Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Peter Christensen (1930 - 2014)

Direktørsønnen Peter Christensen var stilfærdig, boglig og politisk interesseret. I sin hustru mødte han sin modsætning. De holdt hinanden i live – til døden skilte dem
Modsætninger mødtes. Søs og Peter blev gift i marts 1959. De var to ret så forskellige karakterer, men elskede hinanden og døde med lidt over et døgns mellemrum.Privatfoto

Modsætninger mødtes. Søs og Peter blev gift i marts 1959. De var to ret så forskellige karakterer, men elskede hinanden og døde med lidt over et døgns mellemrum.
Privatfoto

29. november 2014

Læs også: Et liv er forbi. Søs Christensen (1938-2014)

Det var en velhavende direktørfamilie med villa i Sønderborg, som Johan Asmus Peter Christensen blev født ind i. Året var 1930 og hr. Christensen var blevet velhavende på kulimport. Han døde dog, da sønnen var kun 10 år, og som 17-årig mistede Peter Christensen også sin mor.

Derfor voksede han op hos sine ældre søstre og som den mindste og eneste dreng, blev han mere forkælet end opdraget. Alligevel var pænt tøj og ditto manerer en selvfølge i hjemmet.

Der var penge til en handelsuddannelse, og Peter Christensen fik tidligt sin egen Ford A, som han kørte rundt og imponerede pigerne med. Herunder den ni år yngre Søs Friedrichsen, som han mødte i midten af 1950’erne på det pensionat i Sønderborg, hvor han var på kost, og hun serverede.

De blev kærester, men han slog op, fordi han mente, han skulle se lidt mere af verden. Efter nogle år vendte han dog tilbage til husmandsdatteren fra Vejbæk, som ikke blot var høj og køn, men også imponerede ham med sin livlighed.

Peter Christensen selv var mere afdæmpet. Og altid korrekt klædt i skræddersyede jakkesæt, skjorte og slips og lange uldfrakker med skind på reverset.

De blev gift i marts 1959 og hen over de følgende 10 år fik de tre børn, Ulla, Brigitte og Lars.

I 1972 byggede ægteparret et parcelhus i den lille by Mjels på Nordals omtrent samtidig med en række andre småbørnsfamilier. Hele sit arbejdsliv var Peter Christensen ansat på den lokale virksomhed Danfoss inden for logistik, hvor han nåede at fejre flere jubilæer.

Holdt fast i sin tyske baggrund

I sin fritid var han politisk aktiv i forenings- og organisationsarbejde med relation til det tyske mindretal. Blandt andet var han formand for bestyrelsen i den tyske børnehave. Peter Christensens familie var oprindeligt tysksindet og han insisterede på, at alle parrets tre børn blev sendt i tysk skole. Trods deres protester mente han, at de fik en bedre uddannelse.

Peter Christensen var et roligt gemyt, der interesserede sig for politik og litteratur. Han snakkede aldrig først, men lyttede meget. Han havde bløde hænder, også bogstaveligt talt. Hans var dygtig med sine hænder, men han brugte dem ikke gerne, hvis han kunne blive fri. Allerhelst ville han sidde i en stol med en bog. Eller bag et rat. Han elskede alle former for køretøjer. Som ung var det en Vespa, senere Ford, og han kørte bil, til han var 83.

Peter Christensen elskede sin kone, for hendes energi og humor. De var hinandens modsætninger: Han var stille. Hun var udfarende. Han var magelig. Hun var energisk. Han var boglig. Hun var praktisk. Han læste blodige krimier og historiske værker. Hun læste Jane Aamund og romantiske romaner. Han sørgede for økonomien. Hun ordnede alt i hjemmet og huskede fødselsdage. De elskede begge fester – men det var hende, der arrangerede dem – og ham der sendte brødet rundt.

Og det kunne slå gnister imellem de to vidt forskellige personligheder. Ind imellem hakkede hun på ham, så han blev tavs i dagevis. Omvendt vidste han også godt, at hun sparkede tingene – og ham – i gang.

De sidste 20 år af Peter Christensens liv var præget af sygdom. Først forkalkning af kranspulsåren med flere operationer til følge, senere lungesygdommen KOL. Og han blev mindre aktiv.

Selv om hans hustru hundsede med ham for at få ham op på kondicyklen, foretrak han lænestolen. Trods sygdom, var han dog næsten altid godt tilpas og vandt altid folk omkring sig. Og han charmerede de sygeplejersker, der kom for at passe ægteparret døgnet rundt i parcelhuset i Mjels den sidste tid.

Mens børnene voksede op, var forældrene ikke særlig intime, når der var andre til stede. Men som årene gik blev Peter og Søs Christensen stadigt mere kærlige over for hinanden. Ikke mindst tog de ofte hinandens hænder og kyssede og krammede, som var de nyforelskede.

De sidste uger i deres liv kom naboer og familie ofte på besøg. Det var Peter Christensen, der virkede mest frisk. Han ville gerne stadig se ordentlig ud, og to dage før han døde, bestilte han frisøren til at komme i hjemmet og klippe ham.

Men fredag den 24. januar døde Peter Christensen. Familien og naboerne stod samlet omkring hans kiste lørdag eftermiddag. Inden han blev båret ud og kørt bort i ligvognen, tog Søs Christensen ham i hånden, kiggede ned på ham og sagde:

»Ligger du dér, Peter? Så tror jeg heller ikke, jeg vil mere.«

Næste morgen, søndag den 26. januar, var hun død.

I Oksbøl Kirke fem dage efter stod der to kister. Præsten talte først for ham på tysk og derefter for hende på dansk.

Derefter blev Peter og Søs Christensen kørt bort i to biler for at blive bisat.

Sammen.

Johan Asmus Peter Christensen

Gift med Søs Christensen, der var født Friedrichsen.

Ansat på Danfoss på kontor inden for logistik.

Tre børn: Ulla, Brigitte og Lars, født henholdsvis 1961, 1964 og 1970.

Syv børnebørn.

Død 24. januar i Mjels på Als, 84 år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu