Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Annemarie Bergholt

»Forelskelsen har jo den fantastiske funktion, at vi selv og den anden fremstår helt perfekte og fejlfri. Og mens vi giver os hen til den illusion, knytter vi os til hinanden, hvilket vi så lever af, når vi begynder at blive opmærksom på den andens fejl«
6. december 2014

Hvad er den bedste skønlitterære bog om kærlighed, du har læst?

Jeg har lige læst en af Lena Anderson, der hedder Brugstyveri. Den handler om rygende ulykkelig kærlighed og forelskelse, når den driver en til vanvid, og man totalt mister dømmekraften. Fantastisk bog og hudløs i sin beskrivelse af hovedpersonen Esthers vrangforestillinger.

Når nu ’Gift ved første blik’ er et eksperimenterende og udfordrende program, undrer det mig, at sex, som er en vigtig del af et sundt parforhold, er helt fraværende?

Sexologen Gert Martin Hald har undersøgt deltagerne i forhold til flere forhold, herunder intelligens, kommunikationsstil, dealbreakers og også seksuelle præferencer. Det er dermed været vigtigt i matchingprocessen. Og noget vi talte meget om, da vi matchede. At det ikke har fyldt mere i udsendelserne, er nok et redaktionelt valg.

En, der vil have børn, bliver sat sammen med en, der ikke vil have børn. En nylig single bliver sat sammen med en, som har været single i mange år. Har I castet gode konflikter fremfor gode par?

Nej, vi har meget gerne villet gå uden om mulige konflikter. Vi har ikke tænkt på tv, og hvad der ville se godt ud der overhovedet. Og produktionsselskabet blandede sig ikke i processen. Men vi har kun kunne tage højde for det, vi har vidst. Desværre havde Lars, som gerne ville have børn, ikke fortalt os hvor vigtigt, det var for ham. Det går så op for ham under forløbet. Det er jo en meget menneskelig ting, at noget bliver tydeligere hen ad vejen. At Frank var blevet single for nylig, så vi ikke som afgørende for hans deltagelse, da han havde fortalte, at det sidste parforhold han havde haft, havde være under afvikling meget længe. Så det kan godt være de lige var flyttet fra hinanden, men de havde været adskilt længe. Jeg mener heller ikke, det var en medvirkende årsag til, at det ikke gik mellem Pia og Frank. Det var noget, der skete mellem dem.

Har du en partner – og i så fald, kunne I så være blevet sat sammen, hvis I meldte jer til Gift ved Første Blik?

Ja, jeg har en kæreste, og vi passer nok rigtig dårligt sammen, så det ville vi måske ikke. Men vi har godt nok kæmpet meget for det og har nu været sammen 20 år. Det havde da nok været nemmere med et bedre match. Men vi er meget knyttet til hinanden. Så det er det værd.

Hvorfor skal psykologer tale på den der langsommere, rolige, psykologmåde?

For at lyde meget kloge og forstående.

Hvad tror du helt grundlæggende har den bedste chancer: Et arrangeret eller spontant forhold?

Det spontane forhold har jo den fordel, at det som regel bygger på en forelskelse. Forelskelsen har jo den fantastiske funktion, at vi selv og den anden fremstår helt perfekte og fejlfri. Og mens vi giver os hen til den illusion, knytter vi os til hinanden, hvilket vi så lever af, når vi begynder at blive opmærksom på den andens fejl. Ved det arrangerede ægteskab og i Gift ved første blik er forelskelsen som vrangforestilling om den anden som perfekt ikke en mulighed, og det ser ud til, at det er svært at bære den andens utilstrækkelighed uden den tætte tilknytning.

Hvad fortæller serien om kærlighed?

Jeg sidder med mange ulykkelige mennesker i min terapi, både mennesker i parforhold og også rigtig mange singler, der henholdsvis oplever at have mistet kærligheden eller ikke at kunne finde den. Jeg synes, programmet sætter fokus på den tænkning, der synes at præge vores kærlighedsforståelse, – at der skal være ’den rigtige’ følelse. Der er flere par, der beslutter at gå fra hinanden, fordi forelskelsen og den ’rigtige følelse’ ikke er der mere. Eller enlige, der trækker sig fra en mulig partner, fordi de drømmer om, at de skal være helt revet væk.

Det er en forestilling om kærlighed som en følelse, der bare kommer og går som var det magi. Sådan ser jeg ikke på det. De positive, romantiske følelser kommer af, at være der for hinanden, være engagerede, og blive bevidst, om hvad der hindrer de gode følelser i at blomstre. Tit har det jo ikke så meget med den anden at gøre, men er noget, der stammer fra ens forhistorie eller egne bristede drømme. Den gode følelse, magien, den skal der først og fremmest arbejdes på ved at holde den ved lige – ved at glemme sig selv for en stund og give sig hen til at være der for den anden. Det synes jeg, programmet sætter fokus på. Desværre var det også svært for vores medvirkende at slippe forestillingen om, at magien ville komme af sig selv, og da den ikke lige kom, kom det meget til at handle om, hvorvidt den anden var et godt match eller ej.

Hvad er den største modstander I dit arbejde?

Det er så fantastisk at arbejde med par, der arbejder med deres udvikling, så længe som det rent faktisk er nødvendigt. Nogle gange er den vedholdenhed bare ikke til stede, og det kan være en modstander.

Har du selv gået i parterapi?

Ja flere gange. Jeg er vild med det, og det har reddet mit parforhold flere gange.

Hvad var du mest overrasket over undervejs i arbejdet med serien?

Over, hvor hurtigt vanskelighederne mellem parrene udspillede sig. Ved flere af dem skete det allerede i løbet af de første få sekunder.

Råder du nogen sinde folk til at blive skilt?

Nej, aldrig.

Troede du på, at alle fire par ville klare den?

Vi blev jo alle grebet af vores bedrevidende forestilling om, at de her mennesker kunne få en gave til deres liv, ved at tage den partner til dem, som vi synes var helt fantastiske for dem. Vi har virkelig ønsket det bedste for dem alle. Men vi var jo hele tiden klar over, at det er ikke gjort med et godt match.

Programmet – både eksperter og deltagere – troede meget på, at parforhold kunne arrangeres. Men de gik næsten alle sammen i stykker på ubestemmelig kemi. Er det i virkeligheden stadig en ubestemmelig x-factor, der skaber par?

Der er jo mange, der går forbi os i vores liv, som ikke er dem, vi vælger at dele livet med. Det, der er betydende for, at det lige bliver ham eller hende, tror jeg faktisk ikke handler om en x-factor, men dels om at der er noget hos den anden, der får os til at få øje på sider i os selv, som har været uudviklet, og som vi ønsker at få udviklet og udfoldet – og dels at vi øjner et potentiale, ved at være sammen med lige netop ham eller hende, for at få helet sår fra barndommen. Men det kan jo nok godt opleves som en ubestemmelig x-factor.

Hvad er det mest udbredte problem hos dem, du har i parterapi?

At nærheden, seksualiteten, og engagementet i hinanden er røget, og den ene har haft en affære.

Kunne I have lavet det samme program med homopar?

Ja absolut. Det er der ikke noget i vejen for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu