Analyse
Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Genbrug

Moderne Tider
31. januar 2015
Omkring en million mennesker døde i kz-lejren, og nogle af de overlevende og pårørende besøgte på mærkedagen koncentrationslejre i blandt andet Polen og Tyskland

Michael Reichel

Flere steder i verden mindedes i denne uge 70-året for befrielsen af Auschwitz-Birkenau-lejren i januar 1945. Omkring en million mennesker døde i kz-lejren, og nogle af de overlevende og pårørende besøgte på mærkedagen koncentrationslejre i blandt andet Polen og Tyskland.

På billedet her står de på række og kigger frem. Men ikke på fotografen. Heller ikke på buketterne, der ligger foran dem. Deres tanker synes at være et andet sted. Hvert ansigtsudtryk gemmer på en historie. Måske om myrdede familiemedlemmer. Måske om egne oplevelser med sult og tortur eller flugt.

Billedet er fra Buchenwald – en af krigens største lejre. Det var den, 2.000 danske politifolk blev sendt til, da de blev arresteret i krigens sidste år. En af de overlevende betjente besøgte min folkeskoleklasse i 1984 og fortalte om sine oplevelser. Jeg var 12 år gammel, og det var første gang jeg blev bekendt med koncentrationslejre. Det gjorde et uudsletteligt indtryk.

Ny beboere

Nu planlægger byen Schwerte, hvor Buchenwald-lejren ligger, at bruge en af lejrens bygninger som midlertidig bolig for nogle af de mange asylansøgere, der presser sig på i Tyskland, som de gør det i Danmark.

Den pågældende bygning er godt nok bygget efter Anden Verdenskrig, men beslutningen har alligevel affødt voldsom kritik. Det er ikke blot ufølsomt over for de mennesker, der sad i lejren, herunder de 55.545 mennesker, som mistede livet. Det er også krænkende over for asylansøgerne, som for manges vedkommende er på flugt fra Syriens krigshelvede, at anbringe dem et sted, der forbindes med et andet helvede. Men borgmesteren i Schwerte, Heinrich Böckelühr, står fast og har ifølg Zeit Online sagt, at ikke alle bygninger »kan være tabu 70 år efter Anden Verdenskrig.«

Kan en bygning være et tabu?

Beslutningen og reaktionerne rejser flere spørgmål: Hvornår er et sted ikke længere plettet af sin historie? Er der lokaliteter, som ikke kan gøre sig fri af historien? Og må man skabe nye historier et sted, hvor mennesker er blevet ofre for ubegribelig ondskab? Eller har man ligefrem pligt til det? Det samme er blevet diskuteret i forbindelse med blandt andet mindesmærker for Utøya og New Yorks Twin Towers.

Det er umuligt at tilgodese alles følelser og meninger. Men hvis man fik lejlighed til at spørge de mennesker, vi ser på dette billede, om de mener, Buchenwald skal genbruges som lejr for asylansøgere, tror jeg, svaret ville være nej. Eller måske bare en hovedrysten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her