Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Min ven vil ’hjem til Aarhus’

3. januar 2015

Andreas, København V

Den her er lidt specielt men en af mine meget, meget gode venner overvejer kraftigt at flytte ’hjem til Aarhus’. Vi er begge fra Aarhus og bor nu i København og har gjort det i cirka 10 år.

Nu har han så fået to børn med en aarhusianer, og de vil gerne hjem til bedsteforældrene. De har begge jobs her, men vil nok godt kunne få jobs i Aarhus også – selvom jeg har forsøgt at skræmme dem med, at de ikke kan. For det er mit spørgsmål: Kan I ikke komme med nogle gode argumenter for, at de skal blive? Jeg er selv løbet tør efter at have kørt på i to måneder. Jeg ønsker dem alt det bedste, men jeg vil sgu nødigt have, at de smutter. Og for en god ordens skyld: Det er ikke en mulighed, at jeg også flytter.

Svar II

Jeg forstår godt, at du gerne vil have din ven tæt på. Som bosat i USA føler jeg mig dog fristet til at svare, at din ven er tæt på, også selv om han flytter til Aarhus. Afstande er så korte i Danmark. I det amerikanske er der mennesker, der uden at blinke bruger den tid, det tager at smutte til Aarhus fra Kbh til at køre på arbejde. Jeg bliver tit inviteret til fester, som det tager 3-4 timer at køre til. Det er ikke særlig slemt.

Nuvel – det er du muligvis uenig i.

Men så synes jeg, du skal bruge anledningen til at reflektere over jeres venskab. Dit spørgsmål handler jo kun om dine behov. Hvis du ’ønsker dem alt det bedste’, ville en nær ven så ikke snarere støtte dem i at følge deres trang til at give deres børn nær kontakt til bedsteforældre og til at flytte ’hjem’? Du siger ikke i din mail, at du tror, at de vil blive kede af at flytte. Kun at du vil.

Med andre ord: Er dit venskab dybt nok, vil du tage din vens behov lige så alvorligt som dine egne ønsker. Og hvis din ven er din soulmate, forsvinder han ikke, fordi han flytter.

Endelig en advarsel: Er du klar til at tage det ansvar på dig, som det ville være, hvis du overtalte ham til noget andet end det, han drømmer om? Det kunne, vil jeg tro, i sidste instans underminere jeres venskab langt mere end jævnlige ture over Storebælt.

Annegrethe Rasmussen

Svar I:

Du efterlyser argumenter, for selv er du løbet tør, skriver du. Men du skriver ikke, hvilke argumenter du har brugt, og egentlig burde det ikke være særlig svært at finde argumenterne for, at en ung børnefamilie skulle blive boende i København. Det er jo en pragtfuld by med kultur, natur, forskellighed, plads og ro. Spørger du det fine kulturmagasin Monocle, er det ligefrem den by i hele verden, det er ’bedst at leve i’, og bladets argumenter er noget med cykler, kaffe, Noma, ’hygge’, Kastrup og bilfri gader.

Men Aarhus er jo også fin. Og hvis dine venner har truffet et valg, og dine ’Danish for progress’-vittigheder falder til jorden i deres selskab, kan du glæde dig over, at man faktisk tit kommer tættere på dem, man holder af, ved at flytte langt væk fra dem. Lige nu bor jeg for eksempel midlertidigt i London, og herfra videochatter og skriver jeg med en håndfuld af mine nære venner (og min mor og far), meget mere end jeg gjorde, da jeg boede i København. Når jeg har haft besøg, har nærværet føltes intenst, og jeg har lært mine venner at kende på en helt ny måde. Selvfølgelig er det lidt kedeligt ikke at være i nærheden af dem hele tiden, men afstanden skaber en anden bevidsthed – og paradoksalt nok også en ny nærhed.

Rasmus Elmelund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu