Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Kan man købe en håndboldkultur?

Der er noget absurd over Qatars købehold, købefans og nybyggede stadionhaller midt ude i ingenting

Fayez Nureldine

24. januar 2015

Spilletiden er netop løbet ud. Tre mænd danner en cirkel og giver hinanden high fives. En dreng i kjortel går ud på banen for at ønske sit landshold tillykke med sejren. En af spillerne på billedet er født i Cuba, en anden i Montenegro og den tredje i Qatar. Som de står der på banen og nyder sejren over Slovenien, symboliserer de netop, at to tredjedele af Qatars landshold er købt fra andre lande i verden. Qatar er ikke nogen håndboldnation, men besluttede sig for at blive det, da landet blev tildelt årets VM-værtskab.

Købte fans

I baggrunden kan man se Qatars tilskuere rejse sig og forlade tribunen. Under kampen klappede de, når deres hold scorede, men ellers forholdt de sig relativt uimponeret til spillerne på banen. Uden for billedet, på den modsatte side, står en flok fans med parykker, trommer og ansigter malet i farverne bordeaux og hvid. De er ikke fra Qatar, men fløjet ind fra Spanien. Købt og betalt til at holde med værtsnationen. Derudover er de fleste andre pladser på tribunen er tomme. Mange af de tomme pladser købt af Qatar, så man i det mindste kan sige, at der nærmest var udsolgt. Er det ikke nok, flyver arrangørerne Pharrell Williams ind for at spille et par sange.

Håndboldkultur

Der er noget absurd over Qatars købehold, købefans og nybyggede stadionhaller til 15.000 tilskuere placeret langt væk fra Doha, midt ude i ingenting. At landet frem mod 2018 skal arrangere yderlige 17 verdensmesterskaber, siger noget om, at Qatar gerne vil vise sig selv som en sportsnation over for resten af verden.

Det er da også lykkedes dem at købe sig til et godt håndboldlandshold, men selv hvis de skulle vinde medaljer, vil det formentligt ikke imponere. Danskernes håndboldkultur bygger på en selvfortælling om, at det var os, der fandt på sportsgrenen, og at landsholdspillerne giver noget tilbage til Danmark, når de går på banen. Den er den følelse, der får os til at sige ting som »håndbolddrengene« og »hele Danmarks Mikkel«. Qatar derimod har hverken tradition for spillet eller fansene, og mon ikke spillernes krydsløb og hopskud har mere at gøre med de 800.000 kr., de angiveligt hver får pr. vunden kamp, end med nationalromantik. Set fra Danmark er Qatars købe-VM pinligt, og det efterlader spørgsmålet: Kan man købe en sportskultur?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu