Robotter i hverdagen

Siri

Den første helt uskyldige forsmag på maskinernes komme får du ved at række ned i din lomme og tænde for din iPhone. Stemmegenkendelsessystemet Siri udspringer af et stort forskningsprojekt i USA inden for kunstig intelligens med fokus på forskellige former for kontorautomatisering. Du kan bruge den til at bestille en taxa, diktere en sms eller få svar på, hvor gammel Bob Dylan er. Siri er ikke intelligent, men bruger så avancerede algoritmer og opsamler så store mængder personlige data, at det overbevisende simulerer menneskers forventninger til en samtale. Vi er dog nok endnu langt fra Spike Jonze-filmen Hende, der kulminerer i en slags metafysisk telefonsex mellem menneske og maskine. Spørger man »Do you love me?«, kan Siri finde på at svare: »Let’s just say … you have my utmost admiration.«

Legetøjsdroner

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er en legetøjsdrone fra din lokale isenkræmmer. Før i tiden kaldte man dem fjernstyrede legetøjshelikoptere, men nu hedder de altså droner, selv om vi måske mest associerer ordet med altødelæggende bombenedslag i den yemenitiske ørken. Legetøjsdronerne koster fra 250 kr. og op til det tidobbelte, og nogle af dem er udstyret med videokameraer, så man kan udspionere sin nabo. Men de må ikke komme for tæt på lufthavne eller atomkraftværker; det siger loven.

Støvsugerrobotter

Insisterer du ligesom det teknologifjendske Amishfolk på at feje med noget så håndholdt som en kost? Den daglige rengøring er ellers den mest oplagte opgave at automatisere. Robotstøvsugeren har været på banen et stykke tid og ligner mest af alt en krydsning mellem et CCTV-overvågningskamera og den gode gamle R2D2-lignende Nilfisk. En ny robotstøvsuger fra producenten Dyson påstår at være intet mindre end et altseende øje. 360 Eye hedder konservesdåsen med storhedsvanvid, hvis infrarøde sensorer kaster blikke ud i rummet og opdager forhindringer så godt som noget menneske.

Velfærdsrobotten

En af kapitalismens indre modsætninger er ifølge Marx, at den teknologiske udvikling overflødiggør menneskeligt arbejde, som imidlertid er den eneste kilde til værdi. Velfærdssystemet er ganske rigtigt ved at blive udhulet, men det er der teknologiske løsninger på. Ældreplejen i Svendborg Kommune og den såkaldte Fond for Anvendt Borgernær Teknologi afprøvede i 2011 omsorgsrobotten Telenoid, som er udviklet af japanske Hiroshi Ishiguro. Telenoid er lille og hvid og ligner en krydsning mellem Casper det venlige spøgelse og det formalinkonserverede lig af lille Mary i Riget.

Også mange andre steder i verden bliver affektivt arbejde erstattet af omsorgsmaskiner. I Sydkorea bruger man robotter som engelsklærere. Og flere japanske firmaer er i gang med at udvikle robotter, der efterligner menneskelig mimik og tonefald så præcist, at de i fremtiden vil kunne fungere som receptionister, stewardesser eller nyhedsoplæsere.

Parforholdsrobotten

Hvis du har været alle de foregående forslag igennem og stadig ikke føler trang til at tilslutte dig en neoludditisk modstandsgruppe anført af Keanu Reeves i stramt lædertøj, ja, så er det måske nu, du er klar til parforholdsrobotten. Trods de computergenererede matchmaker-algoritmer i datingservices som OK Cupid har du måske stadig ikke fundet en livsledsager. Det er til folk som dig, at den amerikanske opfinder Douglas Hines har udviklet parforholdsrobotten Roxxxy, som kan indstilles til fem forskellige personlighedstyper og dermed giver baghjul til den sexede cylon Caprica Six i scifi-serien Battlestar Galactica. På University of Connecticut har Dr. Susan Schneider luftet den mulighed, at de første væsener fra det ydre rum, som vi i fremtiden vil komme i kontakt med, måske ikke er små grønne mænd, men en form for kunstig intelligens. Og hvem ved, måske metalkroppene er ude på narrestreger.