Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fansene vil kun se ham som helt

Liverpools klubikon Steven Gerrard er med sine 34 år langt fra færdig med at spille fodbold. Men der skal spares på kræfterne, og kan han det, hvis det er lynet oppe i angrebet, fansene vil have?
Captain Fantastic. Det er fansenes kælenavn for den 34-årige Liverspoolspiller Steven Gerrard, der her moder Liecester Citys målmand, Kasper Schmeichel. Men spørgsmålet er, om Kaptajn Halvgammel er ved at være mere dækkende.

Captain Fantastic. Det er fansenes kælenavn for den 34-årige Liverspoolspiller Steven Gerrard, der her moder Liecester Citys målmand, Kasper Schmeichel. Men spørgsmålet er, om Kaptajn Halvgammel er ved at være mere dækkende.

Darren Staples

Moderne Tider
6. december 2014

Dommedagsbasunerne har travlt i den engelske presse. Liverpool spillede mod Stoke i sidste weekend, og træner Brendan Rodgers valgte at lade klubikonet Steven Gerrard sidde over. Var det et tegn på, at det var slut for den 34-årige midtbanespiller? Var han trods alt blevet for gammel?

Så blev det tirsdag den 2. december. Liverpool vandt 3-1 over Leicester City, og Gerrard var vital for holdet. Han scorede det andet mål. Måske havde han bare haft brug for en pause. Liverpool krøb op på en ottendeplads i Premier League og tager i dag imod Sunderland på Anfield. I mellemtiden spekulerer medierne i den længe bebudede kontraktforlængelse.

Er det tid til en ny klub for Captain Fantastic, som fansene kalder ham? Og selv om han er inkarnationen af loyal klubpsyke, klæber de smudsige historier alligevel til ham. Det vender vi tilbage til.

Tavs om fremtiden

Gerrards kontrakt udløber i slutningen af denne sæson, og i sidste uge meddelte Brendan Rodgers, at der er en ny forlængelse på bedding. Men det ville Gerrard ikke tale om til pressen.

»Jeg beslutter mig, når jeg er parat,« fortalte han til BT Sport.

»Der er ikke noget at sige omkring kontrakt lige for øjeblikket. Når den tid kommer, og det gør den, så ved fansene udmærket godt, at jeg står frem og siger, hvad der skal siges.«

Gerrard ville hellere berette om Liverpools præstationer.

»I de seneste tre kampe, som vi alle har vundet, har vi spillet fremragende, og vi bliver nødt til at forbedre os hele tiden,« udtalte Gerrard.

»Og grunden til, at jeg ikke vil svare på de ustandselige spørgsmål om min kontrakt, er, at det her ikke handler om mig. Det handler om vores præstationer. Lige dét burde være overskriften.«

Gerrard er ofte blevet sammenlignet med Frank Lampard. De to spiller næsten den samme plads – strateg på midtbanen. Begge er blevet rykket dybere og dybere ned i banen med årene. Lampard lignede også længe en has been på Chelseas mandskab, men efter skiftet til Manchester City – hvor han er på lejeophold fra New York City FC – virker den 36-årige Lampard med det unikke blik for spillet genfødt, smækfyldt med energi.

En rigtig guttermand

Men under Manuel Pellegrini spiller Lampard ikke konstant. Langt fra. For det meste bliver han brugt som en stjernesubstitut for Yaya Touré, og dynamikken mellem en dyb, defensiv midtbaneposition og en mere fremskudt rolle som playmaker lige bag angriberne fungerer tydeligvis glimrende for Lampard. Det kunne Brendan Rodgers lære noget af.

For det er jo dilemmaet. Når Gerrard lyner oppe foran, bliver han også hurtigere træt. Men det er sådan, vi gerne vil se Captain Fantastic. Når Rodgers placerer ham i ’Pirlo-positionen’ lige bag de centrale midtbanespillere, sparer man på kræfterne, men det går åbenbart ud over Gerrards entusiasme for spillet. Løsningen må være Lampard-modellen: Forvent ikke mirakler længere, men lukrér på erfaringen. Gerrard er stadig guld værd for Liverpool.

Steven Gerrard er en rigtig guttermand. Han har fået den britiske orden, MBE, og er æresindskrevet ved John Moore Universitetet i Liverpool. Det var ham, der i 2008 var uskyldigt involveret i en trafikulykke, der resulterede i et brækket ben for den 10-årige Jamie Hellawell. Drengen var pludselig løbet ud mellem to parkerede biler og kollideret frontalt med ’Stevies’ Bentley. Gerrard trøstede Jamie, indtil ambulancen nåede frem, og til stor jubel for medierne sørgede Gerrard for en signeret Manchester United-trøje og ægte Rooney-støvler til Jamie, der er inkarneret United-fan.

Året efter skrev Gerrard en særlig bøn til den anglikanske kirke: »Mit håb for Liverpool i 2009 er at sætte en stopper for kriminalitet med skydevåben og knive, så vores by kan blive et sted, som er trygt for vores børn, og som de kan være stolte af.«

Trusler og afpresning

Stevie indtager rollen som offer og moderne Robin Hood. John Kinsella er et kendt navn i Liverpools gangstermiljø, og i april 2008 skulle han møde i retten for sin formodede medvirken i et røveri. Kinsella er tidligere mesterbokser, nuværende karateekspert og en såkaldt underworld fixer. I årevis havde en notorisk gangster med øgenavnet Psycho terroriseret Gerrard og truet med at skyde ham i benet. Psycho forsøgte også at vriste adskillige pund ud af Gerrard. Senere påstod familien Gerrard – med far Paul ved roret – at politiet var magtesløst i affæren, og til sidst kontaktede de Kinsella. På sin vis var det en klog beslutning, for efter at the fixer havde talt med Psycho, holdt mareridtet op. Da Kinsella stod til flere års fængselsstraf, bad Paul Gerrard retten om at læse et lovprisende brev op. Kinsella selv kvitterede med at udeblive fra retssagen. Bagefter delte nationen sig i to. Der var dem, der hævede Paul og Stevie op i selvtægtmoralens himmerige, og der var dem, der spurgte, hvordan et respektabelt fodboldikon så nemt kunne komme i kontakt med en vaskeægte stratenrøver.

I 2006 svirrede rygterne, at Gerrards kone, Alex Curran, skulle være blevet filmet, mens hun havde hed sex med en mand med øgenavnet ’Pancake’. Curran var afhængig af kokain, som Pancake leverede til hende, og videoen viste det hele. I kølvandet på episoden, som aldrig er blevet verificeret, blev Gerrard meldt på vej væk fra Liverpool FC. Noget eller nogen holdt ham dog tilbage, og selv i dag påstår mange, at beslutningen om at blive hos Rafael Benitez ikke var Gerrards egen. Måske skyldte han visse folk en tjeneste, og måske var Curran bare en brik i et større magtspil. Konspirationerne rumler endnu.

»For millioner af fans vil han altid være en helt,« stod der i The Sun's faktaboks, som ledsagede historien om Liverpool-kaptajnens eskapader omkring årsskiftet 2008/2009. Gerrard blev arresteret efter et slagsmål på den fashionable bar Lounge Inn i Southport, Merseyside, ikke så langt fra Liverpool. På de kanter er man vant til labre biler og deres celebre ejere. Midtbanespilleren var i færd med at fejre 5-1-sejren over Newcastle, da han sammen med en håndfuld venner kom i klammeri med dj’en Marcus McGee. Angiveligt fordi McGee havde nægtet at spille et nummer med Phil Collins. Skærmydslerne endte med en brækket tand, ditto næse og fire sting på hospitalet for McGee. For Gerrards følge blev det til en tur i detentionen.

Eve Watts var også på Lounge Inn dén aften for at fejre sin 35 års fødselsdag, men som vidne havde hun ikke meget at tilføje. Hendes far, den pensionerede advokat John Watts, hævdede dog, at »det hele var meget civiliseret«. Watts trykkede Gerrard i næven og ønskede ham held og lykke: »Da Gerrard fandt ud af, at det var Eve’s fødselsdag, købte han en flaske champagne til hende. Han virkede som en rar fyr og var i højt humør.«

Ifølge The Sun havde der været optræk til ballade på dansegulvet, og flere af gæsterne havde forladt stedet af samme grund. Det var Gerrards venner, der var noget i vejen med, mente de fleste. Captain Fantastic var, som et vidne husker det, »fornøjelig, men ikke fuld«.

Paul Wilson, fodboldekspert hos The Guardian, er ikke i tvivl. Steven Gerrard har flere år i posen. Når man passer på sig selv – og det har Stevie gjort – er 34 år ingen alder. Man skal bare lige undgå Phil Collins-hadere og slimede fixere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alt for meget sladder med The Sun som tvivlsom kilde i denne artikel