Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Arnold Dollerup (1922 – 2014)

Han var født på landet, fik job som cykelsmed. Men Arnold Dollerup ville mere. Han blev student, fik sin Karen og blev landinspektør. Med en beslutsomhed, der prægede ham hele livet
I Tyskland. I 1946 tog Arnold Dollerup til Tyskland, hvor han arbejdede for den britiske brevcensur. Her oplevede han efterkrigstiden på nært hold. Privatfoto

I Tyskland. I 1946 tog Arnold Dollerup til Tyskland, hvor han arbejdede for den britiske brevcensur. Her oplevede han efterkrigstiden på nært hold. Privatfoto

15. november 2014

Der var meget arbejde med roelugning, kartoffellægning og -optagning. Vi havde en mose i nærheden, hvor vi skar tørv. Hårdt arbejde. Høsten dengang var uden mejetærsker ... Det var naturligvis en rimelig streng tid for en 11-årig, men jeg havde det egentlig fint med det.«

Sådan skriver Arnold Dollerup i den livsberetning, han forærede sin familie, da han sidst i livet på grund af Parkinsons syge havde fået svært ved at tale.

Både anekdoten og ønsket om at få skrevet livshistorien ned var kendetegnende for den beslutsomme Arnold Dollerup, der døde som 91-årig i maj 2014.

Dannelse og kultur

Han blev født i Himmerland som tredje søn i en søskendeflok på syv på en landejendom i Roum. På stamtræets grene sidder flest bønder og håndværkere, og Arnold Dollerup gik kun i skole to halve dage om ugen om sommeren og fire om vinteren, til han var 14 år. I sine unge år arbejdede han som cykelsmed.

Men gennem venner i Dansk Vandrelaug fattede han interesse for litteratur og klassisk musik, og da han hørte om Den Internationale Højskole i Helsingør, solgte han sit kamera for at få råd til skoleopholdet. Her mødte han andre unge – blandt andet flygtninge fra Tyskland og Østeuropa. På højskolen lærte han engelsk og tysk og fik udsyn til verden. Med de kundskaber og kendskaber tog han i 1946 job for den britiske brevcensur i Hamborg, hvor han oplevede efterkrigstidens gru i det ødelagte Tyskland. Han så blandt andet en mand blive kørt over af et tog på en station, hvor han var løbet frem for at stjæle lidt kul. »Han blev klemt, så han næppe overlevede, men ingen tog sig af ham. Det er kun et eksempel på den råhed, forholdene medførte,« lyder det i Arnold Dollerups erindringer. Da han vendte hjem, tog han studentereksamen på kun et år.

Læserbrev skaffede første bolig

For Arnold ville have en uddannelse. Medvirkende til den beslutning var et bekendtskab med en ung østeuropæisk kvinde, Selga, på højskolen:

»Hun var fra et for mig ukendt miljø. Hendes far havde været sagfører i Riga. Hun overbeviste mig uden at vide det om, at jeg manglede den viden, som man får ved at gå videre i skolen efter den ’stråtækte’.«

På studenterkurset mødte han Karen. Et smil på skolens trappe førte til invitation til en tur i Dyrehaven. Siden blev de gift og fik tre døtre. Om sin kone skriver han:

»Karens smil er jo uimodståeligt ... Hun smiler, når hun vil opnå noget, og når hun har opnået det, hun vil. Jeg håber smilet på bryllupsbilledet er udtryk for det sidste.«

Da hun var gravid med deres første barn, stod de uden bolig. Arnold Dollerup skrev et læserbrev om situationen til Information, og herefter fik de tilbudt en lejlighed på Frederiksberg. I 1961 flyttede parret videre til Allerød, hvor familien Dollerup blev del af et tidstypisk børne- og familieliv i et forstadsparcelhuskvarter. Nogle af de venskaber, der her blev grundlagt, flyttede med, da Arnold Dollerup og hans hustru senere i livet var med til at grundlægge et seniorandelsfælleskab i Gilleleje.

Naturelsker

Opvokset på landet elskede Arnold Dollerup naturen, men gik som regel ud i den med et formål. Eksempelvis for at plukke svampe eller skovhindbær. Han elskede bær og spiste livet dagligt hjemmelavet frugtgrød, ligesom han syltede og lavede gelé. Og Arnold Dollerup valgte netop landinspektøruddannelsen, fordi han kunne lide det frie liv i naturen. Studierne på skolen finansierede han ved et job som postbud.

Efter endte studier fik han arbejde i Statens Jordlovsudvalg, hvor han var ansat i over 30 år. Han arbejdede blandt andet med By- og landzoneloven og var medlem af Miljøankenævnet som repræsentant for Landbrugsministeriet i 10 år, hvor han deltog i behandling af over 1.000 sager, frem til han blev pensioneret som 68-årig. Herefter blev der mere tid til rejser i USA og rundt i Europa og til bridge, som var en stor interesse lige fra studieårene.

Arnold Dollerup bevarede cykelsmedens fingersnilde livet igennem og havde talent for matematik og geometri. Eksempelvis byggede han en vindmølle, der gav belysning på forældrenes ejendom, hvor der ikke var indlagt el. Han var altid i gang med en ombygning eller en praktisk løsning på et problem. Og da Parkinsons syge satte begrænsninger for talens brug, og Arnold Dollerup blev bundet til en kørestol, stavede han sine budskaber ved at pege på bogstaverne i alfabetet på et stykke papir. Til det sidste havde han noget at sige og fandt måder at udtrykke sig på. Han døde i hjemmet med Karen ved sin side.

Arnold Dollerup

Født i Himmerland 25. juli 1922

Uddannet landinspektør. Arbejdede i Landbrugsministeriet fra 1956 til 1990

Gift med Karen Dollerup med hvem han fik tre døtre. Fire børnebørn og to oldebørn.

Død 18. maj 2014 i Gilleleje

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lisbeth Skousen Pedersen
Lisbeth Skousen Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu