Hjemme hos eliten

Reality-tv er lig med silikonebryster, kontanthjælpsmodtagere og lavkultur, men hvorfor skal det egentlig være sådan? Hvorfor ikke udbrede reality-konceptet, så vi kan få et indblik i hverdagslivet, som det leves i den kulturelle og økonomiske overklasse. Information leverer her fem grydeklare reality-formater med og for Danmarks elite. Til fri afbenyttelse
Reality-tv er lig med silikonebryster, kontanthjælpsmodtagere og lavkultur, men hvorfor skal det egentlig være sådan? Hvorfor ikke udbrede reality-konceptet, så vi kan få et indblik i hverdagslivet, som det leves i den kulturelle og økonomiske overklasse. Information leverer her fem grydeklare reality-formater med og for Danmarks elite. Til fri afbenyttelse
iBureauet/Mia Mottelson
6. december 2014
Delt 70 gange

1. Familien fra højskolen

Familien fra højskolen er en klassisk doku-soap, hvor vi følger de fire Lidegaard-brødre i deres travle og vigtige hverdag. Programmet er bygget op over samme skabelon som programrækken om Linse Kesslers familie Familien fra Bryggen. Lidegaard-brødrene er opvokset på Krogerup højskole i en samfundsaktiv og debatterende familie med højt til loftet og store ambitioner, og det er denne kulturradikale, demokratiske og alment dannende højskoletradition, programmerne tager sit udgangspunkt i.

På Politiken har chefredaktør Bo Lidegaard travlt med at udvise stor medmenneskelighed med omverdenen og skrive anstændige ledere til avisen. På Rigshospitalet er professor Øjvind Lidegaard næsten færdig med endnu et medicinsk studie der viser, at bestemte typer af p-piller øger risikoen for blodpropper. Udenrigsminister Martin Lidegaard fordømmer med bekymret mine skolebombninger, likvideringer og terrorangreb rundt om i verden – og biologen Kresten Lidegaard møder i køen i Irma en mor til tre børn, der gerne vil diskutere hans engagement for fædres rettigheder.

Når familien mødes til middage og nogle af de utallige fødselsdage for deres mange børn, går man tæt på brødrenes interne diskussioner om uretfærdighed, verdensfred samt miljø- og klimapolitik.

Måske fornemmer man også en underlæggende konflikt – for hvem af de fire har egentlig det vigtigste arbejde?

Er det Bos sandfærdige og kompromisløse oplysningsprojekt? Er det Øjvinds livreddende forskning i medicinske bivirkninger? Er det Krestens familienære kamp for fædres rettigheder, eller er det Martins forsøg på at skabe fred og gode relationer til andre lande?

Selv om bølgerne går højt, ender de dog med at være enige om, at de alle kæmper en fælles kamp for en bedre verden.

2. Lektorer på Lolland

Programmet foregår i et idyllisk beliggende bindingsværkshus på Lolland, hvor otte ældre gymnasie- og universitetslektorer (fire af hver) indlogeres i første afsnit. Programmet er inspireret af tidligere succesprogrammer som Big Brother, Kongerne af Marielyst og Paradise Hotel.

Der er kameraer med overalt, hvor lektorerne færdes, og konceptet er bygget op omkring de medvirkendes interne intriger og magtkampe – mændene mod kvinderne, de gamle mod de meget gamle, marxisterne mod fænomenologerne og gymnasie- mod universitetslektorerne.

Lektorerne skal bo på Lolland i otte uger, og hver uge stilles de over for særlige udfordringer: De skal i hold finde grammatiske fejl i tekster, metodiske fejl i videnskabelige artikler og på baggrund af deres fund udforme læserbreve til danske dagblade. Også hverdagsudfordringer vil lektorerne blive mødt med, når de blandt andet skal lave mad uden hvidløg og på et tidspunkt klare sig en hel uge uden indtag af rødvin.

Ved hver uges slutning stemmes en lektor ud af huset ved et plenummøde. Efter samme model, som kendes fra blandt andet Paradise Hotel, kan der komme nye lektorer til huset i løbet af de otte uger.

Der kan til programmet castes lektorer, der tidligere har haft akademiske uoverensstemmelser med hinanden, hvis der ønskes ekstra konfliktpotentiale. Ultimativt kan der sendes en professor eller en adjunkt ind i huset mod programmets slutning.

Vinderen kåres ved et storplenummøde, hvor alle de lektorer, som seerne har lært at kende, er til stede og stemmer på den af finalisterne, som de mener er den ultimative akademiker. Vinderen får titel af ’Professor MSO’ på CBS – evt. RUC, hvis CBS skulle have betænkeligheder.

Vært for programmet er lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

3. Villavej i Valby

I programrækken følger vi fem familier fra den kreative klasse, som er flyttet ind på den samme villavej i Valby. Serien er bygget op efter samme skabelon, som man kender fra programmer som Singleliv og For lækker til love. hvor der krydsklippes imellem de forskellige hovedpersoners liv og skabes en sammenhængende fortælling med villavejen som omdrejningspunktet.

I første afsnit følger vi filminstruktøren Andreas og journalisten Camilla fra nummer 12, som har fået konstateret skimmelsvamp i kælderen og indleder et længere tovtrækkeri med deres forsikringsselskab – Camilla er stærkt bekymret for børnenes helbred og får dem tryghedstjekket for astma hos familiens læge.

Anne i nummer 7 har fået en vigtig opgave på sit reklamebureau, hvor hun skal lave en stor brandingstrategi for byen Aars. I forbindelse med arbejdet må hun tilbringe tre dage i provinsen, og hun er bekymret for, hvordan Halfdan på to år vil reagere på hendes fravær.

I nummer 9 har arkitekten Henrik og skuespilleren Lotte forsøgt at få børn i snart fire måneder, og frustrationerne er begyndt at vise sig. Lotte har på grund af sin karriere udsat ’projekt baby’, hun er nu 38 år, og spørgsmålet er, om hun har ventet for længe?

Johannes i nummer 2 har lovet sin kæreste Louise at hente børnene Silja og Lullu tidligt, men han kan ikke blive færdig med sin artikel til Kommunikationsforum, og klokken ender med at bliver kvart over fire, før han når ned i børnehaven, hvilket resulterer i et skænderi.

Værre ser det ud for Claus og Jacob i nummer 14, som må starte i parterapi i et sidste forsøg på at redde forholdet. Samtidig er det Claus, der er tovholder for vejenes årlige sommerfest, og opgaven er ved at vokse ham over hovedet.

Pensionisten Arne i nummer 3 er den eneste tilbageværende af de ’gamle’ beboere på vejen. Han vil have fjernet de mange havetrampoliner og har skrevet et læserbrev til Villabyerne og en officiel klage til kommunen, hvor han beskriver trampolinerne som »beskæmmende.« Kristian og Mette i nummer 15 er imidlertid jurister, og de kan berolige vejens øvrige beboere med, at Arnes krav om nedpilning ikke har hjemmel i nogen lov.

4. Det store skattely

Et klassisk reality-show, hvor fem topfolk fra det danske erhvervsliv dyster om, hvem der kan slippe af sted med at betale mindst i skat til den danske stat. Serien er bygget op efter samme koncept som kendes fra programmer som Fantastiske fund og Loppe Delux, hvor deltagerne skaffer ting billigt og efterfølgende sælger dem med størst mulig fortjeneste.

Ved programstart får de fem topchefer hver en uventet indtægt til deres firma på 10 millioner kroner, og henover i alt otte afsnit følger vi cheferne i deres kamp for at slippe for at betale dansk skat. Ved hjælp af sindrige netværk af datterselskaber, rejser til Bermuda og gode bankforbindelser i Luxemburg går cheferne i gang – og seerne tages kyndigt i hånden af programmets vært, Lars Seier Christensen.

Tekniske begreber som ’den irske sandwich’ og den endnu mere avancerede ’dobbelte irske-hollandske sandwich’, forklares udførligt til seerne, som måske kan bruge et trick eller to i ledelsen af deres egne firmaer.

Undervejs søger nogle af topcheferne hjælp hos garvede skatteeksperter som Kurt Thorsen, Lars Løkke Rasmussen, Frank Aaen og Stephen Kinnock. Vinderen er kort og godt den, der ved hjælp af smarte tricks og metoder giver færrest muligt til statskassen og derfor kan sætte flest af de 10 millioner kroner ind på en konto i Schweiz.

5. Irakkommissionen

Irakkommissionen er et reality-program, hvor vi får lov til at kigge med indenfor hos landets absolutte elite. Vi møder kommissionens formand, vicepræsident i Sø- og Handelsretten, Michael B. Elmer, advokat Jeppe Skadhauge og professor, dr. jur. Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet. Også kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, vil medvirke i flere af udsendelserne. Irakkommissionen bliver en anskueliggørelse af, hvordan der arbejdes professionelt med vigtige sager på topniveau, samt hvorfor vigtige ting tager lang tid.

Ved hver programstart læses kommissionens kommisorium op:

»Kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak ...«

Herefter klippes direkte til en jurist, der er i gang med en udredning af en art, og programmet er i gang. Første afsnit strækker sig over de to år, der går, fra kommissionen bliver nedsat, til medlemmerne bliver sikkerhedsgodkendt af PET. Seerne får et udførligt indblik i, hvorfor denne proces naturligvis tager lang tid, og da pressen begynder at skrive om samarbejdsproblemer og intern uenighed, får seerne indsigt i, hvor svært det er at trænge igennem i medierne med fornuftige forklaringer på den slags ting. Det dramatisk højdepunkt indtræffer, da kommissionen endelig får sit digitale journaliseringssystem til at virke og kommer på sporet af vigtige dokumenter, som dog viser sig at være gået tabt ved en vandskade i en container i Basra. Hvert afsnit sluttes med, at kommissionen går ind i et mødelokale, hvorefter dørene naturligvis bliver lukket for offentligheden. Serien kan køre i adskillige sæsoner over flere år – helt frem til kommissionens arbejde er mundet ud i en rapport.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Olivia Birch

Jeg venter på:
6. DE GAMLE MØDRE
Vi følger en gruppe af mødre, som er gravide for første gang i en alder af 38 år eller mere. De diskuterer energi kontra erfaring og hvad man gør, når bedsteforældrene til de længe ventede 'nu-er-jeg-ikke-kun-veluddannet-og-med-den-fede-karriere-men-også-MOR-babyer' enten er døde, svækkede eller stærkt demente. Der bliver helt sikkert kamp om at være den første, som tager det radikale karrierebrud og helliger sig en online-shop med økotekstiler til baby (www.dyrebart.dk). Måske kommer der også nogle ophedede diskussioner om post-curling opdragelse og spelt- vs. emmerboller.

Brugerbillede for Dan Johannesson

Ha ha ha hvor vi dog trænger til dette. Det groteske er at hvis vi taler om at udpinde og udstille eliten, ja så er blot selve tanken naturligvis satire. Men når vi taler om at udstille slavekasten, så er det hverdags primetime underholdning 24/7. Vores land er druknet i hykleri og dekadence.

Brugerbillede for Esben  Maaløe

"Hvem gider (kun) at være millionær?
4 nov

Et nyt spændende koncept fra DR ser dagens lys i slutningen af December

Se topfolk i dyst om at nå toppen, DR bringer varme til de kolde tinder …

Kolding Klamkjær bliver stylet af Salon Sur Les Dumpes

I programmet mødes en række af erhvervslivets topfolk i en spændende dyst hvor de sættes på en række prøver der skal hjælpe Danmark med at få bedre ledere. Målet er at afgøre hvem der er kvalificerede til at lede landets (største) virksomheder ind i en ny og historisk fremtid, og hvem der bare skal have det gyldne håndtryk med det samme.

“Med det nye koncept, Hvem Gider (Kun) At Være Millionær ønsker DR at hjælpe danske ledere til en bedre hverdag og et bedre arbejdsliv, til glæde for de mange trængte danske virksomheder” siger Kolding Klamkjær, og han fortsætter “Fokus har længe været på underdanmark og de problemer der florerer på på bunden af samfundet. Manglende initiativ, ingen virkelyst, misbrug, priser på hundemad, rygning og regulær dovenskab. Men samfundet er jo ikke kun underklassen” ler Kolding “hvis vi skal have stemningen vendt og sammen arbejde os ud af krisen, må også lederne på banen. De fortjener jo ros og klap på skuldrene for de mange arbejdstimer, stress over fejlslagne investeringer der risikerer at påvirke deres private formuer, det absurde skattetryk og alle de andre knaster som tilværelsen i livets premier-league byder på. Derfor træder vi nu ud på gulvet med dette humørskabende initiativ som vi naturligvis håber danskerne vil tage godt imod”

Programmet er delt op i en række gavmilde runder som f.eks. ..."

Læs evt. videre her: http://uhdanmark.wordpress.com/2012/11/04/hvem-vil-kun-vaere-millionaer/

Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg tror der er mange årsager til at folk vælger at medvirke i reality shows og nogle skal såmænd nok gøre det for at få en ellers intakt personlighed forstyrret, i et forsøg på ikke at kede sig selv ihjel. Men om eliten keder sig nok, til at kaste sig ud i reality shows bygget over underklassens konfrontatoriske og åbentlyst ekskluderende koncepter, tvivler jeg på om ikke andet så fordi det jo er eliten der i forvejen er i rampelyset og har alle de sjove ting kørende for sig. Men omvendt, når det kommer til tv-underholdning skal man aldrig sige aldrig. Tv-stationerne overrasker gang på gang med nye og spændende koncepter og politikerne i Vild med Dans har jo taget de første trin, så hvorfor egentlig ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Den nye store tendens på reality-området lader til at være et nyt koncept, udviklet af vores store offentligt finansierede tv-kanal, der tager fat i kraven på arbejdsløse og andre på overførselsindkomst. Konceptet har især vist sig at være særdeles populært blandt fremtrædende politikere, og derfor melder sig naturligt spørgsmålet, om man ikke kunne gøre det lidt mere direkte relevant for denne målgruppe.

Jeg foreslår derfor følgende koncept: ”Den dag taburetten forsvandt”. Her skal tidligere levebrødspolitikere, med ingen eller meget begrænset almindelig erhvervserfaring, kæmpe om at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og i ledighedssystemet. Der vil være mulighed for mange muntre indslag, når vi følger dem rundt på deres nyttejobs, eller observerer deres reaktioner på at blive stigmatiseret i medierne. Der er også oplagte udvidelsesmuligheder, hvor man f.eks. kan tilføje nogle fyrede spindoktorer og DR-medarbejdere. Det hele under musikalsk ledsagelse af DR’s forhenværende underholdningsorkester.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Vi har da allerede overklasse-reality. Programmet er vildt populært, og sendes i den bedste sendetid. Man følger de skiftende deltageres intriger, skøre indfald og pinlige bommerter. Undervejs hepper seerne på de deltagere, de synes har det pæneste hår og de frækkeste bemærkninger.
Deltagerne gør sig alle mulige krumspring for at undgå at blive stemt hjem.

Serien hedder slet og ret "Christiansborg".

Brugerbillede for Bill Atkins

Eliten er hermetisk lukket af for medierne. Da den, i de kredse, nærmest exibitionistiske Fritz Suhr havede givet et interview i sit hjem til Børsen, blev det fulgt op af et foto hvor Fritz får serveret en Martini af en tjener i liberi. Fritz blev edderspliterne rasende og overfusede redaktøren og journalisten og truede med bål og brand. Næh i de kredse er anonymitet en del af overlevelsesstrategier.

Brugerbillede for Lars Jørgensen

DR er i dag en væsentlig aktør i den stiltiende mere end nogensinde still going strong klassekamp, hvor overklassen træder på de nederste og får middelklassen til at grine med (sig) i processen. DR skandale! Dybt uetisk og utroligt fordummende... så mange programmer på DR - både de tydeligt undertrykkende og de knapt så tydeligt - og derfor endnu mere effektive - undertrykkende programmer. Som fx Asger Aamunds 'hjælpende hånd' til at få folk i arbejde - hvor alle præmisser for programmet er falske herunder fx, at der netop ikke er en 'Asger Aamund' til at hjælpe folk i den virkelige verden. Aamunds program som de mange andre har blot et enkelt budskab - det neoliberale - 'det er din egen skyld'. Den sociale forståelse af det enkelte menneske og af den sociale verden generelt er TOTALT og systematisk undertrykt i alle disse programmer.

Brugerbillede for Max Trifunovich

Serien beskriver genoptræning af en kendis families familiefar der på en ferie i Thailand, der efter at have brækket benet, gennemgår kampen om at kunne gå igen, på trods af private forsikringer og en velmenende svigerfamilie.

Serien ender med at den ellers velstående og kendte familiefar, efter vellykket rehabilitering, beslutter sig for at starte en foredragsturne hvor han coacher og inspirerer syge danskere til at komme tilbage til arbejdspladsen og ikke hænge fast i kontanthjælpsluksusen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian  de Thurah

Årsagen til, at man ikke udstiller det pæne borgerskab i realityprogrammer, er nok, at deres funktion, i hvert fald for en del af udsendelsernes vedkommende, er den samme som den, "freak shows" havde på fortidens markedspladser: at udstille det ekstreme, det groteske, som man så, mod en beskeden betaling, kan nyde at gyse over på tryg afstand. "Overdanmark" er næppe så leveringsdygtige i bundløs gæld, vold og misbrug, mærkelige sygdomme, kiksede plastikoperationer, og hvad man ellers kan sidde og gyse frydefuldt over i tremmesofaens tryghed.

anbefalede denne kommentar