Læsetid: 9 min.

»Ingen aner, hvem der ejer hvad«

Troen på, at markederne skulle regulere sig selv og regeringerne svækkes, har stået stærkt siden Murens fald. Men nu begynder skadevirkningerne for alvor at dukke op, siger Thomas Piketty, der har sat ulighed på dagsordnen, og nu også opfordrer til et opgør med den mørkelægning af de globale formuer, der fulgte efter 1989
Vil verden i 2050 eller 2100 være ejet af børshandlere, topledere og indehavere af betydelige formuer eller af olielandene eller Bank of China? Det ville være absurd ikke at stille sig dette spørgsmål, siger Thomas Piketty.

Vil verden i 2050 eller 2100 være ejet af børshandlere, topledere og indehavere af betydelige formuer eller af olielandene eller Bank of China? Det ville være absurd ikke at stille sig dette spørgsmål, siger Thomas Piketty.

Tor Birk Trads

13. december 2014

Tiden er med Thomas Piketty, men Thomas Piketty er ikke tilfreds. Det er under et år siden, at den amerikanske oversættelse af den franske økonoms store værk om kapitalen i det 21. århundrede nærmest sprængte den økonomipolitiske dagsorden og genindsatte spørgsmålet om fordelingen af rigdom øverst på den.

Ved Pikettys optræden på Den Sorte Diamant i København torsdag aften sidder EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på første række ved siden af Danmarks finansminister, Bjarne Corydon, den nye formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, samt tidligere de ministre Morten Bødskov og Bertel Haarder.

Fra scenen må Piketty understrege, at hans højeste ambition i livet ikke er at spise frokost med politikere, selv om det er, hvad han i rigt mål har kunnet gøre, siden hans påvisning af, at verden er i færd med at skabe en historisk stor ophobning af velstand hos de allerrigeste, har fået global opmærksomhed i et omfang, han end ikke selv havde turdet håbe på.

Økonomisk ulighed optager sindene igen, som den ikke har det, siden Karl Marx udgav Kapitalen i 1867.

Fra 1989 tabte vi overblikket

Så hvorfor er Thomas Piketty ikke tilfreds? Det er meget enkelt, forklarer han Information tidligere på dagen i et interview hos hans danske forlægger Gyldendal. Vi har nemlig over to et halvt årtier nedbrudt de institutioner, der skal til for at forstå og håndtere uligheden, så systematisk, at det reelt er en trussel mod selve den sociale lim, der får vores politiske systemer til at hænge sammen.

»Lige pludselig siger alle, at vi skal have overblik over uligheden og skabe transparens omkring de globale kapitalstrømme. Den internationale valutafond siger det, OECD siger det, EU-Kommissionen siger det. Men der er meget lang vej mod det mål. For de selvsamme institutioner er nået meget, meget langt med at skabe en helt overordnet finansiel uigennemsigtighed, som det er et stort projekt at gøre op med,« siger Piketty.

Som han sidder i Gyldendals mødelokale omgivet af bøger med sit eget 800 siders værk foran sig og store mængder kaffe ved siden af, kunne han stadig godt ligne en mand fra ideernes og teoriernes verden, som vi er blevet vant til, at økonomer er. Men så snart han åbner munden, står det klart, at Thomas Piketty er optaget af konkreter.

»Det er nødvendigt at forstå, at de systemer, vi har til at håndtere og forstå velstand, er skabt i en tid, som ikke findes længere. Faktisk registrerede og beskattede man formuer, længe før man begyndte at gøre det med indkomster, nemlig helt tilbage omkring år 1800 – simpelthen fordi det at kunne registrere overførsler af kapital var en nødvendighed for overhovedet at kunne etablere ejendomsretten. Men med fremkomsten af den finansielle globalisering og de grænseoverskridende finansielle værdier, fungerer disse gamle systemer, som var nationale, ikke. Og fordi institutionerne ikke var interesserede i at skabe international udveksling af viden om kapitalstrømmenes bevægelser, mistede vi overblikket.«

Man brandskatter de fattigste

Det er kortlægningen af ulighedens struktur, som er Pikettys største bedrift. Den er baseret på en indsamling af data, som er uden historisk sidestykke, og som belyser udviklingen af ulighed i dens to hovedformer: uligheden i indkomster og uligheden i formuer. Men mens Piketty og hans forskere når meget langt med at kortlægge udviklingen i indkomstfordelinger, så rammer de en vidensmur, hvad angår den mere ekstreme ulighed i den globale formuefordeling. Han siger det meget enkelt:

»Ingen aner, hvem der ejer hvad.«

Det er ikke et ligegyldigt spørgsmål, understreger han i bogen:

»Vil verden i 2050 eller 2100 være ejet af børshandlere, topledere og indehavere af betydelige formuer eller af olielandene eller Bank of China? Hvis det da ikke bliver via skattely, der på en eller anden måde skjuler alle disse aktører? Det ville være absurd ikke at stille sig dette spørgsmål.«

Men det er ikke desto mindre det spørgsmål, som verdens magthavere de sidste 25 år ifølge Thomas Piketty ikke har ønsket at stille sig selv. Den systematiske skatteunddragelse gennem bankforretninger i Luxembourg, som virksomheder ifølge de seneste ugers store læk fra en række revisionsfirmaer har gjort rig brug af, er et direkte resultat af netop denne undladelsessynd.

»Luxembourg-lækket er en kæmpe skandale, men den kommer ikke til at blive den sidste, medmindre vi griber drastisk ind, ikke bare over for vores europæiske politiske institutioner, men i vores systemer til overførsel af viden. Vi har indført et globaliseret finansielt system med meget åben frihandel, meget åbne kapitalstrømme, men vi har ikke fået noget til gengæld i form af systemer for automatiserede overførsler af oplysninger om disse strømme. Hvis man ikke har dem, ved man ikke, hvor velstanden er. Og det er et problem, ikke bare for vores demokrati, for vores skattesystemer, men også for vores regulering af kommende finansielle kriser.«

Pikettys tiltro til, at Europas politikere vil møde udfordringen, er imidlertid ikke stor.

»Prøv at høre, den første budgetminister med ansvar for skattesystemet i François Hollandes regering i Frankrig, Jérôme Cahuzac, viste sig at have en konto i Schweiz, som han ikke betalte skat af. Det utrolige er, at han troede, at han kunne holde det skjult, og at det også godt kunne være lykkedes, fordi vi ikke har adgang til denne viden. Og det har vi ikke, fordi politikerne og institutionerne ikke har ønsket at få det.«

— Men hvorfor?

»Jeg tror, der var en periode efter Berlinmurens fald, som allerede var startet med Reagan og Thatcher, men som blev forstærket af Murens fald. Den periode var kendetegnet ved en ubegrænset tiltro til, 1) at markeder kunne regulere sig selv, 2) at naturlige kræfter, mere specifikt markedskonkurrence, grundlæggende kunne løse alle problemer, og 3) at store, stærke offentlige administrationer var af det onde. Det fulgte af denne tanke, at man ikke alene ikke behøvede denne type oplysninger, men at man også måtte være bekymret for, hvad regeringer mon kunne finde på at bruge dem til. En rigtig god måde at svække store offentlige administrationer på er faktisk frie kapitalstrømme, for hvis du ikke har oplysninger om dem, hvordan kan du så beskatte? Så må du jo reducere statens størrelse – troede man.«

Virkeligheden blev en anden.

»Det gik bare sådan, at man ikke reducerede de offentlige administrationer. Man reducerede skattebyrden på dem, der kunne flytte deres værdier, men fordi man har brug for det offentlige til at betale for skoler, sygehuse, overførselsindkomster og så videre, endte man med at overbeskatte de mennesker, der ikke kan flytte sig. Så vi beskatter forbrug mere og mere, og arbejde mere og mere, og det er ikke godt for beskæftigelsen, jobskabelsen og væksten. I sidste ende er der en risiko for, at vi overbeskatter de skatteydere, som er fanget inden for statens grænser, og undlader at beskatte dem, der kan flytte rundt, fysisk eller virtuelt.«

Et opgør med Juncker

Og mens mange har peget på, at Danmark og Norden måske mindst af alle er plaget af den voksende ulighed, Piketty afslører i resten af verden, så er de formuendes flugt ud af vores andres overblik ifølge ham en trussel, som også de skandinaviske velfærdsstater bør tage meget alvorligt.

»Den sociale kontrakt i Europa er, at vi betaler meget i skat, men vi får god offentlig service til gengæld, og vi deler byrden nogenlunde retfærdigt. Hvis denne kontrakt brydes, er der en risiko for, at selve det fiskale samtykke mellem de fattige, middelklassen og de rige går i stykker, og det er et grundlag for selve vores demokratier.«

— I toppen af hele denne historie sidder kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, som både er en af arkitekterne bag den europæiske union og samtidig også, som finans- og premierminister, manden bag Luxembourgs indretning som europæisk skattely. Har hans karriere også at gøre med den inddæmning af det politiske over for en tiltro til de frie markeder, som du ser i Vesten efter 1989?

»Ja. Jeg mener ikke, Juncker bør være kommissionsformand, for at sige det ligeud. Han har repræsenteret den stærke forestilling om, at Europa kunne bygges op gennem konkurrence, ikke mindst konkurrence mellem regeringer. Det var et udbredt synspunkt, at konkurrence kunne løse alle problemer.«

»Nu, med Luxembourg-lækket, er Juncker begyndt at rejse rundt i de europæiske medier med en anden forklaring. Jeg læste ham i le Monde, hvor han fremsatte en helt utrolig forklaring om, at ’Luxembourg jo havde mistet sine industriarbejdspladser, og det måtte vi finde en løsning på, og derfor besluttede jeg at stjæle mine naboers skattegrundlag’. Det er jo ufatteligt. ’Min far blev arbejdsløs, han havde arbejdet i industrien,’ siger Juncker, ’så jeg måtte finde en løsning.’ Men det samme var jo tilfældet i Frankrig! Hvad tænker en fransk vælger ikke, når han læser det? Er det virkelig det europæiske projekt, den europæiske civilisations projekt, at stjæle dine naboers skattegrundlag, og det gør vi så bare alle sammen? Jeg tror ikke, han fatter omfanget af den skade, han forvolder Europa ved at rejse rundt med det der.«

Thomas Piketty er en stærk fortaler for et opgør ikke bare med Juncker, men hele kommissionens magt i Europa. Han mener, at hvis Europas gældskrise skal løses, er det nødvendigt med en demokratisering af et eurozoneparlament, hvor hver europæisk borger er repræsenteret ligeligt, og flertallet kan træffe afgørelser om finansielle forhold. Efter hans vurdering ville en sådan model have kunnet træffe bedre beslutninger end de sidste fem års vej mod noget nær nulvækst.

»For fem år siden var arbejdsløsheden i USA og Europa på samme niveau. I dag har USA fået folk i arbejde, og Europa har ikke. Vi har truffet de forkerte beslutninger. Og det er historisk velkendt, at hvis man har inflation nær nul procent og vækst nær nul, er det stort set umuligt at afbetale offentlig gæld i den størrelsesorden, Europa har. Det eneste historiske eksempel, jeg kan komme på, er England efter Napoleonskrigene, som i et århundrede betalte af på gæld i stedet for at investere i eget samfund og uddannelse – en systematisk underinvestering, som mange mener lagde grunden til det historiske fald i arbejdsproduktivitet i forhold til resten af Europa.«

Lande som Italien og Spanien, der i dag betaler langt mere i gældsrenter, end de kan investere i uddannelse og infrastruktur, er lande, som i praksis har mistet deres offentlige kapital, understreger han. Og lande, som ikke har offentlige værdier, har ikke politisk råderum. Det er en fortælling om en historisk stor privatisering af velstand, som startede med Murens Fald, og som det ifølge Thomas Piketty nu er på tide at tage op til revision.

Luxembourg-lækket

Organisationen International Consortium of Investigative Journalists har siden 6. november fremlagt hundredevis af lækkede aftaledokumenter fra de fire største globale revisionsfirmaer. Ifølge dokumenterne har Luxembourgs myndigheder i mere end et årti lavet aftaler, som lader multinationale selskaber som Pepsi, IKEA og Disney placere fortjenester fra andre lande i Luxembourg til lav beskatning.

Onsdag fortalte Politiken, at det delvist dansk-ejede Skype i 2005 fik lov af Luxembourg til at flytte sit patent og varemærke skattefrit til Irland og dermed sparede et gigantisk millionbeløb og opnåede en forsvindende lille skattebetaling i årevis.

EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker, som var premierminister i Luxembourg i perioden, erkendte over for den franske avis Libération onsdag, at lækagen »indikerer, at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral«.

Thomas Piketty
Født 1971, professor i økonomi ved l’École d’économie i Paris.

’Kapitalen i det 21. århundrede’ blev anmeldt i Information den 3. maj og er netop udkommet i dansk oversættelse på Gyldendal.

Bogens kilder, materiale og metode kan studeres på piketty.pse.ens.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Møllgaard
  • Regsa Nesneffets
  • Niels Møller Jensen
  • morten Hansen
  • Ulla Holger
  • Philip B. Johnsen
  • Jan Weis
  • odd bjertnes
  • Britt Kristensen
  • Kurt Nielsen
  • Ingrid Uma
  • Lise Lotte Rahbek
  • Laurids Hedaa
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Roselille Pedersen
  • Ervin Lazar
  • Ib Christensen
  • Ejvind Larsen
  • Torben Arendal
  • Stig Bøg
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • lars abildgaard
  • Peter Taitto
  • randi christiansen
  • Michal Bagger
  • Henrik Klausen
  • Mihail Larsen
  • Lone Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • arne poulsen
  • peter fonnesbech
  • Per Torbensen
  • Niels Engelsted
  • John Liebach
  • Stig Henriksen
  • Niels-Simon Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steen Sohn
  • Nils Enrum
Peter Møllgaard, Regsa Nesneffets, Niels Møller Jensen, morten Hansen, Ulla Holger, Philip B. Johnsen, Jan Weis, odd bjertnes, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Carsten Mortensen, Roselille Pedersen, Ervin Lazar, Ib Christensen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Stig Bøg, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Peter Taitto, randi christiansen, Michal Bagger, Henrik Klausen, Mihail Larsen, Lone Christensen, Andreas Trägårdh, arne poulsen, peter fonnesbech, Per Torbensen, Niels Engelsted, John Liebach, Stig Henriksen, Niels-Simon Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Steen Sohn og Nils Enrum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er så selvindlysende groft, det der foregår. Igen må man undre sig over vælgere og politikeres slappe holdning. Vi bliver snydt, så vandet driver af os. Alligevel kan højrefløjen jamre over skattetrykket. Det er da klart, at det trykker, når nogle smutter udenom, men det glemmer Barfod og Løkke altid at nævne, og man kan sige, at venstrefløjen er for dårligt til at følge det op.

Benovelsen over at firmaer bliver store er bare udtryk for dumhed. Stor bliver man kun gennem snyd. Årets højdespringer, og hvad det ellers hedder, efterlader en vis mistænksomhed om, hvordan man har nået de højder.

Lene Santora, morten Hansen, Michael Madsen, Ulla Holger, Karsten Aaen, Jan Weis, Flemming Madsen, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Anne Eriksen, Roselille Pedersen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Niki Dan Berthelsen, Bjarne Andersen, Peter Taitto, randi christiansen, Preben Haagensen, Henrik Klausen, Lone Christensen, Michal Bagger, Andreas Trägårdh, Michael Bundgaard Pedersen, arne poulsen, peter fonnesbech, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Niels Engelsted, Thomas Faisst, Lene Christensen og John Liebach anbefalede denne kommentar

... og i mellemtiden bedriver ledende danske politikere "realpolitik" på baggrund af TV-fiktioner som "Blok på bistand" og "Da de fremmede forsvandt".

Lene Santora, Claus Jensen, Keld Sandkvist, morten Hansen, Michael Madsen, Kurt Nielsen, Flemming Madsen, Thorbjørn Thiesen, Flemming Scheel Andersen, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Einar Carstensen, Anne Eriksen, Roselille Pedersen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Niki Dan Berthelsen, Rune Petersen, Bjarne Andersen, randi christiansen, Preben Haagensen, Henrik Klausen, Lone Christensen, Michal Bagger, Steffen Gliese, Andreas Trägårdh, Tue Romanow, Michael Bundgaard Pedersen, arne poulsen, peter fonnesbech, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted, Kristoffer Larsen, Lene Christensen og John Liebach anbefalede denne kommentar

Piketty nævner, at "England efter Napoleonskrigene i et århundrede betalte af på gæld i stedet for at investere", og det er kun næsten korrekt. At gå i krig er forbandet dyrt, giver kun overskud til våbenfabrikanter og føres oftest for lånte penge. Landene går til internationale finansieringsselskaber, eller opfordrer borgerne til at købe særlige krigsobligationer. Krigsgælden skal senere betales af, og det kan tage lang tid, uanset om krigen betragtes som vundet eller tabt.

Og England betaler fortsat af på Napoleonskrigene, samt på Krimkrigen i 1850erne (jeps, den Krim) samt gammel gæld fra de to verdenskrige. England har nu betalt renter på disse krigslån i flere hundrede år, men forsøger i disse år at få indløst de fleste af de gamle krigslån, så krigene til og med 1. Verdenskrig bliver betalt ud - eller i det mindste konverteres til mere moderne lånetyper.

Claus Jensen, Evald Mehlsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Niels-Simon Larsen, Lars Lundberg, Torben Arendal, Peter Taitto, Preben Haagensen, arne poulsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Ja, det er meget interessant med hensyn til krig - og Danmark - at Bo Lidegaard i Politiken i dag priser EU med henvisning til, hvad det har betyder for Danmark mht. ikke-krigsførsel i 60 år - når sandheden jo er den, at Danmark slet ikke involverede sig i krige fra 1864 til 1998, og at det utvivlsomt er en hovedårsag til vores velstand. Ligesom Schweiz.

Karsten Aaen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Laurids Hedaa, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Vivi Rindom, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, randi christiansen, Preben Haagensen og Michael Bundgaard Pedersen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Jeg er taknemmelig for mænd, som Thomas Piketty og Edward Snowdon! De har vist os en stor del af, hvad der foregår bag kulisserne, både hos politikerne og de store globale virksomheder.

Lene Santora, Jonathan Smith, Hanne Ribens, morten Hansen, Michael Madsen, Ulla Holger, Karsten Aaen, Jan Weis, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Thorbjørn Thiesen, Flemming Scheel Andersen, Ingrid Uma, Laurids Hedaa, Einar Carstensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Niels-Simon Larsen, Lars Lundberg, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Stig Bøg, Bjarne Andersen, Lene Christensen, randi christiansen, Michael Bundgaard Pedersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

"Ingen aner, hvem der ejer hvad"

Kun når det gælder dig og mig ved alle præcis, hvad vi ejer ned til hver en øre...

- At kontrollere den "lille mand/kone" kan alle politikere åbenbart let og problemløs blive enige om.

Lene Santora, Michael Madsen, Svend-Erik Hansen, Kurt Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Laurids Hedaa, Einar Carstensen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Rune Petersen, Bjarne Andersen, Lene Christensen og Michael Bundgaard Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

En ting er at vi ikke ved hvem der ejer hvad, men vi ved heller ikke længere hvor vi skal gå hen for at stemme om hvad vi gøre ved det. Resultatet er afvikling i stedet for udvikling.

Lene Santora, Niels Nielsen, Michael Madsen, Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Laurids Hedaa, Rune Petersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Det kan ikke undre, at vi - befolkningen - ikke har anet - gjort os forestillinger om de sammenhænge Piketty gør opmærksom på. Og som har sin start i 1989 ifølge Piketty !
At vilde konspirationsteorier viser sig at være realiteter.

Derimod kan det undre, at vores ledere på torsdag må sidde med åben mund af overraskelse over deres egen uvidenhed.
Eller i rædsel over at være afsløret ! Enten i deres uvidenhed eller deres dobbeltspil.

I modsat fald er Piketty verdens største charlatan, der ser spøgelser.

Fikst at mogulerne fremmer en markedsideologi, der sørger for at nedbryde alle de institutioner, der kontrollerer kapitalbevægelserne, inden de for alvor udnytter skattely. Når først forhindringerne er væk, er de vanskelige at genetablere. Det er åbenbart nemmere at bryde institutioner ned end bygge nye op.

Flemming Scheel Andersen

Det er bare så latterligt morsomt at man pludseligt opdager de helt indlysende bagdele og skader de åbne grænser forårsager.
Enhver med bare 80 i IQ kan sige sig selv, at interessen og loyaliteten overfor ens eget samfund falder med skatteprocenten og at åbningen af ikke en kattelem, men en ladeport af muligheder for at slippe billigere, med 100% sikkerhed vil blive udnyttet.
Dermed flyttes skattetrykket så over på de der ikke kan flytte sig og deres midler og de overbeskattes, fordi de også skal betale for de gratister de samtidig falder på røven over.

Det medfører lønninger der også bliver sat under pres af de samme åbne grænser, hvor 25 millioner villige ledige hænder står klar til at underbyde den næste ramte klasse og den næste o.s.v., selvfølgelig kun il glæde for de rigeste der ikke vil betale hverken skat eller lønninger.

Hvem var det lige der var tilhænger af EU??

Kom nu frit frem

Lene Santora, Claus Jensen, Michael Madsen, Svend-Erik Hansen, Lone Christensen, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Flemming Madsen, Rune Petersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Mon Bjarne lytter efter? Det gør han måske - men han fatter nok ikke hans egen rolle i en af finansministeriets største brølere i vor tid: Udsalg af danske naturværdier til amerikanske spekulanter, som operer gennem et skattely i Luxemburg. Hvis Juncker bør skride - som Piketty hævder - bør Bjarne landsforvises.

Lene Santora, Claus Jensen, morten Hansen, Michael Madsen, Svend-Erik Hansen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kom frit frem

Ja, det gør jeg gerne. Problemerne med skattespekulation og social dumping løses ikke ved at lukke grænserne internt i Europa. Det vil blot forårsage, at kapitalen flytter hen til det eller de europæiske lande, der er illoyale nok til at tilbyde mere liberalistiske løsninger for erhvervslivet. Så hvis vi gerne vil melde os ud af den økonomiske velfærd, skal vi bare lukke grænserne. Det bliver danske lønmodtagere garanteret fattigere af på rekordtid.

Det er lidt molboagtigt at ville løse internationale, grænseoverskridende problemer ved at lade ligusterhækken vokse en halv meter mere.

Flemming Scheel Andersen

Mihail Larsen

Kapitalen flytter sig kun fordi vi er blåøjede nok til at gøre det muligt, og endda opfordre til bevægelserne og dermed misbruget, fra statslig side.

Det er lidt molboartigt at mene at kunne overskue 500millioner menneskers hverdag, transaktioner, produktion og levevilækår, når udsynet ikke er større end en høne i en hønsegård?? 30 individder, så går det galt

Flemming Scheel Andersen

Mihail Larsen

Problemerne er omfattende og grænseoverskridende, netop fordi du og andre har valgt at de skal være det??

Det er noget vrøvl

Kapitalen var allerede grænseoverskridende, da verdensmarkedet blev etableret i slutningen af 1600-tallet. Begrebet 'nationaløkonomi' stammer fra denne periode og allerede en reaktion på kapitalens grænseoverskridende cirkulation. Det store problem har været, at de politiske institutioner ikke har fulgt med og været på omgangshøjde med økonomien, men redet på ryggen af den.

Niels Ishøj Christensen

Og hva' så Mihail Larsen? Hvordan skal vi komme videre. Jeg tror vi er nødt til at tænke utopiske tanker på globalt plan, som fremtidige generationer kan arbejde videre med. Selv har jeg i al beskedenhed forsøgt at foreslå nogle veje på www.miljodemokrati.dk. Et af de grundlæggende er indførelsen af'fuld grundskyld' som det grundlæggende skattesystem. Men ikke helt som den idé som gamle Henry George introducerede. Først og fremmest skal den private ejendomsret opnået gennem køb med penge og pengekapital som værdibyttemidler ikke være mulig længere. Dernæst bør al fremtidig beskatning tage udgangspunkt i den indtjening og det overskud i penge og pengekapital der skabes på en given jordejendom stillet til rådighed af det nationale fællesskab - i konkret forstand nationalstaten. Dvs. multinationale selskaber, virksomheder, firmaer osv. skal til det nationale-statslige fællesskabder betale skat af det overskud der genereres på den jord, hvorpå overskuddet skabes. Modellen er i sin opbygning samstemmende med måden hvorpå et overskud eller udbytte skabes gennem dyrkningen af afgrøder/husdyrhold indefor landbruget. Her skal skatten som hovedregel ydes til fællesskabet på grundlag af det der er skabt på det konkrete jordstykke, om det så sker gennem landbrug eller industriproduktion mm er irrelevant. Det betyder at det ikke er lovligt at flytte et evt. overskud i pengekapital ud over nationalstatens grænser før skatten er betalt. En sådan model tror jeg der er en fremtid i. Men den kræver selvfølgelig andre nationalstaters accept som et fælles internationalt system. Og det bliver umådeligt besværligt at nå dertil. En revolution?

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Alene det faktum at det er 'lovligt' at flytte kapital for at undgå beskatning viser jo, at det er gangstermentalitet, som har magten. Hvorfor kan/vil lovligt valgte regeringer i suveræne stater ikke forhindre den praksis? Det er jo ikke raketvidenskab vel, men et spgsm om vilje. Men det viser jo, at eu konstruktionen er magtesløs overfor pengemagten og således inkompetent ifht sin vigtigste opgave : at sikre en miljø-og socioøkonomisk bæredygtig forvaltning og fordelingsnøgle.

Lene Santora, Hanne Ribens, morten Hansen, Rethe Dueholm, Michael Madsen, Svend-Erik Hansen, Karsten Aaen, Lone Christensen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det korrekte spørgsmål til EU-systemet er, hvorfor det tilsyneladende ikke er muligt at harmonisere selskabsbeskatning, social ydelser og mindsteløn? I hvis interesse er det, at dette ikke sker? Selskabsskatten er 27% i DK. England sænker selskabsskatten til 19% per 1. januar. Hvem følger så efter, og hvor længe skal dette 'race to the bottom' fortsætte? Indtil selskabskatten er helt afskaffet i Europa og beskatningen af arbejde og forbrug er nået et niveau, så det bedre kan betale sig at være butikstyv end at gå på arbejde? EU systemet ender med at miste sin legitimitet, og flere og flere europæere vil spørge, hvad vi skal med det, når det er ude af stand til at løse en lang række ubalancer.

Per Torbensen, randi christiansen, Kurt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke betragte nul selskabsskat som et gode, som afskaffer spekulationen. Men erstatningen hedder ikke indkomstskat, men skat på rådighedsret over jord og resurser.
Samtidig er skatte snyderi, spekulation og sort arbejde afskaffet.
Så startes et nyt samarbejde mellem nationer med samme system, og de andre uvillige må leve med de kendte sygdomme.
For nu at sige det meget kort.

Flemming Scheel Andersen

Mihail Larsen

Vrøvl?? Tja, hvis EUs åbning af landegrænser indførselen af kapitalens fri bevægelighed, varernes fri bevægelighed og arbejdskraftens ditto nu ikke fandtes og blev indført med pomp og pragt, så var det sikkert vrøvl.
Bagsiden er at staternes og samfundenes beskyttelsesgrænser og kontrolsteder og muligheder er forsvundet, således at muligheden for at kontrollere og beskatte aktiviteter indenfor landenes juridiske område ikke eksisterer længere.
Nøjagtigt DET vi skeptikere har advaret imod igen og igen, men som er blevet betragtet som en fordel af fantasterne.
Penge, kapital, grunker løber nu engang derhen hvor der er mest at tjene, hvis det kan, ligesom vand løber nedaf.
Derfor laver man grænser for den fri bevægelighed, hvis man ønsker at anvende dem i eget land, lige som man opdæmmer vand.
Sværere er det ikke.

Vrøvl er det den dag vand løber op ad uden hjælp.

morten Hansen, Svend-Erik Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Et transparent samarbejde imellem mindre lokale, selvstyrende enheder er mere funktionelt end en totalitaristisk, centralistisk eu mastodont, som pengemagten kontrollerer, manipulerer og gemmer sig i efter forgodtbefindende.

morten Hansen, Svend-Erik Hansen, Kurt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Leo Nygaard. Er der nogen garanti for, at "skat på rådighedsret over jord og resurser" ikke bliver et nyt konkurrenceelement mellem europæiske stater om det laveste niveau, indtil de der besidder vores samfundsskabte værdier slet ikke betaler skat - bortset fra moms? Udenlandske såvel som nationale investorer er ofte nødt til at investere i ejendom for at etablere en virksomhed. De kan vælge at investere der, hvor " skat på rådighedsret over jord og resurser" er lavest. Pikettys ide om et internationalt, transparant registrerings- og beskatningssystem forekommer mere sympatisk, selvom man kan diskutere, hvor realistisk det er.

Kurt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

' ... selvom man kan diskutere, hvor realistisk det er.'

Hvis man skulle diskutere realistisk, kom man ikke ud af stedet - det er david mod goliath. Chancen befinder sig i, at et bestemmende flertal i tide forstår, at den 1%'s kurs er lig med dødsdromen, er ødelæggende for alle, dem selv inklusive. Og husk, at der var engang, hvor man ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig nutidens verden.

Niels Nielsen, Michael Madsen, Ivan Breinholt Leth, Kurt Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Grundskyld fastlægges af staten i en størrelse (sammen med resurseafgiften) så statens udgifter dækkes.
Køber et udenlandsk firma et dansk firma/fabriksbygning, overtages betalingen for rådighedsretten (jordleje). Grunden købes ikke. Til gengæld betaler de ikke selskabsskat. Momsen afskaffes også. Den indeholder jo arbejdsløn, som er skattefri.
I det samfund jeg og andre gerne vil have.
Håber det besvarer dine spørgsmål.

Efter murens fald er kapitalinversterings kæmper som Blackrock og Goldman & Sacks sammen med USA's iver efter globale handelsaftaler som TTIP blevet USA's nye primære strategi for, at bevare deres økonokiske og millitære magt possition i en verden under stærk forandring.

Og strategien virker og er effektiv. For samtidig med de Amerikanske kapitalinversterings kæmper hiver enorme milliard summer hjem til USA og dermed til en vis grad svækker resten af verden økonomisk styrker det den Amerikanske stat, som så igen har mulighed for at øge deres millitære budgetter for fortsat at være Kina og til dels Rusland millitært overlegen.

- Bare en tanke...

Philip B. Johnsen

Thomas Piketty fra artikel:
Efter hans vurdering ville en sådan model have kunnet træffe bedre beslutninger end de sidste fem års vej mod noget nær nulvækst.

EU eller rettere sagt indholdet, burde handle om de store overskrifter menneskerettigheder, frihed, vækst (social vækst) og bæredygtighed, men EU politikkere en virkelighedsfjern forsamling af økonomi fantaster og uanset, hvilke økonomer vi beder om, at forholde sig til verdens udfordringer, så ligger dette tydeligvis også, uden for økonomers pensum Thomas Piketty inklusiv.

Virkeligheden, verden uden for alle menneskers vinduer, eller mangel på samme og udfordringerne i denne, er der ingen der tilnærmelsesvis berøre.

Mafia!

morten Hansen, randi christiansen, Flemming Scheel Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Ja.! Lad os få de store overskrifter, og meninger.! Små økonomiske detaljer drukner bare i sumpen.!

Sådan er kapitalismen! Væn jer til det! Eller bliv væk.

Hvorfor klynker Piketty her? Som jeg opfatter det!?! Ved han da ikke, at netop sådan er den internationale finanskapitalisme. Ingen aner hvem, der ejer hvad. (I DK ved vi det da lidt endnu, fordi di var fonde, som f.,eks. ejer Lego Og Novo Nordisk). Men hvem ejer i virkeligheden yousee/tdc og hvem ejer i virkeligheden Matas? Jo, det gør en bunke aktionærer, som kun har en eneste interesse: at få skabt resultater. Og få større og større profit, æh, udbytte.

Og sælger man sit firma, f.eks. OW Bunker, til en kapitalfond, som f.eks. ALTOR, ja så kan man godt regne med, at kapitalfonden vil sælge efter 5-6 år. Og kan den ikke det, så lader den da bare firmaet, f.eks. OW Bunker, gå konkurs...fordi så tjener den mange flere penge! Sandsynligvis fordi den er forsikret mod konkurs et eller andet sted...

morten Hansen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Gert Selmer Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finans finten!
Hvor er sandheden om verdens virkelige magthavere, historien om de politisk hjulpne enkeltpersoner, de få udvalgte spekulanter, der deler udbyttet, af verdens mest lukrative handles typer, som DONG handlen med statsgaranti til skattely, solidt placeret i Ugland House på Cayman Islands og 1209 North Orange Street i Delaware, ejere vi ikke kender navne på, men i virkeligheden godt ved hvad foretager sig.
Senest regeringens service aftale med Thule basen, med skattely indbygget og store skatteindtægter tabt for Grønland, ved dansk organiseret internationalt lovbrud, Goldman Sachs style, eller skulle jeg skrive 'EU Jean-Claude Juncke style'.

PS. Hvorfor er der ikke nogle, der kan lære økonomer, når olie, gas og kul mm. slår menneskeligheden ihjel, så er handelsværdien irrelevant.

Sorry men pengene er tabt, der er ingen erstatning, det er force majeure, dette truer verdens befolkning på livet, lev med det!

Kriminalitet med indbygget straffrihed politisk immunitet.

Mafia!

morten Hansen, Michael Madsen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I dag har USA fået folk i arbejde, og Europa har ikke.
Kan vældig godt lide Thomas Piketty, men her sjusker han altså.

Ja, USA har fået folk i arbejde, men kun fordi man har kastet sig ud i en skiffergas bonanza som ligner 1840'ernes guldfeber i Californien.
Skifergas eventyret bliver nok også lige så kortlivet som guldrusen har været og prisen for naturødelæggelserne og drikkevand forureninger er der endnu ingen der kan komme med et overslag på.

Måske kunne det være Pikettys næste projekt? At finde frem til de sande omkostninger for de sidste århundreders uhæmmet fråds med fossil energi? Som har gjort en lille håndfuld olie- gas- og kulbaroner stenrige men ellers resulteret i katastrofer og elendighed, sociale omvæltninger, politiske kriser,krige, kup, fup, og naturødelæggelser hensides vores fatteevne.

I samme periode har der været vækst og udvikling, fremskridt, fremgang og velstand, men min påstand vil være at det ikke er sket takket det 250 år lange frådseri med ikke-bæredygtige råstoffer men på trods af det.

Og frem for alt: vi har endnu ikke set slutregningen. At finde frem til TCO - de totale omkostninger for dette eventyr vil i hvert fald kræve nogen med Tom Pikettys evner.

At kende hele prisen det sorte eventyr har kostet menneskeheden ville være meget hjælpsom for den nødvendige omstilling, ikke mindst klimadebatten.

morten Hansen, Karsten Aaen, Svend-Erik Hansen, randi christiansen, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvem er det lige, der som de få tjener store penge på krige, død og ødelæggelse? Og det ligegyldigt, hvor udslettende de har været gennem historien?

- Rigtig gættet. Stor kapitalen som altid og det langt væk fra skuepladsen i sikkerhed i deres penthouse.

randi christiansen, Kurt Nielsen, Michael Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I min drøm tager vi hårdt og brutalt magten fra vores sygeligt korrupte "ledere" , og ændrer de love der tvinger os til at leve under storkapitalens betingelser. Det kan nemt være at det ender I skrig og rædsel , men den risiko er vel næsten værd at løbe , - om ikke andet , så bare for at slippe for bevidstheden om at vi bliver behandlet som slagtesvin nederst I hierakiet ? På et tidspunkt må udnyttelsen, røveriet og forgiftningen nå et niveau der gør mediepåvirkningen af de "lykkelige ignoranter" virkningsløs .. I Danmark tror jeg det er muligt at gøre noget lidt endnu , medmindre vores regering planlægger at bruge fremmed militær mod sin egen befolknin , hvilket mange af "vores" "ledere" sikkert ikke vil tøve et sekund med..

Mvh

Touhami Bennour

Er nogen der kan foklare hvad mener Thomas Nielsen da han sagde "vi har sejret ad helvedet til" man fortolket den sætning negativt dvs. At lønmodtagerne løb med pengene og gjort virsomhederne fattige. Kot sagt de har tjenet for meget. Sådan har man fortolket I )90 erne og 00rene. Jeg var personlig imod den fortolkning, ikke fordi den er forkert men mangler at finde årsagerne. Og årsagen ligger I den koldkrigs periode. Den veslige capital var virklig bange for atomkrig og slutning på deres former. Jeg tror stædig på den teori og jeg vil gerne tage fejl men alså med argumenter. Jeg tror Thomas Piketty mener dette ågså såvidt jeg har forstået.

Niels-Simon Larsen

@Touhami: Der har været talt meget om Thomas Nielsens sætning. Se den i lyset af en hundredårrig periode med masser af arbejdskampe. Socialdemokratiet og fagbevægelsen havde indført velfærdsstaten - altså sejret. 'Ad helvede til' skal nok forstås 'i den grad'. Det kan også forstås negativt, at vi alligevel ikke sejrede, men bare efterlignede kapitalisterne så godt vi kunne. T.N. ville gerne have indført Økonomisk demokrati (ØD), men blev her svigtet af sine egne. De var bange for, at det i stedet for kapitalisterne ville blive pamperne, der bestemte over dem. Danmark ville have set anderledes ud, hvis ØD var blevet gennemført. Nu er både socialdemokrater og fagbevægelse blevet blå (blå Bjarne).

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

@Niels-Simon
Jeg er enig med den udlæning . Hvad angår "godt! T.N. tilføgede var en spntan reaction fordi publikum var overrraskede. Men alligevet jeg har tilføjet den "koldkrig" hvor kampen foregik har også spillet en role, man ville undgår en anden front, intern front. Man se reaktionen fra kapitalside efter afslutnig på den kolde grig. Det er den samme med "antikolonikrige" uden oktoberrevolutionen kunne de gået anderledes, selvom de involverede folkeslag har kempet heroisk, som Vietnam og Algeriet osv.

Touhami Bennour

Jeg har hørt Thomas Nielsen I video, det ser ud som om han er som de andre der mener at fagbevagelsen har" sejret ad helvede til". Men jeg mener stadig væk at de skyldes den Kolde krig hvor de Økonomiske, kulturelle og politiske var beskæftiget og også bekymret af SovietUnion dengang, Fremgangen skete over alt I og uden Europa også I USA . Men efter den Kolde krig fjenden er blevet "ISLAM" forstået alle der kommer fra et muslimsk land. Det vat Hr. Cleas chef for NATO lige efter murens fald sagde som svar af et spørgsmål den næste fjende bliver Islam. Sikke en intelligens, Disse mennesker skal have en rigtig fjende de kan beskæftiger sig med og lade os I fred. Jeg arbejder ihærdigt for en anden veden orden, en multipolaire verden orden så disse mennesker få noget at gøre alvorligt med.

Mange tror desværre at den lille købmand nede på hjørnet, eller den person som selv ejer sit firma eller sin bagerbutik eller måske flere firmaer eller flere bagerbutikker flere tøjbutikker er kapitalister! Men det er fordi, de ikke har fattet og forstået, at netop de her personer ikke er kapitalister; de er selvejere. Og det de tjener investerer de gladeligt og gerne tilbage i deres firma, forretning eller virksomhed. Kapitalister tager overskuddet, profitten, og investerer det i aktier, investerer det i obligationer, investerer det i spekulation. Altså at de gætter på, at renten stiger eller falder, at de gætter på, at en aktie for et bestemt produkt går op eller ned mm. og mv. Og tjener penge på den måde....

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvordan er det overhovedet lykkedes nogen nogensinde at tro, at markederne regulerer sig selv til folks bedste? Hvis der er noget, der har styring og kontrol behov, er det folks mulighed for at udnytte og profitere på andre.
Selv hvis der faktisk var en markedsmekanisme, måtte det være vores fremmeste indsats at begrænse og stække den i menneskers interesse.

Touhami Bennour, man skal ikke lytte længe til den europæiske højrefløjs politikere, før man forstår, at deres kamp imod Islam skyldes anti-kapitalismen. Med samme ret har den med et vist held bekæmpet kristendommen - med resultatet, at vi nu har fået en ny guldkalv at tilbede i stedet.

Hvad der var tale om - frem til årene efter murens fald, det kom ikke på en nat, det var snarere genforeningen, der i løbet af et par år fik ændret mentaliteten. Samtidig skal man jo huske på, at Sovjet først faldt i 1991 med det mislykkede forsøg på militærkup.
Herhjemme begyndte opløsningen af velfærdssamfundet så med Nyrup, Lykketoft og Jelved året efter, tydeligvis grundet en rådvildhed over, hvor samfundet var på vej hen. Konsolideringen og udbygningen af en stat, der reelt set var billig at administrere og fungerede optimalt med det nødvendige arbejde, blev afløst af et forbrugshysteri, som kun kunne finansieres ved lån.

randi christiansen, Kurt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Religionen faktisk indgår ikke I mine overvejelser men jeg kan kikke gør noget hvis nogle vil kalde mig sådan, (muslim) nogle kan hverken høre eller ser. Den der har magt pólitisk har den også I sproget, Ex.. (perker) Findes eller findes ikke, jeg tror at den ikke findes, den der ejer alt ejer også sproget. De er ikke nyt formig I hvertfald, hvis du kender(antikolonikrigs historie helt op til 60 erne. Den er ikke din historie måske men for mig er den også din historei. (Det er ikke noget nyt under solen) . Det korte af det lange jeg ønsker demokrati på verden´s plan ved at skifte den verden´s orden til en multipolære verden´s orden. For der foregår meget nisbrug af magt og hegemoni og det skal afskaffes. Desværre de gamle kolonimagter íkke vil lære noget jeg kan ikke hjælpe her. En fjende går, en anden kommer osv.

randi christiansen

Touhami - systemkritikeres arbejde går i høj grad ud på at deltage i en samtale om forslag til/identificering af problemer og deres løsninger.

Jeg mener, at den største anke mod nuværende system er, at det på afgørende områder tydeligvis er dysfunktionelt > miljø-og socioøkonomiske kriser i form af tab af biodiversitet, krig, social nød etc.

Magtens ansvar er at få det, som den har tiltaget sig magten over - folket og fællesejet - til at fungere tilfredsstillende. Det kan man ikke sige sker. Derfor er et miljø-og socioøkonomisk systemskifte nødvendigt. Det er en fordel, hvis et større systemskifte sker intelligent og kontrolleret. Det må vi systemkritikere medvirke til. Det vigtigste er, mener jeg, som nævnt ovenfor i min indledning : problemidentificering og løsningsforslag således at omstillingsprocessen bliver bedst mulig. Fx : hvorledes skabe retfærdighed, sålænge er flertal ikke er enige om, hvad retfærd er?

Det store slag i disse tider er kampen om ressourcer. Det globale kollektiv er - pga ideologisk manipulation, materiel undertrykkelse og militærmagt indpakket i alskens ideologiserende retorik - besnakket til nuværende dybt dysfunktionelle ressourcestyring. Who benefits ? Og hvordan ? Denne gamle verdensorden synes forsvaret med uacceptable metoder af få skjulte magtcentrer, og det er svært at få fat om bollerne på det 'mangehovede uhyre', som - fysisk og bevidsthedsmæssigt, kollektivt og individuelt - skjuler sig for os.

Samtalen om denne tilgrundliggende årsag til nuværende dysfunktionalitet er meget vigtig, og det ville være godt, om den kan foregå i et åbent og frygtfrit forum - hvilket jo vanskeliggøres i takt med, at problemerne ikke løses og med bl.a. social destabilitet som en meget uhensigtsmæssig følgevirkning. Det er indlysende, at alle store udsving er risikable - vi må håbe, og jeg tror, at centrale aktører forstår, hvilken knivsæg verdenssamfundet balancerer på.

georg christensen

Ingen aner, om der overhovet er nogen, som ejer noget som helst. Hovsa, sagde den såkaldte kloge til den såkaldte mindre kloge: Mine "milliarder", har jeg selv gjort mig fortjent til (helt af mig selv og helt for mig selv), desværre, helt uden din hjælp, var det nok ikke kommet så vidt, medens den mindre kloge så siger: Tag du så bare og "æd" dine guldbarer og papirlapper, helt uden min viden om "grundlæggende" , "ædelse"!, ( og du vil kunne nyde smagen af kartofler, ærter og selv topskud fra brændnellen, vil kunne udvide din "horrisont" ), også kaldet (føde indtagelse "energi"), eller bare det, at slå en "søm" i en mur, uden, at både sømmen, hammeren som muren ødelægges, lortet i din egen "lortekanal" automatisk af mig bliver fjernet, alt det grundlæggende har du glemt og gemt i din egen saligheds illusionære (bestemt ikke visionære) "papirlappe rus".

Touhami Bennour

Om identificireng af problemer, der er I hvertfald " uligheden" er noget som folk I alnindelighed er oplyst om. Ja jeg selv ,rent intuitivt,har fundet at indkomster er fra 1 til 100. alså fra 100.000 til10.000.000. Jeg har en gang diskuteret dette problem med nogen her I Danmark, og han var enig med mig I idet han sagde hans bror tjener 10.000.000 per år alså noget der bekræfter den store ulighed der er kommet for nyligt I Danmark for han kan jo ikke være alene om det. Uligheden er politisk forbundet med "egoismen som det åbenbare resultat kunne være et autoritaire system og det er noget meget negativt. Jeg mener det er behov for ressourse tilførsel til hospitaler og behandling I det. En lille bemærkning: Jeg har kikket meget på den nye NØRREPORT station, jeg synes der har været et godt arbejde men resultatet er ikke godt nok, den ser grimt ud med alle de cycler, hvorfor havde man ikke lavet en kælder for cycler og ladet pladsen være for folket. jeg synes det virker ikke godt fór især turister. Måske har de tænkt på klima problemer og gøre lidt reklame for Danmark, så som man laver noget her. Selvfølgelig vil det koster mere ellers.

Og nu her to år efter, sidder vi så med en regering, der gør hvad den kan for at skubbe i den retning Piketty advarer imod. Fiduserne har de fra ham.

Sider