Klumme
Læsetid: 4 min.

Romulus og Numa

Gamle myter og religioner lever i bedste velgående. Ikke som trossystemer, men som principper, der går igen i den måde, hvorpå politisk magt udøves
Gamle myter og religioner lever i bedste velgående. Ikke som trossystemer, men som principper, der går igen i den måde, hvorpå politisk magt udøves

Ib Kjeldsmark

Moderne Tider
13. december 2014

I Mitra-Varuna beskriver filologen Georges Dumézil, hvordan et dobbelt tema om magt går igen i en lang række indoeuropæiske religioner. Han læser de tidligst tilgængelige mytiske tekster, som man finder spredt ud over den indoeuropæiske verden, og han genfinder de samme figurer i indiske, romerske, germanske og skandinaviske religioner. Igen og igen har man i de tidlige samfund fundet på de samme ideer om, hvordan verden grundlæggende hænger sammen, og hvordan magtforhold dermed bør organiseres.

På den ene side har vi en nærmest magisk kongemagt. En frygtelig suverænitet, som Dumézil kalder den. Der er på én gang tale om en voldelig og kaotisk magt, men samtidig også om en, der på magisk vis binder og indstifter gæld. På den anden side har vi den figur, som Dumézil kalder jurist-præsten. Jurist-præsterne er ofringernes mestre. De foranstalter ofringer på den måde, at de forhandler. De skriver kontrakter med guderne og sørger for, at de bliver udført til punkt og prikke. Disse er rationalitetens og lovenes mænd.

Roms grundlæggelse

Et af Dumézils gode eksempler er myten om Roms grundlæggelse. Det vigtige er her ikke forholdet mellem Romulus og Remus, som de fleste, der har rejst i Italien, ellers vil være bekendt med. Historien om dem kan fortælles kort: Den ender med, at Romulus slår sin bror ihjel, og grundlægger en by, som han opkalder efter sig selv.

Det interessante er det, der sker med byen efterfølgende. Roms indbyggere bestod mest af de røvere og banditter, som Romulus kunne samle om sig. Det vil sige, at den mest af alt bestod af mænd – og af mænd alene kan man ikke lave noget samfund. Løsningen på problemet blev, at man kidnappede og voldtog kvinder fra omkringliggende byer. Romulus var kort sagt lidt af en laban.

Den interessante figur, som vi bør sammenligne Romulus med, er nu ikke den bror, han slog ihjel, men den konge, der skulle følge efter ham: Numa. På mange måder var Numa mindst lige så vigtig for Roms grundlæggelse, som Romulus selv. Hvor Romulus var den magiske konge, der satte det hele i gang, var Numa derimod den juridiske præst, der satte det hele i system. Historien om Numa fortæller os, at han i første omgang slet ikke ville have magten – først da der var taget en mængde varsler og guderne havde vist deres velvilje, accepterede han opgaven. Men så satte han også ting i sving. Han var lovens mand. Han sørgede for, at man kunne indgå kontrakter. Ikke mindst med guderne selv.

Et godt eksempel på Numas funktion finder Dumézil i en legende, der beretter om, hvordan Jupiter krævede menneskeofringer. Dumézil genfortæller legenden med denne fine lille dialog. Jupiter sagde: »Jeg vil have hoveder!«, »fra løg?,« spurgte Numa. »Nej, fra mennesker,« sagde Jupiter. »Ok, så får du lidt hår,« svarede Numa. »Nej, jeg vil have levende væsner,« sagde Jupiter. »Fint, nogle små fisk kan jeg sagtens smide oven i handlen,« konkluderede Numa. Til sidst måtte den frygtelige suverænitet indse, at han ingen vegne kom, og han accepterede aftalen.

Der er altid en pris

Denne legende om Numa kunne få det til at lyde som om, han var i stand til at få guderne til at acceptere hvad som helst. Han lyder som en, der kunne få en høj pris på sand i Sahara. Men er det ikke også med det samme klart, at historien beretter om den magt, der i virkeligheden er Jupiters? Der er på intet tidspunkt tvivl om, at menneskene skal ofre noget. Prisen er til forhandling, men der er altid en pris.

Disse to former for magt – Romulus/Jupiter-figuren på den ene side og Numa på den anden – er komplementære. Romulus er den magt, der aggressivt sætter sig igennem til dels med vold, men også i kraft af sin blotte tilstedeværelse. Den absolut mest skelsættende ting, han gjorde, var at sætte sit navn på en by. Numa derimod kunne bryste sig af at bygge hele det system, som Romulus gav navn. Han er forvalteren eller forhandleren, der påtager sig ansvaret og omsætter magt til lov og til hverdag. Det eneste, der aldrig falder Numa ind, er, at man kunne lade være med at forhandle.

Romulus og Numa i dag

Dumézils analyse rammer som sagt meget bredt i de indoeuropæiske religioner. Men måske er strukturen mellem Romulus og Numa endda så gennemgribende, at vi ikke bare finder den i gamle skrøner og fortællinger, men også i noget så jordnært som det nutidige politiske klima.

I Danmark har især Socialdemokraterne f.eks. længe fungeret som Numa til Dansk Folkepartis Romulus i forhold til asyl, indvandring og krig. Det er ikke engang længere hverken en kontroversiel eller dybsindig analyse. Dansk Folkeparti melder sig på banen og siger noget vanvittigt racistisk ævl, hvorefter de regeringsbærende partier siger, at det må vi hellere forhandle lidt om (og et kor af politiske kommentatorer med lys i øjnene endnu engang forklarer, at Dansk Folkeparti er den virkelige magt i landet). Kan vi måske slippe med at betale med en grænsebom denne gang? Hvis I nu får et løg og et billede af Kongehuset oven i hatten?

Men måske er det også værd at bemærke, hvor meget de radikale efterhånden fungerer som Numa til Liberal Alliances Romulus. Liberal Alliances medlemmer siger noget vanvittigt om at fjerne ethvert socialt sikkerhedsnet, og kort tid efter kan man høre Morten Østergaard snakke om, at nu må det være tid til at gøre noget ved dagpengene. Det skal jo kunne betale sig at arbejde.

Er det ikke denne særlige Romulus-Numa-konstellation, der hersker, ikke bare i dansk, men i europæisk politik? Fremmedfjendskhed og neoklassisk økonomi er vor tids Romulus, mens de pragmatiske centrumpartier er Numa: de nogle gange modvillige, men i det store og hele effektive virkeliggørere af den sande magts mere irrationelle ophav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her