Læsetid: 9 min.

’Det stinker af svin’

Svinebakterien MRSA CC398 har vakt bekymring i hele landet, men i Odder har den vakt mere panik end ellers. Her har bakterien genstartet en årelang krig mellem landbruget og en gruppe kritikere
Aktivisterne. Ole Bach (t.h.) er den udadvendte af de to. Han er ikke bange for at provokere og møde sine modstandere ansigt til ansigt. Holger Ø. Mortensen er strategen bag deres fælles landbrugskritik og læser og skriver flittigt om emnet.

Tor Birk Trads

22. november 2014

En ældre, grå Seat ruller op foran Odder Station. November viser sig fra sin mest ubarmhjertige side. Blæsten rusker og regnen siler stille. »Velkommen til Danmarks mest almindelige by«, siger Holger Ø. Mortensen, som stiger ud af Seatens førerside og giver hånd. Rent statistisk er det Køge, der er landets mest gennemsnitlige by, men lad det ligge, for i Odder kan man bedre lide historien om, at når stemmerne er talt op her, så har man et præcist billede af, hvordan valgstemmerne vil fordele sig i resten af Danmark.

Skal man tro historien om Odder som en miniaturemodel af Danmark, ville hele landet lige nu være i panik.

I Odder har bakterien MRSA CC398 udløst en krig. Først vakte det årlige ’Landmanden kommer til byen’-arrangement bekymring. Var det sikkert at lade en so og dens pattegrise udstille på byens torv sammen med landbrugsmaskiner, halmballer og malkekvæg, ville nogle vide. Kunne børnene blive smittet med MRSA, hvis de klappede grisen? Derefter kom løbesedlerne, som blev hængt op i butikkerne og puttet i folks postkasser. På dem kunne man læse, at MRSA spredes ved hudkontakt, »altså sex, knus, kram og kys«, og at ens familie, venner og kæledyr »hele tiden er udsat for smittefare, hvis du arbejder i en svinestald«.

I området omkring Odder findes der mange store svineproducenter, og indbyggerne vidste snart ikke, om de skulle stole på landmændenes beroligende ord, eksperternes uenigheder eller landbrugskritikernes bekymring. »Man vidste jo ikke, hvad der var op og ned i noget som helst,« sagde en kvinde ved banegården kort før Holger Ø. Mortensen samlede mig op.

Nu sidder vi i hans bil på vej mod hans husmandssted, der ligger mellem marker og gårde 10 kilometer herfra. For nogle uger siden mødte han op til et særligt indkaldt borgermøde, som ifølge ham havde til formål »at lægge en dæmper på panikken«. Men ifølge Elvin Hansen, som er formand for kommunens Miljø- og Teknikudvalg, handlede det om at »oplyse, hvad der er op og ned« og »bekæmpe frygt med fakta«.

Det er jo ikke kriminelt

Holger Ø. Mortensen er netop gået på efterløn, men det har ikke givet ham mindre at se til. Han bruger i omegnen af 50 timer om ugen på at kritisere det konventionelle landbrug, der omgiver ham. Snart er vi ude på landevejene, hvor vi passerer en blå traktor, et par gårde og byskiltet indtil Gosmer, hvor Holger Ø. Mortensen standser bilen. »Kan du lugte det,« siger han og ruller vinduet i passagersiden ned. Den kolde vind rammer lige i ansigtet.

»Det lugter af gylle, ikke? Det stinker af svin. Det kommer derinde fra svinedynastiet.« Han peger ind mod en af Jens Gammelgaards gårde. Gammelgaard er svineproducent i et lokalt familieforetagende og formand for landboforeningen i Odder-Skanderborg. Egentligt ville jeg gerne have snakket med Jens Gammelgaard, men hverken hans søn eller han selv har tid i øjeblikket. »Jeg synes også, der er kommet ro på sagen. Derfor synes jeg ikke, der er grund til at skrive mere om denne sag«, skriver han til mig i en mail. Det er mange år siden, de holdt op med at hilse på hinanden, fortæller Holger Ø. Mortensen og kører videre.

Snart efter drejer han ned ad en lang grusvej, som ender nede ved hans hus, hvorinde hans gode ven Ole Bach venter på os. Ligesom Holger Ø. Mortensen er Ole Bach landbrugskritiker.

Sammen kalder de sig »autonome« og laver ofte forskellige happenings, der skal sætte fokus på problemerne i det konventionelle landbrug. Senest er det MRSA CC398, der optager dem.

»Jeg kan vel godt fortælle dig, at det er mig, der har delt de der løbesedler ud nede i byen. Folk har nok alligevel gættet, at det er mig, og det er jo ikke kriminelt at hænge sedler op« siger Holger Ø. Mortensen.

Næh, men det er sådan noget, der sammen med hans og Ole Bachs happenings og utallige debatindlæg gør ham upopulær i lokalsamfundet. Odder Avis’ egnsredaktør Niels Christensen har lidt tidligere på dagen på sin computer vist mig, at Holger Ø. Mortensens skriverier går godt otte år tilbage, og at de stort set alle problematiserer måden, Danmark driver landbrug på. »Det er blandt andet derfor« – siger Holger Ø. Mortensen og bremser ned – »at naboerne for længst er holdt op med at rydde sne på det sidste stykke af grusvejen op til mig.«

Nu skovler han sin egen sne og skovler heller ikke naboernes.

For at forstå, hvorfor MRSA-bølgerne går særligt højt i den østjyske by Odder, skal man ifølge egnsredaktøren vide, at Holger Ø. Mortensen og Ole Bach tilhører en lille gruppe, som i årevis har været bekymrede over gyllestank, landbrugets medicinforbrug, dyrevelfærd og forurening.

»Det her med MRSA er bare en anledning til, at en årelang konflikt mellem landbruget og to håndfulde kritikere, blusser op igen,« siger Niels Christensen. Debatten i Odder placerer sig ovenpå en gammel krig. »Men de almindelige indbyggere er ikke så panikslagne, som de fremstår set udefra«, siger egnsredaktøren og fortæller, at TV Avisen for nylig stod i halvanden time foran Kvickly uden, at det lykkedes dem at tale med nogen i panik. Da jeg forlader Odder Avis og går ned ad gågaden, møder jeg ikke nogen, der ikke tør sende deres børn i institution, eller som ikke vil give hånd til de lokale landmænd.

»Det er rigtigt nok, at det er en krig mellem nogle særlige,« siger Holger Ø. Mortensen, da vi kører op foran hans hus. »Men den er barsk nok. Det kan Ole fortælle mere om, når vi kommer indenfor.«

Den postantibiotiske æra

Holger Ø. Mortensen bor lidt huleagtigt. Landligt og rustikt. På køkkenbordet står flere rækker med hjemmesylt, og i brændeovnen knitrer ilden. I et hjørne står grisen Ike. Den er skåret ud i træ, malet lyserød og har to vinger, som drejer som propeller, når vinden blæser på dem. Den er købt i USA og er symbolet på den frie gris. Den inspirerede Holger Ø. Mortensen og Ole Bach til at klippeklistre lyserøde papgrise, som de påtegnede store sorte minustegn og stak ned i jorden ved indfaldsvejene til Odder.

»Det er bare én af de happenings, vi har lavet«, siger Ole Bach. Han fortæller også om en gang i 2007, hvor de lejede en flyver på Samsø og fløj over landbrugene i Odder og omegn og tog luftfotos af gårdenes gylletanke. Loven siger, at gyllebeholdere skal være overdækket med presenning eller et flydelag af halm for at dæmpe lugtgenerne, og de to venner ville se, om loven blev overholdt. Det blev den ikke alle steder. Billederne blev overdraget til politiet, og flyveturen er stadig den happening, Ole Bach og Holger Ø. Mortensen er mest stolte af.

»Hvorfor gider I,« spørger jeg, da vi sidder omkring frokostbordet med ostemadder og kaffe.

»Fordi der er noget helt absurd i, at et erhverv kvit og frit kan få lov til at ødelægge fremtiden for alle vi andre,« siger Ole Bach.

»Forleden fortalte min mor, at hendes veninder sagde, at jeg ikke havde ret i min kritik, og min mor ville vide, om jeg var galt på den. Jeg spurgte, om hun kunne huske, da min ene datter var nyfødt og afhængig af penicillin. Det kunne hun godt. Det, jeg frygter er dagen, hvor antibiotika ikke længere virker,« siger Ole Bach. Og den dag kommer måske. WHO’s generalsekretær har sagt, at verden er på vej ind i en æra, hvor vi ikke længere kan tage effekten af antibiotika for givet.

»Og der mener jeg, landbruget bærer en stor del af skylden,« siger Ole Bach. »Der er jo i høj grad sammenhæng mellem MRSA og medicinforbruget i det konventionelle landbrug«.

Kritikken af landbruget lige uden for vinduerne har en pris. For Ole Bachs vedkommende har han set fuckfingre fra landbrugskoner i bilens bakspejl, han er blevet truet til at klappe i af en af de lokale svinebønder, som mødte op hos ham privat, og han ser ikke længere sin ældste søster og hendes familie, der har tilknytning til landbruget. Men det holder ham ikke tilbage, fortæller han, da vi forlader Holger Ø. Mortensens husmandssted og sætter os ind i Ole Bachs lille røde bil. Han vil gerne køre mig op til Faurgård, som drives af svinebonden Ole Lyngby, som jeg har en aftale med.

På vejen derop snakker vi om borgermødet og om landbrugskritikerne i Odder, som nogle kalder HØM’erne. Navnet er dannet ud af Holger Ø. Mortensens initialer og rygtet siger, at det er noget, landmændene har fundet på. Nogle af de andre lokale kritikere er Lone Vitus, som driver et økologisk landbrug og forleden blev udsat for hærværk, fordi hun i et debatindlæg i Politiken kritiserede de konventionelle bønder. En anden er Lars Muhl, som i 80’erne hittede med sangen »Sjæl i flammer«. Han og hans hustru Githa Ben-David blev væk fra borgermødet, fordi de mente, udfaldet var givet på forhånd, og fordi de frygtede for at blive smittet med MRSA fra de mange bønder, der var med til mødet, og måske give bakterien videre til spædbørn og svagelige ældre, fortæller Ole Bach, inden han sætter mig af på Faurgård.

Argumentresistent

I/S Faurgård er et familieforetagende fra 1924 og har en besætning på 770 søer, der producerer 22.000 smågrise om året. På vej op til hovedhuset passerer jeg svinestalden, som man kan kigge ind til gennem lange smalle vinduer. Ole Lyngby humper, da han lukker mig ind, for han er blevet opereret i knæet og må endnu ikke arbejde. Han var dog et smut ovre i stalden i morges, men knæet hævede op, så nu holder han sig i ro indtil, han om et par timer skal til byrådsmøde inde i byen, hvor han er valgt ind for Venstre.

»Vi får skudt i skoene, at landbruget ikke gør noget, men vi retter os efter myndighederne og gør det, vi bliver bedt om«, siger Ole Lyngby, som skifter tøj fra inderst til yderst, vasker ansigt og spritter hænder hver eneste gang, han forlader stalden. Da han blev opereret blev han podet for MRSA. Prøven var negativ. Det samme var resultatet hos to andre ansatte, som i forbindelse med lægebesøg blev podet.

»Men det betyder ikke, at jeg går rundt og siger til folk, at vi ikke har MRSA her, for jeg tager problemet alvorligt, og vi kan risikere at have det i morgen.«

Det vilkår er han afklaret med. Til gengæld irriterer det ham, at »dem i hvide kitler« kommer med så forskelligartede udmeldinger.

»Nogle snakker om MRSA som en superdødelig multiresistent epidemi, andre siger, at bakterien er overvurderet, og at det slet ikke er sikkert, at det var MRSA CC398, der slog fire mennesker ihjel,« siger Ole Lyngby. Han kan godt forstå, at folk bliver forvirrede og synes, det var »godt set« af kommunen at indkalde til et borgermøde. Den stærkeste fortælling på mødet, kom ifølge ham fra en kredsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen, som fortalte, at hun trygt hver morgen sendte sine 70 dyrlæger ud i staldene, og hun var også helt tryg ved at sende dem hjem til deres familier om aftenen.

»Det gav lidt ro på herude, selv om der selvfølgelig er en lille gruppe mennesker, der har bestemt sig for at fastholde deres bekymring. Man kunne kalde dem argumentresistente,« siger Ole Lyngby og rejser sig. Han skal til byrådsmøde nu. Et stykke derfra går Holger Ø. Mortensen og Ole Bach og planlægger næste store happening. De ved allerede, hvad der sker ske. Det er for tidligt at fortælle om det, men sikker er det. Krigen er ikke slut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Benjamin Bach
  • Michal Bagger
  • Søren Nielsen
  • Brian Rosberg
Benjamin Bach, Michal Bagger, Søren Nielsen og Brian Rosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

I en krig er det nødvendigt at belyse fakta og være åben omkring emnet, der fører til krigen.
Derfor er det nødvendigt at teste svineproduktionslandbrugene for MRSA CC398.
Ganske enkelt, ellers vil der altid være utryghed og kiv. At man har fundet en endnu farligere bakterie ændrer li`som ikke rigtig noget...
At fødevarestyrelsen siger go er fint nok, men viden om smittefare og kompleksitet er et must for at komme videre.
Det hjælper ikke, at bestemte politiske partier eller vores økonomi kommer i vejen som klodser. Det kan ikke slæbes længere ved stadig udsættelse, at der er et stort behov for ændringer og dermed mere dyrevelfærd i stedet for stor profit.
Der er vel ikke rigtig andre løsninger, hvis man skal være ærlig?

Rune Petersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Britta Hansen, Lene Christensen, Torben Selch og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

Da nu Stegt Flæsk er kåret som Dansk Nationalret No 1 ! må der jo så være grundlag for at kåre en Dansk National Bakterie og kåringen må så let blive bakterien MRSA CC398 ! Den kan vist, ligesom Stegt Flæsk også takke Dansk Landbrug og Fødevare for instillingen til nominering, og sådan hænger det jo udmærket sammen.

Benjamin Bach, Christel Gruner-Olesen, Michal Bagger, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Det er ikke længe siden at toiletterne på Rådhuspladsen og mange andre steder stank til brækpunktet.
Sådan er det, når der ikke sørges for ordentligt rengøring og udluftning.
Nu hænger der på de fleste offentlige toiletter og toiletter i indkøbscentre m.v. checklister for rengøring og det ser stort set nydeligt ud.
Svinet jo helt uskyldigt anbragt i fornedrende forhold hvor det pisser og skider på stedet!!!