Læsetid: 7 min.

Gratulationslisten 2014

Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information. Her giver vi dem til folk, der har fortjent dem. Det er tid til årets Store Hædersfest
27. december 2014

Optimistnålen
Gives til en medborger, der evner at se lyset i den mørke tid

Vinder: Nicolai Wammen

Juryens begrundelse: Optimistnålen gives i år til forsvarsminister Nicolai Wammen. Der er ikke meget godt at sige om situationen i Irak lige nu, men Wammen formår som en af de få at fastholde fokus på selv de allermindste tegn på fremgang. Der kom eksempelvis en ny irakisk forsvarsminister i november, har Wammen flere gange påpeget, og hvem ved, måske ændrer det hele situationen sig efter denne indsættelse – det er trods alt en vigtig position. Nicolai Wammen er med sit glade og optimistiske sind på mange måder en rollemodel for yngre politikere, som kan lære meget af ham. Men så sandelig også for de danske soldater og deres pårørende, som han formår at fastholde i deres tro på, at det hele gav mening. Derfor skal han naturligvis have årets optimistnål.

Øvrige nominerede:

Signe Wennebjerg – For at have reddet flere af verdens træer ved hjælp af sit FSC-certificerede sommerhus.

Christian Harlang – For atter at have anlagt 23 sager om de torturerede irakere i byretten.

Stine Bosse – Fordi vi har besluttet, at der skal være kønskvoter i årets gratulationsliste.

Den moralske hofmarskal
Gives til en person, der er så ren og dydig, at han kunne blive hofmarskal

Modtager: Bo Lidegaard

Juryens begrundelse: Ingen kan eller vil sige noget dårligt om Michael Ehrenreichs udnævnelse til hofmarskal, og juryen anerkender og forstår fuldt ud, at jobbet gik til netop ham. Men Bo Lidegaard har også har alle de kvaliteter, der skal til, og derfor får han prisen som årets moralske hofmarskal. Lidegaard og hans avis har længe tjent som vores allesammens gode samvittighed. Som da Lidegaard i november skrev en leder om politiets behandling af de flaskesamlere, som en søndag havde søgt ly for et skybrud i en skolegård. Et samfund »skal kendes på, hvordan vi behandler de svageste blandt os,« minder han os om. Bange for at agere på sine holdninger er Lidegaard heller ikke: Politiken tilbød at betale de hjemløses bøde på 100 euro! Det er hofmarskalspotentiale. I en tid, hvor moral er noget man flygter fra, er det efterhånden kun de få, store fyrtårne som Pave Frans og Bo Lidegaard, der tør sige tingene, som de er.

Øvrige nominerede:

Christian Jensen – Informations chefredaktør er skam også moralsk.

Preben Wilhjelm – Den mand tager aldrig, aldrig fejl.

Stine Bosse – På grund kønskvoten.

Asger Aamund-cigaren
Gives til en hvid mand, som har følt sig krænket i det forgangne år

Vinder: Henrik Dahl

Juryens begrundelse: Det kan i sandhed være hårdt at være en hvid mand fra den øvre middelklasse i et af verdens rigeste lande. Ikke mindst, hvis man har skrevet en roman, som får hård kritik i medierne. Henrik Dahl gjorde det eneste rigtige – han talte om tingene og meldte åbent ud, at han mente, at der skulle oprettes et ankenævn for danske forfattere, der har fået dårlige anmeldelser. Senere på året gik det igen galt for Henrik Dahl: Dårligt var hans kandidatur for Liberal Alliance meldt ud, før han mistede hele sin foredragsvirksomhed. Igen gjorde Dahl det eneste rigtige: Han beklagede sig offentligt og skrev på Facebook, at han var gået fra »at være en rimeligt succesfuld, professionel foredragsholder til at være arbejdsløs.« Siden hen fik han et job. Henrik Dahl viser, at det i Danmark altid betaler sig at udstille sine problemer, uanset hvor i samfundshierarkiet, man befinder sig – og han er den oplagte modtager af Asger Aamund-Cigaren.

Øvrige nominerede:

Lars Seier Christensen – For at sidde i et skattely og beklage sig over skattetrykket.

Lasse Rimmer – For sit kønspiberi på Twitter og Facebook.

Stine Bosse – På grund af kønskvoten.

Ivar Hansen-statuetten
Gives til en dedikeret politiker, som forbliver i politik til det allersidste.

Vinder: Bertel Haarder

Juryens begrundelse: I en tid, hvor man kan få det indtryk, at danske politikere kun er i jobbet, indtil til de bliver tilbudt en velbetalt toppost i Landbrug & Fødevarer, er der brug for folk som Bertel Haarder. Med sin stabile tilstedeværelse i politik siden 1975 sender han et signal til befolkningen om, at faget stadig kan være et kald. Bertel Haar­der har været minister i 20 år – det længere end både Thorvald Stauning og Jens Otto Krag. Med mellemrum går Bertel Haarder lidt amok, blandt andet i 2010 hvor det gik ud over en DR-journalist, og man kunne læse artiklen »Bertel Bims forstyrret i risengrøden: ’Pis mig i øret’« i Ekstra Bladet – en sag som nok kunne få de fleste i pensionsalderen til at overveje sit deres videre engagement. Men ikke Bertel Haarder! Han kører ufortrødent på til det sidste, og netop derfor er han det oplagte valg som modtager af Ivar Hansen-statuetten.

Øvrige nominerede:

Pia Kjærsgaard – Nok er hun ikke formand længere, men hun genopstiller naturligvis.

Johanne Schmidt-Nielsen – For først at forsøge at ændre Enhedslistens opstillingsregler og efterfølgende flytte partiets årsmøde for at kunne få fire år mere.

Stine Bosse – På grund af kønskvoten

Martin Luther King-trofæet
Gives til en person, der har ydet en livslang og utrættelig indsats for en sag.

Vinder: Bent Blüdnikow

Juryens begrundelse: I en tid hvor alle skifter standpunkt efter forgodtbefindende er der brug for folk, som mener præcis det samme i dag, som de gjorde for 30 år siden. En af dem er Bent Blüdnikow, der utrætteligt roder rundt i de mørke sider af den venstreorienterede storhedstid i 70’erne og 80’ere – gerne med et særligt fokus på det »venstrefascistiske rodnet« på Information. Bent sætter kniven ind præcis der, hvor det gør allermest ondt – og så vrider han den rundt med endnu et skarpt debatindlæg. Når prisen gives til Blüdnikow, er det i særdeleshed for at holde fast i, at et selvopgør på venstrefløjen er nødvendigt. Juryen kunne ikke være mere enig. Alt hvad der skete for 40 år siden må og skal evalueres ned i mindste detalje.

Øvrige nominerede:

Preben Wilhjelm – For gang på gang at minde os alle om, hvad der er godt og ondt her i verden.

Stine Bosse – På grund af kønskvoten.

Jette Hansen – For sit engagement i ligestillingen mellem mænd og kvinder. Og lidt på grund af kønskvoten.

Claes Kastholm-statuetten (Korkproppen)
Korkproppen gives til dansker, der efter at have været dømt helt ude alligevel har formået at komme tilbage.

Modtager: Prins Henrik

Juryens begrundelse: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik var i årtier danskernes foretrukne hadeobjekt: Han kom med sine fine franske vaner og gad ikke engang at lære ordentligt dansk. Han slog sine børn, er det blevet mere end antydet – og så peb han over ikke at have fået titel af konge – alt sammen noget, vi som danskere bestemt ikke bryder os om. Men så valgte prinsgemalen at klæde sig ud som en panda og opføre sig lidt fuldemandsfjollet på tv et par gange, og med ét var han tilgivet. I dag elsker alle prins Henrik, og selveste brødrene Price har været på besøg hos prinsen på Chateau de Caix, hvilket velsagtens kan ses som den ultimative folkelige anerkendelse. Ironiske hipstere er sågar begyndt at drikke hans vin, og resten af befolkningen vil formentlig følge efter. Prins Henrik er blevet hele Danmarks hyggeonkel.

Øvrige nominerede:

Nicklas Bendtner – For at blive ved med at score mål, når han får chancen.

Henrik Qvortrup – For at få job som politisk kommentator på MetroExpress.

Stine Bosse – På grund af kønskvoten

Vildbassen
Gives til en person, som har skejet ud og skabt god gammeldags røre i andedammen.

Vinder: Anne Knudsen

Juryens begrundelse: Anne Knudsens ledere i Weekendavisen har altid været af høj klasse, men det er alligevel, som om at chefredaktøren har gjort sig ekstra umage i år. Tydeligst i juryens hukommelsen står ’pøbelvældelederen’ som handler om den folkelige protest over salget af DONG tidligere på året: »Skarer af åbenbart indsigtsfulde investeringsrådgivere har pludselig materialiseret sig fra folkedybet og i hundredtusindvis på de sociale medier,« skrev Knudsen og tilføjede, at »Massebevægelsen på de sociale medier kan passende minde os om, at man også har kaldt massens direkte demokrati for noget andet: Pøbelvælde.« I en tid, hvor alle andre forsøger at snobbe nedad og se det smukke i Vestegnen såvel som reality-tv, forbliver Anne Knudsen på sin bedrevidende og aristokratiske piedestal. Den slags giver bølgeskvulp og skarpe reaktioner fra bådet folket og den kulturradikale elite, men alligevel står hun fast: Anne Knudsen er årets vildbasse.

Øvrige nominerede:

Mads Brügger – Fordi vi er bange for hans reaktion på Facebook, hvis vi ikke nominerer ham.

Lykke Friis – For bogen Hund efter Tyskland, som beskriver Tysklands historie ud fra berømte tyskeres hunde.

Dan Jørgensen – »Sort hættetrøje/Solbriller på min øjne yeah!/Dauda«.

Stine Bosse – På grund af kønskvoten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • lars abildgaard
  • Lars Bo Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michal Bagger
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Henrik Christensen, lars abildgaard, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Michal Bagger og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johanne Schmidt-Nielsen
Yderst fortjent, fortjener også Klisterprisen, Den Gyldne Taburet og hvad vi ellers kan finde på.
Hun lever efter: Mine vælgere har et princip indtil jeg giver dem et nyt.
Rotationsprincippet var det der gjorde EL troværdige...

Rune Petersen, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og erik winberg anbefalede denne kommentar

Martin Madsen, Jeg er ikke bekendt med, at Enhedslisten skulle have droppet rotationsprincippet ?

Henrik Christensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Det står jo faktisk i artiklen ovenover:
Johanne Schmidt-Nielsen – For først at forsøge at ændre Enhedslistens opstillingsregler og efterfølgende flytte partiets årsmøde for at kunne få fire år mere.

Rune Petersen, Henrik Christensen, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard og erik winberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Før eller siden er det vel også, selv for en Johanne Schmidt-Nielsen, tid til at skifte til SF eller S - eller hvem ved: Uffes parti (kan ikke lige huske hvad det hedder), for Landbrug og Fødevarer er nok ikke lige hendes kop te.

Martin Madsen, du skriver: Rotationsprincippet var det der gjorde EL troværdige

...at JSN muligvis har et andet syn på rotationsprincippet er det der forekommer i et parti med en livlig demokratidebat - et fænomen der er helt ukendt i folketingets øvrige særdeles topstyrede partier.

Michael Kongstad Nielsen

Søren Kristensen - han hedder Uffe Elbæk og partiet hedder Alternativet. Jeg tror dog ikke Johanne efter rotationen vil skifte til Alternativet, der findes nok mere sikre karriereveje.

Martin Madsen

Blev landsmødet ikke flyttet?
I så fald det gjorde, har partiet jo givet los på principperne. På den værst tænkelige måde...

Landsmødet blev flyttet fordi det uhensigtsmæssigt lå henover arbejderbevægelsens kampdag 1. Maj, men derfra og så til at omtale rotationsprincippet i datid, er der vel ingen belæg for.

Martin, det er vist der sludre og vrøvler nå du ikke kan se forskel på nutid og datid...
...spøjst som højreorienterede altid optræder som vogternes hattedamer når de venstreorienterede ikke er venstreorienterede nok. Det modsatte forekommer aldrig. Hvorfor mon?

Martin Madsen

Hvoraf afleder du at jeg skulle være højreorienteret?
Et princip er kun et princip, så længe man efterlever det, ellers er det bare en hensigtserklæring.
Så når partiet tillader at man med hjælp at krumspring som at flytte landsmødet undgår rotationsprincippet, kan man ikke længere kalde det et princip.
Kald det: Rotationhvornåroghvisdetpasseros eller lignende.
Det her er lige så tarveligt som LLR's udskejelser og gjorde mig politisk hjemløs.

Martin, principrytteri er ufrugtbart. Pragmatik er tegn på fornuft. I det pågældende tilfælde ser jeg ingen fare på færde. Mht. til dit politisk ståsted skimmede jeg dine tidligere indlæg og mit indtryk er at du angriber (uden argument) venstreorienterede, socialdemokraer og det demokratiske spil i almindelighed, dog med enkelte positive udmeldinger omkring menneskerettigheder ol.

Martin Madsen

Nødvendighedens politik?
Jeg har ingen grund til at angribe højrefløjen, da jeg ikke er en del af den, aldrig bliver det og ikke tror at de vil lytte til mig. (og slet ikke forventer hæderlighed derfra)
Jeg vil aldrig stemme på et parti der ikke er i stand til at overholde sine egne vigtigste demokratiske grundprincipper.
Stemte SF i mange år, så Enhedslisten og nu er der ikke nogen tilbage at stemme på.
De sælger alle ud for magtens sødme og politikerleden bliver total.

Martin Madsen

Må man ikke skrive at Alternativet ikke er et alternativ?
Den moderator der fjernede Niels Engelsteds og min kommentar, må have en skjult dagsorden!
Der var intet anstødeligt i dem.