Læsetid: 8 min.

’I medierne er vi skyldige, indtil andet er bevist’

Sidste år blev bestyrelsen i fodboldklubben i Brøndby Strand IK væltet. Den nye formand og kasserer er medlem af Hizb ut-Tahrir. Lige siden har der været negativ medieomtale og lokal og politisk modvilje. Information tog til træning og kamp. Og fandt en fodboldklub, hvor det handler om – fodbold
Trænerskuret. Zahid Mansoor er opvokset i Brøndby Strand og sparkede selv til sin første fodbold her på banerne, og hans ældste søn træner her i dag. Sidste år blev han formand for klubbens bestyrelse og har siden måttet forsvare sig mod kritik af, at han samtidig er medlem af Hizb ut-Tahrir

Trænerskuret. Zahid Mansoor er opvokset i Brøndby Strand og sparkede selv til sin første fodbold her på banerne, og hans ældste søn træner her i dag. Sidste år blev han formand for klubbens bestyrelse og har siden måttet forsvare sig mod kritik af, at han samtidig er medlem af Hizb ut-Tahrir

22. november 2014

Månen tegner sig som et blegt segl på den kulsorte himmel. Men hernede på kunststofbanen er alting oplyst i et skarpt hvidt, kunstigt lys. Ivrige fodbolddrenge drøner rundt og afleverer på kryds og tværs over banen. Andre laver mavebøjninger på ryggen i græsset. Børnenes ånde står omkring dem i skyer. Træneren dirigerer Muhammed, Yusuf og en enkelt Lucas: »Skab plads ...«, »Igen ...«, »Brug hovedet ...«, »Rigtigt spillet ...« »Kom nu!«

Det er torsdag aften i Brøndby Strand i bydelens ældste fodboldklub, BSI. Bag ved klubhuset troner højhuse af beton. Her bor godt 8.000 mennesker – halvdelen med anden etnisk baggrund end dansk.

I knap et år har der været røre om klubben. Den har været under anklage for at være blevet overtaget af radikale muslimer, lige siden bestyrelsen blev væltet i december 2013 ved en ekstraordinær generalforsamling. To af de nye medlemmer, kassereren og formanden Zahid Mansoor, er nemlig aktive i den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir. En politisk forening, der tager afstand fra homoseksualitet, ikke mener, man skal stemme, og som i forsamlinger holder mænd og kvinder adskilt.

Siden har både eksperter i islamisme og danske politikere udtrykt bekymring. Har radikale muslimer ny fået en platform, hvor de kan hverve og påvirke unge?

Den nye formand Zahid Mansoor har igen og igen forsikret, at hans politiske holdninger ikke spiller ind på hans formandsarbejde:

»Det er en underlig logik. Det her er en fodboldklub, og vi holder ikke sindelagskontrol med trænerne eller spillerne. Folks politiske, religiøse og seksuelle ståsted spørger vi ikke om. Her i klubben handler det om fodbold og intet andet,« siger Zahid Mansoor. »Men jeg kan godt forstå, at mange er blevet bekymrede efter det, der har været i medierne,« siger han.

Så sent som i denne måned forsøgte Dansk Folkepartis medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby at forhindre, at klubben fik tilskud til en ny fryser. DF hævdede i lokalavisen, at klubben ville skrotte deres gamle fryser, fordi der havde været svinekød i. Zahid Mansoor ryster på hovedet: »Vi skal hele tiden forsvare os, og i medierne er vi skyldige, indtil andet er bevist.«

Sandheden om den kasserede fryser er, at fødevaremyndighederne har bedt klubben om at skifte den, fordi den ikke køler tilstrækkeligt. Det kan man læse i kontrolrapporten.

Zahid Mansoor er en veltalende, smilende mand med ruskindssko, vindjakke og strikhue. Han drikker dåsesodavand. Og peger på, at der ud over ham selv og kassereren sidder ni andre personer i bestyrelsen, herunder en etnisk dansker.

Kampen om kontingentet

It-konsulent og fodboldmor Marianne Nielsen har valgt at lade sønnen Lucas på 12 år blive i BSI. Hun holder varmen på sidelinjen med fleecetrøje og ørevarmere, mens han træner.

»Jeg tænker da over, at det, Hizb ut-Tahrir står for, ikke passer ind i det danske samfund. Men indtil videre har jeg kun mærket positive forandringer i klubben,« siger Marianne Nielsen.

Lucas kommer løbende med blussende kinder og svedigt hår og spørger, hvad de skal have til middag. Persillesovs, lyder svaret. Han løber tilbage til træningen.

Den nye bestyrelse har skaffet flere sponsorpenge og købt nye bolde, vanddunke, trøjer og trænerjakker. Og klubbens forældre mener, der er kommet mere styr på alt fra træning til stævner og økonomi. Alligevel slås klubben med sit omdømme i medierne.

I klubhuset hænger et sort-hvidt gruppebillede fra 1935 af 11 hvide unge mænd med sideskilning opstillet på en græsmark. Fodboldklubben blev stiftet samme år. For 80 år siden var Brøndby Strand en landsby, og spillerne havde en pløjemark som bane og et skur til klubhus. I dag har klubben 300 medlemmer og et stort klubhus med tribune. De fleste voksne i klubben er vokset op i området. Det gælder også Zahid Mansoor, som har pakistanske rødder og begyndte I BSI, da han var seks år gammel.

»Jeg sparkede til en fodbold for første gang på de her baner, « siger han.

I dag er han 34 år, uddannet socialpædagog, arbejder som gademedarbejder og er gift med en etnisk dansk konvertit, som han har tre børn med. Den ældste på ni år spiller fodbold, og Zahid Mansoor har trænet børn i klubben gennem flere år. Han blev også tidligere inviteret ind i bestyrelsen, men sagde nej tak.

Først da klubben sidste efterår ville sætte kontingentet op med 50 procent, gik han ind i kampen om at blive ny formand. Det blev han i december 2013, men balladen i BSI begyndte først for alvor, da det danske forpagterpar i klubbens cafe i april 2014 blev sagt op. Ifølge den nye bestyrelse skyldtes opsigelsen af forpagterne, at klubben blev brugt som festlokale. Og det var ulovligt ifølge kommunen. Men forpagterne og flere danske medlemmer mente det skyldtes, at muslimerne i bestyrelsen ville af med flæskesteg som dagens ret og øl-servering i klubbens lokaler. Da den historie ramte Ekstra Bladet, fik historien national gennemslagskraft. At fjerne øl og røde pølser var et anslag mod den danske fodboldkultur, lød det.

»Med så mange muslimer i kvarteret har der altid været halal-pølser på menuen. Og dagens ret blev kun solgt til pensionister eller folk fra nærområdet,« siger Zahid Mansoor.

»Men det kom til at handle om danskhed, fordi DF-politikere gerne vil fiske stemmer i socialdemokratisk farvand. Så spiller de frygtkortet om de farlige islamister med en skjult dagsorden,« mener han.

Klubbens kantine drives i dag af foreningen og er åben i forbindelse med træningen. Overskuddet går til klubben. De sælger blandt andet hotdogs med oksepølser. Alt er halal. Ifølge klubben handler menukortet om udbud og efterspørgsel.

Pigehold

I kælderen hænger nye trøjer til tørre ved siden af hylder med nye bolde, vanddunke og trænerfrakker.

Materialerne har der været råd til i kraft af flere nye sponsoraftaler med lokale butikker. Kontingentet er også sat ned, og der er kommet søskenderabat. Det er alt sammen noget, mange forældre fremhæver, når man møder dem i klubben. En af dem er Varinder Jagpal – han har indisk baggrund og er ikke muslim. Begge hans sønner har trænet i klubben i tre år. Han synes, alle forandringer i året med den nye bestyrelse har været til det bedre:

»Jeg ville være den første til at sige fra, hvis der foregik noget religiøst hernede. Men jeg har altså aldrig oplevet en eneste gang, at folk talte om religion, hudfarve eller politik,« siger han. Mellem hænderne har han en papkasse fyldt med pokaler, der skal overrækkes til klubbens pigehold, som holder afslutning om et par dage.

Hibz ut-Tahrir går ind for adskillelse af mænd og kvinder. Derfor spørger vi til pigeholdene. Dem er der to af. Og de har en mandlig træner.

Politisk bevågenhed

I klubben har man indført Champions League-aftener, hvor man ser kampe på storskærme. Her kommer mange af de unge på 18-20 år. Lige nu hænger de ud i de bløde stole i klubhuset inden træning.

»Jeg siger til din mor, at du spiser slik før aftensmaden,« siger en af dem drillende til en mindre dreng, der kommer gumlende forbi. De spiller på klubbens førstehold, som ligger nummer fem i serie 3. På et tidspunkt verserede der et rygte om, at der blev bedt til Allah inden kampene. Hvad siger de til det? Fyrene griner og ryster på hovedet.

»Vi er jo ikke engang muslimer alle sammen,« siger en af dem.

For to år siden var der blæst om en boligforening i Kokkedal, hvor muslimerne i bestyrelsen ikke ville bruge penge på et juletræ. Har der været lignende konflikter i klubben? Zahid Mansoor ryster på hovedet:

»Og vi fejrer heller ikke eid. Vi holder ikke højtider, men klubarrangementer. De senere år har vi holdt et indendørs stævne i juleferien, så de tosprogede unge har noget at lave i ferien. Den tradition regner vi med at fortsætte.«

I kølvandet på balladen i forsommeren bad kommunen om en redegørelse fra BSI, og byens borgmester Ib Terp (S) lovede, at man ville holde øje med klubben. Efterfølgende blev kommunalbestyrelsen inviteret på besøg. Men kun to politikere ud af 19 dukkede op, fortæller Zahid Mansoor.

I løbet af det seneste år er andelen af etnisk danske børn og unge faldet i klubben fra omkring 20 til 15 procent. Men seks ud af klubbens 18 trænere er etniske danskere. En af dem er Jan Wiborg, der træner børnene i alderen 5-7 år:

»Jeg er kommet her i mange år. Mit barnebarn har spillet her. Det er vigtigt med klubben, så de unge ikke hænger rundt på gaden,« siger Jan Wiborg.

I sportshallen spæner 11 drenge på godt en meter i højden rundt med Ronaldo- og Messi-trøjer på. Mødre og bedstemødre holder øje. Et par mindre søskende triller med bolde. Jan Wiborg er 62 år, og arbejdsløs elektriker. Han har boet i Brøndby Strand i 20 år.

»Der er da kommet mange hertil med anden pigmentfarve – men vi har altid kunnet enes. Det handler ikke om koran eller kristendom, men om socialt samvær,« siger han.

En af de driblende drenge på syv år hedder Emil. Hans mor Gylsen Filikci er 33 år. Hun har også Ella på tre år og Benyamin, der spiller på U12. Hun er folkeskolelærer, og hendes mand er socialrådgiver. De har tyrkisk baggrund, men børnene har de givet danskklingende navne, og de går på privatskole i Farum. Forældrene synes, de også skal lære børn fra kvarteret at kende, og det gør de i klubben:

»Vi er utroligt glade for det. Her får de nogle gode vaner og venskaber.«

Gylsen Filikcis mor er også med – hun bærer tørklæde. Det gør datteren ikke. Kun et smalt, sort hårbånd der matcher hendes halvlange sorte frakke og højhælede sorte støvler.

»Hvis der foregik noget i retning af radikal islamisering, ville jeg melde mine børn ud med det samme. Men den nye bestyrelse har bare fået mere styr på det: hjemmesiden, trænerne, kampene og den slags,« siger hun.

Børnene i BSI kommer blandt andet fra Brøndby Strands højhuse men også fra de nærliggende villakvarterer. De mødes til træning - om vinteren på den oplyste kunststofbane og dribler ofte videre op i cafeen, hvor de forsyner sig med hotdogs og slik.

Der mangler en fremstrakt hånd≤

Det er søndag, klokken er 12, og for en halv time siden blev der fløjtet til kamp i serie 3. BSI’s træner står på sidelinjen med korslagte arme og tygger tyggegummi med et sammenbidt udtryk. Det kan man godt forstå, for gæsterne fra Køge Union fører allerede 2-0.

Klubbens tilhængere tæller omkring 50 unge fyre, som dunker hinanden i ryggen og kommer med tilråb til spillerne og dommeren. En af dem er 24-årige Amin Pilavac. Han kender alle BSI-spillerne på banen:

»Ham der – nummer 5, Caner, ham har jeg taget en gymnasial uddannelse sammen med. Målmanden Aldin har jeg kendt i mange år. Han er bosnier og mekaniker. Og ham den høje lyse, han er polak. Det er det, jeg elsker ved det. Alle farverne. Det er derfor, jeg elsker Brøndby Strand. Ja, her ser pissegrimt ud. Men det er jo ikke facaden, det handler om, det er de mennesker, der bor her.«

Han er kontoruddannet med speciale i økonomi og arbejder for Bose. Som knægt spillede han i BSI, men i dag kommer han bare for at bakke hjemmeholdet op. Om balladen i klubben siger han: »Lad os være ærlige: Det bliver mere og mere os og dem. Der mangler en fremstrakt hånd mod muslimer. I stedet laver man skræmmekampagner om den her gode klub. Det er lidt trist.«

Samtalen bliver overdøvet af træneren, der brøler:

»Tag hovedet med jer for helvede. I er ligesom popcorn, der springer rundt på banen!«. Kort efter scorer BSI. Kampen ender 1-2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Suk - Hvornår er der mon nogen, der sørger for at DF og højrefløjen i det her land står til regnskab for de usandheder og rygter mm. og mv. som de spreder! Især om muslimer spreder især DF - synes det - usandheder....som denne her artikel glimrende viser....

Og så undrer en vis justitsminister sig....over et eller andet....

Ja, kære Karsten Aaen, nu står det jo heldigvis alle mennesker frit, hvor og med hvem de ønsker at dyrke sportsaktiviteter med, og hvordan politikerne og medierne vil reagere på en fodboldklub, der vælger aktive medlemmer fra en radikaliseret islamistisk organisation ind i bestyrelsen hos Brøndby Strand IK.

Du ser altså ingen som helst menneskelige problemer i, at en formand og kasserer med et aktivt medlemskab hos Hizb ut-Tahrir, der officielt går ind for opløsningen af demokratiet i Danmark, så vi kan få et religiøst kalifat med politisk og religiøs enhed under tvang, kontrollerer en fodboldklub med offentlige støttekroner fra den etniske majoritetsbefolkning, hvad enten de snakker religion eller ikke i klubbens åbningstid.

Ej heller ser du tilsyneladende noget som helst moralsk problem i, at børn og unge i Brøndby Strand IK skal have to islamister som ledere og trænere, der bandlyser homoseksuelle mennesker, går ind for stening, kvindeundertrykkelse samt meget andet barbarisk, ligesom Hizb ut-Tahrir for nylig gav fuld støtte til de religiøse massemordere fra terrororganisationen Islamisk Stat, der for åben tv-skærm myrder uskyldige civile mænd, kvinder og børn på grusomste vis i Irak og Syrien.

Så, derfor spørger jeg dig venligst, Karsten Aaen, hvordan tror du politikerne og medierne (og dig selv) ville have reageret, hvis bestyrelsen i Brøndby Strand IK, i stedet havde fået den påståede nazist Daniel Carlsen fra Danskernes Parti som formand og træner, også selv om han besværgede, at han aldrig nogensinde blandede politik og sport med hinanden?

Giv mig venligst et ærligt svar på dèt.