Baggrund
Læsetid: 13 min.

’Lægen så på mig, som om jeg var en pivskid’

I et år forsøgte den indsatte Kenneth Ejner Hulgreen at overbevise sundhedspersonalet i Statsfængslet i Vridsløselille om, at han var alvorligt syg. Lægen gav ham smertestillende piller og besked om at gå en tur i gården. Det viste sig ikke at være nok
»Sygeplejen skal være ens for alle. Det nytter ikke nnoget, at lægen i fængslet sidder og kigger skævt til dig, fordi hun tror, man er fuld af løgn. Og den følelse havde jeg hver gang,« fortæller Kenneth Ejner Hulgreen til Information

»Sygeplejen skal være ens for alle. Det nytter ikke nnoget, at lægen i fængslet sidder og kigger skævt til dig, fordi hun tror, man er fuld af løgn. Og den følelse havde jeg hver gang,« fortæller Kenneth Ejner Hulgreen til Information

Tor Birk Trads

Moderne Tider
29. november 2014

Kenneth Ejner Hulgreen ligger i sin seng på Hvidovre Hospital. Han har drop i armen, hule kinder og svært ved at trække vejret, når han taler. Hans håndtryk er slapt. Selv den mindste bevægelse får ham til at vride sig af smerte. En måned forinden har han fået foretaget en CT-scanning og en leverbiopsi på hospitalet. Resultatet er klart.

Begge leverlapper er »fuldstændig omdannet til knudret inhomogen tumormasse,« står der i hospitalets journal. Kræften har også indtaget spidsen af hans ene lunge, og lægerne vil ikke forsøge at genoplive ham, hvis han får et hjertestop. Kræften kommer til at slå ham ihjel.

Kenneth Ejner Hulgreen er »indforstået med dette«, står der i journalen.

Sådan ser livet ud for den 43-årige bankrøver og amfetamin-pusher, da Information møder ham for første gang i begyndelsen af august i år. Det seneste års tid har han brugt på at overbevise lægen i Statsfængslet i Vridsløselille om, at han er alvorligt syg. Adskillige gange har skiftende læger fortalt ham, at han nok var forkølet, at han skulle gå på arbejde og holde op med at brokke sig. Nu ligger han for døden i en hospitalsseng.

Hans historie er historien om en kræftsygdom, der blev opdaget for sent. Men den er også historien om et fængselssystem, hvor indsatte mister basale sundhedsrettigheder, så snart de træder gennem porten. Et andenrangs sundhedssystem, der ifølge eksperter er gammeldags og farligt for de indsatte.

Fængselslægen, der tilså Kenneth Ejner Hulgreen i det sidste halve år af hans afsoning, har ikke svaret på Informations henvendelser. Men Information har haft adgang til samtlige journaler fra fængslet og Hvidovre Hospital.

Kenneth Ejner Hulgreen opsøgte lægen utallige gange med alvorlige symptomer uden at blive henvist til et hospital.

»Hun sad bare og var helt uforstående, som om jeg var en eller anden pivskid,« fortæller han.

Fuld af løgn

Det er ikke første gang, Kenneth Ejner Hulgreen er i kontakt med fængselssystemet. Faktisk er kriminalitet den eneste levevej, han nogensinde har kendt til. Som 13-årig begyndte han at hjælpe sine to ældre brødre med at stjæle biler, og i de følgende 30 år blev forseelserne kun grovere.

I 00’erne var han en del af den særdeles aktive røverbande Partners in Crime, der bestod af syv barndomsvenner fra København. Kenneth Ejner Hulgreen gik under navnet ’Skalle’ og modtog i 2004 en dom på syv års fængsel i en retssag, der sendte alle bandens medlemmer bag tremmer.

I marts 2012 blev Kenneth Ejner Hulgreen arresteret igen. Denne gang for at have opbevaret og håndteret ikke mindre end 46 kg amfetamin i sin lejlighed i den jyske by Brørup. I en anden lejlighed fandt politiet en ladt pistol, en totenschlæger og en strømpistol. Dommen lød på 13 år.

Kenneth Ejner Hulgreen ved godt, at han ikke er velfærdsstatens bedste barn. Han har røvet, stjålet og truet sig gennem livet. Hans ekskone vil ikke se ham, og han har tre børn, som han sjældent taler med.

»Jeg har lavet noget lort, og det må jeg tage straffen for,« siger han den dag i august.

»Men indsatte skal også have lov at leve som normale mennesker. Og det får man ikke. Sygeplejen skal være ens for alle. Det nytter ikke noget, at lægen i fængslet sidder og kigger skævt til dig, fordi hun tror, man er fuld af løgn. Og den følelse havde jeg hver gang.«

15. marts 2013 mødte Kenneth Ejner Hulgreen op til morgenkonsultation i sygeafsnittet i Vridsløselille. Han havde ikke haft afføring i tre dage. Lægen gav ham noget tarmregulerende håndkøbsmedicin mod forstoppelse.

Af fængslets journaler fremgår det, at Kenneth Ejner Hulgreen havde været en hyppig gæst i konsultationen siden overflytningen fra Slagelse Arrest måneden forinden. Han havde i flere uger klaget over tør hoste og problemer med afføringen. Lægen konstaterede i journalen, at han var »forkølet«.

I løbet af sommeren skrev lægen, at »indsatte lider af obstipation (forstoppelse, red.)« og udleverede igen tarmregulerende medicin til ham. Gennem vinteren lagde Kenneth Ejner Hulgreen sig syg fra sit arbejde i fængslets køkken mindst 10 gange, og den tørre hoste forværredes. Han har aldrig røget.

I marts 2014 gik han igen til lægen for at klage sin nød. Lægen udskrev noget smertestillende, som han kunne tage inden sengetid og indkaldte ham til kontrol af puls »om 1-2 uger«.

Kenneth Ejner Hulgreen husker konsultationerne, som om lægen ikke interesserede sig oprigtigt for hans sundhedsmæssige tilstand.

»Det virkede, som om det var noget, der bare hurtigt skulle overstås,« fortæller han.

Tor Birk Trads

»Nogle gange sagde hun, at jeg bare skulle gå op og slappe af. Andre gange sagde hun, at jeg måtte tage mig sammen og gå på gårdtur for at få noget frisk luft. Jeg spiste mange smertestillende til sidst, så jeg væltede rundt. Jeg havde ikke lyst til at gå på gårdtur.«

Hans tilstand forværredes i de følgende måneder, og han begyndte at veje sig selv hver dag. Kenneth Ejner Hulgreen har altid været en stor mand, men i den følgende tid mistede han fuldstændig appetitten og begyndte for alvor at føle sig afkræftet.

Hans kæreste Maja Vogtmann besøgte ham ofte i den periode. Hun bemærkede, hvordan han fik det værre, for hver gang hun så ham.

»Jeg kunne nærmest se det fra uge til uge,« fortæller hun.

»Han blev helt grå og fik indsunkne kinder. Når jeg besøgte ham, måtte han støtte sig til mig, hvis han for eksempel skulle rejse sig op.«

Kenneth Ejner Hulgreen tabte sig omkring 20 kg på et år. Undervejs i forløbet gjorde han fængselslægen opmærksom på sit vægttab.

»Hun sagde, det var godt. Hun syntes, det var sundt, at jeg tabte mig så meget,« forklarer han.

En kop kamillete

Ifølge flere indsatte, som Information har talt med, er der et generelt problem med sundhedsplejen i landets fængsler. Lægerne tager ganske enkelt ikke de indsatte alvorligt, fortæller talsmænd for de indsatte i både Nyborg og Vridsløselille Statsfængsel i dag til Information.

Ifølge dem går mange indsatte til lægen i håb om at score sig en sygemelding fra arbejdet eller noget stærk medicin, hvilket betyder, at lægen hurtigt opbygger en afvisende attitude over for dem. Den ene talsmand forklarer, at lægens typiske diagnose hedder »to panodiler og en kop kamillete«. Blandt de indsatte i flere af landets fængsler går fængselslægerne under det dystre øgenavn »Doktor Død«.

Information har talt med den tidligere fængselslæge i Nyborg Statsfængsel, Ludvig Dittmann, som var læge ved fængslet indtil oktober 2013. Han vurderer, at mange af de indsatte ganske rigtigt forsøger at »udnytte« fængselslægen. Men et andet problem er ifølge ham, at man som læge skal tage hensyn til, om fængselspersonalet for eksempel har tid til at køre en indsat på hospitalet eller til en speciallæge uden for fængslet. Der foregår altså en slags »censur« af det lægefaglige arbejde, mener Ludvig Dittmann.

»Hvis jeg for eksempel skal bruge et røntgenbillede fra et sygehus, så skal der jo en masse mandskab med i forbindelse med transport,« siger han.

En ondartet sygdom

I begyndelsen af maj 2014 noterede lægen i Vridsløselille, at Kenneth Ejner Hulgreen klagede over smerter i venstre side af maven, når han hostede. Lægen konkluderede, at smerterne »helt tydeligt er myoser (muskelsmerter, red.)«, og udleverede derfor noget antiinflammatorisk samt noget smertestillende medicin, som skulle hjælpe ham med at sove om natten.

»Beroliges og ses an. Henvender sig igen, hvis [smerter] mod forventning ikke er svundet om en måned,« skrev lægen.

Men så længe gik der ikke, før Kenneth Ejner Hulgreen igen henvendte sig i konsultationen. Han mødte op hos lægen flere gange om ugen og bad blandt andet om at få taget et røntgenbillede for at få undersøgt årsagen til sine smerter. I journalen noterede lægen, at et røntgenbillede »ikke er indiceret (motiveret, red.)«, og udleverede i stedet mere smertestillende.

Senere på foråret noterede lægen i den håndskrevne journal, at Kenneth Ejner Hulgreen havde haft et »utilsigtet vægttab« på 4,5 kg i løbet af 10 dage. Han fremstod »bleg og træt«. Lægen bestilte en blodprøve, men opfordrede ham fortsat til at prøve at gå på arbejde.

Tor Birk Trads

Først i slutningen af maj besluttede fængselslægen at bestille en røntgenfotografering af hans brystkasse. Svaret var »i.a.« (intet abnormt, red.). Røntgenfotografiet, viste det sig senere, var taget for højt oppe og afslørede ikke de knudrede metastaser, der på daværende tidspunkt havde infiltreret Kenneth Ejner Hulgreens lever og spidsen af hans ene lunge.

Lægen bestilte supplerende blodprøver og planlagde at henvise ham til en maveundersøgelse, så snart svaret lå klar. Det var omkring dette tidspunkt, den 10. juni 2014, at Kenneth Ejner Hulgreen begyndte at mærke tegn på en oprigtig interesse fra sin læge i fængslet.

»Sidste gang hun snakkede med mig, fandt hun ud af, at jeg var rigtig syg. Så fik hun åbenbart ondt af mig og sagde, at jeg skulle undersøges af en læge på hospitalet,« husker han, da Information møder ham i august.

Svaret fra blodprøverne viste tegn på en ondartet sygdom. Herfra gik det stærkt. 30. juni fik han en tid på Diagnostisk Enhed på Hvidovre Hospital. Han fik foretaget en CT-scanning, og lægerne konstaterede kort efter, at han ikke stod til at redde. Kræften havde indtaget hele leveren og dele af den ene lunge. Lægerne kunne ikke se, hvorfra kræften udsprang, eller vurdere, hvor meget tidligere han skulle have været indlagt for at stoppe spredningen. Men han var for afkræftet til at modtage kemobehandling ved indlæggelsen. Lægerne kunne intet gøre.

Tor Birk Trads

Det lange træk

Efter at Kenneth Ejner Hulgreen endelig havde modtaget sin diagnose i sommeren 2014, fulgte et længere tovtrækkeri mellem Hvidovre Hospital, Statsfængslet i Vridsløselille og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Personalet på hospitalet mente, at han burde blive benådet hurtigst muligt, så han kunne tilbringe sin sidste tid i frihed sammen med familien. Men der skulle gå knap tre måneder, før Kenneth Ejner Hulgreen var en fri mand.

Forløbet frem til benådningen foregik på den måde, at han i midten af juli ved et tilfælde opdagede, at hans straf var blevet midlertidigt afbrudt på grund af den uhelbredelige sygdom. En fængselsbetjent, som han havde et godt forhold til, kom på besøg på Hvidovre Hospital og nævnte strafafbrydelsen i forbifarten. Ifølge Kenneth Ejner Hulgreen var han ikke på forhånd blevet orienteret om beslutningen, og han modtog ikke nogen skriftlig underretning.

Af journalerne fra Vridsløselille fremgår det, at en overlæge på Hvidovre Hospital flere gange skrev til fængslet og i skarpe vendinger opfordrede dem til at benåde Kenneth Ejner Hulgreen med henvisning til, at han ikke havde længe igen. Ifølge lægen var det et »forståeligt og menneskeligt ønske«, at han ønskede at tilbringe den sidste tid med sine nærmeste frem for på et hospital eller i en celle.

»Jeg synes derfor, at det må være rimeligt, at man prøver at accelerere forløbet af denne benådningssag«, skrev lægen til Vridsløselille 7. august.

Fængslets ledelse forlængede strafafbrydelsen med en måned og kontaktede flere gange Direktoratet for Kriminalforsorgen for at sætte skub i processen. Først 29. september troppede en medarbejder fra Justitsministeriet op hos Maja Vogtmann på hendes adresse i Stevns, for at underskrive de nødvendige papirer. På det tidspunkt var det næsten tre måneder siden, diagnosen var blevet stillet.

I mellemtiden havde familien været nødt til i en måned at leve af Maja Vogtmanns indkomst som social- og sundhedshjælper og almisser fra venner og familie. Maja Vogtmann mistede nemlig retten til boligstøtte og forhøjet børnebidrag, da Kenneth Ejner Hulgreen flyttede ind i slutningen af august.

Fra Statsfængslet i Vridsløselille fik hun flere gange at vide, at Kenneth Ejner Hulgreen ikke var berettiget til nogen sociale ydelser, så længe han kun var strafafbrudt og ikke benådet. Først i begyndelsen af oktober blev han godkendt til at modtage pension.

Ingen prestige

Ifølge dansk lovgivning skal indsatte i fængsler have adgang til en læge, og de må ikke begrænses på andre måder end i deres frihed til at bevæge sig. Alligevel vurderer flere fagfolk, Information har talt med, at indsatte har langt dårligere adgang til sygepleje end resten af befolkningen.

For eksempel har de ikke mulighed for at vælge en anden læge, hvis de er utilfredse med deres behandling. Indsatte, der forventes at afsone længere end tre måneder, er nemlig ikke omfattet af sygesikringen og er derfor overladt til det sundhedspersonale, som fængslet har ansat. Ifølge formanden for den retspolitiske forening KRIM, jurist Claus Bonnez, er det et problem, at lægerne er direkte ansat af fængslet fremfor i det almindelige sundhedsvæsen. Det giver lægen nogle forkerte motiver over for den indsatte, mener han.

KRIM tilbyder juridisk bistand til indsatte og tidligere indsatte. Ifølge Claus Bonnez modtager foreningen hver uge »adskillige klager« over fængselslæger.

En nuværende fængselslæge, som Information har talt med, mener, at de indsattes utilfredshed blandt andet skyldes, at fængslerne har svært ved at tiltrække dygtige læger.

»Det er ikke noget prestigefyldt job at være læge i Kriminalforsorgen. Der er ingen karriere i det,« forklarer lægen, der ønsker at være anonym.

Ifølge lægen er »forsømmelsesgraden« i forhold til sygeplejen af de indsatte høj. Særligt når indsatte flyttes fra en institution til en anden. Lægerne kommunikerer med hinanden via fax og brev men har ikke, som i det øvrige sundhedssystem, noget it-system, hvor de for eksempel kan henvise de indsatte til behandling eller sende journaler på tværs af fængsler og arresthuse.

Europarådets torturkomité besøgte i år en række danske fængsler og arresthuse. I den efterfølgende rapport kritiserede komiteen blandt andet, at fængslerne ikke er dygtige nok til at udføre grundige sundhedstjek af nye indsatte.

Ligeværdig behandling

Kenneth Ejner Hulgreen og kæresten Maja Vogtmann kontaktede i efteråret en erstatningsadvokat. Ifølge advokaten er der grundlag for at anlægge en sag mod enten fængslet, Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Justitsministeriet for »mangelfuld diagnosticering«. Hun henviser til, at fængselslægen i sin journal konkluderer, at Kenneth Ejner Hulgreen var »præget af forkølelse« i månedsvis, fordi han hostede og følte sig syg.

Advokaten, Birgit Lindø, der også er uddannet sygeplejerske, er »rystet« over, at lægen ikke langt tidligere har reageret på hans symptomer, som også omfatter vægttab og forstoppelse.

»Jeg synes, det er helt langt ude. Når folk har den slags symptomer igennem en lang periode, mistænker man meget ofte kræft. Og når man sidder i fængsel, har man ikke mulighed for at få en alternativ vurdering,« siger hun.
Indsatte i danske fængsler har ikke samme mulighed for at søge om erstatning som andre patienter. En sag som Kenneth Ejner Hulgreens skal derfor behandles ved domstolene, hvilket familien ikke har råd til. Eneste mulighed er derfor at søge om fri proces, hvilket vil sige, at staten betaler sagens omkostninger. Birgit Lindø vurderer, at sagen vil kunne koste alt fra 100.000 til 300.000 kroner, og den bliver svær at vinde, fordi lægens journaler ifølge advokaten er »særdeles mangelfulde«.

»Det er meget sjældent, jeg bruger sådan nogle ord, men jeg er forarget over den her situation, man kan havne i,« siger Birgit Lindø.

»Vi lever i en retsstat, hvor vi forsøger at skabe fornuftige og rimelige forhold, også for folk, der har begået noget ulovligt. De skal behandles ligeværdigt i forhold til andre mennesker.«

Tor Birk Trads

En nedslående nyhed

Fængselsinspektør i Vridsløselille, Kim Tobberup Andersen, ønsker ikke at kommentere det konkrete sygdomsforløb, men han vil gerne udtale sig generelt om sundhedsbetjeningen i fængslet.

»Vores sundhedsfaglige personale laver jo hele tiden en afvejning af, hvilken behandling der kræves i den givne situation. Jeg synes, at vi professionelt håndterer de indsattes sygdomsforløb, og jeg kan bare konstatere, at i de sager, hvor der har været rejst kritik af vores sundhedsfaglige betjening, har vi fået medhold i, at det, vi har gjort, har været inden for rammen af, hvad man kan forvente som borger i samfundet,« siger han.

Maja Vogtmann er stadig i kontakt med erstatningsadvokaten Birgit Lindø, der nu undersøger familiens muligheder for at søge erstatning.

Statsfængslet i Vridsløselille benytter sig af vikarbureauet Transmedica, som leverer sundhedspersonale til flere af landets fængsler. Information har gennem bureauet flere gange forsøgt at få kontakt til den læge, der tilså Kenneth Ejner Hulgreen i det sidste halve år af hans afsoning, men lægen har ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.

I løbet af efteråret begyndte Kenneth Ejner Hulgreen at få kemobehandling på Herlev Hospital. Lægerne håbede, at det ville kunne standse sygdommens spredning og måske forlænge hans liv en smule. Information mødte ham første gang i august og igen i oktober, mens han boede hos sin kæreste og hendes to børn. Han og Maja Vogtmann havde netop været på efterårsferie i Portugal, og kemobehandlingen så ud til at virke. Han smilede og kunne gå uden hjælp.

Men i sidste måned fik han en nedslående nyhed fra lægerne på Herlev Hospital. Sygdommen spredte sig fortsat, og hans lever var blevet dårligere. De besluttede sig for at stoppe behandlingen.

Natten til fredag den 7. november, kort efter sygeplejersken havde forladt det lille hus i Stevns, lavede Maja Vogtmann en kop kaffe til sig selv og sagde godnat til Kenneth Ejner Hulgreen, der lå i sengen. Han havde været uden for rækkevidde i et par dage og var stærkt smertestillet. Han sov stille ind ved hendes side.

Tor Birk Trads

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Den fængselsinspektør må jo være moden til indlæggelse - at komme med sådan en udtalelse fortæller jo at han er helt væk fra virkeligheden.
Straffen er, eller burde kun være, at være indsat.
Men det er vel utopisk at forestille sig nogen draget til ansvar for det.
Og jeg....er også forarget.

Dorthe Jørgensen, Kim Kristensen, Jorgen Hansen, Mads Berg, Torben Nielsen, Rune Petersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

20 kg spontant vægttab på et år -> Få noget frisk luft

Den læge burde fyres på gråt papir. Det er fuldstændigt uansvarligt at reagere så skødesløst på et så alvorligt symptom. Enhver bare middelmådig læge ved, at den slags er sandsynligt symptom på en underliggende sygdom, og typisk for kræft.

/O

Kim Kristensen, Jorgen Hansen, Henrik Christensen, Mads Berg, Laust Persson, Lone Christensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, David Zennaro, lars abildgaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg syntes nu, at man skal tage kritikken alvorligt.

Når man (her samfundet) har andre i sin varetægt, har man som udgangspunkt pligt til at varetage deres interesser på bedste måde. For man har jo totalt forhindret dem i at gøre det selv. Og så er det faktisk ligegyldigt, om det er indsatte i fængsler, landbrugets såkaldte produktionsdyr eller ældre i ældreboliger.

Og præcis som med FN´s Torturkommissions evindelige kritik af danske myndigheders isolering af fanger, bør denne kritik tages meget seriøst. Derfor bør man lade uvildige undersøge, om der er hold i denne kritik, og viser dette sig at være tilfældet, må man da ændre på det.
- Hvad ellers?

Dorthe Jørgensen, Kim Kristensen, Connie Brask Jensen, Henrik Christensen, Mads Berg, Laust Persson, Torben Nielsen, David Zennaro og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Samme historie med grønlænderen, der døde ved Amagercentret for et par måneder siden. Samfundets udstødte og skæverter skal åbenbart elimineres. Og gerne hurtigt og gnidningsfrit.

Både læge og fængelsinspektør burde få frataget alle muligheder for, at virke i deres job fremover. Lægen har formentlig brudt lægeløftet og burde derfor få frataget sin bestalling. Men det sker næppe nogensinde. Så også her vil retfærdigheden nok lide endnu et nederlag.

Dorthe Jørgensen, Kim Kristensen, Jorgen Hansen, lars abildgaard, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Som om det kun er i fængslerne, læger opfører sig indolent.

Anne Eriksen, Torben Nielsen, Michal Bagger og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Gentagelser fremmer forståelsen, systemet har denne strategi at velfærd kun er for de velstillede ...fat det nu.

Vi andre betaler for deres behandling og kan ellers få lov at rådne op selv.

Husk hvad en radikal sagde da de tilførte flere penge til sundhedssystemet ..... dem som ikke er så heldige i vores system skal hjælpes lidt, med at forstå sundhedssystemet!!.....

Det er nemt at forstå, hører du til en af de 2 mill i den lave indkomstgruppe er der ingen velfærd at få kun død.

Det har efterhånden meget længe været officiel strategi.

Til gengæld har lægerne aldrig været presset så meget, som de er i dag.
Men det mærker man kun ved undersøgelser/ indlæggelser m.m.

Differential diagnostik er oftest den vigtigste i al medicin. En bekendt hvis forældre lige var blevet skilt fortalte hans far konstant følte sig træt men slog det hen som tristhed over skilsmissen -det samme gjorde lægen og man forsøgte med antidepressiv medicin. Det viste sig for sent da det blev opdaget at det var en tyktamskræft -og der var stadiet som fremskreden. Andre kræftformer kan være så snigende, at de reelt set er terminale når de blive opdaget. Der er mange sager i engelske aviser hver uge om meget unge som på tragisk vis får afvist åbenlyse symptomer på en kræftform og hvor en udredning ikke finder sted alene fordi man finder kræft på baggrund af alder usandsynligt. De er reelt set terminale når det så går op for lægerne.

randi christiansen

En sund sjæl i et sundt legeme - gælder også samfundslegemet, der får stadig flere symptomer, som beskrevet i artiklen, på konkurrencestatens nådesløse og sygeliggørende alles kamp mod alle.

Jorgen Hansen, Anne Eriksen, Preben Haagensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Vi har i Danmark etableret et system, der tager sig af akutte problemer. Hvis man vil have kvalificeret hjælp til livslange sundhedsproblemer skal man uddanne sig og spare op så man kan tilkøbe individualiseret behandling. Det er det reelle velfærdssamfund, hvor du får en basis-pakke, der lige akkurat er tilstrækkelig på den korte bane. Hvis du vil have mere, skal du selv sikre den lange bane. Det kan næppe blive anderledes.
Spar op i tide, sørg for at have følgende i din nærmeste familie: en læge, en advokat, en økonom, et antal håndværkere, og måske en ingeniør. Så skal det nok gå. Har du ikke dette, er du afhængig af systemets udbud til alle tider. Måske er du heldig, måske er du ikke.

Hvis du stoler blindt på at staten vil ofre alle ressourcer på dig, er du naiv. Nogle ressourcer - ja, alle - nej. Du er nødt til at sikre dig selv, hvis du vil have mere end de andre.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Sørensen

Ja danske speciallæger er pressede som aldrig før. Tænk om de skulle være tvunget til at lave et reelt stykke dagligt arbejde for de 80.000 kr de modtager om måneden.

Michael Sørensen

Ja danske speciallæger er pressede som aldrig før. Tænk om de skulle være tvunget til at lave et reelt stykke dagligt arbejde for de 80.000 kr de modtager om måneden.

Lennart Kampmann

@ Michael Sørensen
Det er ikke rimeligt at gå efter lægerne, når de skal operere i et dikteret system. Hate the game, not the player, som de siger i USA.
Naturligvis kan Ekstrabladet godt lide at putte de brodne kar på forsiden, måske velfortjent, måske ikke, men at konkludere at danske speciallæger ikke laver dagens gode gerning er en påstand uden belæg.
Jeg oplever at speciallægerne er flittige og dygtige, men også underlagt et vanvittigt bureaukrati, der kan få de fleste til at tude. Husk at en historie på forsiden er en for meget, men den kan ikke bruges til at mistænkeliggøre hele standen.

Min position er gymnasielærer, og så skal man ofte høre på udtalelser om hvordan man bare skal acceptere et diktat. Oven i det er der en grim småborgerlighed omkring arbejdsvilkårene, hvor nogle mener at en gymnasielærer har for meget frihed og "har godt af" at blive "normaliseret". Uvidenhed er i længden dyrt.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Sørensen

@Lennart: Det handler ikke om at gå efter nogen "manden" det handler om politik.
Der er en stor forskel på læger og andre offentlige ansatte. Prøv og se hvordan overenskomstforhandlingerne gik for henholdsvis lærerne og lægerne! Lærerne blev dikteret og sat på plads uden nogen form for mulighed for at forhandle. Lægerne derimod kom man hurtig tilbage til og forhandlede en "fornuftig" løsning med. Uvidenhed er rigtignok dyrt, men der er desværre ikke noget visdom i slagords prægede paroler.

Lennart Kampmann

@ Michael Sørensen
Lægerne kæmpede dog mere indædt mod de forringelser, de er endt med. At du mistænkeliggør en hel faggruppe og anklager dem for ikke at bedrive dagens gode gerning er stadigvæk at gå efter manden i stedet for bolden.
Du kan ikke konkludere på baggrund af een artikel om en sag at alle speciallæger er på den måde du beskriver. Det har du ikke belæg for.

Med venlig hilsen
Lennart