik kan fremstilles af forlaget som en ene ener i DR’s stab. Det burde han ikke kunne.

Redaktionerne i huset bør være af en sådan kvalitet, at fænomenet Krasnik, den kritiske journalist, der benhårdt bider sig fast – nogle gange lige rigeligt – var norm og hverdag.

Det er det ikke.

Men det er jo hverken Krasniks eller de fucking jøders skyld.

Martin Krasnik
Fucking jøde!
302 sider ill.
299 kr. Forlaget Bianco Luno.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Per Torbensen
  • Torsten Jacobsen
  • Palle Pendul
  • Grethe Preisler
Steffen Gliese, Per Torbensen, Torsten Jacobsen, Palle Pendul og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Nu er der flere måder at bide sig fast på. Og personligt foretrækker jeg den lidt mere
indirekte måde. Jeg opfatter det ikke som formynderisk, at man på Deadline redaktionen
i det mindste forventer, at seerne er i besiddelse af et minimum af selvstændig dømmekraft.

randi christiansen

Det er godt at krasnik uforfærdet går i flæsket på de ømme punkter - ind til benet og ud med den udenomsnak, som proffesionelle politikere og debat ører er så irriterende ferme til. Men det er en svær balancegang, og her har hr krasnik brug for konstruktiv kritik fx fra sin kloge kollega. Marte meo, martin > se dig selv. Tør du det?

Olav Bo Hessellund og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt se at Krasnik nogen gange er konfrontatorisk, men det er langt at foretrække, frem for de mikrofonholdere, der normalt interviewer.

Preben Haagensen, Steffen Gliese, Britt Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Men det er irriterende med for mange afbrydelser - især hvis gæsten til en afveksling siger noget begavet

Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det er svært at tage en mand alvorligt som seriøst mener at det er i orden at lemlæste små drengebørns tissemænd på et religøst grundlag - min mening om ham dækkes ret godt af hans bogs titel.

Troels Brøgger

Og man skal da love for at en aller slagkraftig Metz lister rundt om den varme grød som den berømte kat, han er sikkert bange for det interne tæskehold.....

Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Der er ingen tvivl i mit sind om, at manden er et journalistisk talent.
Men når man ser ham i hans interviews i deadline, så er han jo reduceret til en bully. Det er pinligt at se på, hvordan manglen på journalistisk research bliver erstattet med, hvad der nok bedst kan beskrives som flaming og mere platte teknikker.

Det er ikke DR værdigt IMHO. For der er rent journalistisk mastubation for åben skærm. Det bidrager ikke med noget. Men det er åbenbart sådan det skal foregå i dag....

// Jesper

Britt Kristensen

Metz skriver: "Vestlig antisemitisme er på tilbagetog i lande, hvor højrefløjen traditionelt leverer jødehadet. Den leverer de traditionelle højrefløjs antisemitter ikke mere, men er på Israels side nu og har kastet latente diskriminerende tilbøjeligheder over på muslimerne".
Jeg mindes ikke at have oplevet antisemitisme i min levetid (efter 2. verdenskrig) og så vidt jeg ved, var det heller ikke udbredt før i vesten. Måske nogle blev drillet med deres jødiske navne, men ellers!!!
Antisemitisme er relativt ny i vesten, skønt venstrefløjen traditionelt har været på palæstinensernes side og anset det for en forbrydelse at man gav Israel til jøderne efter 2. verdenskrig. (hvilket det måske også var set i bagklogskabens lys). Man smider jo ikke folk ud af deres hjem og land for at give det til andre. Vel? Men skyldfølelsen efter krigen var så stor, så man måtte gøre noget. Og helst noget stort. Det gjorde man så.
Den antisemitisme, der er blusset op i vesten de seneste 20-30 år har selvfølgelig sine rødder hos muslimerne, som Metz godt ved, men ikke kan så meget som tænke, da han tilhører den venstrefløj, der har udset muslimerne til at være stakler. En stakkels minoritet, som vi behandler umådelig dårligt, og som er helt uskyldig i alt.
Jeg har altid selv hørt til på venstrefløjen, men jeg benægter ikke fakta. Hader politisk korrekthed, som pr. definition benægter fakta, hvis de ikke stemmer overens med de vedtagne holdninger og meninger.

Emnet er totalt ligegyldigt i Deadline. Erstattet af Krasniks ego og vilje til sejr. Dybdeborende journalistik er erstattet af aggressivt skyklapjournalistik.
Historisk jøde mindreværd og martyr rolle for fuld udblæsning ?

Nu skal Israel kun være for jøder !
Krasnik kunne score den definitive succes ved et interview med deres statsminister N........

Lene Christensen, Anne Eriksen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

"Fucking jøde"

Palæstinensere er semitter, men ordet anti-semitisme bruges aldrig som en fordom mod dem; kun over for jøder. Fordomme over for jøder har været på markant tilbagetog siden Hitler tog patent på forfølgelse af jøder. Brugen af "anti-semitisme", som en fordom kun over for jøder, har alt for længe været et opportunistisk kneb, som Israel og dets støtte, her og hisset, har brugt for at imødegå kritik af Israel og dets politik over for palæstinenserne, herunder idelig brug af Holocaust-kortet med det formål at udløse sympati for Israel, som igen og igen bliver truet på dets eksistensgrundlag af truende, almægtige fjender.

At Israel selv har været den vigtigste bidragyder til at skabe stadigt flere fjender, ved bl.a. at nægte at forlade besatte områder, eller at efterleve Geneve-konventioner, eller ved at afholde sig fra den stadige og ekstremt brutale etniske udrensning af den oprindelige befolkning i Palæstina til fordel for jødiske bosættere, hvoraf mange endog er immigranter fra udlandet.

"Anti-semitisme" er som terrorisme blevet et væsentlig del af propagandaarsenalet hos Israel og dets venner. Palæstinensere har engageret sig i terror, men det har Israel i endnu højere grad. Fordommene i behandlingen af dem har været rystende med en ratio i drabstal, der skriger til himlen. Det er kun palæstinensere, der terroriserer - israelerne gør gengæld og er uskyldige ofre for terror.

Israels bevidste politik med periodiske militære angreb mod det i det store og hele ubevæbnede palæstinensiske folk, har intet med selvforsvar at gøre. Selv de palæstinensiske raketangreb er ineffektive med Israels brug af det amerikansk finansierede Iron Dome missil skjold. Israels intentioner, lige siden dets dannelse i maj 1948, har været konstante, og kan bedst kan beskrives med ordene fra Israels første premierminister, David Ben-Gurion, og som er blevet efterlevet til punkt og prikke lige op til vor tid: "Vi må bruge terror, attentater, trusler, konfiskation af land og ophør med alle sociale ydelser, med det formål at skaffe os af med Galilæas arabiske befolkning."

Havde han været i live i dag, ville han have været meget stolt over den hårdnakkethed, med hvilken "Gud udvalgte folk", jøderne, har efterlevet deres mål om at plyndre og myrde sig deres vej ind i Vestbredden og Gazastriben.

Længe før Hitler-æraen rejste zionister tusindvis af kilometer for at fortrænge mennesker, der på intet tidspunkt havde gjort dem det mindste ondt, og hvis eksistens de gjorde deres yderste for at ignorere. Israel Zangwill skulle angiveligt i 1901 have fremsat denne "kloge" betragtning: "Palæstina er et land uden et folk. Jøderne er et folk uden et land".

Zonistiske grusomheder var ikke en del af den oprindelige plan. De opstod som den racistiske ligegyldighed over for et forfulgt folk, og udfoldede sig som en racistisk ideologi,der er et fremherskende træk hos en besættelsmagt. Det er baggrunden for, at lederne, som stod bag voldtægterne, lemlæstelserne og drab på børn og voksne i Deir Yassin gik hen og blev premierministre i Israel.

Men disse mord var ikke nok. Siden 1948 har de, langsomt og bevidst, med fordrivelse af palæstinensere og besættelse af deres land, gjort Palæstina ubeboeligt for palæstinensere og beboeligt for jøder. Dets formål er ikke forsvar eller national sikkerhed, men udryddelsen af et folk. Det er sandt, at Israel har besiddet en tilstrækkelig grad af PR bevidsthed til at eliminere palæstinensere på en anden måde end med Hitlers vold, men ikke mindre effektiv. Det er en blidere form for etnisk udrensing, der har formået at fremstille gerningsmændene som ofre.

Krasnik spiller fremragende med på samme melodi med titlen på sin bog - "Fucking Jøde."

Erling Jensen, cand.jur.

Niels Duus Nielsen, Lene Christensen, peter fonnesbech, Bo Carlsen, lars abildgaard, Torben Arendal, Mikael Velschow-Rasmussen, randi christiansen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Hvis idealet for jøder er deres egen stat kun for jøder, følger at alle jøder rejser hjem til Israel.
Det er naturlig vis nonsens, begge dele. Historien kan ikke skrues tilbage.
Svarer til, at alle negre flytter hjem til Afrika og Australien ! Og alle hollændere flytter ud af Sydafrika.

Britt Kristensen

Sune.
Jeg er klar over, at Hitlers jødehad ikke opstod ud af ingenting, og at der stadig er almindelige danskere, der synes jøder er lidt for glade for penge og som dyrker andre gode gamle fordomme om jøder som sådan. I England havde man Shakespeare, der skrev et skuespil om dette.

Kritikerne af Krasnik overser, at hans teknik er mere imødekommende overfor den interviewede end hans kollegers. Ingen er i tvivl om, at Nick Hækkerup i går brød afgørende med et desværre ellers knæsat socialdemokratisk princip om at ville styre ikke mindst egne vælgergrupper - det er faktisk indbygget i partiets struktur, ligesom i fagbevægelsen, at valg er indirekte, fordi man åbenbart ikke tiltror de umælende masser tilstrækkelig omtanke til at vælge med fornuften.
Måske Nick Hækkerup i går annoncerede sit kandidatur til formandsposten...?

PH - interessant tese : ".... fordi man åbenbart ikke tiltror de umælende masser tilstrækkelig omtanke til at vælge med fornuften."
Ikke mærkeligt, hvis ikke har den evne ? Har mange års opdragelse ikke vænnet mange fra at vælge selv og i stedet tro på big mother S-stat.
Rigtigt, Hækkerup er meget violet i de udtalelser. Se tråden om Thornings midtsøgen.

Det har jo altid været forholdsvis let, Leo Nygaard, i Bevægelsen at skelne imellem dem, der bare stemmer ud fra fordel, og dem, der trækker slæbet i tillidsmandssystemet og videre i fagbevægelsen og partiet.

Vibeke Rasmussen

Hermed en anbefaling af Jesper Frimanns kommentar (10:33) … dog minus første linje. Og med en ændring af beskrivelsen af hans opførsel i Deadline: "er han jo reduceret til en bully" til "fremstiller han sig selv som en bully". Jeg tror ikke et øjeblik på, at Martin Krasnik bliver forledt til den opførsel!

Vibeke Rasmussen

Arj, hvad jeg ikke ville give for en "preview-funktion. :(

"Og med en ændring af beskrivelsen af hans opførsel i Deadline: "er han jo reduceret til en bully" til "fremstiller han sig selv som en bully". Jeg tror ikke et øjeblik på, at Martin Krasnik bliver forledt til den opførsel!

Lene Christensen, Jesper Frimann Ljungberg og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

PH - og videre fra pot til pande øverst oppe i vennekredsen.
Jeg tror på, at man ved at sørge for de svage, gør dem endnu svagere.
Måske har S indset dette blindspor, som er deres magtbase, men som ikke mere trækker stemmer.
Sådan meget firkantet sagt.

Vibeke Rasmussen

Apropos interviewet med Nick Hækkerup, var det da lidt sjovt(!), at Martin Krasnik – helt berettiget, men vel rigeligt repeterende – klandrede ministeren for, igen og igen at sige "jeg tror, at …" i stedet for at fremlægge beviser på noget, man véd virker. Hvorefter Martin Krasnik, som eksempel på hvordan dét kunne gøres, afspillede et klip med en professor – som han i øvrigt introducerede over for Nick Hækkerup som: "din gamle kammerat"!? – en professor, der indledte med at sige … "Jeg tror, at …"!

Der er efter min mening alt for mange, der overhører – vælger at overhøre? – Martin Krasniks manipulationer. Og synes ukritisk at acceptere, at hans efter eget udsagn eneste, eller i hvert fald vigtigste, formål med et interview, er, at han skal ha' det sjovt. Og det har han altså, når han kan få gæsten til at modsige sig selv, eller på anden måde dumme sig.

Så er det åbenbart mindre vigtigt, om seeren bliver informeret eller oplyst.

peter fonnesbech, Anne Eriksen, Lene Christensen, Bo Carlsen, Karsten Aaen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Er der i øvrigt nogensinde en professionel forfatter, altså én der har som sit levebrød at skrive bøger, der – med mindre de er Suzanne Brøgger og fylder halvfjerds! – får så meget omtale, er så meget 'på', så længe og i stort set samtlige medier, når de udgiver en bog, som … journalister selv? Ken B. Rasmussen, Henrik Qvortrup, Martin Krasnik, senest de to fra BT …

Lene Christensen, Karsten Aaen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Syns ihvertfald man må kreditere krasnik for at vove pelsen og ikke bare være høflig mikrofonholder. Det kræver heart, brains & balls at lade sig interviewe af ham, og det er godt.

Henning Pedersen, Preben Haagensen, Steffen Gliese og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Har man "rent mel i posen", behøver man ikke frygte M. Krasnik. Han har integritet, og er sandhedssøgende, hvilket mange frygter, ( især politikere ). Og han har "balls" til at gøre det.!
Noget man savner blandt dagens karrierejournalister, ( mikrofonholderer ).

Henning Pedersen, Preben Haagensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kunne ikke drømme om at købe denne selv-smagende pop-bog.
Studie og debatværten er selvoptaget og grov, fører maskingeværs-journalistik, men skåner dem, han holder med. Corydon fx i sagen om DONG.

erling jensen, Niels Duus Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Gert - Indholdet og skarpheden er ok. Det jeg anker over er den aggressive stampen på stedet, som bortleder opmærksomheden fra emnet, som flere her giver udtryk for. Jeg har før slukket i irritation.
Jeg sidder og siger : Kom nu videre Krasnik !
Afbryd interviewet og send offeret ud, hvis de ikke at svare, højst efter to gange det samme spørgsmål. Hvis produceren tillader.

Vibeke Rasmussen

Som sagt synes jeg, at seerne burde være meget mere opmærksomme på, hvad der egentlig bliver sagt/påstået af værterne i Deadline og ikke bare ukritisk tage deres ord for gode varer. 'For det er jo så godt et program'. Personligt ville jeg hilse faktatjek af Deadline-værters udsagn velkomment.

I afhøringen(!) af Sara Olsvig i lørdagens udsendelse siger Martin Krasnik fx på et tidspunkt:

"Du bli'r, siger de fleste eksperter, set på med en vis mistro af mange grønlændere, og det er derfor, det ikke lykkedes jer at vinde den her sejr, der ellers lige lå til højrebenet."

En helt gratis omgang, da ingen faktatjekker en eneste af påstandene:

"De fleste eksperter"?
"En vis mistro"?
"Mange grønlændere"?
"Derfor"?
"Lå til højrebenet"?

Uforståeligt og beklageligvis er der flere, der tolker postulater som disse, som at han er "skarp" og har sin research på plads. Den samme taktik: brug af løse ikke-verificerede påstande, benytter Martin Krasnik også senere i sin 'afhøring' af Nick Hækkerup. Fx:

"Det er der jo ikke nogen undersøgelser, der tyder på, er rigtigt …" (Jo, det er der så.)

"Det er et slag i luften. Vi aner det simpelthen ikke." (Det er så heller ikke rigtigt.)

På et tidspunkt bringer Martin Krasnik 'Ebeltoftundersøgelsen' på banen, sikkert i håb om at kunne fange ministeren på det forkerte ben, men da det hurtigt viser sig, at Nick Hækkerup (i modsætning til Krasnik er jeg sikker på!) faktisk er godt bekendt med indholdet af undersøgelsen, bliver den ikke igen brugt (som skyts!).

Senere – efter at Martin Krasnik først i flere minutter igen og igen har spurgt Nick Hækkerup om, hvad der virker, uden overhovedet (vanen tro!) at ville acceptere de svar han rent faktisk får, for så at gå over til at belære ministeren om, hvad der virker – sker dette:

Martin Krasnik, efter at have afbrudt Nick Hækkerup, og mens han med sin blyant slår takten i luften:
"Skal vi ikke lige et øjeblik holde op med at tale om, hvad vi TROR virker og fokusere på, hvad vi VÉD virker. Nu bringer jeg lige din gamle kammerat Torben Jørgensen ind […] og hør lige, hvad han siger, vi VÉD virker."

Torben Jørgensen:
"Jeg tror, man skal ha' fat i …"

Sic! Og suk!

Måske burde man som forbruger være endnu mere opmærksom på, hvad såvel journalister som politikere egentlig siger og skriver, end hvad man ellers som forbruger er opmærksom på?

Niels Duus Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg, erling jensen, Bo Carlsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kras, ta dig sammen, du er til eksamen hver gang, og blandt seerne er der vakse hr og fr, som du ikke kan distanceblænde. J har desværre pt ikke tv ...

Gert Selmer Jensen

Randi-
"Har desværre pt. ikke tv..." Det skal du ikke være ked af.! Jeg har op til flere, og har de seneste par
år ikke ville tænde for dem. Der er trods alt vigtigere gøremål end "flow tv".
Jeg ser dog ikke M. Krasnik som en distanceblænder. Han har en misundelsesværdig selvfølelse,
ligesom han også kan virke en smule arrogant. Det er dog ikke noget han har patent på.
Og her synes jeg at begge dele tjener sit formål.
Den modige journalist der prøver at skralle lagende af, til sagens kerne, har jeg stor respekt for.

Gert Selmer Jensen

Leo Nygaard-
Jeg synes din ide med at sende "offeret ud", hvis de heller ikke svarer anden gang, (du har vist
fremført den før), er ustyrligt morsom, og kontant.! Så kan de lære det.!
Så må man jo bare have nogle ventende i kulissen.

Steffen Gliese, erling jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jo gert, men som vibeke på overbevisende måde argumenterer, har krasnik ikke sine fakta helt på plads. Som sagt, kan j ikke selv pt følge hans meriter, men - som tidligere tilkendegivet - har jeg helt sikkert sympati for hans frygtløse facon.

Gert Selmer Jensen

M.K.N.-
Er der nogen der har sin research på plads, så er det Krasnik. Og er der noget vi har brug for , så
er det den frygtløse facon.! Holy moses.!

peter fonnesbech

Selvfølgelig skal man i et interview have klare svar på presserende spørgsmål om det eller de væsentligste emner i interviewet. Det kan godt gøres uden, at man agere som en forhørsdommer.

En anden og meget væsentlig og ofte helt overset ting, er at at bevare en vis åbenhed for hvordan en samtale kan udvikle sig, og som de rette betingelser af åbenhed, tillid og en intuitiv forståelse ,kan føje nye dimensioner til den dialog , som forinden har fundet sted.

De er kun noget som de allerdygtigste journalister kan.

I den sammenligning er MK stadig en teenager.

randi christiansen, Olav Bo Hessellund og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Et nyt eksempel : Med Søren Pind i går.
Eksperten, juristen, Krasnik refererede til, skelnede mellem to ting jura og omgåelse (at handle imod lovens ånd, min udlægning). Krasnik blandede det sammen. Pind prøvede forgæves at holde det adskilt. Den øvelse gentog sig 8-10 gange. En typisk Krasnik stædighed.
Ingen af de to konkluderede, at man burde se på, om loven burde laves om.

Jesper Frimann Ljungberg og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Forstår ikke helt, hvad al denne snak om Krasniks jødiskhed skal til for. Hvad har det med selve sagen at gøre? Nemlig at være god til sin metier.

Er i den forbindelse enig med de kriterier, Peter Fonnesbech anlægger herfor. Kurt Strand kunne kunsten. Krasnik har stadig meget at lære, ikke mindst lære at undgå at fremhæve sin egen person i den ekstreme grad, han gør i øjeblikket. Det er bare for meget.

Nej, omvendt, Leo Nygaard. Pind opfattede begrebet "omgåelse" som en anklage om at have gjort noget ulovligt, mens den klare definition selvfølgelig er at handle imod intentionen indenfor lovens rammer - som f.eks. ved skattespekulation.

På samme måde med begrebet "manipulation", hvor det nærmest er kommet til at betyde, at man udsættes for en formuleret mening, hvor det, man skal være på vagt overfor, er, når man ikke tydeligt udsættes for en mening, men bringes til at sympatisere med den igennem slesk tale og billig portvin.

PH . "Pind opfattede begrebet "omgåelse" som en anklage om at have gjort noget ulovligt,"
Ja, men det skyldtes, at Krasnik ikke klart skelne mellem jura og intention. Sådan hørte jeg det.
"Skattespekulation" kan også være lovlig.
Det er så op til lovgiverne, om at lukke de juridiske hullerne.
Borgerne kan ikke reagere på, hvad lovgiverne tænkte, men ikke fik skrevet.

Jesper Frimann Ljungberg og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Britt Kristensen:

"Jeg mindes ikke at have oplevet antisemitisme i min levetid (efter 2. verdenskrig) og så vidt jeg ved, var det heller ikke udbredt før i vesten. Måske nogle blev drillet med deres jødiske navne, men ellers!!!"

Jeg går ud fra, at du selv ikke er jøde, eller tager jeg fejl?

Til Herr Metz med eller uden lort i postkassen!

Det er ikke let at være ener og anderledes og udsat. Jeg kender det. Efter emigration til Kongens Hovedstad i sluthalvfjerserne blev jeg flere gange både håndfast og mere spidsfindigt bedt om at fise hjem til Fyn, hvor jeg kom fra. Der er mange eksempler, men særligt et har indprentet sig: Af en syvende klasse i Vanløse fik jeg som ”cykelvikar” at vide, at ”sådan kan man da for helvede ikke snakke”, altså fynsk.

Jeg indså, hvad jeg allerede vidste, at vi fynboer er noget særligt, og at vi på en måde har vores egen stat, men jeg gav ikke op med udlændigheden og rejste til Stockholm og bosatte mig, Men der gik ikke mange dage, før jeg blev bedt om at ”åka hem til Christiania” til de andre ”slarvige” danskere.

Stadig ung tog jeg endnu et spring og flyttede til Israel, hvor jeg var dødfascineret af kassedamen nede i supermarkedet i Shikun Bavli, Tel Aviv. Hun sad og tastede varer ind og skændtes med kunderne, som man nu gør i Tel Aviv, med bare overarme, hvorpå jeg kunne læse påmindelsen om en jøde-lidelse: et nummer fra koncentrationslejren. Jeg var solgt: selvfølgelig har jøderne ret til deres eget hjemland, med den historie.

Næsten fire år senere og en uhyrlig række ydmygelser, fra helt på gulvplan at blive ignoreret i en kø og ikke ekspederet i fast-food’en. Kun for jøder, fik jeg at vide, da jeg gjorde opmærksom på uretfærdigheden, og fik tilbage i hovedet: ”fis hjem” til Bavli, (kvarteret for goys og vaklende jøder, hvilket mine naboer, der lå i forvirret rutefart til og fra Canada bekræftede rigtigheden af).

Over: en forelskelse i en ung jødinde fra Jerusalem, der kæmpede et verdenshistorisk slag for at overbevise askhenazy-labour-party-zionist-forældrene om, at jeg var ok at gifte sig med.

Tommelfingre nedad, men dog en trøstende forklaring om, at jeg i den potentielle svigermekanik havde været bedre end en sephardi-kandidat. Irakisk, marokkansk jøde uh la la. Så hellere en uomsnittet svinekødsspisende fynbo. (Den attråede blev (selvfølgelig) gift med en askhenazy og er i dag bosætter syd for Hebron).

Den slags oplevelser kommer unge mennesker ud for og overlever, men i mellemtiden havde jeg gennemtrawlet Vestbredden, Golan-højderne og Gaza og læst bøger om andre, der som jeg havde syntes, at Israel og jøderne skal have en chance, men som ændrede holdning, når vi oplevede, hvordan ”chancen” udspillede sig.

Det gælder en norsk ambassadør, der under anden verdenskrig havde været i koncentrationslejr (som norsk modstandsmand, ikke jødisk). Han blev reverenter svinet til i Israel, da hans advarende bog blev udgivet. Den var vel ment, men han var jo ikke en (fucking) jøde, og skulle ikke komme og ”kritisere Israel”.

Jeg fik et chok, da Rainer Werner Fassbinder blev udstillet som anti-semit og forbudt i Israel, fordi han lod en person i et af sine stykker være en jødisk pengepuger. Husker, at jeg helt umiddelbart tænkte, at det kan ikke passe. Og det gjorde det heller ikke.

Jeg oplevede den første intifada, så tingene spidse til, kunne ikke længere ignorere overgrebene mod palæstinensere, den uproportionale reaktion på palæstinensiske stenkast, der resulterede i smadring af palæstinensiske huse, oprivning af oliventræer, ekspropriering, fængsling og tortur, imens byggerier af ulovlige bosættelser tog til i tempo og omfang.

Der var kun en udvej: at erkende, at Israel har brudt den ene FN-resolution og -erklæring efter den anden i årtier. På godt fynsk så sked og skider israelerne højt og flot på verdenssamfundet.

Jeg så kampe mellem israelske jøder, der udviklede sig til kampe med palæstinensere, og konkluderede, at staten Israel har behov for kamp udadtil, en ydre fjende, for at overleve. Det går ud over palæstinenserne. Det var møgubehageligt at erkende, men jeg havde en udvej. Ben Gurion-lufthavnen. Væk, ud!

Og det kan den unge mand fra Brooklyn også, altså rejse, ham der står og fortæller os i TV med umiskendelig New York accent, at han har ret til ”det hellige land”. Han er ikke ”sabra”, som jøderne kalder folk, der er født i Israel. Han er bare en ganske almindelig omsnittet smovs fra The Big Apple, der har fået en skør idé om, at han skal bo i det østlige ende af Middelhavet.

Og klummeskriveren med datidig lort i postkassen, hr. Metz: Njah, som en anden læser skriver, sniger du dig uden om Israels forbrydelser. Eller sagt på en anden måde: Du udøver kreativ bogføring med historien ved at sige, at Israel ”forsvarer” sig.

Fucking vrøvl. Israel er en kolossal magt, der kunne implementere en to-stats-løsning i morgen, hvis viljen var der.