Læsetid: 17 min.

Den moderne læge har ikke brug for at spille konge

Lægerne har i årtier befundet sig allerøverst i samfundshierarkiet. Lige under Gud, som en af dem siger det. Men befolkningens tillid til lægestanden er faldende, og unge mennesker har mindre respekt for lægerne end de ældre. Det skyldes internettet, uddannelsesniveauet og en særlig livsløgn, som i disse år er ved at blive afsløret
Eigil Rasmussen vil godt have noget medicin med lidt mere krudt i. Det fik han sidste gang, han var indlagt. Det var noget med en trekant på, husker han. Efter en snak med læge Andreas Jørgensen om bivirkningerne er han dog med på alligevel ikke at skulle have mere ’krudt’.

Eigil Rasmussen vil godt have noget medicin med lidt mere krudt i. Det fik han sidste gang, han var indlagt. Det var noget med en trekant på, husker han. Efter en snak med læge Andreas Jørgensen om bivirkningerne er han dog med på alligevel ikke at skulle have mere ’krudt’.

Tor Birk Trads

20. december 2014

I går løj Eigil Rasmussen over for lægerne på Køge Sygehus:

»De ville gerne have haft mig hjem i går,« siger han med dæmpet stemme, så det ikke kan høres ude på hospitalsgangen. Den 71-årige tidligere elektriker og kølemontør er på grund af en skulderoperation indlagt på stue 17 på ortopædkirurgisk afdeling. Han har lagt Ekstra Bladet fra sig og fortæller gerne om sin løgnehistorie – selv om han ikke ligefrem er stolt over den:

»Jeg sagde, at min kone var til begravelse i Jylland, så der var ikke nogen til at hjælpe mig derhjemme. Det respekterede de. Jeg bryder mig ellers ikke om at lyve, men jeg følte ikke, at jeg var klar til at komme hjem uanset hvad de måtte mene.«

Ned fra piedestal

Der er ved at ske en ændring i vores forhold til lægerne. Hvor lægen historisk har befundet sig allerøverst i samfundshierarkiet og en stor autoritet, som patienterne ikke kunne drømme om at udfordre, er forholdet ved at blive mere jævnbyrdigt.

»Lægerne er pillet ned fra den piedestal, de en gang stod på,« siger professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Allan Krasnik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Michal Bagger
  • Gert Selmer Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Roselille Pedersen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
Rune Petersen, Michal Bagger, Gert Selmer Jensen, Kurt Nielsen, Roselille Pedersen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læger er mennesker som alle andre og med det, deres personlighed og erfaring. Uddannelsen skal givetvis revideres og udvides til en mere psyko-social virkelighed som nævnt.
Målinger, statistikker og niveauer er sådan set en moderne afart, som ikke kan bruges til ret meget.
Ældre læger med erfaringer kontra nyere videnskaber. Desværre har usikkerheden og (reformerne) gjort, at undersøgelser, tests og medicin fylder mere og mere.
Patienterne bliver i værste fald til objekter og ikke mennesker, som føler sin egen krop og funktioner.
Alt bliver videnskab og medicinpatenter på ofte symptomdræbende præparater - det imødegås af ældre pensionerede læger, som kan tage bladet fra munden uden risiko...

Sundhedsstyrelsen hjælper ikke med sine screeningsprogrammer til mange millioner ud i det blå (skaber usikkerhed) og den betydelige magt, som medicinalfirmaerne har.

Gert Selmer Jensen, Roselille Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lægene er kommet for meget i lommen på politikerne, der heller ikke længere er nær så afhængige af at opfylde deres vælgeres ønsker og behov. Det er en grim kattepine.
Man kunne få den tanke, at det vil være godt med de store sygehuse, så disse gamle patienter kunne blive behandlet samme sted for det hele; men det er jo ikke det, der kommer til at ske. Hvis man havde villet, havde den moderne lægelige teknologi kunne have været udviklet med henblik på decentral behandling af mere allround-orienterede læger: mediciner, kirurg, narkose; men det er desværre gået lige modsat med så smalle specialer, at man risikerer at patienter dør, fordi der simpelthen ikke er blik for komplikationer eller følgesygdomme.

Preben Haagensen, Andreas Trägårdh, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Hvis ikke medicinalindustrien så kraftigt støttede det danske sundhedsvæsen, ville det være langt dyrere. Men tiden er ikke inde til at komme med almindelige kedelige argumenter, når man nu har travlt med at lave læge-bashing, lærer-bashing og andre-faggrupper-bashing.
Information holder sig heller ikke tilbage, men bærer gerne ved til bålet.

Måske vender bøtten om ti år, så vi kan komme til os selv igen...
Imens kan vi jo få vores fakta fra forsiden af ekstrabladet.

Med venlig hilsen
Lennart

Andreas Trägårdh

Lægenstaden blev ødelagt da det blev et modefag. Det er som om flertallet idag ikke evner faget. De har ikke instinkt for deres klienter og de træner det heller ikke, hverken deres sanser eller forstand. De har formenlig ikke lært det. Når jeg selv fokuserer på andre mærker jeg tydeligt hvad de går og slås med, ja det hænder at min krop efterligner symptomet således at endda andre kan se det på mig!
Lægerne forstår ikke at diagnosticere korrekt men gætter sig istedet frem med en udelukkelsesmetode og statistisk evidence. Min egen læge er en joke. Hun bruger 9/10 af min tid hos hende på at spille Windows. Hun aner ik hvad hun laver men er frisk på st sende en videre til specialist.

Lennart Kampmann - Jeg har min tvivl om, at du har læst hele artiklen...
I så fald er dine bemærkninger nemlig nemmere at forstå.
Det er på godt og ondt, at medicinalindustrien støtter, måske for vore blå øjnes skyld?

Michael Kongstad Nielsen

Man skal da bare anerkende lægens viden qua uddannelse og efterhånden erfaring. Det har intet med samfundshierarki at gøre, og intet med alder at gøre. Patienten er også "bare" et menneske, der midlertidigt søger råd om sit helbred, og kan vurdere lægens rådgivning ud fra en almen menneskelig synsvinkel. Længere er den ikke.
Ps.: Andreas Trägårdh: - jeg mener det er muligt at skifte læge, hvis man er utilfreds.

Andreas Trägårdh

Kære Michael K. Nielsen

Jeg har skiftet læge 10 gange tror jeg. Nu er jeg bare holdt op med at bruge dem.

Claus Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Vi bruger vores samlede energi på kun to ting; tænkning og fordøjelse.
Lægestudiet tilbyder (næsten) ingen undervisning i filosofi/etik, og, med mindre det har ændret sig, kun 48 timers ernærings lære.
- Hvad er planen med denne sundheds-/ undervisnings plan, ud over at sikre og kontrollere markedetsgørelsen af befolkningens helbred.

Lægeprofessionen er kun lige begyndt at dukke ud af den mørkeste middelalder, og med forstås også fagets nådesløse magtkamp og forfølgelse af alle alternativer til skolemedicinen - den der blev undervist i på specielle fakulteter. Lægerne allierede sig med kirken og senere kapitalen, hvor bl. a. Rockefellerne satte sig for at styre fagets udvikling i USA. Det er hovedårsagen til, at efter snart 100 år hedder det stadig stråler og kemo mod kræft og hverken ens læge eller Kræftens Bekæmpelse vil høre noget intet andet.

Det Tor Nørretrander kalder lægernes livsløgn eller bluffnummer, deres position lige under Gud osv, trækker altså en lige linje tilbage til denne oprindelse.

Ib Hansen:

Det kan være, du skal til at revidere den med tredjestørste dødsårsag -opad. For alt efter hvor åbent, ærligt og omfattende, man beregner det, stiger tallet. F. eks. her, læg især mærke til det jeg har kursiveret:

Abstract
OBJECTIVES:
Based on 1984 data developed from reviews of medical records of patients treated in New York hospitals, the Institute of Medicine estimated that up to 98,000 Americans die each year from medical errors. The basis of this estimate is nearly 3 decades old; herein, an updated estimate is developed from modern studies published from 2008 to 2011.
METHODS:
A literature review identified 4 limited studies that used primarily the Global Trigger Tool to flag specific evidence in medical records, such as medication stop orders or abnormal laboratory results, which point to an adverse event that may have harmed a patient. Ultimately, a physician must concur on the findings of an adverse event and then classify the severity of patient harm.
RESULTS:
Using a weighted average of the 4 studies, a lower limit of 210,000 deaths per year was associated with preventable harm in hospitals. Given limitations in the search capability of the Global Trigger Tool and the incompleteness of medical records on which the Tool depends, the true number of premature deaths associated with preventable harm to patients was estimated at more than 400,000 per year. Serious harm seems to be 10- to 20-fold more common than lethal harm.
CONCLUSIONS:
The epidemic of patient harm in hospitals must be taken more seriously if it is to be curtailed. Fully engaging patients and their advocates during hospital care, systematically seeking the patients' voice in identifying harms, transparent accountability for harm, and intentional correction of root causes of harm will be necessary to accomplish this goal.

Den virkelige gåde er ikke, hvorfor tilliden til lægestanden er dalende, men hvorfor den stadig er så høj som den er.

For at undgå mindre begavede reaktioner, især fra Informations censurafdeling, så lad mig gøre klart, at dette er generelt. Selvom lægegerningen tiltrækker ualmindeligt mange røvhuller, tiltrækker den også mange rare, vidende, hjælpsomme og talentfulde mennesker, som er relativt åbne over for nye ting. Men som vi ved, jo tættere på toppen, jo flere af sidstnævnte gruppe bliver siet fra.

Rettelse: Første sætning var ikke komplet:

"Lægeprofessionen er kun lige begyndt at dukke ud af den mørkeste middelalder, og med middelalder skal forstås også fagets nådesløse magtkamp fra middeladeren og frem og forfølgelse af alle alternativer til skolemedicinen ..."

En anskueliggørelse af de uden tvivl stadig konservative tal, jeg kursiverede:

Hvis vi sætter at USA's befolkning var uændret, ingen ny kom til, ingen forsvandt af andre årsager end død i hospitalerne, og hvis vi yderligere sætter at enhver alvorlig hændelse (serious harm) rammer en ny person, s[ledes at det ikk er den samme person, der udsættes for ti hændelser, så ville det tage de amerikanske hospitaler højst 40 år at dræbe eller skade alvorligt hver eneste nulevende amerikaner.

Bill Atkins:

Det er kapitalen også, men ikke desto mindre er det lykkedes at skrive i hvert fald to kritiske bøger om den, som fylder meget i din reol.

Anne Eriksen:

Det er, for at sige det diplomatisk, usandt at medicinalindustrien støtter sundhedsvæsenet, og det er mere end usandt, at de gør medicinen billigere. Det er sådan set bare at spørge om, hvor medicinalindustrien får de penge fra, de bruger til at "støtte", hvad enten det foregår gennem sundhedsvæsenet eller noget andet. Det gør de selvfølgelig fra den patentbeskyttede og i mange tilfælde skatteyderstøttede medicin, vi køber af dem.

Patentmedicin er en af de dyreste og dårligste løsninger, der findes. Det er svært at komme på et værre og mere sundhedsskadeligt system, selvom man forsøgte. Den fremtrædende økonom Dean Baker, som er rådgiver de nogle af mest progressive kræfter i amerikansk politik, Dennis Kucinich bl. a., har lavet store studier, der viser, hvor vanvittigt og markedsforvridende patentmonopolsystemet er. En lille forsmag på hans konklusioner:

Patent monopolies cause economic distortions in the same way that trade tariffs or quotas
lead to economic distortions, but the size of the distortions are far greater. While trade
barriers rarely increase prices by more than 10 to 20 percent, drug patents increase prices
by an average of 300- 400 percent above the competitive market price, and in some cases
the increase is more than 1000 percent. .... As economic theory predicts, government granted patent monopolies lead not only to deadweight efficiency losses due to the gap between the patent protected price and the competitive market price, but also to a variety of other distortions. Among these distortions are:

1) excessive marketing expenses, as firms seek to pursue the monopoly profits
associated with patent protection – data from the industry suggests that marketing
costs are currently comparable to the amount of money spent on research;

2) wasted research spending into duplicative drugs – industry data indicates that
roughly two thirds of research spending goes to developing duplicative drugs
rather than drugs that represent qualitative breakthroughs over existing drugs;

3) the neglect of research that is not likely to lead to patentable drugs;

4) concealing research findings in ways that impede the progress of research, and
prevent the medical profession and the public from becoming aware of evidence
that some drugs may not be effective, or could even be harmful.

Anne Eriksen:

Det er, for at sige det diplomatisk, usandt at medicinalindustrien støtter sundhedsvæsenet, og det er mere end usandt, at de gør medicinen billigere. Det er sådan set bare at spørge om, hvor medicinalindustrien får de penge fra, de bruger til at "støtte", hvad enten det foregår gennem sundhedsvæsenet eller noget andet. Det gør de selvfølgelig fra den patentbeskyttede og i mange tilfælde skatteyderstøttede medicin, vi køber af dem.

Patentmedicin er en af de dyreste og dårligste løsninger, der findes. Det er svært at komme på et værre og mere sundhedsskadeligt system, selvom man forsøgte. Den fremtrædende økonom Dean Baker, som er rådgiver de nogle af mest progressive kræfter i amerikansk politik, Dennis Kucinich bl. a., har lavet store studier, der viser, hvor vanvittigt og markedsforvridende patentmonopolsystemet er. En lille forsmag på hans konklusioner:

Patent monopolies cause economic distortions in the same way that trade tariffs or quotas
lead to economic distortions, but the size of the distortions are far greater. While trade
barriers rarely increase prices by more than 10 to 20 percent, drug patents increase prices
by an average of 300- 400 percent above the competitive market price, and in some cases
the increase is more than 1000 percent. .... As economic theory predicts, government granted patent monopolies lead not only to deadweight efficiency losses due to the gap between the patent protected price and the competitive market price, but also to a variety of other distortions. Among these distortions are:

1) excessive marketing expenses, as firms seek to pursue the monopoly profits
associated with patent protection – data from the industry suggests that marketing
costs are currently comparable to the amount of money spent on research;

2) wasted research spending into duplicative drugs – industry data indicates that
roughly two thirds of research spending goes to developing duplicative drugs
rather than drugs that represent qualitative breakthroughs over existing drugs;

3) the neglect of research that is not likely to lead to patentable drugs;

4) concealing research findings in ways that impede the progress of research, and
prevent the medical profession and the public from becoming aware of evidence
that some drugs may not be effective, or could even be harmful.

Claus Jensen - nu var det et svar til en anden - postulatet om at medicinalindustrien støttede Sundhedsstyrelsen. Det var for at imødekomme, at de bruger penge på "forskning" og derfor har int. i styrelsen.
Det er naturligvis helt grotesk, at en Sundhedsstyrelse eller andre off. inkl. læger og sygeplejersker betales af industrien, som kun er ude på at sælge deres produkter og tjene - penge.
Det samme gælder levnedsmiddelbranchen, som på alle måder finpudser og udvikler deres produkter med vort helbred til skade.
Tingene bliver ugennemsigtige og dog er tendensen som nu i Konkurrencesamfundet, at alle vil have mere, især dem, som har i forvejen...(politik)

Om patenter er det rene gift, sandsynligvis - men selve opfattelsen af mennesket som en form for maskine, der ved hjælp af test og kunstige produkter, kan komme til at fungere igen - og blive helbredt - tit når immunforsvaret er slået ned - helt uholdbar.
Og dog bliver millioner brugt på forskning til netop dettes fremme.

Ja ja, Claus, enig, men lige da jeg læste dit indlæg slog det mig at mange patientgrupper i hospitalsvæsenet altovervejende har yderst positive oplevelser, og samfundskritikkernes bøger er jo netop tykke fordi dissekerer samfundet ned i detaljen.

Naturligvis skal man også tage et helikopterperspektiv og lave en generel vurdering, men folks forståelse bor i detaljen.

Bill Atkins:

Mange folk har også positive oplevelser med arbejdsgivere, der holder dem på mindsteløn, eller en bureaukrat på et offentligt. Det er, som vi er enige om, det er begrænset, hvor meget ondskab det enkelte menneske, man møder i systemet, kan stå for, men også fordi vi justerer vores forventninger på baggrund af systemet, vi er vant til. Derfor skal man også her stille sig uden for og kigge kritisk ind.

Især her faktisk, for jeg bemærker atter, at folk der ikke blinker, når vi ruller andre autoriteter ( f.eks. politikere, advokater og økonomer) i tjære og fjer, ser på med forskrækket eller ligefrem forlegen tavshed, når man giver lægestanden samme behandling.

De er en utrolig magtfuld, veluddannet, økonomisk sikret og priviligeret samfundsgruppe, de må forventes at have all-roundkapital til at råbe op og sige fra ikke bare, når de bliver trådt over de personlige tæer.

Men du ser ser jo, hvad der sker, når der en enkelt gang er en Peter Gøtzcshe, der stikker næsen frem. Man slår ring og forsvarer den hellige gral mod apostaten.

Claus Jensen

Jeg mener ikke det er klogt at angribe en faglig grupper direkte, der i kraft af deres magtfuldkommenhed - monopol på livsvigtig viden - organiserer sig i et logelignende fællesskab. Det er der mange andre grupper i samfundet der gør, med større, men mest mindre styrke.

Jeg ser Det offentlige sundhedssystem som en mægtig blåhval under angreb fra en flok spækhuggere: medicinalindustrien, privathospitaler, borgerlige politikere m.fl. Og så mener jeg at sundhedssystemets omgivende beskyttende institutioner. Sundhedstyrelsen og patientforeningerne mv., er alt for svage ...grænsende til at være styret af "spækhuggerne".

I stedet for at samfundet klantre den lægestanden for magtfuldkommenhed bør samfundet sikre at der er fuld gennemskuelighed omkring samarbejde med det private erhvervsliv og samfundet bør sikre at tilsynet er autonomt og ubestikkeligt og patientforeninger bør efter min mening være en offentlig opgave.

At Peter Gøtzsche kæmper indædt er der ikke tvivl om - han står bare så underligt alene. Måske er han for kontant uden at være konkret. Han mangler whistelblowers.

Et eksempel på hans retorik som måske skræmmer fagfolk væk:

Brancherne bruger "lejesvende". Når solid forskning har vist, at et produkt er farligt, lægger sådanne købte forskere navn til talrige undersøgelser af dårlig kvalitet, som siger det modsatte. Det forvirrer offentligheden, og journalisterne skriver, at "forskerne er uenige". Denne tvivlsindustri er meget effektiv til at få folk til at se bort fra skadevirkningerne, og industrien køber sig tid, mens folk fortsat dør.
(Peter Gøtzsche, Dødelig medicin)

Peter Gøtzsche har min fulde respekt.

Bill Atkins, du har nok ret. Peter Gøtzsche, Dean Baker og snesevis af andre (en af de seneste til at åbne et halvt øje på klem var professionens egen spejderdreng på The Guardian, Ben Goldacre http://en.wikipedia.org/wiki/Bad_Pharma) står alle underligt alene, nok fordi de mangler tilstrækkelige indfølelse og pædagogiske evner til at at få de sarte fagfolkeører i tale.

Eller måske har de fleste fagfolk blot for tralt med deres egne positive oplevelser med patienter, "too busy saving lives", som de selv så beskedent udtrykker det, til at bekymre sig om detaljer, såsom den massive og gennemgribende korruption og tvang, de er en del af.

Ja branchen skal overvåges og politiker have indsigt:

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix udtaler:

- Vi ser i øjeblikket to sager, hvor Sundhedsstyrelsen ikke har styr på tilsynet. Det går ud over patienter, som risikerer at få en forkert og en farlig behandling. Det er på ingen måde godt nok.

- Det er positivt, at sundhedsministeren tager kritikken af Sundhedsstyrelsen alvorligt. Men det er ikke godt nok, hvis Sundhedsstyrelsen skal undersøge sig selv. Det bør være en uafhængig undersøgelse, som skal se på, om Sundhedsstyrelsen løfter opgaven med tilsyn godt nok.

Bill Atkins:

Jeg ved ikke, hvorfor du insisterer på at så være provinsiel omkring dette. Du og EL kan komme med alle de hensigtserklæringer om tilsyn I vil, det ændrer ikke på, at forskningen er uhensigtsmæssig, afsporet og fuld af spild, og at det er produkterne af dette uhensigtsmæssige, afsporerede spild I vil sidde som små kommisærer indeni apparatet og holde tilsyn med.

Claus Jensen,

Jeg er måske nok provinciel, idet jeg mener at den samfundsmaskine Danmark har fået skruet sammen godtnok tillader, at al for stor privatkapital skabes, men samtidig er fordelingen set med globale øjne rimelig.

Jeg er enig i at patentering er voldsomt fordyrende og hæmmende for produktudviklingen, men jeg mangler, at du sætter noget i stedet, der så kan financiere produktudviklingen?

Jeg kan ikke andet end se at Staten skal stå for en medfinanciering og derfor skal have eksperter, der i dialog med forskerne styrer forskningen, og eksperter skaber man ikke fra den ene dag til den anden - så derfor er jeg nok tilbøjelig til at værne om det statsapparat vi har skabt.

Et eksempel på at Sundhedstilsynet kan betale sig er Tamiflu-sagen:

Storbritannien brugte fem milliarder kroner - eller cirka 75 gange så mange penge, på tamiflu som Danmark - det selv om landet kun har 12 gange så mange indbyggere. Danmark brugte 65 millioner kroner.

Sundhedsstyrelsen: Vi har stadig et ton tamiflu
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4692483.ece

Bill Atkins:

Forskerne er eksperterne. De skal blot gøres ansvarlige til demokratiet i stedet for kapitalen. Staten skal derfor ikke stå for en medfinansiering, den skal finansiere 100 %

Hvis Sundhedstyrelsen ikke var en flok nikkedukker, ville vi ikke have et gram Tamiflu. Fupnummeret er velkendt og blevet lavet dusinvis af gange før. Fool me once, shame on you, fool me twice...

Kan du huske en lille fyr ved navn "Ebola"? Der er ikke meget liv i ham mere, selvom nyhedsbureauerne pligtskyldigst giver ham lidt hjertemassage nu og da. Han nåede aldrig at blive 1.4 millioner, ligesom alle hans fætre og kusiner også skuffede fælt.

"Men hvad har det med Tamiflu at gøre?" spørger provinsboeren.