Læsetid: 4 min.

Værs'go' og spis: Lokal mad er også politisk mad

22. november 2014

»Fødevareindustrien leverer 30 pct. af den mad, vi skal have, så 70 pct. kommer fra små og mindre landbrug, fiskere m.m. Den store industri vil ikke kunne brødføde verden, som den vokser nu.«

Sådan fortæller italieneren Antonella Cordone fra The International Fund for Agricultural Development, IFAD, der er en international organisation tilknyttet FN, som arbejder for at reducere fattigdom i udkantsområder. Jeg mødte hende sidste måned, da Slow Food afholdt den store internationale madevent Terra Madre og Salone del Gusto i Torino i Norditalien.

Et af årets temaer var family farming, der defineres af FAO som enhver familiebaseret produktion uden for byerne. Produktionen kan være dyrkning af jorden, fiskeri, skovbrug m.m. og bygger primært på hele familiens arbejdskraft. Globalt er det den dominerende form for landbrug i fødevarefremstilling og spiller en stor socio-økonomisk, miljømæssig og kulturel rolle.

Antonella Cordone fortæller videre:

»Vi tror på, at hvis man kan lave sin mad lokalt, forebygger det fattigdom. Maden skal have en kvalitet, der gør mennesker sunde – det kan man ikke sige om meget af den industrifremstillede mad, der giver overvægt, diabetes og andre velfærdssygdomme, og som koster samfundet meget i sundhedsvæsnet.«

De fattige bliver fattigere

Jeg spørger hende, hvordan det kan gøre fattige bønder rigere, at jeg køber lokal mad. Er det ikke bedre, at jeg køber de fattige befolkningers produkter?

»Multinationale selskaber i udviklingslandene sælger alt, hvad de kan tjene mere på uden for det land, hvor de producerer. De tager faktisk mad ud af fattige lande og sælger det i de rige. F.eks. er quinoa blevet så moderne i den rige del af verden, at mange f.eks. i Brasilien, hvor den dyrkes, ikke selv har råd til at købe den længere. Bønder og lokalbefolkning bliver fattigere, og det skaber i værste fald mangel på mad. De økonomisk styrende får kontrol over produktionsformer, hvad der skal dyrkes, hvordan og hvornår.«

»For de lokale er en god løsning at samarbejde i små grupper af producenter, der går sammen i fællesskaber, der kan producere højere kvalitet. Fattige bønder kan ikke klare sig så godt alene. De bliver for svage, når det kommer til afregning for det, de skal sælge. Når man køber fra små lokale producenter – også når man bor i en storby som Rom, Torino eller København – giver det mange landmænd og producenter mulighed for at være mere fri og dyrke dét, de tror, virker i deres lokalområde.«

Antonella Cordone er specialist i oprindelige folks forhold og siger: »De oprindelige folk er efter min mening de mest moderne i samfundet, fordi de har et helhedssyn på livet. Mad er for dem ikke en handelsvare.«

4.000 slags kartofler

»Mennesket er det sidste i et system, hvor landet og jorden er mor, moder jord. Børnene er fugle, fisk – og mennesket ligestillet med dem. Tanken er at give tilbage til naturen så de næste generationer også får mad. De oprindelige folk passer mange steder på mangfoldigheden og biodiversiteten. I Bolivia er der 4.000 slags kartofler – hvor mange slags kender du?« spørger hun, og jeg svarer fra hoften: måske 15-20 slags, men hverken 100 eller 1.000.

Og så afslutter Antonella: »Når et globalt set lille land som Italien er så kendt, så skyldes det mangfoldigheden af mad. Hver eneste region her har sin egen identitet og måde at dyrke på og lave mad. Man kan lave pasta på en million måder. Mad er en fælles åndskultur. At høre til et fællesskab handler også om at dele mad, og i alle fællesskaber handler det om at spise og drikke. Nydelse er centralt i alles liv.«

Lokal gryde med lam, rødder og kål – ca. 8 portioner

Det her er en af de retter jeg bliver ved med at lave:

1 kg dansk lam, f.eks. hals eller culotte

500 g løg

1 hvidkålshoveder, ca. 1 kg

1 bundt persillerødder, ca. 500 g

1 hvidløg

4-5 kviste frisk timian og 3-4 laurbærblade

ca. 4 spsk. groft salt og friskkværnet peber

3-4 dl vand

2 håndfulde frisk persille

Tilbehør: kartofler eller godt hvedebrød

•Skær kødet ud i stykker på ca. 3 x 3 cm. Skær evt. noget af fedtet væk – der må gerne være noget tilbage. Pil løgene, og skær dem i både. Skær kålen ud i stykker på ca. 3 x 3 cm uden stok. Skrub persillerødderne, og skær dem i stykker på ca. samme størrelse.

•Varm en stor stegegryde godt op. Brun kødet i eget fedt eller evt. i olie. Tilsæt løg, kål, og stykker af persillerødder og varm godt igennem. Tilsæt pillet knust hvidløg, timian, laurbærblade.

•Krydr med salt og masser af peber. Tilsæt lidt vand til retten, og lad kød og kål blive mørt under lågi 45 minutter-1 time afhængigt af kødudskæringen. Smag til med salt.

•Drys med hakket persille, og nyd med kartofler eller brød. Retten smager endnu bedre dagen efter, den er lavet! Sæt resten i køleskabet så hurtigt som muligt, så den hurtigt bliver kold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu