Læsetid: 7 min.

’Så må familien Huxtable nødvendigvis dø’

I 1980’erne og 90’erne var han hele USA’s middelklasse-drøm i rollen som den højtelskede, konservative afroamerikanske familiefar, Cliff Huxtable. Nu anklager stribevis af kvinder Bill Cosby for voldtægt. På spil står drømmen om respektabilitet som det sorte USA’s frelse
Bil Cosby vil ikke vise beskyldningerne den ære at kommentere dem, siger skuespillerens advokat. Men tavshed er næppe det bedste våben i de sociale mediers tidsalder.

Bil Cosby vil ikke vise beskyldningerne den ære at kommentere dem, siger skuespillerens advokat. Men tavshed er næppe det bedste våben i de sociale mediers tidsalder.

Stan Honda

22. november 2014

Det er svært at fatte dybden af det frie fald, som den nu 77-årige amerikanske komiker Bill Cosby befinder sig i, efter at stribevis af kvinder i denne uge er stået frem i offentligheden med anklager om, at han skulle have bedøvet dem med alkohol og narko for derefter at have krænket dem seksuelt – anklager, der strækker sig fra 1969 og frem til 2006. For Bill Cosby er langt mere end blot en succesrig komiker, tv-stjerne, forfatter og standup-artist. Han har siden slutningen af 60’erne været solidt placeret i amerikanernes hjerter som selve symbolet på den stabile, sympatiske og morsomme familiefar. Han tilskrives også ene mand æren for som den første at have introduceret denne faderfigur som en del af det sorte USA.

I 1966 vandt Cosby som den første afroamerikaner en Emmy for sin hovedrolle som hemmelig og vittig agent i NBC’s komedieserie I Spy.

Senere blev han verdensberømt med tv-serien The Cosby Show, der blev vist på NBC fra 1984 frem til 1992. Og blev et velkendt ansigt for ærkeamerikanske produkter som Jell-O og Coke. The Cosby Show gik sin sejrsgang verden over og blev også vist på dansk tv. Serien foregår i Brooklyn New York, og Cosby spiller hovedrollen som den højere middelklassefamilies omdrejningspunkt: den morsomme og mildt patriarkalske læge Cliff Huxtable med den appetitlige advokathustru, Clair og deres fem børn, Sondra, Denise, Theo, Vanessa og Rudy.

Serien var ifølge rating-magasinet TV-guide det »suverænt mest populære tv-show fra 1980’erne. The Cosby Show genoplivede hele sit-com genren og formåede at vende seertallene og lykken for NBC«. Magasinet Entertainment Weekly krediterer The Cosby Show for at have »brudt racebarrieren på tv« og inspireret andre shows med hovedsageligt sorte rollebesætninger.

Showet gjorde Cosby til mangemillionær, og indtil denne uge kunne man se det i genudsendelse på Viacoms kabeltv-kanal TV-land, der imidlertid onsdag besluttede sig for at fjerne det fra både hjemmesiden og tv-kanalen, ligesom man også aflyste planer om en maraton-genudsendelse i december. Tilsvarende aflyste både NBC og Netflix planer med den aldrende stjerne om henholdsvis en ny komedieserie samt et planlagt oneman-standup-show Bill Cosby 77, som skulle have haft premiere på den store amerikanske helligdag Thanksgiving den 27. november. NBC kommer til at betale over en million dollars til Bill Cosby for at have trukket tilbuddet tilbage, skriver New York Times.

Jeg besvimede og det gjorde ondt

Anklagerne om drugrape og seksuelle krænkelser er kommet fra i alt 13 kvinder. Mange af dem har tidligere fortalt deres historier, men alle anklager er i dag forældede, og ingen af dem har ført til en dom, en enkelt af dem var genstand for et forlig i 2006.

Den nyeste fortælling om voldtægt kommer fra den tidligere fotomodel Janice Dickinson. Hun optrådte tirsdag aften på tv-kanalen Entertainment Tonight, hvor hun beskyldte Cosby for i 1982 at have bedøvet hende ved at komme et narkotisk stof i et glas vin.

»Det sidste, jeg husker, var at jeg så Bill Cosby stå i en badekåbe, som han smed på gulvet, hvorefter han lagde sig oven på mig. Jeg husker også en masse smerte, det gjorde meget ondt,« lød det fra Dickinson. Hendes historie ligner en anden kvindes, Barbara Bowman, der skrev en artikel i Washington Post i sidste uge med titlen »Bill Cosby voldtog mig. Hvorfor har det taget 30 år, før nogen troede på mig?«. Bowman fortæller, at Cosby voldtog hende flere gange i 1985, da Bowman var 17 år gammel.

En tredje kvinde, journalist Joan Tarshis, der i dag er 66 år, beskriver i magasinet Hollywood Entertainer, at Cosby også forulempede hende seksuelt. da hun var 19 år: »Han puttede noget i min drink, det var en Bloody Mary med øl i, han lavede den selv, og jeg blev bevidstløs. Da jeg kom til mig selv, var jeg helt groggy, og han havde taget mit tøj af mig. Han tvang mig til oralsex. Han var meget stærk, og jeg var bange. Jeg håbede bare, at det blev overstået meget hurtigt.«

Adspurgt om grunden til, at de to på det tidspunkt unge kvinder ikke gik til politiet, svarer begge, at Cosby var »en berømthed, en højtelsket helt. Ingen ville have troet på det«.

Bill Cosby har kun selv forholdt sig til anklagerne en eneste gang:

»Jeg agter ikke at give efter for mennesker, der udelukkende forsøger at udnytte min status som berømthed,« sagde han til magasinet National Enquirer i 2006. Samme år indgik han dog det eneste retlige forlig med en af sine anklagere, en kvinde ved navn Andrea Constand. Under denne sag fortalte kvindens advokat, at han havde fundet frem til de 13 kvinder, der kunne fortælle den samme historie om seksuelle krænkelser, men fordi sagen blev forligt, vidnede ingen.

Komplot eller sandhed?

Ved medieoptrædender hos Associated Press og radiokanalen NPR i de seneste uger har journalister spurgt Bill Cosby om anklagerne uden at få andet svar end tavshed. Superstjernens sagfører John P. Schmitt har afvist beskyldningerne i en pressemeddelelse:

»Gennem de seneste uger er der dukket årtier gamle, modbeviste beskyldninger frem mod Mr. Cosby. Disse bliver ikke mere sande af at blive gentaget. Mr. Cosby vil ikke vise beskyldningerne den ære at kommentere dem.«

Cosbys venner har forsvaret ham. Skuspiller Whoopi Goldberg har antydet, at kvinderne er ude efter berømmelse og muligvis penge. »Der kan hurtigt gå inflation i den slags anklager, og vi har ingen beviser,« indvendte hun på ABC’s talkshow, The View i sidste uge.

CNN’s juridiske analytiker Sunny Hostin er skeptisk:

»Der følger ingen berømthed eller fordele med ved at være et gammelt voldtægtsoffer,« sagde hun og pegede på, at anklagerne er ret enslydende: »Det er sjældent og giver fortællingerne en høj grad af troværdighed,« siger hun. Flere venner til kvinderne har fortalt, at de har kendt til historierne i årtier.

Den respektable drøm

Hvis de er sande, gør de ikke bare ondt på Bill Cosby selv, men på alt, hvad han har repræsenteret for USA. Den fremtrædende afro-amerikanske journalist Ta-Nehisi Coates skrev onsdag i The Atlantic i et bekendende essay, at han allerede i 2008, hvor han skrev Cosby, havde betragtet voldtægtsanklagerne som troværdige, men valgte ikke at skrive det. I essayet skriver han også, at Bill Cosby har haft en altafgørende rolle som grundlægger af den såkaldte »organiske sorte konservative« bevægelse i det amerikanske samfund.

Bill Cosby har ved gentagne lejligheder talt dunder til især amerikanske fædre og drenge for at svigte deres forpligtelser over for deres familier og for ikke tage fat. I 2004 bebrejdede han i en berømt tale med titlen The Pound Cake Speech afroamerikanske forældre for ikke at lære deres børn bedre samfundsmoral og opførsel: »Det er forkert at lægge mere vægt på sport, musik og selvfremstilling end på at læse lektier,« sagde han.

Talen inspirerede i 2005 sociologiprofessor ved Georgetown University Michael Eric Dyson til at skrive bogen Is Bill Cosby Right? Or Has the Black Middle Class Lost Its Mind? Her konkluderer Dyson, at Cosby »overser sociale faktorer, som forstærker fattigdom og tilhørende kriminalitet, nedslidte skoler, faldende lønninger og dramatiske økonomiske nedture, der fører til outsourcing og udflytning af arbejdspladser, som igen fører til kronisk arbejdsløshed.«

Dyson ser Cosbys synspunkter som udtryk for en klassekamp, hvor komikeren repræsenterer den »klassisk elitære velstående middelklasse«.

’Kvindehadende voldtægtsmand’

Ta-Nehisi Coates forklarer, at den organiske sorte konservative bevægelse, som Cosby startede, er kendetegnet ved, at den i modsætning til andre sorte konservative ikke afviser, at USA er et racistisk samfund. Bill Cosbys budskab til sorte amerikanere har derimod været, at de kan overvinde den strukturelle racisme, hvis bare de er »dobbelt så gode«, og dette budskab står ifølge Coates stærkt hos både sorte og hvide i dagens USA, ja faktisk er det »kernen af respektabilitetens politik«.

Det er denne forestilling om respektabilitet som politik, der med anklagerne har fået et alvorligt skud for boven.

Brittney C. Cooper er assisterende professor ved Rutgers University, hvor hun er specialist i »Black Feminist Thought, Black Women’s Intellectual History, Hip Hop Studies, and Digital Feminisms«. Hun siger til bloggen Crunk Feminist Collective, at hun »elskede The Cosby Show som lille, men at familien Huxtable nødvendigvis må dø … Det er nødvendigt at udrydde denne kvindehadende, misogyne, konservative serievoldtægtsmand. At det betyder, at min barndoms elskede serie forsvinder, må jeg tage med«.

Bagslag på sociale medier

Uanset om Bill Cosby er en rig klasse- og raceforræder eller ej, må han se i øjnene, at tavshed næppe er virksomt i en tidsalder, der er domineret af sociale medier.

Twitter eksploderede i den forgangne uge – delvist som en konsekvens af Cosby-familiens officielle Twitterkonto, der – overbevist om stjernens status som folkekær amerikansk familiefar – bad fans om at sende såkaldte memes ud på nettet som en hyldest til ham.

Den mest brugte endte imidlertid med at være et billede af Cosby med en kasket, hvor der nedenunder står: »Clair, Clair, jeg kan ikke finde min … nå nej, glem det. Jeg har fundet voldtægtshatten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Nogen har besvær med at adskille virkelighed fra fiktion. Huxtable er ikke Cosby og Cosby er ikke Huxtable. Det er skuespil, OK?

Troels Ingvartsen, Majbritt Nielsen, Anders Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Uanset hvem der har ret, er dette en grim historie. Det er vel et alvorligt problem at der ikke kan foeres en retssag - saa risikoen for at dette kommer til at staa som paastand mod paastand for evigt er overhaengende.

Burde denne historie vaere trykt?

Artiklen er allerede forældet. Siden Janice Dickinson har fortalt om sit overgreb, har endnu tre kvinder fortalt lignende historier. Indtil videre har 12 navngivne kvinder og 9 anonyme beskyldt Cosby for at have begået overgreb på dem: http://vult.re/1nUYWww. Historierne er, som det også beskrives i artiklen, meget enslydende. Nogle af kvinderne var under den seksuelle lavalder, da overgrebet fandt sted.
Det er interessant, hvad beskyldninger kommer til at have af konsekvenser for amerikanernes billede af den konservative, sorte middelklassemand og de værdier, han står for, men det er betegnende, at artiklen starter med og bruger meget spalteplads på at skrive om konsekvenserne for Cosbys karriere, når konsekvenserne for de unge kvinder, som det er gået ud over, ikke nævnes.
Kan det være, at beskyldningerne mod Cosby (og den modstand mod accepten af overgreb, der er blomstret frem på de amerikanske universiteter) måske kan medvirke til, at den brede offentlighed begynder at tro på unge kvinders beretninger?

Sabine Behrmann, Majbritt Nielsen, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard, Mads Berg, Bjørn Pedersen, Morten Balling og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Der kommer sjældent røg, uden en brand. Og det er velkendt fænomen, at celebreties, og magt-
mennesker, på et tidspunkt, bilder sig ind at de "kan gå på vandet".
Så kan der lige pludselig ske det, at den tynde is brister. Her må de så stå ansigt til ansigt med
deres "bedrifter". Og det synes jeg er OK.

Hvis man kigger helt nøgternt på tingene, er Cosby stadig ikke dømt for noget som helst. Vi kan allesammen have vores holdninger, og så er der dem, som tager skridtet videre:

http://www.slate.com/blogs/xx_factor/2014/11/18/bill_cosby_rape_allegati...

Den er nok bare fordi jeg er en hvid, sur, gammel, mandschauvinist, men hvornår er vi gået tilbage til at "shame" offentligt? Er det ikke sådan noget man gjorde i middelalderen?

Hans Aagaard, Bo Carlsen, Henrik Brøndum, Nic Pedersen, Lise Lotte Rahbek og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

At han ikke kan dømmes i en retssal betyder ikke at han har krav på at vi andre lader som om, han ikke har gjort det.

David Zennaro, Majbritt Nielsen, Vibeke Rasmussen, Mads Berg og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Die blasse Harmlosigkeit, die sich leider oft mit Erfolg für Sanftmut ausgibt, soll niemand für eine christliche Tugend halten!“.“ Thomas von Aquin

Bjørn Pedersen

"Cosbys venner har forsvaret ham. Skuspiller Whoopi Goldberg har antydet, at kvinderne er ude efter berømmelse og muligvis penge. »Der kan hurtigt gå inflation i den slags anklager, og vi har ingen beviser,« indvendte hun på ABC’s talkshow, The View i sidste uge."

Goldberg er nok den sidste man vil ønske forsvare én selv offentligt mod voldtægtsanklager, en vis fortidig udtalelse taget i betragtning:

http://jezebel.com/5369395/whoopi-on-roman-polanski-it-wasnt-rape-rape

Og seksuelle overgreb i underholdningsindustrien, hvor ingen anklager nogen pga. berømmelse og status (og rigdom) er desværre ikke nyt for Hollywood:

http://www.nydailynews.com/entertainment/gossip/corey-feldman-book-detai...

Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Hvis man ikke bliver straffet for falsk anklage, så har jeg også lige et par stykker jeg gerne vil have ned med nakken.

Johnny Hedegaard

Underholdningen er ikke så ringe.
Er det sandt/ikke sandt?
Hvad laver/lever kvinderne af idag?
Har de påståede overgreb haft indflydelse på deres liv?
Hvad er værst: At blive voldtaget eller som offentlig kändis at miste ære og værdighed? (Sine materielle værdier mister han jo ikke)
Hvorfor kommer historien på gaden lige nu?

Kun få af "de store" har undgået at få en eller flere sager - berettigede som uberettigede- på halsen. Så hvorfor ikke også Cosby?

Og så er der alligevel en sten i skoen der gnaver:
1. Der er indgået eet forlig.
2. Sagen lukkes.
Når sagen lukkes undgås det at indkalde vidner, der tilsyneladende havde en identisk historie at fortælle.
Det lugter da lidt af en vis behændighed og en smart forsvarsadvokat.

Og iøvrigt kan et forlig også fortællet noget om, at pengene måske er så store at de overtrumfer vigtigheden af, at få sandheden frem i lyset.

".....Samme år (2006) indgik han dog det eneste retlige forlig med en af sine anklagere, en kvinde ved navn Andrea Constand. Under denne sag fortalte kvindens advokat, at han havde fundet frem til de 13 kvinder, der kunne fortælle den samme historie om seksuelle krænkelser, men fordi sagen blev forligt, vidnede ingen".

@Jens Jørn Pedersen

"Er der nogen, der bliver straffet for falsk anklage?"

Det kræver vel at Bill Cosby anlægger sag om injurier eller falsk anklage.

Gert Selmer Jensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg synes det er grimt, at der i billedteksten staar: " Men tavshed er næppe det bedste våben i de sociale mediers tidsalder."

Jo netop retten til at ignorere rygtesmede, kratluskere og andet skidtfolk maa staa uomtastet. Man kan ikke fortaenke pressen i at vaere selvsikker og stolt naar der koeres en forside med en celebrity eller politiker gennem soelet - men foer den digitale tid var aviser altsaa noget man pakkede fisk ind i.

Vibeke Rasmussen

Åh ja, Whoopi Goldberg og hendes "It wasn't rape-rape"-kommentar på The View! Mildest talt ikke en af hendes stjernestunder. Og som følge af dén, og den efterfølgende reaktion, er hun næppe den forsvarsadvokat, der bedst og mest troværdigt taler Bill Cosbys sag.

Jens Jørn Pedersen

@ Søren Rehhoff det er jo netop problemet, når man hyler med ulvene.
Folke-/pressedomstolen er vanskelig at håndtere. Selv om der ved en retssag sker frifindelse, så er det sikkert noget om det. Der går jo ikke røg af en brand uden ild?

At berømtheder og folk med magt bruger deres position er ikke noget nyt. En anden meget ulækker historie er pædofilisager relateret til de 3.engelske partier tilbage til 80erne hvor centrale parti og embedsfolk var klar over, at der var pædofilringe inde i de forskellige partier. Der er pt. historier om drab af op til 3.drenge ned til 12.år begået af folk med politiske forbindelser tilbage i 80erne.

Mærkeligt, at alle de kvindelige 'vidner' ikke har kunnet få Cosby dømt!
Er det ikke bare endnu et eksempel på, at kendte mænd sexchikaneres af hysteriske kvinder?

Vibeke Rasmussen

Sagen set fra flere sider (hvoraf ingen "er skrevet originalt paa dansk"!):

Skuespilleren Michelle Hurd fortæller på sin Facebook-side om sin erfaring med Bill Cosby:

"I did stand-in work on The Cosby show back in the day and YES, Bill Cosby was VERY inappropriate with me. It started innocently, lunch in his dressing room, daily, then onto weird acting exercises were he would move his hands up and down my body, (can’t believe I fell for that) I was instructed to NEVER tell anyone what we did together, (he said other actors would become jealous) and then fortunately, I dodged the ultimate bullet with him when he asked me to come to his house, take a shower so we could blow dry my hair and see what it looked like straightened. At that point my own red flags went off and I told him, “No, I’ll just come to work tomorrow with my hair straightened”. I then started to take notice and found another actress, a stand-in as well, and we started talking… A LOT… turns out he was doing the same thing to her, almost by the numbers, BUT, she did go to his house and because I will not name her, and it is her story to tell, all I’ll say is she awoke, after being drugged, vomited, and then Cosby told her there’s a cab waiting for you outside."

http://www.inquisitr.com/1626241/michelle-hurd-law-and-order-actress-say...

Mediereporter på the New York Times, David Carr, vedkender, at han har medvirket til at dække over Bill Cosby:

"I was one of those who looked away.
[…]
For decades, entertainers have been able to maintain custody of their image, regardless of their conduct. Many had entire crews of dust busters who came behind them and cleaned up their messes.

Those days are history. It doesn’t really matter now what the courts or the press do or decide. When enough evidence and pushback rears into view, a new apparatus takes over, one that is viral, relentless and not going to forgive or forget."

http://www.nytimes.com/2014/11/25/business/media/calling-out-bill-cosbys...

Og Rush Limbaugh kommer Bill Cosby til – en slags! – undsætning:

“What did Bill Cosby ever do to tick off some producer at CNN? Or some reporter? Or some assignment? What happened here?” Limbaugh asked. “And then I had to stop and remember, Bill Cosby has numerous times in the recent past given public lectures in which he has said to one degree or another that black families and communities had better step up and get hold of themselves and not fall prey to the forces of destruction that rip them apart. And basically he started demanding that people start accepting responsibility. And the next thing you know he is the nation’s biggest rapist as far as CNN is concerned.”

“It’s not like he did it yesterday,” Limbaugh said of Cosby’s alleged rape allegations."

http://www.mediaite.com/online/limbaugh-hits-cnn-for-cosby-rape-coverage...

Niels Engelsted

Henrik Brøndum har ret.
Vi er selvfølgelig moralsk forpligtet til at tro det bedste om de samfundsbærende kulturikoner og autoriteter indtil det modsatte er bevist (eller indtil vi har læst Jesper Tynells bog, hø, hø.)