Læsetid: 3 min.

Sådan laver du en klassisk Negroni

Man skal gøre op med sig selv, om man går ind for at slå lus ihjel for at lave en af verdens mest perfekte cocktails, en Negroni
Man skal gøre op med sig selv, om man går ind for at slå lus ihjel for at lave en af verdens mest perfekte cocktails, en Negroni

Lucy Sherman

6. december 2014

Cochenille er farveekstrakt af pulveriserede rygskjold af en skjoldlus, helt præcist hunnen i insektfamilien Dactylopius Coccus.

Den lever i sit naturlige habitus på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika, og man ved f.eks., at aztekerne i Mexico 700 år før vor tidsregning brugte cochenille til bl.a. farvning af tøj og som maling.

Farvestoffet menes først at være kommet til Europa i 1500-tallet, og der har sågar været udkæmpet drabelige krige om retten til den røde lus. Den var mange penge værd.

Udvindingen af cochenille fra skjoldlus har levet noget af en rutsjetur sådan rent imagemæssigt, også fordi man jo i længden ikke kunne bruge den naturlige vækst på kaktusser til noget, der måtte lusefarme til, a la dansk griseproduktion. Lus i milliontal.

På et tidspunkt blev opdræt dog overflødig, da man blev bedre og bedre til at udvikle syntetiske farver, men da disse farvemidler efterhånden blev anset som ’farlige’, fik cochenille et comeback. Men så vendte den igen.

Dyrevelfærdsforkæmpere fandt ud af, at det jo på en måde er det rene ’folkedrab’. Millioner af biller slås ihjel på billefarme, og så havde man et dilemma. Pest eller kolera. Hvad er bedst? Kemiske eller naturlige farvestoffer.

Der skal træffes et valg

Det kemiske navn for de farvende stoffer i ekstrakten hedder carminer, og carminer bliver nu til dags blandt andet brugt til røde pølser, marmelade, sodavand, tandoori-krydderi og farvning af tekstiler. Og ikke mindst læbestift, farven af min elskedes mund, for nu at parafrasere over Donovans »Colours«. Men nok så vigtigt – og grunden til mit lille farveforedrag – det bruges i aperitiffen Campari.

Carmin hedder som tilsætningsstof i fødevarer E120, og det har derfor også fået et såkaldt ADI (Acceptabelt Dagligt Indtag). Tallene er ligegyldige i denne sammenhæng. Det er ganske enkelt umuligt at spise så mange røde pølser dagligt, at man når over grænsen, og at man højst må drikke tre liter rød sodavand eller Campari om dagen er næppe heller noget problem.

Man skal gøre op med sig selv, om man går ind for at slå lus ihjel for at lave en af verdens mest perfekte cocktails, en Negroni. For et er at slå lus og lopper ihjel, når de angriber os eller vores børn, noget andet er at lave lusefarme og slå dem ihjel for vores fornøjelses skyld.

Jeg elsker Campari, så jeg har truffet mit valg. Man kan nemlig desværre ikke lave det selv. Så jeg lukker øjnene for massedrabet og håber det sker så humant som muligt.

Klassisk Negroni

  • 3 cl gin
  • 3 cl sød hvid vermouth
  • 3 cl Campari
  • Pynt: 1 økologisk citronskive

Kom alle ingredienser i en shaker fyldt med is. Ryst kraftigt og hæld over i (helst) et cocktailglas. Pres saft og lidt skalolie over og kom skiven i glasset til pynt. Server straks.

Der findes mange gode legender, myter og løgnehistorier om Campari. Bitteren blev udviklet af manden af samme navn, Gaspare Campari.

Han ejede fra 1867 en bar i Milano, hvor han solgte sin selvopfundne røde bitter og aperitif, og den blev så populær, at folk også bestilte den på andre barer i Milano, hvorfor Gaspare satte en egentlig produktion i gang.

Gin i stedet for vand

I de gode gamle dage i 1880’erne drak man Campari ren som en bitter. Det er der ikke mange, der gør længere. Man kan med held blande den med lidt citronsaft og danskvand, og mange kender den blandet med appelsinsaft (igen skal der tilsættes lidt citronsaft). Den klassiske Campari-cocktail over dem alle er dog nævnte Negroni. Den smager som saftevand og er djævelsk farlig på grund af mængden af alkohol, så pas på.

Den tager sit udgangspunkt i en Americano, som er en blanding af halv Campari og halv sød vermouth og lidt danskvand. Den var særdeles populær i Italien i 1920’erne. Og nu vender vi så tilbage til skrønerne.

En greve Camillo Negroni følte, han skulle være med på noderne, så han drak pænt sine Americanos på stambaren i Firenze, som man sågar mener hed Jacosa (skrøner er nogle gange meget detaljerede). Han fandt den dog ærlig talt noget tam i sværen, og fik i al hemmelighed bartenderen til at droppe danskvanden og i stedet hælde noget gin i.

Han blev straks meget gladere. Og stille og roligt syntes alle i baren, at denne blanding nu alligevel var bedre end en kedelig amerikaner. Og selvfølgelig blev cocktailen opkaldt efter greven. Snip snap snude …

OBS: Som en særlig bonusservice til ortodokse jødiske læsere, skal vi gøre opmærksom på, at da carmin er udvundet af insekter, er Campari ikke kosher.

Serie

Blandingsbatteriet: Drinks til enhver lejlighed

Alt hvad der er værd at lave, er værd at lave ordentligt. Det gælder også drinks. I denne serie har vi samlet vores bedste opskrifter på både klassiske drinks og mere kuriøse miksturer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu