Læsetid: 10 min.

Modstanden mod kommunisterne er ikke forbi

I julen er det 25 år siden, Rumæniens brutale diktator Ceausescu blev henrettet. I den rumænske revolutions kaotiske efterspil forsøgte Ceausescus hemmelige politi at gøre digteren og dissidenten Ana Blandiana til en del af deres kup mod revolutionen. I dag siger hun, at Securitate stadig lever. Information har mødt Blandiana i Bukarest
Selv om partierne har skiftet navne, er det mange af de samme kræfter, der stadig er tæt på magten. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at forstå, hvad kommunismen betød i vores land, siger Ana Blandiana, der har fortsat sin kritik af magthavere efter revolutionen.

Selv om partierne har skiftet navne, er det mange af de samme kræfter, der stadig er tæt på magten. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at forstå, hvad kommunismen betød i vores land, siger Ana Blandiana, der har fortsat sin kritik af magthavere efter revolutionen.

Tor Birk Trads

20. december 2014

Det blev den brutale henrettelse af den rumænske diktator Nikolae Ceausescu og hans hustru Elena, der i juledagene 1989 overbeviste digteren og dissidenten Ana Blandiana om, at den rumænske revolution var på vej i den helt forkerte retning.

»Da Ceausescu blev dræbt i juledagene, var det første gang, at jeg måtte stille mig selv spørgsmålet: Hvem er de mennesker, der står bag den såkaldte overgangsregering, og hvordan kunne de netop vælge at dræbe et andet menneske i juledagene? Ceausescu og hans kone var dårlige mennesker, men det var ikke kun dem. Der var brug for et retsopgør med kommunismen, så folket selv kunne bestemme«, siger Ana Blandiana til Information.

Information møder Ana Blandiana på hendes kontor i Bukarest til en samtale om den voldelige revolution, der den 25. december 1989 kulminerede med den brutale henrettelse af Nikolae Ceausescu.

25 år efter landets blodige revolution husker rumænerne stadig den nu 72-årige digter og demokratiske aktivist Ana Blandiana som en af landets modigste dissidenter i tiden under Ceausescu. Den dag i dag kan hun fortsat se indflydelsen fra Ceausescus efterretningsofficerer i Rumænien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Paamand
  • Torben Nielsen
Tom Paamand og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, nu er der jo demokrati i Rumænien, og det behager åbenbart ikke de tidligere dissidenter, der ikke kan lide, hvad borgerne stemmer på.

Bjarne Nielsen, lars abildgaard, Per Torbensen, Bill Atkins og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Frygtelig historie. Godt at høre fortællingen fra en der blev ramt af kommunismens urimeligheder og kæmper for et ordentligt samfund. Det er mit indtryk at det går rimeligt i Rumænien i dag også om de så har valgt nogle med en grum fortid. Ellers var de vel næppe lukket ind i EU

"Ja, nu er der jo demokrati i Rumænien, og det behager åbenbart ikke de tidligere dissidenter, der ikke kan lide, hvad borgerne stemmer på."

Det behager åbenbart ikke de gamle kommunister, at tidligere dissidenter afslører kommunismens rædsler.

Michael Kongstad Nielsen

Sandsynligvis blev de lukket ind i EU fordi de skulle tage afstand fra deres gamle regime. Det viste sig at være en forhastet og forkert beslutning. For befolkningen ville ikke godkende det europæiske regime, der favoriserede oligarkerne, og så stemte de imod i årene derefter.

Karsten Aaen, Rune Petersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

De åbnede skuffen med mit legetøj, og der lå en revolver. ...6 års fængsel.

Ved Retten i Randers fik en mand forleden to år og seks måneders fængsel for at ligge inde med to haglgeværer og tre salonrifler, da ordensmagten kiggede forbi.

...måske var den høje straf til Ana Blandianas far fordi han havde udsat barnet for at skade sig selv.

Arh, nu er jeg for dum. Naturligvis havde politiet selv anbragt pistolen...

...men så var det heldigt, at det var i legetøjsskuffen, for ellers ville et seks års barn ikke vide at pistolen ikke havde været der før.

Ole Hansen, Rune Petersen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

Fascisme eller kommunisme og min bare røv. Et land som Rumænien dengang var først og fremmest et diktatur...

Bill Atkins,

At du, som i din beskyttede tilværelse i et fugtigt kælderværelse gør grin med en modig digter og dissident som Ana Blandiana, er niveauløst og en skændsel.

I øvrigt var Rumænien reelt i den fascistiske Jerngardes greb inden angrebet på Sovjetunionen i juni 1941, hvor Rumænien havde deres 3. og 4. arme, 150.000 soldater, med i angrebet på Stalingrad. Og det var faktisk den rumænske front der brød sammen under presset fra det sovjetiske modangreb og derved muliggjorde indeslutningen af general Paulus og 300.000 aksemagtsoldater.

Sovjetunionen havde god grund til at holde Rumænien i et jerngreb efter krigen.

Karsten Aaen, Rune Petersen, Bjarne Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Bo, nu ikke så humørforladt. Du ved den berømte danske humor, "vores hemmelige våben under besættelsen", som der står i et officielt dokument fra den danske befrielsesregering 1945 ...(Arbejdermuseet)

Henrik Christensen

Var i Rumænien i sommer, og der er nok stadig enkelte ting, der kan forbedres... Den mere jævne befolkning virkede ikke som om de havde så meget respekt for hverken oligarkiet, politikerne eller myndighedernes repræsentanter, uanset hvilken farve af det såkaldte demokrati det havde, for det handlede i manges øjne primært om at rage til sig selv. Så de gad ikke stemme ...

Tænker der er en vis risiko for konvergens i EU... Synes selv at kunne se visse elementer af det danske samfund, som på det seneste udviser tegn på tilsvarende prioriteter. Og omend vores vej dertil nok er en anden, så har vi måske også en forkert retning, mangler at holde vort civilisationsgrundlag i hævd!

Så altså - alle steder: Kæmp for retsgrundlag, frihed, lighed, opdelt lov, dom og straf, transparens i al forvaltning med den respekt for privatliv den enkelte selv har, ikke systemets skjul af sandheden. Start med at vælge nogle markant anderledes ledere i samfundet...

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Henrik Nielsen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Fuld respekt til digteren for at nægte at blive pyntedukke for de mørke kræfters fortsatte herredømme. Efter nyeste World Press Freedom Index har medierne i Rumænien det blot lidt bedre end Italiens, hvilket er slemt. De ligger bag diverse afrikanske nationer, og kun et par brøkdele over USA.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Lidt hurtigt, og ved opslag: kommunisme, samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på fælles ejendom. Sådan et samfund (nation) har vist aldrig eksisteret. Der er selvfølgelig en del der har taget navn efter kommunisme. Jeg tror jeg husker det sådan et vejen til kommunisme gik over socialisme. Den er der så ingen der rigtigt heller har nået, bortset fra velfærdstaterne i Skandinavien, det kan ligne det lidt. Men nu er vi ved sælge ud af denne samfundsform. Østeuropa, startede sikkert idealistisk, men endte i et etpartisystem , reelt diktatur.
I stille stunder sider jeg og kigger på et billede af jorden, en lille prik i uendeligheden, ganske smuk. Det er vores fælles hjem, selvom vi ikke har skøde på det. Marx ide, at vi bør basere vores fælleskab på fælleseje bliver på en elle anden måde mere vigtig og rigtig, når man ser på denne lille jord, der er jo ikke andet og det vi skaber sammen. Hvis Marx er død hvad så?

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Var gift med en Estisk pige i 8 år. Hun voksede op og tog sin universitetsgrad inden kommunismen røg. Er mit indtryk, desværre, at vi, hvis man virkelig tænker over det, ikke har ret meget bedre forhold her i Danmark, end de estiske borgere havde i Sovjet. Jeg har dog desværre ikke direkte forbindelser til rumænere på samme måde som estere. Tror bare, vi skal passe på med at dømme uden at have indsigten. Vi hører meget. Men hvorfor? Og hvor meget af det passer? Bagrunden for det? Hvor mange måder er der at ødelægge menneskers liv på? Pointe: giver det mening at dømme andre, så længe vi ikke er bedre selv?

Gennem godt en snes år færdes jeg ganske meget i Rumænien, og jeg både tror og forstår Ana Blandiana.

Jeg er selv stødt på Rumænske Securitate et par gange. Bl.a. blev jeg uden anholdt sammen med min hustru, og ulovligt tilbageholdt på en militær forlægning i mange timer indtil folk fra Securitate kunne komme frem til provinsbyen med ordinært tog fra Bukarest. Denægtede os ret til at tale med den danske ambassade i Bukarest, og ville simpelt hen have mig til at indrømme, at jeg arbejdede for et amerikansk nyhedsbureau, hvad der formentlig ikke var ulovligt. Efter den ulovlige tilbageholdelse, hvor de i øvrigt afslørede en utroligt viden om specielt min person men også min familie, blev vi sat på fri fod, men blev holdt under kontrol på en klodset måde.

Senere gik min relation over til Balkan, og jeg mistede kontakten til Rumænien. Men inden man udtaler sig skråsikkert om for eller imod kommunismen i Rumænien, bør man nok lige sætte sig ind i landets baggrund. Og det er der tilsyneladende mange med indlæg her, der ikke har gjort.

Skal jeg vurdere nutidens Rumænien, så har Ana Blandiana uden tvivl ret. Rumænien er ikke et vestligt demokrati, og mange fra dengang sidder stadig på ret høje poster, og rager til sig. Og der er befolkningsgrupper i Rumænien, der i dag bevidst sættes udenfor samfundet. I det hele taget tror jeg, at EU havde håbet på, at landet hurtigere blev demokratisk, hvis det kom med i EU. Men sådan tror jeg ikke det er blevet.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Gabor Budai anbefalede denne kommentar

Vi er frie, og alligevel folk vælger postkommunisterne med et flertal på 60 pct.

Gert Romme, hvad er dit bud på at mere end 60% stemmer socialistisk (på de forkerte iflg. Blandiana)?

For øvrigt er det der med at nogen rager til sig jo selve iden med den eftertragtede kapitalisme:

De 100 rigeste danskeres samlede formue er det seneste år steget med 18 procent, og vil man på listen, skal bankbogen nu runde en milliard kroner, viser Berlingskes nyeste liste over Danmarks rigeste.
http://www.information.dk/telegram/510801

Problemet med disse hierarkiske oligarkier, om det er kapitalistiske eller totalitære, er, at de ikke blot igennem korruption giver i overflod til magten - men at de afholder den helt almindelige befolkning fra at kunne få det fornødne. Og at dette synes at være formålet snarere end selv at rage penge og privilegier til sig.

Peter, det synspunkt forudsætter at du tror kapitalisterne styrer noget som helst (og at de er onde). De er ligesom alle andre, ofre for et system de ingen indflydelse har på. De er fanget i konkurrencefælden som en del af kapitalismens stofskifte r>g.

Kære Bill Atkins,

Jeg har faktisk ingen bud på, hvorfor omkring 60% stemmer socialistisk, og min aktuelle baggrund om Rumænien er ikke så stor mere. Men måske skal man spørge sig om, hvorfor mange gamle DDR-borgere fortsat har sympati for "partiet" i Østtyskland. Vi har gode venner, der er ældre ens os, og som har været "ikke-eksisterende" siden henholdsvis 1953 og 57, og trods dette har de varme følelser for DDR. "Der var jo altid nogen, der havde en halv sæk cement, andre der havde en halv kasse æbler, og nogle der skulle have sat fliser op." - Altså, man kender det gamle system, her var (næsten) alle lige, og det føler man sig mere tryg end det "nye".

Det jeg egentlig mente med mit indlæg, det var, at alt for mange udtaler sig alt for skråsikkert (især for eller mod kommunismen) omkring Rumænske forhold uden at kende til landet.

Man må forstå, at Rumænien ikke var og ikke er et homogent land som f.eks. Danmark. Det gælder befolkningerne, historien, kulturen og alle forudsætninger. Og det gælder ikke mindst den tidligere jernbanearbejder, Nikolae Ceausescu, der formentlig havde helt andre ambitioner for sit land, end det der blev muligt for ham.

Jeg ser Nikolae Ceausescu som en modbydelig diktator. Men man kan jo spørge sig, hvilke forudsætninger, han egentlig havde, for han var ikke en Idi Amin, og har aldrig været ene om at bestemme.

Og endelig er der jo sikkerhedspolitiet, Securitate, som jeg har været i kontakt med et par gange. I mine øjne var det dem, der myrdede ham for at undgå selv at tage ansvar for tiden forud. Og de var til at købe, hvilket jeg ved at en tidligere dansk top-cykelrytter, der boede i den østlige del af Rumænien, gjorde.

Og dem der senere er kommet til magten, arbejder efter min opfattelse fortsat sammen med fraktioner fra sikkerhedspolitiet. Men i det hele taget er tingene meget mere nuancerede, end man tror hjemme i Danmark, hvor alt ser enkelt ud.

Romme. Måske kan man konkludere at de socialistiske lande, bl.a. på grund af den afbrudte samhandel med Vesten, skabte et knaphedssamfund hvor livsfornødenhederne var rimeligt sikret og hvor der var mere tid til at være selvhjulpen i dagliglivet, frem for at være produktions-og forbrugsorienteret. Og det er der mange mennesker med praktiske evner der sætter pris på. Hertil kommer at langt de fleste mennesker ikke havde konfrontationer med myndighederne.

Jeg så lige slutningen af en udsendelse på DRK om Østeuropa. En kvinde berettede om sin barndom i en mindre storby i Sovjet. Hendes far arbejdede på stålværket. Moderen gik hjemme. Hende og hendes søster gik i skole og kom på universitet. De gik til sport og ballet. I weekenderne tog de ud til deres kolonihave der lå ved floden og skove. Det var først senere hun blev klar over at hun levede i "verden mest brutale regime". Ondskabens empirie.