Læsetid: 4 min.

Den svære kunst at lave en perfekt gin tonic

Det er at finde et ordentligt glas og gode, meget kolde og friske isterninger. Noget andet er at vælge både gin, tonicvand og eventuel anden form for krydring
Vi anbefaler naturligvis at servere sin G&T med lime og citron. Men agurk kan også gå an.

Vi anbefaler naturligvis at servere sin G&T med lime og citron. Men agurk kan også gå an.

Janus Engel

8. november 2014

På papiret ser det jo nemt nok ud. Et glas med noget gin og noget tonicvand. Gin og tonic, hvor svært kan det være? Men som læsere af denne klumme vil vide, så ligger djævlen i detaljen, eller som Gustave Flaubert egentlig skrev, Le bon Dieu est dans le detail.

Hvordan den gode gud blev til en djævel, det er vist en længere historie, så lad os ikke hænge os i den slags detaljer …

For et er at finde et ordentligt glas og gode, meget kolde og friske isterninger. Noget andet er at vælge både gin, tonicvand og eventuel anden form for krydring.

Der findes et par forskellige gintyper, som kan bruges til en gin og tonic. Den mest almindelige er en såkaldt London Dry Gin. Det er den, de fleste kender, og det kan enten være Tanqueray, Gordon’s eller for den sags skyld den spanske Larios, som faktisk er den bedst sælgende gin i verden.

London gin skal med andre ord ikke laves i London. Til en gin og tonic skal man vælge en London Gin, der ikke er for mild. Det er f.eks. spild af god gin at bruge en Bombay Sapphire i en G&T. Den skal gemmes til en Dry Martini.

Gin ...

Derudover findes der Plymouth Gin, og den skal laves i Plymouth, som er den engelske flådes hjemstavn. Der er blevet drukket meget gin på de engelske skibe gennem tiderne. Plymouth Gin findes bl.a. i navy strenght.

Det hedder det fordi krudt- og gintønderne stod side om side på skibene, og derfor skulle ginen være så alkoholstærk, at selvom tønderne gik i stykker skulle krudtet kunne antændes. Plymouth Gin er lidt mere krads i smagen, og faktisk ret god til en gin og tonic.

... tonic ...

Så kommer vi til tonicvanden. For bare to-tre år siden var det nemt i Danmark, der skulle man bare købe Schweppes. Men nu har flere og flere forretninger og supermarkeder fået øjnene op for andre engelske mærker som f.eks. Fever-Tree og Fentimans, og det er pludselig blevet meget moderne at bruge disse.

Personligt er jeg ikke blevet overbevist. De er lidt for svage, søde og ukarakteristiske for min smag. Det er den tørre bitterhed i kininen, der er nøglen til en god G&T. Jeg holder mig til Schweppes, eller hvis jeg kan få fingre i den – en Canada Dry.

Når jeg overhovedet kaster mig ud i den svære kunst at lave den perfekte gin og tonic i spalten her, skyldes det dels, at man altid kan ty til den læskende longdrink. Morgen, middag og aften var jeg lige ved at sige, men lad os holde os til aftenmodellen. Men også, at jeg blev inspireret af åbningen af en cocktailbar, der kun serverer gin og tonic på alskens måder og i alle afskygninger. (Og øl, hvis man som den eneste i selskabet har lyst til noget andet.) '

Baren ligger på Gammel Strand i indre København og hedder The Bird And The Churchkey. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige.

I baren bruges der forskellige slags frugter og grøntsager til at smagsgive de forskellige varianter. Desværre også lakrids.

Jeg ved godt, at lakrids er det nye sort, men det kan altså ikke bruges til hvad som helst. Jeg har sågar set franske kartofler med lakridssmag. Nu må det stoppe. Lakrids er en dejlig ting. Som slik, ikke som krydderi i mad.

... og resten

Essentielt for en gin og tonic er selvfølgelig citrussafter og olier. Jeg synes, der skal både citron og lime i, og ikke bare en lille skive til pynt.

Hvis der kommer gæster plejer jeg at skære fire økocitroner og fire økolimes i småstykker, komme dem i en kande, hælde en hel flaske gin i og så lade det trække en times tid. Det dufter som den lifligste parfume og smager guddommeligt.

Endvidere har jeg et lille trick i ærmet, som det vil fremgå af nedenstående opskrift. Det giver lige det sidste kick, prikken over i’et. Og nej, det er ikke en dameskrå.

Den amerikanske klummeskriver og globetrotter Charles H. Baker, Jr. har skrevet en af mine yndlingsbøger, tobindsværket The Gentleman’s Companion, hvor bind to er an Excotic Drinking Book. Her kan man finde mange sjove betragtninger over alkoholiske drikke samt mange gode opskrifter.

Om gin og tonic – eller Gin & Quinine Water, som Baker kalder den – kan man læse, at man skal være sig bevidst, at det jo faktisk er medicin og ikke bare en stimulans, hvorfor han anbefaler, at man højest drikker 3-4 stykker før middagen.

Informations perfekte Gin og Tonic

  • 5 cl Plymouth Gin
  • 10 cl Schweppes Indian Tonic Water
  • en kvart økocitron
  • en halv økolime
  • 2 skvæt Angostura
  • Friske isterninger

Fyld et longdrinkglas med isterninger. Pres citron- og limesaft direkte ned i glasset og skær et lille stykke af hver skal og kom ned i glasset. Tilsæt to skvæt Angostura, gin og til sidst tonicvand. Rør rundt og server straks.

Serie

Blandingsbatteriet: Drinks til enhver lejlighed

Alt hvad der er værd at lave, er værd at lave ordentligt. Det gælder også drinks. I denne serie har vi samlet vores bedste opskrifter på både klassiske drinks og mere kuriøse miksturer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Vibeke Rasmussen
Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

Aj, hvor smukt! :)

Det hverken kan eller vil jeg konkurrere med, men … som et også anbefalelsesværdigt, mindre "sprittet" alternativ: Vodka i stedet for gin. Og den hurtige, succes-sikre fremgangsmåde: Fyld glasset ca halvt med isterninger. Hæld vodka i til isterningerne flyder. Pres en skive citron eller lime i glasset. Fyld op med Schweppes Tonic Water. Cheers ~ Na zdorovje! ;)

Jeg foretrækker min G&T så enkel så mulig, gin, tonic, citron, lime og så iskold. Ikke for mange isterninger til at fortynde "medicinen". Og så skal det være en STOR G&T. Ikke noget tøsepjat here med små glas.
En god gin og en god tonic (sværger også mest til Schweppes Indian Tonic, har endnu ikke prøvet en af de nye fancy tonic vand der ikke er for sød), så kommer man langt. Hvad der er godt, er jo individuelt, men er man nysgerrig, så er der flere gode Gin-barer i London, hvor man kan få prøvet sin smag for gin af.

Steffen Gliese

Hvis jeg drak G&T, ville jeg lave den på Ole Knudsen-måden; men jeg venter med det, til myggene kommer. Jeg foretrækker den meget nemmere Gibson; men det er selvfølgelig i stedet for en Dry Martini.

Niels Duus Nielsen

Jeg har aldrig fattet gin - hvorfor ikke bare drikke hårvand i stedet, det er meget billigere, og smager ligeså fælt. Næ, giv mig en god skotsk whisky, det ved man, hvad er.

Søren Kristensen

Enhver gin/vodka går an, såvel som en hvilken som helst tonic og garnituren kan i princippet være alt fra det grønne rige. Men isterningerne, årh, det er her hunden ligger begravet. De skal være klare og for Gordons skyld ikke knust. Det er jo ikke sorbé vi er ude efter, vel! Det er med et enkelt ord: klarhed.

Henrik Leffers

Artiklen mangler faktisk det vigtigste aspekt ved gin... For at få den karakteristiske gin-smag, skal der være en alkohol-% over 45! Jeg vil anbefale alle, der kan lide gin (og gin& tonic), at prøve at sammenligne en billig gin, typisk med under 40% alkohol, med en rigtig gin, der normalt har over 47% alkohol. Forskellen er så markant, at alle vil opdage det!