Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvad skal vi gøre med julen?

Moderne Tider
6. december 2014

Den splittede, 26, kvinde

Min kæreste og jeg har i år fået en søn og skal for første gang holde jul sammen.

Min kæreste er autist omkring juleaften, som i hans familie altid er foregået på samme måde efter opskriften: and, mandelgave, juletræ og 1, 2, 3 – nu hygger vi! I min familie holder vi hvert år Leif Panduro-jul og render alle julefetichisterne i traditionerne. Nogle gange spiser vi lam, andre gange skaldyr og hindbæris. Nogle gange er vi hjemme hos mine forældre, andre gange i eksil et sted i verden. Nogle gange har vi slet ikke noget juletræ.

Min kæreste og jeg hader hinandens måde at holde jul på. Jeg kaster op over hans forudsigelighed, og han brækker sig over min laissez faireness.

Hvem skal give sig, hvordan ser et kompromis ud, og hvad er bedst for vores fem måneder gamle søn, som ikke forstår en skid af det hele?

Svar I:

Lad mig begynde med at besvare det sidste spørgsmål først: Det bedste for jeres lille dreng er naturligvis, at I kan enes juleaften og hverken brækker jer over eller ud over hinanden.

Julefred er langt vigtigere, end hvilken vej julesokken vender. Men intet parforhold og ingen jul i fusionsfamilien uden kompromisser.

Jeg vil derfor råde jer til at gå demokratisk til værks med en målsætning om, at I kan skabe jeres helt egen udgave af juleaften sammen: Bed din kæreste prioritere, hvilke tre elementer som for ham er urørlige, for at han kan føle sig godt tilpas juleaften.

Hvis det er and, træ med fyldte kræmmerhuse og »Nu er det jul igen« i kædedans gennem lejligheden, så skal det naturligvis tilgodeses. Resten må han lade flyve.

På din side vælger du, hvilke tre ting der for dig betyder, at din aften bliver god i år. Sommersalat til forret? Gaveudpakning før maden eller en travetur klokken 24? Undervejs i parforholdsjuleplenum finder I måske endda ud af, at I kan enes om nogle helt nye traditioner. Og ved det ord menes noget, som I kan se jer selv gøre igen næste år.

Når det er sagt, lyder det dog umiddelbart som om, at juleaften faktisk betyder mest for din kæreste. Juleautister er en særlig race, og måske er det faktisk netop på denne dag, du skal vise dig fra din mest rummelige side. Det er jo kun en gang om året.

- Line Vaaben

Svar II:

Den fest, der skulle være hjerternes, udarter erfaringsmæssigt i mange sammenbragte familier som i din til mindre borgerkrige. Sjovt nok er de, der hæger om traditionerne, hvilket din kæreste jo gør, og æder risengrød og flæskesteg, så det står ud af begge ører, såmænd ikke meget mere nidkære i juledagene end dem, der som du afviser julen og med vold og magt vil noget andet.

Skønt man ikke med rimelighed bør karakteriseres som ikke-frimærkesamler, fordi man ikke samler på frimærker, kan man godt ane det næsten sekteriske i nogle menneskers totale afvisning af jul og andre af den slags gamle fasttampede traditioner.

Det korte af det lange er, at julens rette afvikling betyder følelsesmæssigt uendeligt meget for såvel julefolket som de alternative. Hvert segment udvikler ufravigelige værdinormer, der kun kan udredes af trænede antropologers feltarbejde.

Mit råd er, at I skiftes mellem de to fremgangsmåder. Ganske enkelt. Spis hummer og hindbæris på Mallorca uden gaver det ene år og forsøg så året efter at lade være med at brække dig på gaverne under din kærestes families juletræ. Se så, hvordan det spænder af.

Noget helt andet er jo, at jeres fem måneder gamle søn på et eller andet tidspunkt, og inden du ser dig om, også får noget at skulle have sagt.

Du må selv gætte, hvad han under massiv påvirkning ikke alene af din kæreste men også af kammerater og hjernevasket mediesentimentalitet vælger …

- Georg Metz

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg er enig med Georg. Se det som en fordel at I har forskellige forestillinger om den gode jul og gå så på opdagelse i hinandens favoritter. Er det ikke det hele parforholdet går ud på, når vi ser bort fra reproduktion?

Frederikke Nielsen

Jeg vil egentlig også anbefale, at I holder op med at brække jer over hinanden. Hvis I ikke kan acceptere hinandens måde at holde jul på, så vil jeres stædighed også stå i vejen på alle andre, og tro mig, meget vigtigere områder i livet. Jeres måde at ikke-respektere hinanden på, viser I stadig opfører jer som børn, og at I har glemt, at der er kommet en person på banen, der er vigtigere end jer 2 tilsammen: jeres lille barn. Så, ja, nyd hinanden og de forskelligheder, der har ført jer sammen.

randi christiansen, Karsten Aaen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu tales der jo om ægtefællerne families jul....
Med et barn er der jo opstået en helt ny og egen familie.
Så lav JERES families jul, som I nu kan finde frem til og kan li'!

randi christiansen, Karsten Aaen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Der er næppe noget, der i den grad kan bringe sindene i kog, som lige netop juletraditioner. Det hænger sikkert sammen med at folk forbinder julen med deres barndom. Jeg kender et eksempel på, at uenighed om måden at holde jul på, førte til skilsmisse. Det er rent dynamit og skal håndteres med stor varsomhed!. Det er vigtigt at I finder frem til en løsning I begge kan leve med, for jeres søn vil forvente at det forbliver sådan i al fremtid. Prøv for guds skyld ikke at appellere til din kærestes "sunde fornuft". Fornuft har ikke noget med parforhold at gøre. Fortæl ham f.eks ikke, at det kun er godt tre generationer siden at almindelige danskere begyndte at have juletræ i stuen. Held med forhandlingerne!

randi christiansen

At gøre julens afvikling til konfliktstof tyder på umodenhed og er infantil fastholden af/at være gidsel i sin barndoms traumer og/eller lykkelige stunder. Tro mig, når jeres barn - som metz er inde på - begynder at blive påvirket af andre end jer, vil I blive konfronteret med en langt større udfordring : balancegangen mellem jeres forhåbentlig nogenlunde velafstemte værdisæt og jeres barns krav til jer. Er det vigtigste julens indpakning og ikke indholdet, er der et par ting, som I snarest bør se på. Hvis et forhold lider mere eller mindre skibbrud pga julen, så har det sq ikke mange chancer for overlevelse. De bedste ønsker for projektet.