Læsetid: 7 min.

De fejlagtigt torturerede

Dårlige efterretninger, manglende overblik over fanger og simple forvekslinger af navne fik ifølge den nyudgivne senats-rapport om krigen mod terror CIA til at tilbageholde og torturere de forkerte mennesker i jagten på oplysninger, som fangerne ofte slet ikke havde
En grundløs mistanke mod afghaneren Arsala Khan for at have hjulpet bin Laden med at flygte gennem bjergene i 2001 kostede ham først massiv tortur, derefter fire års tilbageholdelse.

En grundløs mistanke mod afghaneren Arsala Khan for at have hjulpet bin Laden med at flygte gennem bjergene i 2001 kostede ham først massiv tortur, derefter fire års tilbageholdelse.

Erik De Castro

13. december 2014

Abu Hudhaifa blev anholdt og udleveret til CIA i 2003, et af de første år i ’krigen mod terror’. Han blev udsat for søvnberøvelse afvekslende med kolde isbade, så han »rystede«, og hans afhørere en overgang blev bekymrede for hans faldende kropstemperatur. »Jeg hørte Abu Hudhaifa gispe højt gentagne gange, efter han blev sænket ned i karret,« som en CIA-psykolog noterede. I et tilfælde blev han udsat for »stående søvnberøvelse i 66 timer, som blev afbrudt på grund af et opsvulmet ben på grund af den lange tid i stående tilstand, nøgenhed og manipulation med hans kost«.

Hvor og hvorfor Abu Hudhaifa kom i CIA’s varetægt, ved offentligheden stadig ikke, og heller ikke, hvor han er fra. Men han endte med at blive løsladt efter omkring 460 dages varetægt, »fordi CIA opdagede, at han sandsynligvis ikke var den person, de troede han var«.

Abu Hudhaifas historie står spredt over flere fodnoter i det amerikanske senats rapport om CIA’s »anholdelses- og afhøringsprogram«, som blev offentliggjort tirsdag i denne uge. Han er et blandt flere eksempler på personer, som blev holdt fanget i hemmelige fængsler af den amerikanske tjeneste i tiden efter 11. september i strid med de krav, som den amerikanske regering havde fastlagt for tjenestens anholdelser og afhøringer. Allerede inden rapportens fremkomst havde efterretningstjenesten erkendt, at fem personer var blevet tilbageholdt ved en fejl, men Senatets undersøgelse viser, at det tal med et »konservativt skøn« i stedet er 26 personer eller 22 pct. af de mindst 119 personer, som CIA anholdt under fangeprogrammet.

CIA fik udvidet sine opgaver i forhold til håndteringen af fanger af præsident George W. Bush med et meget bredt formuleret dekret mindre end en uge efter 11. september. Her gav præsidenten tjenesten tilladelse til at fange og tilbageholde personer, »som udgør en fortsat, alvorlig trussel om vold eller død mod amerikanske mennesker og interesser eller planlægger terrorhandlinger«.

Med tiden blev de oprindelige beføjelser ifølge Senatets rapport gentagne gange overskredet. En mand ved navn Nazir Ali, som ikke var mistænkt for noget, blev eksempelvis holdt fanget i omkring en måned i 2002. Han bliver beskrevet som »et ’intellektuelt udfordret’ individ, hvis gråd optaget på bånd blev brugt til at lægge pres på et af hans familiemedlemmer«. Også en mand ved navn Haji Ghalga blev ifølge komiteen holdt fængslet i et halvt år for at »lægge pres« på et familiemedlem.

Tortur ikke kun nødværge

Andre gange synes fejl at være et resultat af tilfældigheder og dårlige informationer, som da en mand i 2004 søgte ansættelse på en amerikansk militærbase, men i stedet blev anholdt. Manden havde det samme navn som en person, amerikanerne eftersøgte mistænkt for at planlægge angreb mod de amerikanske tropper i landet. CIA holdt ham isolationsfængslet i en måned, indtil de opsnappede signalefterretninger om den mand, de rent faktisk var på udkig efter. En DNA-viste tillige, at det kun var navnet, de to havde til fælles. Manden, der havde søgt arbejde, blev derefter løsladt.

Fejl bliver begået alle steder, men i den offentliggjorte 525 sider lange rapport tegner Senatets undersøgelseskomité et billede af CIA, som en organisation, der hverken var forberedt på eller havde de fornødne kompetencer til at håndtere de fanger, de tog.

Overvejelserne om at bruge tortur begyndte med argumenter om nødværge og nødvendighed i de særlige situationer, hvor det blev vurderet, at den anholdte havde oplysninger om planer om kommende angreb på USA. Som et internt CIA-notat fremlagde det i november 2001, da et forsvar for brugen af tortur blev diskuteret: »CIA kunne argumentere for, at torturen var nødvendig for at forhindre overhængende, betydelig fysisk skade på personer, hvor der ikke er nogen andre tilgængelige måder at forhindre skaden«. Med dette argument håbede man, at andre lande ville være mindre tilbøjelige til at anklage USA for tortur, »når det resulterede i redningen af tusinder af liv«.

Selv om begrundelsen for de grove afhøringsmetoder var ret konkrete situationer, hvor der var trusler om forestående angreb, indeholder undersøgelsesrapporten flere eksempler på, hvordan metoderne blev brugt til andre formål.

I oktober 2003 afhørte CIA afghaneren Arsala Khan, en mand i 50’erne, mistænkt for at have hjulpet Osama bin Laden med at flygte over Tora Bora-bjergene sidst i 2001. CIA’s ledelse havde inden pågribelsen først modsat sig at anholde Arsala Khan »grundet manglende informationer, der bekræftede, at han fortsat var en trussel«. Men trods tvivlen blev han anholdt og udsat for tortur med den begrundelse, at det ville gøre CIA i stand til at »foretage en bedre vurdering angående hans villighed til at begynde at udtale sig, eller vurdere om han rent faktisk er den mand, vi leder efter«.

Efter 56 timers stående søvnberøvelse kunne Arsala Khan knapt nok formulere sig og var »synligt rystet af sine hallucinationer, der viste hunde, som maltrakterede og dræbte hans sønner og familie«. På grund af hallucinationerne blev han lagt til at sove, men to dage senere blev han igen udsat for stående søvnberøvelse i 21 timer, og flere af CIA’s udvidede forhørsteknikker blev brugt på Khan igennem den næste måneds tilbageholdelse. I løbet af tilbageholdelsen blev der kun produceret én enkelt efterretningsrapport, som stammede fra den første gang, Khan begyndte at hallucinere. CIA konkluderede derfor, at Arsala Khan ikke så ud til at »være den person, der er involveret i aktuelle planer mod amerikanske personer eller faciliteter« og anbefalede, at han blev løsladt med en kontant betaling i erstatning.

Den anbefaling blev dog ikke fulgt, i stedet valgte afhørerne i det hemmelige CIA-fængsel i Afghanistan med tilnavnet The Salt Pit at overføre ham til det amerikanske militærs varetægt, hvor han sad fængslet i yderligere fire år »på trods af udviklingen af signifikante efterretninger, der pegede på, at kilden, som anmeldte Arsala Khan for at have hjulpet Osama bin Laden, havde en vendetta imod Arsala Khans familie«.

Dårlige efterretninger

Dårlige eller manipulerede efterretninger var også skyld i andre langvarige tilbageholdelser og tortur af fanger under CIA-programmet.

I juni 2004 anholdt en af USA’s samarbejdspartnere manden Janat Gul på baggrund af efterretninger fra en CIA-kilde, der oplyste, at Gul havde informationer om et angreb i USA op til det forestående præsidentvalg. CIA søgte den amerikanske regerings tilladelse til at bruge torturmetoder på Janat Gul – som tjenesten mente var en af de mest fremtrædende islamister i Pakistan med direkte forbindelse til ledende medlemmer af al-Qaeda. Begrundelsen for at bruge tortur mod Janat Gul var påstanden om, at CIA’s afhøringer »har reddet amerikanske liv«, og »at mere end halvdelen af CIA’s fanger ikke ville samarbejde, før de blev afhørt med brug af de udvidede forhørsteknikker«. CIA hævdede videre, at »med mindre CIA’s afhørere må bruge hele spektret af udvidede forhørsteknikker, er det usandsynligt, at CIA vil være i stand til at få trusselsinformationerne fra Gul i tide«. Regeringen gav tilladelse til brug af alle torturmetoderne inden for programmet med undtagelse af waterboarding, og Janat Gul blev efter udleveringen til CIA udsat for en række af CIA’s kontroversielle forhørsmetoder.

Torturen fik ifølge CIA’s dokumenter Janat Gul til at miste orienteringen om tid og rum, han »så sin kone og børn i spejlet og hørte deres stemmer i den hvide støj« og »bad om at dø eller bare blive dræbt«. Et dokument beskriver, at han blev udsat for 47 timers stående søvnberøvelse, hvorefter »han kom tilbage i cellen, fik lov til at fjerne sin ble, fik et håndklæde, et måltid og lov til at sove«.

Da afhøringerne ikke gav noget resultat, begyndte hans afhørere at tro på, at Janat Gul rent faktisk ikke havde informationer om det forestående angreb, men CIA’s hovedkvarter insisterede på, at afhøringerne skulle fortsætte, og at torturmetoderne var berettigede. De hårde afhøringer af ham fortsatte derfor, indtil afhørerne igen henvendte sig til hovedkvarteret med beskeden om, at Gul sandsynligvis ikke ved, hvad CIA »tror han ved«, og en anke om, at »mange forhold, der forbinder Gul til al-Qaeda er afledt af en enkelt kildes rapportering«. Janat Gul tilbragte omkring 920 dage i CIA’s varetægt, inden han blev udleveret til et andet lands regering og efterfølgende løsladt.

Acceptabel fejlmargin

Senere retfærdiggjorde CIA torturen af Janat Gul med den begrundelse, at godt nok havde man ikke fået informationer om noget forestående angreb på USA, men da man blev overbevist om, at Janat Gul ikke havde de informationer, som CIA’s kilde påstod, han havde, fik man da i det mindste afsløret en kilde til falske beviser.

Hverken sagen mod Arsala Khan eller Janat Gul bliver af undersøgelseskomiteen talt med blandt de 26 sager, hvor der ikke var noget ordentligt grundlag for at tilbageholde de pågældende personer.

Det var bare tilfælde som så mange andre, hvor efterretningsgrundlaget viste sig ikke at holde vand. I stort set ingen tilfælde har undersøgelseskomiteen fundet eksempler på, at CIA-ansatte er blevet straffet for de fejl, der er begået i løbet af fangeprogrammet. Tværtimod tyder en udtalelse fra den daværende CIA-direktør i en helt tredje sag, hvor en fange heller ikke viste sig at have de informationer, som CIA troede, at den slags blev anset som acceptabelt:

»Direktøren er af den klare overbevisning, at fejl bør forventes i et felt fyldt med usikkerhed, og at når fejlene udspringer fra præstationer af en rimelig standard, bør CIA stå bag de ansatte, der begår dem,« skrev han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Jakob Lilliendahl
  • Holger Madsen
  • Espen Bøgh
  • Henrik Christensen
  • lars abildgaard
  • Morten Rasmussen
  • Gert Romme
  • Steen Sohn
Bjarne Andersen, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen, Espen Bøgh, Henrik Christensen, lars abildgaard, Morten Rasmussen, Gert Romme og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ganske rystende.
Og det er faktisk samarbejdsparterne og opdragsgiverne for bananrepublikkens fornemme tjenester, PET og FE.

Bjarne Andersen, arne poulsen, Claus Jensen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Der er ret mange perspektiver i denne historie.

Ud over at tortur er grusomt og forkasteligt, har det heller ingen beviselig effekt i optrævlingen af forbrydelser. Både Danmark og USA har underskrevet en FN konvention, som fordømmer anvendelsen af tortur. Konventionen siger, at tortur ikke kan tillades under nogen som helst omstændigheder (Artikkel 2, stykke 2):

http://www.un.org/documents/ga/res/39/a39r046.htm
(Tak Erling Jensen, cand.jur., for at henlede min opmærksomhed på denne konvention)

Der kan ikke herske tvivl om at USA har forbrudt sig mod denne konvention.

Et perspektiv er derfor, at USA, som har handlet imod en FN konvention, ikke lader til at blive fordømt af hverken danske eller internationale politikere. Man kan undre sig om den internationale politiske scene ville være lige så larmende tavse, hvis det var en anden nation, som havde begået forbrydelsen?

Normalt ville man forvente at se forhandlinger om samarbejdsaftaler afbrudt, med en sådan nation. Det vi ser er, at eksempelvis TTIP handelsaftalen kører vidre i tophastighed. Vi vender, med andre ord, det blinde øje til.

Hvad siger det om os?

Hvad fortæller det omverden, at vi lader forbrydelser gå ustraffet hen, fordi forbryderen er en vigtig samarbejdspartner? Hvad fortæller det befolkningen om lov og ret?

Et andet perspektiv er brugen af tortur i fiktion. Jeg oplever (uden at have fakta omkring dette), at tortur, i stigende grad, bliver 'normaliseret' i underholdningsserier. 'Jack Bauer' afværger terrorist-plots, ved at skyde skurken i knæet, og derved fremtvinge sandheden. Troen på at man kan banke sandheden ud af folk, er blevet en fasttømret del af fiktion. Jeg undrer mig over om en del af den apati, vi oplever over USA's forbrydelser, kommer fra at vi er blevet formet af USA's kultur og fiktion?

Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, arne poulsen, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Peter Poulsen, Bo Carlsen, Ingrid Uma, Ture Nilsson, Jakob Lilliendahl, lars abildgaard, Holger Madsen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen, Magnus Frimer-Larsen, erling jensen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Overskrifterne burde være fulde af skingre danske politikere der krævede dit og dat af United States of Torture, men ikke et pip.
Hyklere.

Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, erling jensen, arne poulsen, Nic Pedersen, Dan Johannesson, henrik hansen, Karsten Aaen, Peter Ole Kvint, Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj, Morten Rasmussen, lars abildgaard, Holger Madsen, Henrik Christensen, Rune Petersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Det er skammeligt, som de enkelte individer skal være fri for ansvar blot fordi 'systemet' forlangte noget. Kører vi den model helt ud, hvor håbløs, misforstået loyalitet eller simpel frygt for sin karriere fjerner menneskelighed og indsætter diktaturet, uden modstand, næsten 'demokratisk'.

Kan I se hvor det allerede er på vej?

Bjarne Andersen, erling jensen, arne poulsen, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Rædselsfuldlæsning om Amerikansk tortur, - men det burde ikke komme bag på nogen!

Næsten hele Sydamerika har fået Amerikansk imperialisme at føle, via hjælpen til diktatoriske militærregimer som Amerika via CIA har hjulpet til magten i tidens løb, og med mange torturofre til følge fra disse militærregimer uden Amerikansk beklagelse over eller indgriben overfor den udbredte anvendelse af tortur, der også i mange tilfælde førte til døden for titusinder, og som Amerika vendte ryggen til i tavshed og billigelse.

Guantánamo fangerne føjer blot et nyt kapitel til Amerikansk undertrykkelse af menneskers rettigheder enten på egen jord, eller via hemmelige fængsler i andre lande, og hvor torturen blev udførte på bestilling fra Amerika.

Ynkeligheden ved Amerikas forsvar for torturen er den samme blonde forklaring; "det har reddet tusinder af Amerikanske liv", - men som rapporten viser er det ikke blot tvivlsomt, nej der er direkte usandt fra top til bund, og hvad værre er, at man har vist det!

Amerika er en torturstat på linie med de værste diktaturer, - dem som Amerika ofte anklager for tortur mod deres egen befolkning, - der er ingen anden forskel end løgnen og bedraget fra Amerika om beskyttelsen af sine borgere, som disse tortursyge torturbødler gemmer sig bag, og som vi genkender som falsk patriotisme.

erling jensen, David Zennaro, arne poulsen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj, Bo Carlsen, Rune Petersen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar

Tortur virker ikke - Derfor offentliggør UST (Torture) nu en rapport der fortæller hvor langt de vil gå for at straffe og afskrække dig.
Torturen har kun et formål - at gøre dig bange for at blive det næste offer...

erling jensen, Rasmus Kongshøj og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Når USA tvinger uskyldige mistænkte til at tilstå i New York. Så kan man tænke sig hvor elendig den politimæssige efterforskning fungere bag fronten langt væk hjemmefra.

erling jensen, David Zennaro, Erik Jensen , Rune Petersen, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Janus Agerbo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

@ Holger Madsen
Når Espen Bøgh kalder USA for Amerika. Så er det fordi USA ejer det meste af Amerika, for uden det meste af det Danske folketing.

Bjarne Andersen, Rune Petersen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

»fordi CIA opdagede, at han sandsynligvis ikke var den person, de troede han var« og »Direktøren er af den klare overbevisning, at fejl bør forventes i et felt fyldt med usikkerhed...."

Vi bør tage ved lære af disse erfaringer med at sætte sig ud over almindelig retssikkerhed. Hvad kan vi forvente af fejl, hvis vi skal til at fratage folk deres pas uden rettergang? Hvor mange uskyldigt "dømte" pasløse kan vi forvente i løbet af nogle år? Hvordan vil det påvirke vores samfund at have en sådan sandsynligtvis voksende befolkningsgruppe gående rundt?

Vil vores samfund virkeligt blive mere sikkert på den måde?

Morten Rasmussen

I mine øjne er problemet ikke 'fejlagtigt torturerede' - det er tortur i vores samfund i det hele taget.

Alle som straffes, bør have ret til menneskelige vilkår, skyldig eller ej.

Det er en kendt sag, at vi straffer uskyldige. Jeg vil dog langt hellere straffes uskyldigt end 'tortureres fejlagtigt'.

De fejlagtigt torturerede ...
Er der mon nogen der er blevet tortureret med rette?

Bjarne Andersen, Henrik Christensen, Bo Carlsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, leif voetmand, Rune Petersen, Morten Rasmussen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Når man læser om disse uhyrligheder bringer det mindelser frem om 60'erne og 70'erne og de USA-støttede diktaturregimer i Sydamerika, hvor CIA hjalp med at udvikle torturmetoder, som heller ikke dengang bragte de ønskede informationer frem.
Nu anvender man nyere metoder som ikke øjeblikkelig invaliderer fangerne, men disse metoder er lige så ineffektive til at bringe informationer frem som kan "forhindrer" angiveligt planlagte fjendtlige aktioner.

De begreber CIA bruger vækker imidlertid også minder. CIA kalder det "udvidede forhørsmetoder". I 1930'erne begyndte tyske Gestapo at kalde deres metoder "skærpet forhør" (eine verschärfte Vernehmung).
Ikke kun på overfladen er der ligheder. Herrefolksmentaliteten er den samme. Fangerne/ofrene opfattes slet ikke som "rigtige mennesker", så de har jo ingen krav på en menneskellig behandlig, heller ikke når bødlerne opdager at de har taget fejl.

Det er skuffende at man intet har lært af historien.

Holger Madsen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, erling jensen, Henrik Christensen, Bo Carlsen, David Zennaro, arne poulsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Rune Petersen, Martin Madsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

"Gad vide hvor mange mia dollar, sådan en fejl koster?"

Det er lige meget.
Dollars er noget, som vores lensherre USA kan lave efter ønske og behov.
(Og de er villige til at gå så langt det skal være for at beholde det privilegium!)

Rune Petersen, Keld Sandkvist og arne poulsen anbefalede denne kommentar

Henrik Christensen:
"Det er skammeligt, som de enkelte individer skal være fri for ansvar blot fordi 'systemet' forlangte noget."
Du har helt ret. Derfor forfattedes også Nürnberg Principperne ved retssagen efter WW II, http://en.wikipedia.org/wiki/Nuremberg_principles
Fra Wiki:
"The Nuremberg principles were a set of guidelines for determining what constitutes a war crime. The document was created by the International Law Commission of the United Nations to codify the legal principles underlying the Nuremberg Trials of Nazi party members following World War II."
Og i denne forbindelse, Artikel IV:

Principle IV
Main article: Superior Orders

"The fact that a person acted pursuant to order of his Government or of a superior does not relieve him from responsibility under international law, provided a moral choice was in fact possible to him".

This principle could be paraphrased as follows: "It is not an acceptable excuse to say 'I was just following my superior's orders'".

Previous to the time of the Nuremberg Trials, this excuse was known in common parlance as "Superior Orders". After the prominent, high profile event of the Nuremberg Trials, that excuse is now referred to by many as the "Nuremberg Defense". In recent times, a third term, "lawful orders" has become common parlance for some people. All three terms are in use today, and they all have slightly different nuances of meaning, depending on the context in which they are used.

Nuremberg Principle IV is legally supported by the jurisprudence found in certain articles in the Universal Declaration of Human Rights which deal indirectly with conscientious objection. It is also supported by the principles found in paragraph 171 of the Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status which was issued by the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR). Those principles deal with the conditions under which conscientious objectors can apply for refugee status in another country if they face persecution in their own country for refusing to participate in an illegal war."

Nic Pedersen, erling jensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Kære danske medier - Hvis en medarbejder fra IS (Islamisk stat) havde svinget en kat rundt ved halen, havde i ringet til samlige MF'ere og bedt dem udtale sig om det.
I ville kunne skrive spalte op og spalte ned med udsagn som: send flere fly, send flere soldater, alle muslime er dyremishandlere og derfor skal vi sortere osv..
Tag nu bolden og kom i gang! Hvad mener vores politikere om det her?

Holger Madsen, arne poulsen, Nic Pedersen, Rune Petersen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Tortur er en lige så dybt integreret del af amerikansk kultur som Hollywood og den vidunderlige amerikanske sangskat.

Den seneste rapport om CIAs torturprogrammer har rørt ved en rå nerve i den politiske kultur, men regering og den militære ledelse og CIA, med det sædvanlige ekko fra vestlige massemedier, har været hurtigt ude for at fremsætte to påstande: at tortur var produktet af få vildledte, laverestående militære personer og en krænkelse af hellige amerikanske værdier, hvor en streng efterlevelse af alle retssikkerhedsprincipper er fundamentet for den amerikanske samfundsopbygning. Lovens bogstav skal følges til punkt og prikke, og respekt for Genèvekonventionerne er et eklatant brud med amerikanske værdier.
Amerikansk historie fortæller en helt anden version.

Som den tidligere udenrigsminister, Condoleeza Rice beskrev det: "Mht. fanger retter USA sig efter dets grundlov, dets love og dets traktatforpligtelser. Fysisk og mental tortur er strengt forbudt. Den amerikanske regering tillader ikke tortur af fanger. Tortur er forbrydelser if. amerikansk lov, hvor i verden de end måtte forekomme". Hun beskrev grusomheder i Guantanamo og Abu Ghraib som sygelige afvigelser fra normen.

Tortur har altid været en hovedbestanddel i amerikanske militære interventioner og invasioner. Et land, der har startet krige et væld af gange, igen og igen angrebet civile befolkninger, ødelagt hele samfund, brugt masseødelæggelsesvåben og indsat massive væbnede styrker for at knuse folkelige bevægelser rundt omkring i verden - og herunder dræbt millioner og tvunget snesevis af millioner på flugt - kan næppe forventes at afholde sig fra at udøve tortur.

Illegale tilbageholdelser, nægtelse af domstolsprøvelse, kidnapninger, snigmord, indsættelse af dødspatruljer og grusomme forhørsteknikker har i årevis været en fast bestanddel i dette imperiums værktøjskasse. Amerikansk udryddelsespolitik over for indfødte befolkninger gennem det nittende årh., med vidtstrakt brug af tortur, tjente som et forspil til det senere barbari i Philippinerne i 1898-1902, som kostede over en halv million philippinere livet, erobringen af det halve af Mexico, Korea efter Anden Verdenskrig, Vietnamkrigen, Mellemamerika og Mellemøsten.

Årtier med indianerkrige var en historie med ubeskrivelige handlinger, gennemsyret af den mest horrible brutalitet: skalperinger, lemlæstelser, seksuelle krænkelser, kidnapninger, fangemishandling og nedskydninger, ofte sammen med stort anlagte angreb på civile bebyggelser. Fanger blev ofte henrettet på stedet, herunder kvinder, børn og ældre. Bosteder blev rutinemæssigt brændt ned til grunden, fødevarelagre ødelagt, heste og bøfler nedslagtet i tusindvis. Døende indianere blev ofte tortureret, dræbt og lemlæstet. Vi taler om flere mennesker end i Danmark.

I begyndelsen af det 20.årh. udvidede amerikansk imperialisme og ulovligheder sig, fra Latinamerika til Asien og senere til Mellemøsten. Under Vietnamkrigen slog amerikansk kriminel adfærd nye rekorder. Regler for krigsførelse var kun noget, man kunne læse om i militære tekstbøger. Der var ingen grænser for barbariske handlinger. Amerikanske tropper skelnede sjældent mellem civile og kombattanter. Den fremherskende idé var, at alle vietnamesere var en "gook", en gul djævel, som, per definition, var en fjende. Brutaliteten havde ingen ende - nedbrænding af hjem, massedrab, tortur, voldtægter, mord på sårede fanger, nedslagtning af husdyr og livsvigtig infrastruktur, brug af kemiske kampmidler, nedkastning af mennesker fra helikoptere, alt skabt som en kombination af hævn, sadisme, kampstress og frygt. Denne praksis blev rutinemæssigt tolereret og endog sanktioneret i selve toppen af den militære ledelse.

Erling Jensen, cand.jur.

Holger Madsen, arne poulsen, Rune Petersen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

Jamen, Arne Poulsen

Nürnberg Principperne er jo gode nok til tabere og småfolk, men hvor ville vi dog ende, hvis de skulle gælde for "the exceptional Nation" USA............?

Det ville jo vælte hele den eksisterende verdensorden.

Nic Pedersen:
Det er jo ikke sikkert, at de exceptionelle bliver ved med at være exceptionelle. Intet er uforanderligt. Mange millioner fattige amerikanere i og udenfor de private fængsler er ikke særligt exceptionelle, men fattige præcist ligesom fattige andre steder i verden. Tiden går, imperier ramler, oftest begyndende indefra, og USA ser da heller ikke så godt ud mere. Der er ikke meget fyrtårn tilbage, kun våben, flere og større våben til politiet og den ene vanvittige krig efter den anden. Man klemmer vennerne, EU, for at ramme fjenden, Rusland, man er handlingslammet i Mellemøsten, udover nogle febrilske missilaffyringer, Pivot-to Asia er gået helt sort, man er dybt forgældet, 17 billioner dollars i offentlig gæld, 50 millioner amerikanere er på food-stamps, næsten al produktion er flyttet til lavtlønslande, man lever i en fracking-rus, der nu også er ved at ramle, p.g.a. den billige olie ... der er meget, der viser, at USA ikke længere er den, man giver sig ud for at være, og den form for adfærd har aldrig nogen stor fremtid. Som amerikanerne selv siger: "That which can't go on, won't".