Læsetid: 5 min.

Tilfældets muzak

Tænk hvis du holdt op med at tænke på at vinde i lotto
Tænk hvis du holdt op med at tænke på at vinde i lotto

Ib Kjeldsmark

6. december 2014

Det er en gammel sandhed, at det er dyrt at være fattig. Hvis man ikke har råd til at foretage langsigtede investeringer, ender man med at købe det, man har brug for, til en højere pris end de andre. Det gælder for så vidt både for realkreditlån og bajere fra kiosken. Rige kan låne penge til tæt på 0 procent, mens ubemidlede optager hurtige kontantlån til 20, 30 procent eller mere. Kun en person med overskud kan planlægge sit liv lidt længere frem. De, der for alvor ’lever i nuet’, som det patetisk hedder, er derfor i virkeligheden dem, der køber på klods og hver dag bruger de sidste penge på at købe det nødvendige. (Det er svært at forestille sig en hjemløs på en bænk med en kasse Hefe købt på rabat i et velassorteret tysk grænse-supermarked.)

Én af de mere sofistikerede måder at opkræve merbetaling fra de mindre bemidlede er hasardspil. Ifølge spillemyndigheden.dk omsættes der i Danmark for mellem syv og otte milliarder kroner på spilmarkedet om året, dvs. på lotto, poker, oddset, osv. Det svarer til ca. 1.700 kr. per person over 18 år. Mens de høje renter på kontantlån kan ses som en slags skat på behovene hos dem, der er tvunget til at leve i nuet, er lotteriet dog snarere en form for skat på deres drømme: en måde at købe sig fantasien om ikke nødvendigvis at være bundet til nuet.

Pascals væddemål

At spille lotto er en slags pendant til Pascals berømte sats på Guds eksistens: Hvis jeg tror på Gud, og jeg har ret, vinder jeg evig frelse. Hvis jeg tager fejl, mister jeg ikke noget særligt. Så derfor kan jeg lige så godt tro. Jacques Lacan tilføjede, at dette sats ikke alene giver en mulig belønning i det hinsides, men også, og måske først og fremmest, dermed en form for mernydelse i det jordiske liv gennem en ubestemmelig fornemmelse af, at der måske er en højere mening med det hele.

På samme måde med lotto: Hvis jeg spiller lotto, kan jeg ’risikere’ at vinde den helt store gevinst. Hvis jeg ikke vinder, får jeg nydelsen ved hele tiden at drømme om det. Måske er det slet ikke den store gevinst selv, det i virkeligheden handler om i lotto, men den mening, den giver, til det liv, vi faktisk lever. »Tænk hvis du vandt i lotto« skal således læses fuldstændig bogstaveligt: Tænk på det! Lad dig svømme væk for en stund i drømmene om, hvad du kunne bruge alle de mange penge på – og kom så tilbage til virkeligheden – det bliver 40 kroner og 50 med Joker. Når vi hver uge ikke vinder i lotto, får den situation, vi står i, en slags baggrundsakkompagnement af at være en tilfældighed – vi kunne lige så godt have været et andet sted. Måske sker det en dag.

Problemet med spil er derfor heller ikke alene de penge, man taber på det. Det vigtigste er, at de penge, man bruger, er med til at opretholde den livssituation (og politiske situation), man lever i. At holde op med at spille ville derfor være én måde at konfrontere sig med livet mere direkte. Som Lenin bekæmpede alkohol for revolutionære, burde lotto, poker og oddset bekæmpes i dag.

Fallit og frigørelse

Men hvad kan man stille op med sin spillelidenskab, hvis det egentlige problem er, at man bliver ved med at give sig selv mulighed for ikke at konfrontere sit eget liv, fordi man spiller? Hvis man ikke kan holde helt op, er der kun tilbage at håbe, at det går helt galt. Skal spillet selv have én eller anden frigørende dimension, må det være i den gennemførte overgivelse til det, dets overtag af styringen mod destruktionen af selve opretholdelsen af ens gældende tilstand. Denne version er næppe anbefalelsesværdig, men den ville formelt set ikke desto mindre være langt mere frigørende end den falske drøm, lottoreklamerne tilbyder.

I Paul Austers roman The Music of Chance udspiller plottet sig omkring et pokerspil mellem Jack Pozzi og to styrtende rige og dybt excentriske venner, der for mange år siden vandt en formue i lotto og siden blot er blevet rigere og rigere (penge avler som bekendt penge). Jack er professionel pokerspiller, og han har ved en tidligere lejlighed vundet lidt penge fra de to, og nu vil de have revanche. Imidlertid mangler han startkapitalen, og det er, da han tilfældigvis støder ind i Jim Nashe, der har lidt penge tilbage fra en arv, at spillet kan begynde. Nashe er nemlig villig til at risikere sine sidste penge for at få del i Jacks fidus. De taber imidlertid alle pengene og flere til, og Nashe må sætte sin bil på spil for at forsøge at vinde lidt tilbage. Den taber han også – og det ender med, at de kommer til at skylde de to velhavere 10.000 dollar, som det aftales, at de skal betale gennem en månedlang konstruktion af en mur nær ved excentrikernes slot.

Det hele ender på forskellige måder i katastrofer for en del af de involverede, og mod slutningen vakler Nashe alene tilbage mod byen, forslået, afblanket og uden nogen idé om, hvad han nu skal stille op. På Wikipedia beskrives Austers roman som en bog om »livets meningsløshed«, men måske handler den faktisk også om frigørelse. For hvordan ville historien have set ud, hvis de to antihelte havde vundet nogle tusinde dollar i pokerspillet? Jack ville have fortsat sin hustlertilværelse, og Nashe ville muligvis have spillet lidt med, måske havde han endda lært sig at spille ordentlig poker, så han også kunne deltage i nogle turneringer hist og her. Er der noget mere sørgeligt end at se folk, der vinder en sum penge og begynder at leve af at spille? Eller sportsstjerner og kendisser, der opretholder lidt spænding i livet gennem pokerturneringer eller som reklamesøjler for bookmakerselskaber?

Jacques Lacan formulerede engang en slags slogan for psykoanalysen i udtrykket Mange ton Dasein – spis din Dasein, eller med andre ord: Opgiv den, du er. Det er tydeligt, at det at spille kan hjælpe én med at blive ved med at være den, man er, hvor elendigt man end har det. Og er man først inde i det, kan måske kun den komplette fallit hjælpe én fri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Kongshøj
  • Lise Lotte Rahbek
Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer