Er børnene i Gellerup jeres børn, eller er de nogle andres?

Hvis der skal være mulighed for at give fattige menneskers børn fritidsoplevelser, og måske endda tid med deres forældre - så skal pengene komme fra de rigeste.
Stigen skal altså forkortes.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, stigebilledet handler om, hvor langt man skal klatre.
Jeg synes, at vi allerede har været dér længe, som han beskriver. Det er den sædvanlige klassekamp fra oven, som overklassen altid har bedrevet, og som Domenico Losurdo beskriver så fremragende i sin bog om liberalismens historie.

Men sagen er jo den, at arbejderklassen i dag simpelthen skal tage nogle længere skridt, fordi der er pillet trin ud for neden: medierne sender underlødigt indhold, hvor de tidligere indgik i den dannelsesproces, som er nødvendig for dem uden den slags forudsætninger. Man kan direkte iagttage to skillelinjer imellem generationerne: 1) da skolescenen ophørte, og 2) da DR ophørte med at transmittere og producere dramatik. Teatret - i modsætning til filmen - lærer os at arbejde med abstraktion og fortælling på en måde, som udfordrer fantasien og forestillingsevnen og dermed i sig selv øver i kritik og dialektisk forståelse af verden, hvilket er, hvad vi har mistet.
Abstraktionsniveauet på gymnasiet er ikke for højt, men forkert ved ikke længere at give den brede baggrund og indførelse i verdens beskaffenhed, som giver den enkelte et frit valg, når det kommer til livsbane. Verden gøres til en daglig trummerum, selvom det aldrig før i menneskehedens historie har været mere unødvendigt, at den var det.

For meget ulighed i et samfund betyder mindre og mindre vækst, da der vil være flere og flere, som føler sig distanceret fra det såkaldte gode liv. For stor ulighed er begyndelsen til enden af et velfærdssamfund som det danske og vil udløse en selvforstærkende effekt, som vil blive svær og overordentlig kostbar, at rette op på.

- Økonomisk lighed er en invertering i fremtiden.

Med økonomisk lighed mener jeg ikke vi alle skal være lige velhavende. Det gør ikke noget nogen optjener en milliard formue, hvis den ellers er velfortjent.

- Så længe dem der har mindst har nok til et ordentlig liv med alt, hvad dette indebære i et rigt samfund.

Politikerne taler da ellers meget om vigtigheden af sammenhængskraft i samfundet. Men samtidig forkuseres der mest på individer (f.eks. den enkelte flittige/dovne, den enkeltes ansvar for fornuftig selvforvaltning), i stedet for at holde relationer mellem mennesker som fokus. Det Putnam kalder social kapital.

Lige nu i Danmark er det de oplyste, de velbjergede, der tramper løs på dem der er længere nede på stigen. Det skulle jo nødig være sådan, at den medfødte guldske og de arvede kontakter ikke gav sig udslag i et meget bedre liv. Derfor ser vi også partierne De radikale og light-udgaven Liberal alliance gå forrest i tilsviningen af arbejderklassen, som var kommet til at have det lidt for godt. Vi vender derfor tilbage til adelens gode tider - og nu er det absolut og aldeles Jeppes egen skyld at han drikker.

Uligheden er jo ikke større, end at døtrene af tilflytterne klarer den sociale opstigning endog rigtig godt.

Spørgsmålet angribes forkert - det er hele tiden lønnen, der skal holde for, skatten, der skal sænkes etc. Men det, der ikke er råd til, er de enorme fortjenester, selv små erhvervsdrivende i dag gerne vil reservere til sig selv i virksomheden indtægter.
Tidligere tjente man ikke så meget mere end sine ansatte, måske det dobbelte, hvilket helt sikkert ikke er urimeligt; men det bliver anderledes: det vil fremover blive almindeligt, at folk deler overskuddet og dermed også begrænser indtjeningsbehovet.

Det kan godt være,
det er min sprogopfattelse som er lidt skæv,
men jeg ville aldrig omtale børn i Gentofte, Gjelleupparken eller Østerbo som 'vores'.
De er danske børn allesammen,
som formodentlig vokser op til at blive noget i retningen af det de af deres forældre og skole bliver præget til at være,
men de er sgutte 'vores'.

Den større lighed i sigselv ikke er slem nok, men det fratager åbenbart ikke mange medier fra ligefrem at moppe de arbejdsløse på utallige måder.

Og jeg som troede, at mopning var noget som blev forsøgt stoppet helt på børnehaveplan, men nej, det er sgu en kollektiv forseelse og DR er er skam heller ikke for fine til at være med her.

Grotesk!

Skrivefejl:

Der skulle have stået:

Den større lighed i sigselv er slem nok

"Nøglen til at løse den voksende sociale ulighed er at udvide opfattelsen af, hvem vi som samfund har ansvar for,« mener Robert Putnam."
Det tror jeg han har ret i, men tidsånden, med dem og os tænkningen gør det ikke helt nemt.

Peter F
Mobbe. :-)

Jeg arbejder for tiden på en skole, hvor jeg dagligt servicerer, rådgiver og hjælper børn med at finde relevante bøger og midler til deres arbejdsopgaver og hjemlige fornøjelser.
De er af alle hudfarver og kommer fra alle steder i byen. Jeg opfatter dem konsekvent som deres forældres børn - eller deres egne mennesker, aldrig som "vores". Det gør jeg blandt andet fordi, den opdragelse og positive opmærksomhed - eller mangel på samme - de får hjemme direkte afspejler sig i deres adfærd. Men jeg opfatter det som vores allesammens ansvar at være opmærksomme på og evt. gribe ind, når der signaliseres manglende opmærksomhed eller det, der er værre, i hjemmet.

Jeg er bange for, at Lise Lotte Rahbek har misset pointen i Robert Putnams opsang.

Jeg er bange for, at Lise Lotte Rahbek har misset pointen i Robert Putnams opsang.

Og jeg er bange for, at Kurt Wissendorf må forklare sig nærmere, hvis han vil forstås.

Manden har ret.
Danmarks børn er vores børn.

Det betyder at vi, som samfund , skal tage os af dem og give dem muligheder.
Men det betyder ikke at der ikke samtidig skal stilles krav om at yde.

Med andre ord; Den borgerlige tankegang om at folk bare skal tage sig sammen og "Når jeg kan, så bør alle andre også kunne".
Samtidig dur "offer-gørelsen" heller ikke. At give det frit at opføre sig som man vil og se gennem fingre med "u-tilpassethed" er forkert.
Hvis vi, som samfund, vil hjælpe de dårligts stillede, så skal der tilbydes muligheder allerede tidligt i børnenes liv; Men hvis det hele skal bero på frivillighed, så vil det slå fejl for mange.

Her tænker jeg specielt på sprogtilegnelse og opdragelse i frihed lighed og fællesskab. Opdragelse til at kunne gennemføre både uddannelse og virke på en arbejdsplads.

Hverken børene eller samfundet har råd til andet.

Vesten er færdig. Desværre. Og politikerne synes ikke at kunne finde en løsning på problemerne. Det sejler i Danmark...og resten af Vesten :(

Folk der siger "sammenhængskraft", for så i næste sætning at fortælle hvorfor en eller flere grupper skal holdes nede og holdes ude, burde slås i hovedet med en våd søndagsberlinger.

Nogle gange har jeg lyst til at rive håret af mig selv, i frustration over at både politikere og vi "almindelige" mennesker står i skarp opposition til hinanden, i spørgsmål som denne artikel omhandler.

De må kunne lade sig gøre at mødes et sted midt imellem.
Det er vigtigt for os alle, hele samfundet, at alle får muligheder og bringes fremad.
Laden stå til i misforstået solidaritet eller udelukkende pisk og total mangel på forståelse samt helt urealistiske krav , er ikke vejen fremad.